Opvarmning af vand

Formål

Formålet med dette forsøg er at sammenligne 4 forskellige måder at opvarme vand. Ved

forsøgene vil vi bestemme hvor meget energi der skal benyttes ved de forskellige metoder.

Herefter vil vi beregne nytte virkningen ved de forskellige metoder.

Materialer

Til de 4 forsøg blev der brugt en masse forskellige materialer.

Fysik C 23/10-14

Fysik C 23/10-14

beregnes. Herefter tændes spritten og beholderen med vand sættes ovenpå. Stopuret starter

her. Dette forsætter indtil vi med termometeret kan se, at vandets temperatur rammer 100

grader. Nu stoppes stopuret og tiden aflæses. Herefter bruges tangen til at fjerne vand

beholderen og flammen slukkes med spritbeholderlåget. Nu skal spritten nedkøles, så vi kan

veje den.

Først vejes massen af bægerglasset uden 500 ml vand og derefter vejes den med 500ml vand i.

Temperaturen for dette vand måles med termometeret. Tiden startes og dyppekogeren sættes

i vandet og energimåleren tændes, så den elektrisk tilførte energi kan måles. Af og til drejes der

rundt i vandet med dyppekogeren så vandet har samme temperatur overalt i bægerglasset.

knap på elkedelen går af, som viser, at vandets temperatur er 100 grader. Den elektrisk tilførte

energi aflæses nu på energimåleren og stopuret stoppes og aflæses.

Først vejes massen af gryden uden 500 ml vand og derefter vejes den med 500ml vand i.

Temperaturen for dette vand måles med termometeret. Tiden startes og el kogepladen tændes

og energimåleren startes, så den elektrisk tilførte energi kan måles. Af og til drejes der rundt i

vandet med termometeret så vandet har samme temperatur overalt i gryden. Dette forsættes

indtil termometeret viser 100 grader. Den elektrisk tilførte energi aflæses nu på

Fysik C 23/10-14

Nyttevirkningen ved opvarmning af dyppekoger er 60.86%

Nyttevirkningen ved opvarmning af dyppekoger er 53,79%

Behandling af målresultater

Nedenstående er alle vores målresultater. Herefter skal tallene bruges til at beregne nytte

effekten.

Masse af beholder med sprit før opvarmning: 130.5g

Masse af beholder med sprit efter opvarmning: 116g

Masse af tomt glas: 169 g

Masse af glas med 0.5 liter vand: 669g

Masse af opvarmet vand: 500 g

Temperatur af vand før opvarmning: 25,2 grader

Fysik C 23/10-14

Tid for opvarmningen: 12 min 38 sekunder

Tilført elektrisk energi: 219,6 kJ

Masse af tom gryde: 978 g

Masse af gryde med 0.5liter vand: 1476 g

Fysik C 23/10-14

Masse af opvarmet vand: 500 g

Temperatur af vand før opvarmning: 25,1 grader

Tid for opvarmningen: 13 min 45 sekunder

Tilført elektrisk energi: 291 kJ

Usikkerheder

Der kan være usikkerhed på instrumentet da termometeret kun kan måle ved 0.1. Ved vægtene

vi bruger er der en usikkerhed på 0.1g. Der kan også være usikkerhed på vandet vi måler, da

Dette forebygges ved at putte låg på gryden.

 Elkedlens varmelegemer var kalket til, hvilket kan have resulteret i et unødigt

energitab, da det tager ekstra tid at opvarme vandet.

Konklusion

Vi kan ved hjælp af dette forsøg konkludere, at det miljømæssigt er bedst at bruge

dyppekogeren, som har en nyttevirkning på 71,2%, selvom det tager lidt lang tid at varme

vandet op til 100 grader.

I forsøgene lykkedes det at måle det vi skulle og udregne nyttevirkningerne af de fire

forskellige metoder at opvarme vand på.

Fysik C 23/10-14

Forskellen på de forskellige nyttevirkninger er faktisk ikke så stor som jeg havde forventet.

Dette kan være pga. nogle af de overstående fejlkilder og måleusikkerheder.

Selvom dyppekogerens nyttevirkning på 71,2% er bedst, kan man ved tidspres vælge at bruge

elkedlen til opvarmning af vand, da den til fordel for dyppekogeren, som tager 12 minutter og

38 sekunder, kun tager 2 minutter og 40 sekunder at få vandet op og koge. Derudover er