Dansk A og Historie B - Hekse
Side 1 af 4
Problemformulering
Hvordan opstod heksebegrebet og hvordan fremstilles hekse i litteraturen
Problemstillinger
1. Hvad har man anset en heks som igennem tiden?
2. Hvilken betydning havde hekse for samfundet?
3. Hvordan skildres hekse i litteratur?
4. Hvorfor ville kirken have folk til at se hekse som onde?
1. Hvad har man anset en heks som igennem tiden?
I romertiden forfulgte man de kristne og kaldte dem kættere og de blev kastet for løverne. De kristne i rom
blev forfulgt præcis som de kristne selv forfulgte hekse og troldmænd mange år senere. Da der kom
religionsfrihed i 313 så man stadig skævt til de kristne fordi at de spiste og drak Jesus kød og blod.
Efterhånden som kristendommen tog til forbudte man nogle af de gamle romerske traditioner og skikke,
men nogle havde svært ved at acceptere dette fordi at de ikke ville overlade f.eks. deres høst i kun Gud og
Jesus hænder. Dette blev forbundet med kætteri/hekseri, fordi at de ikke ville underlægge sig den kristne
religion.
Tempelherrerne blev anklaget for hekseri af Philippe le Bel i 1307 formentligt fordi at deres rigdom og magt
var ved at være for stor ifølge paven. De blev ikke anklaget for at flyve igennem luften osv. Men derimod
for afgudsdyrkelse.
Ordet hex / heks optræder først omkring 1700-tallet, før det kaldte man dem for troldkvinder.
I dag fejrer vi sankthans som en hyggelig begivenhed, selvom det egentligt har forbindelse til de frygtelige
HF 2. år
1976 blev en nordfransk mand anklaget for hekseri og skudt.
Se mere om hekse før og efter reformationen, se spørgsmål 4.
Delkonklusion: Man kan linke betegnelsen kætter med heks fordi at det startede ud omkring nogenlunde
det samme princip. Kætterne gik imod den førende tro, ligesom heksene afvigende fra det man så som
normen.
2. Hvilken betydning havde hekse for samfundet?
Betydningen de havde i samfundet var at hekse blev sat sammen med mærkelige uheld og sære
sammentræf og i række situationer hvor man enten savnede tilstrækkelige farlig viden eller teknik, var der
fast tradition for at give heksene skylden. Fx Hvis bøndernes høst slog fejl beskyldte de en person i
samfundet for at være heks og det derfor var deres skyld. Man også kunne nemt beskylde en tigger eller
laverestående person for at være en heks for at ”slippe af med dem”. Dertil kan man drage en parallel med
Esbens mor i Leif Esper Andersens Heksefeber, som også var fattig og blev beskyldt for at være heks.
Dansk A og Historie B - Hekse
Side 2 af 4
Samfundet brugte heksen når de var de var syge, have brækket en knogle osv. De brugte altså heksen, som
vi bruger en læge i dag næsten. Men lige så snart at heksen ikke kunne helbrede dem eller folk døde efter
at have været hos heksen, stod heksen til ansvar.
Delkonklusion: Hekse hjalp i samfundet ved at være en form for læge. Men lige så snart det gik galt og en
af samfundets folk døde, så fik heksen skylden.
3. Hvordan skildres hekse i litteratur?
I litteratur bliver heksen næsten altid fremstillet som den onde eller skurken. Der er altså ikke nogen
egentlig historisk korrekthed, fordi at forfatteren spiller på de klicheer som vi tillægger ordet heks. I gamle
eventyr som Hans og Grete hvor heksen jo var ond, så derfor gav det mening at hun skulle brændes i
ovnen.
I bogen heksefeber af Leif Esper Andersen er skildringen af hekse noget anderledes, det lægger mellem
linjerne at der ikke findes hekse og at dem der bliver kaldt for hekse bare er anderledes Citat side 79:
”Måske bliver verden engang sådan, at der også er plads til dem, der er anderledes”(sagt af Hans). De
måske kan nogle ting ved at bruge de urter og planter der er i naturen.
Esbens mor hjælper tit folk når de er kommet til skade, er syge osv. Men en dag kommer en kvinde med en
dødssyg datter, Esbens mor siger at hun ikke kan hjælpe pigen og pigen dør. Kvinden går til præsten og
siger at Esbens mor er en heks. Efter mange hekseanklager og brutalitet fra byens folk og af præsten, tilstår
Esbens mor at hun er en heks.
Delkonklusion: Vores opfattelse af ordet heks, er som reglen altid forbundet med en gammel ond kvinde.
Det er den prototype som vi alle har på ordet heks, nok også fordi at selv i eventyr bliver en heks fremstillet
som noget ondt. Men i Heksefeber får man en forståelse for den rædsel det i virkeligheden var, at man
forfulgte og dræbte hekse, man får altså et lidt anderledes blik på hekse og medlidenhed med dem.
4. Hvorfor ville kirken have folk til at se hekse som onde?
Hekseforfølgelserne var en konsekvens af den katolske kirkes dogmer og af ønsket om øget magt. Derfor
forbudte kirken og kongen al anden religion end kristendommen og dem der gik imod blev betragtet som
hekse og kættere. Heksene sad inde med viden om sygdomme, om processer i naturen og religiøse
forestillinger som var truende for kirkemagten.
Man havde troen på hekse og ritualer i de tidligste stadier af religionens udøvelse. Selv i biblen står der
skrevet i 2. Mosebog 22,18 at ”En troldkvinde må du ikke lade leve ”
At tro på at hekse eksisterede var optil ca. 1250 strafbart ifølge af kirken, fordi at hekse ikke eksisterede i
den kristne religion. Men dette blev ændret for at kirken kunne gå til modangreb på alle sekter og på
opstående hekse, nu forgik forfølgelsen nemlig på et kristent grundlag, som et opgør mellem guds og
satans tilhængere.
Reformationen førte ikke hekseprocesserne med sig, de betragtede trolddom som en from for kætteri men
alligevel havde den religiøse ændring en stor betydning for hekse processerne i Danmark. Protestantismen
Dansk A og Historie B - Hekse
Side 3 af 4
lagde i højere grad end nogensinde tidligere vægt på menneskets syndsbevidsthed og skyld. Før kunne man
betale sig fra synder men med protestantismen blev alt dette afskaffet og man kunne kun håbe på at gud
var en nådig.
Kirken prædikede om skyld og synd og at sygdom var en straf fra gud for ens synder, men ved at man kunne
give hekse skylden for deres sygdom havde folk jo ikke begået nogen egentlige synder og det var derfor
heksen som stod til ansvar. På denne måde blev kirken helt ubevidst årsagen til at troen på hekse blev
fremmet og behovet for syndebukke steg.
For hvis de kunne helbrede sygdom kunne de vel også gøre folk syge? Esben i Heksefeber fortæller også at
præsterne siger at man skal have solgt sin sjæl til djævlen for at kunne helbrede. Folk havde fået det ind
med modermælken at det var Guds vilje at man blev syg og derfor måtte dem der kunne gøre folk raske
være i ledtog med djævlen fordi at de ugjorde Guds vilje.
hekse blev udsat for tortur, men det skete først efter at de var blevet dømt som hekse for at få dem til at
bekende at de var en heks så deres sjæl kunne blive frelst i det hinsidige. Ligesom præsten i Heksefeber
ville have Esbens mor til at bekende citat side 41 ”så kunne hendes sjæl igen blive givet til den alkærlige
Gud Fader selv”. Tortur efter dødsdommen blev ophævet i 1837.
Delkonklusion: Kirken ville ikke tillade at folk begyndte at søge en anden overbevisning end at Gud skulle
frelse dem. Heksene var derfor truende for kirken, fordi at de kunne helbrede folk uden brug af Guds hjælp.
Fordi at hekse undgik al hjælp fra gud kunne kirken få folk overbevist om, at de var i ledtog med djævlen,
fordi at de måtte jo bruge en slags kraft når de kunne helbrede folk.
Metode:
I historie har vi har brugt historiske fremstilling og ikke kildemateriale, da vi gerne ville have et mere
nuanceret billede af heksens historie. I de historiske fremstillinger har vi haft overvejelser om hvem der har
skrevet materialet. De historiske fremstillinger bygger i stor udstrækning på kilder der har været kritiske
overfor hekse eksempel vis præster.
I dansk har vi brugt den strukturalistiske analyse metode til at analysere bogen Heksefeber med, fordi at
den kan bruges på folkeeventyr og romaner og derfor har vi arbejdet med forskellige modeller som
kontraktmodellen, aktantmodellen, antitetiske struktur (modsætninger) og ringkomposition (hjem-ude-
hjem). Vi har derved også brugt den hermeneutiske metode (fortolket og perspektiveret) med bogen
Heksefeber.
Dansk A og Historie B - Hekse
Side 4 af 4
Konklusion:
Hekse og kættere kom ud på et, det er altså nogenlunde det samme fordi at de begge gik imod den
førende religion. Hekse blev brugt som en slags læger, men hvis der skete noget dårligt i samfundet blev de
beskyldt for at være hekse og at det var deres skyld. I eventyr bliver hekse fremstillet som onde, men i
Heksefeber får man et anderledes syn på hekse fordi at man får medlidenhed med Esben, hans mor, Hans
og endda alle dem som blev beskyldt for at være hekse. Kirken ville ikke tillade at heksene fik for meget
magt og ville derfor af med dem, derfor overbeviste de folk om at de var i ledtog med djævlen.