Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: Erhvervscase
¨
ERHVERVSCASE
TIVOLI A/S
Niels Brock Eliten w [navn fjernet] w 11. december 2015
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 1 af 16
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. AFGRÆNSNING OG METODE ..................................................................... 2
1.2 KILDEKRITIK ..................................................................................................................... 2
2. VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK .............................................................. 2
3. KRITISKE SUCCESFAKTORER ................................................................... 3
4. VIRKSOMHEDENS UDFORDRINGER ........................................................ 3
4.1 MANGLENDE INDTJENING UDEN FOR HØJSÆSONEN OG VED DÅRLIGT VEJR .......................... 3
4.2 MANGLENDE MULIGHED FOR UDVIDELSE ........................................................................... 3
4.3 MANGLENDE INDTJENING OM FORMIDDAGEN .................................................................... 4
4.4 SVÆRT AT TILTRÆKKE UNGE TRODS FREDAGSROCK ............................................................ 4
5. HANDLINGSFORSLAG TIL VALGTE UDFORDRINGER .............................. 4
5.1 HANDLINGSFORSLAG 1 ....................................................................................................... 4
5.1.1 KONSEKVENS AF HANDLINGSFORSLAG 1 ........................................................................... 5
5.2 HANDLINGSFORSLAG 2 ...................................................................................................... 5
5.2.1 KONSEKVENS AF HANDLINGSFORSLAG 2 .......................................................................... 5
5.3 HANDLINGSFORSLAG 3 ...................................................................................................... 6
5.3.1 KONSEKVENS AF HANDLINGSFORSLAG 3 .......................................................................... 6
6. KILDELISTE ............................................................................................... 7
BILAG 1SWOT-OPSTILLING ...................................................................... 7
BILAG 2PARAMETERSAMMENSÆTNING .................................................. 8
BILAG 3 REGNSKABSANALYSE ................................................................. 11
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 2 af 16
1. AFGRÆNSNING OG METODE
Materialevalget dækker over artikler, publikationer, hjemmesider, bøger og årsrapporter,
og til baggrund for opgaven ligger således både kvalitative og kvantitative empiriske data.
Datakilder vedlagt casen er blevet opdateret med tidssvarende kilder, for at sikre aktualite-
ten af de vurderede udfordringer og dertilhørende løsningsforslag. Der er endvidere an-
vendt generel afsætningsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk teori samt modeller fra
disse fag.
Regnskabsanalysen afgrænses til at omfatte nøgletal fra 2012 og frem, da det oprindelige
materiale til casen ligeledes gik blot tre år tilbage.
Vi har desværre ikke mulighed for at tilgå nødvendig data til beregning af økonomiske
konsekvenser som følge af handlingsforslagene, hvorfor vi afgrænser os fra dette.
1.2 Kildekritik
Artikler fra diverse mediehuse vurderes som eksterne, uafhængige og dermed plausible.
Det bemærkes, at der i disse artikler indgår tal fra og referencer til andre kilder (fx Havens
årsrapport), hvorfor der alligevel sker en kritisk vurdering af materialet, for derigennem
at sikre pålideligheden.
Årsrapporterne har opnået blank påtegning, hvorfor de formodes at give retvisende billede
af havens forhold. Dog er tekster som ledelsesberetningen i høj grad subjektive,
hvorfor de tilgås kritisk og ikke desto mindre giver et godt indblik i selskabets tiltag i
løbet af året, og er derfor i det henseende en stærk kilde.
2. VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK
Københavns Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen, og slog for første gang dørene op i
1843. Ved åbningstidspunktet var Tivoli beliggende uden for Vesterport, mens det i dag
ligger i hjertet af København grundet byens ekspansion, og den unikke placering er et va-
remærke for Tivoli, som den eneste forlystelsespark men en sådan lokalitet.
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 3 af 16
Ud over de 27 faste forlystelser vil der i juleperioden findes enkelte ekstra sæsonafhængige
forlystelser. Tivoli er generelt meget sæsonpræget, idet både Halloween og jul er højtider,
som Tivoli går højt op i. Ved Tivolis grundlæggelse var det udelukkede en sommerpark,
men senere er både jul og Halloween i Tivoli blevet faste traditioner. Således bliver haven i
disse perioder pyntet op og små boder bliver sat op.
Herudover omfatter Tivoli adskillige scener (herunder Glassalen, Tivolis Koncertsal og
Plænen), butikker og spisesteder. Tivoli er således hovedsageligt en servicevirksomhed.
Tivoli er et aktieselskab, der er noteret på Københavns Fondsbørs, med en samlet omsæt-
ning på 862 mio. DKK (2014).
3. KRITISKE SUCCESFAKTORER
Fornyelse med respekt for traditioner og værdier
Optimal pladsudnyttelse
Alsidig produktpalette
Beliggenhed/tilgængelighed
Kendskabsgrad og brand
4. VIRKSOMHEDENS UDFORDRINGER
4.1 Manglende indtjening uden for højsæsonen og ved dårligt vejr
Tivoli havde i 2014 åbent i kun 240 dage. Ud over den normale sommersæson, der spæn-
der fra primo april til ultimo september, holdt de også åbent i julen og til Halloween. På
trods af de udvidede sæsoner, er der manglende indtjening i store dele af året, hovedsage-
ligt i forårsperioden.
4.2 Manglende mulighed for udvidelse
Tivoli er grundet den centrale placering i København meget begrænset på plads. Dette sik-
rer konstant fornyelse i forlystelser og andre tiltag, da der må tages stilling til hvorvidt hver
enkelt forlystelse er rentabel. Hvis den ikke er, må den således vige pladsen for en ny forly-
stelse til den nye sæson. Det er dog en udfordring, at Tivoli trods økonomisk fremgang ikke
har mulighed for geografisk at udvide haven. Endvidere skal Haven indhente godkendelser
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 4 af 16
til nye byggerier og opførelser af forlystelser, hvilket sommetider kan være svært at få god-
kendt fra politisk side.
4.3 Manglende indtjening om formiddagen
Tivoli har generelt mange besøgende, men en periode, hvor besøgstallet er i lavområdet, er
om formiddagen. En stor del af Tivolis målgruppe er enten i skole eller på arbejde i dette
tidsrum, og har dermed under normale omstændigheder ikke mulighed for at besøge Ha-
ven.
4.4 Svært at tiltrække unge trods Fredagsrock
Trods introduktionen af Fredagsrock har Tivoli haft svært ved at tiltrække det unge seg-
ment. Fredagsrock er en succes med gennemsnitligt 19.500 til hver koncert. Dog besøger
det unge segment sjældent Tivoli i andre sammenhænge, og når de endelig er i Tivoli (ek-
sempelvis i forbindelse med Fredagsrock) har Tivoli svært ved at holde på dem.
5. HANDLINGSFORSLAG TIL VALGTE UD-
FORDRINGER
5.1 Handlingsforslag 1
Et handlingsforslag som vil løse både udfordring nummer 1 og 2 vil være at åbne et nyt Ti-
voli. Det nye Tivoli skal ligge i Kina. I Kina er Danmark og dansk design velkendt. Kina er
kæmpe importør af danske varer og mange kinesere tager på ferie i Danmark. Dette tyder
på at Danmark som brand er meget populært i landet. Derfor vil det være fordelagtigt at
placere en så stor del af dansk kultur i Kina. Det kinesiske Tivoli skal have stor fokus på
dansk kultur og de værdier, som kineserne kan lide ved Danmark. H. C. Andersen er især
populær i Kina, så Tivoli i Kina skal have meget fokus på H.C.Andersen. Dette kunne f.eks.
være ved at lave flere forlystelser i stil med “den flyvende kuffert”, som bygger på H. C. An-
dersens historier.
På baggrund af Kinas økonomiske vækst, oplever mange kinesere også en stigning i ind-
komst og rådighedsbeløb. Dette gør at flere almene forbrugere har råd til at bruge penge på
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 5 af 16
oplevelser som Tivoli. Etableringen af en ny forlystelsespark tager selvfølgelig lang tid,
men opsvinget i Kina har udsigt til at fortsætte.
5.1.1 Konsekvens af handlingsforslag 1
Handlingsforslag 1 er meget kapitaltungt. At anlægge en helt ny forlystelsespark i et nyt
land, er både tidskrævende og en administrativt stor udfordring. Det kinesiske marked skal
dybdegående analyseres, præcise muligt lokationer skal identificeres, der skal hyres perso-
nale og bygninger og forlystelser skal bygges op fra bunden.
Hvis alt dette lykkes vil det dog kunne medføre store fordele for Tivoli som virksomhed. At
åbne Tivoli i Kina vil øge kendskabsgraden fra udlandet markant. Turister står allerede for
en stor del af Tivolis omsætning, og dermed må det konkluderes, at udlændinge gladeligt
tager konceptet til sig. At øge kendskabsgraden i Asien kan også medføre øget turisme i
Danmark, da det kan tænkes, at udlændinge vil se “den ægte vare”, når først de har besøgt
den anden Have.
Endvidere løses problemerne med manglende indtjening i højsæsonen samt problemet
med det dårlige danske vejr. Kinas helligdage føler ikke de danske. Eksempelvis afholdes
der kinesisk nytår i februar, hvilket er en stor national begivenhed. Dette vil kunne bringe
meget indtjening til Tivoli, hvis dette benyttes til udformning af et nyt sæsontema.
5.2 Handlingsforslag 2
Som tiltag til at øge omsætningen hele året, vil vi anbefale et tiltag for at lokke andre virk-
somheder ind i tivoli, enten med sine egne ansatte eller med kunder. Vi vil i denne forbin-
delse introducere et platinkort som kun udbydes til virksomheder. Platinkortet skal på
samme måde som guld- og sølvkortet give fri adgang til haven med ledsagere. Platinkortet
skal give adgang til kortholder + op til 10 personer. Samtidig vil vi etablere en indgang, kun
for platinkortholdere, som på denne måde kan springe køen over og de undgår at stå i kø
med kunder eller ansatte.
5.2.1 Konsekvens af handlingsforslag 2
Dette vil gøre Tivoli til et mere attraktivt sted for firmaer at medbringe både kunder og
medarbejdere. Mange virksomheder bruger i forvejen Tivoli ved højtider til julefrokoster,
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 6 af 16
påskefrokoster, jubilæer mv. Men det er meget attraktivt for Tivoli at lokke virksomheder
til, da de tit har større arrangementer og derfor bruger mange penge.
5.3 Handlingsforslag 3
For at imødekomme efterspørgslen fra den yngre målgruppe indeholder handlingsforslag 3
etableringen af en fredagsbar i Wagamama i Tivoli. Denne skal være en “pop up-bar”, der
åbner, når Haven afholder Fredagsrock. I denne bar skal det være muligt at købe billige
drikkevarer (altså vil prisniveauet ligge under Tivolis generelle prisniveau, der er kendt for
at være relativt højt.
Dette tiltag vil sikre, at de unge vil komme til Tivoli et godt stykke tid før Fredagsrock i rea-
liteten starter, og endvidere bliver i Tivoli, selv når Fredagsrock er slut. De unge har en
tendens til at starte opvarmningen hjemme, tage til Fredagsrock og derefter enten gå hjem
eller tage videre i byen. Dette nye tiltag vil ændre denne tendens, og dermed sikre loyalite-
ten hos det unge segment.
Således introduceres der ikke et tiltag rettet mod det unge segment i den normale åbnings-
tid, da denne hovedsageligt skal og vil tilgodese målgrupperne “børnefamilier” og “de kul-
turelle”. Derfor introduceres Fredagsbaren som udbyggende initiativ til Fredagsrock.
5.3.1 Konsekvens af handlingsforslag 3
Dette tiltag vil ikke være særlig omkostningstungt for Tivoli, idet vi vil benytte Wagamama
som i forvejen er Tivolis egne lokaler. Der kan argumenteres for tab af omsætning, idet
Wagamama vil være lukket som almindelig restaurant i forbindelse med dette. Der var i
2013 et gennemsnitligt antal besøgende til Fredagsrock koncerterne på 19.500, hvorfor vi
forventer, at det har en positiv økonomisk effekt.
Dog kan det have en image- og brandmæssig skadelig effekt på Wagamama og Tivoli. Dette
skyldes, at dette tiltag bryder med Wagamamas og Tivolis traditionelle brand og image.
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 7 af 16
6. KILDELISTE
Bang, K. E., m.fl. (2015). Virksomhedsøkonomi A. Systime, virksomheda.systime.dk.
Bregendahl, M., m.fl. (2010). Afsætning 1. Systime, afs1.systime.dk.
Dansk industri. (2015). Markedsfokus på Kina. Lokaliseret den 11. December 2015 på
http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Opinion/Konjunktur/Markedfokus/Kina.pdf
Kjær, B: Tivoli vil slå fredagsrockrekord med dansk hitparade. Politiken. Lokaliseret den
11. december 2015 på http://politiken.dk/kultur/musik/ECE2226391/tivoli-vil-slaa-
fredagsrock-rekord-med-dansk-hitparade/
Tivoli. Årsrapporter fra årene
Tivoli (Hjemmeside). www.tivoli.dk. Lokaliseret den 11. december.
Udleveret casemateriale.
BILAG 1
SWOT-OPSTILLING
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 8 af 16
BILAG 2
PARAMETERSAMMENSÆTNING
INTERN SITUATION
STYRKER
SVAGHEDER
Stor kendskabsgrad
Stor diversificeret målgruppe
Mange års erfaring / Traditioner
God, central og unik placering
Stor alsidig produktpalette
Meget produktudvikling / Innovation
”Danmarks mest besøgte turistattraktion”
Manglende mulighed for udvidelse af Ha-
ven
Svært at ramme alle målgrupper
Mange omkostninger (både faste omkost-
ninger samt omkostninger til vedligeholdel-
se)
Manglende indtjening uden for højsæsonen
Højt prisniveau
EKSTERN SITUATION
MULIGHEDER
TRUSLER
Øget turisme
Demografisk udvikling
Teknologisk udvikling
Billigere substituerende oplevelser
Økonomisk opsving
Dårligt vejr
Økonomisk krise
Problemer med godkendelse af byggerier
Danskere rejser mere
Fald i turisme
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 9 af 16
Product
Tivoli sælger hovedsageligt serviceydelser, herunder ture i forlystelser, besøg i restauran-
terne i haven, gåture i den historiske have og lignende. Tilsammen udgør disse serviceydel-
ser “Tivoli-oplevelsen”, der er det unikke ved Tivoli.
Mange af deres forlystelser og andre aktiviteter er elementer, der har været en del af Tivoli-
oplevelsen i mange, mange år. (Et eksempel herpå er Den Gamle Rutsjebane, der sidste år
fejrede 100-års fødselsdag). Forældre og bedsteforældre husker dem fra deres barndom, og
fortæller i den forbindelse gamle historier til børn og børnebørn, og derigennem bliver vis-
se elementer til en del af familiearven og det magiske ved Tivoli. Således er disse elementer
for mange en vigtig del af det at besøge Tivoli, hvorfor der må værnes om disse trods behov
for fornyelse.
Price
Det er ikke gratis at komme i Tivoli. Entréen er i sig selv ikke så dyr (99,- i hverdagene og
110,- i weekenden) men alt derudover, herunder turpas eller billetter til forlystelserne,
mad, drikke og snacks samt souvenirs, løber op, hvorfor man, hvis man har et rådigheds-
beløb relativt mindre end gennemsnittet, skal være opmærksom på dette.
Årskort kan ligeledes købes, hvis dette ønskes. Her betaler man et engangsbeløb, og får
derefter gratis indgang samt eventuelt andre tillægsydelser og fordele, afhængigt af valget
af kort.
Place
Tivoli ligger i hjertet af København, hvilket er en meget unik placering for en forlystelses-
park. De fleste forlystelsesparker ligger et godt stykke uden for byen grundet deres størrel-
se og generelle støjniveau. Idet Tivoli blev anlagt så relativt tidligt i Københavns historie,
ligger den dog nu meget centralt, og har fået lov at blive liggende. Dette betyder, at det er
let at komme til og fra haven eksempelvis med offentlig transport.
Promotion
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 10 af 16
Størstedelen af Tivolis reklameindsats foregår gennem fjernsynet, men de har ligeledes
outdoor reklamer på eksempelvis busstoppesteder. Tivoli anvender hovedsageligt
pulsingstrategi, hvor der føres intensiv kampagne op mod sæsonperioderne.
Tivoli er endvidere meget aktive på sociale medier. De poster dagligt på facebook, og har
også reklamer på facebook.
Tivoli samarbejder også med store tyske rejsebureauer f.eks. Store busvognmænd, kryds-
togtskibe, flyselskaber osv. Disse virksomheder har mulighed for at købe store mængder af
entrebilletter og turpas. Tivoli får også hoteller i nærheden til at lokke gæsterne i Tivoli,
ved ligeledes at tilbyde store mængder entrebilletter og turpas. Ved havne, lufthavne og
sommerhusområder i nærheden er der også reklamer. En stor del af markedsføringen bli-
ver brugt i Sydsverige da der kommer flere fra Sydsverige end fra Fyn og Jylland sammen-
lagt.
People
Alle medarbejdere (inklusiv medarbejdere som er ansat af andre virksomheder i Tivoli)
skal uddannes på Tivoliskolen. På Tivoliskolen uddannes personalet i Tivolis historie og
service, specifikt i Tivoli. Uddannelsen bliver jævnligt vedligeholdt så alle medarbejdere
kan yde den bedst mulige service.
Physical evidence
Physical evidence for Tivoli omfatter hovedsageligt turpas og årskort. Dog indgår der også
andet fysisk evidens, dog mod ekstrabetaling, som eksempelvis souvenirs og fotografier fra
forlystelserne.
Turpas bliver ofte beholdt af børn, der bærer dem op til flere uger efter besøget i haven.
Process
Et gennemgående tema i Tivolis arbejdsprocesser er deres omhyggelighed ved gennemfør-
sel af både nye og gamle tiltag. Et eksempel er deres effektivitet ved oppyntning og nedriv-
ning af deres temasæsoner, jul og Halloween.
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 11 af 16
Bilag 3
REGNSKABSANALYSE
Metode
I den følgende regnskabsanalyse vil de relevante nøgletal blive beskrevet, analyseret, og vurderet.
Alle beregninger er Afkastningsgraden vil blive analyseret med udgangspunkt i sammenhængen
AG=OG*AOH. Egenkapitalens forrentning vil blive analyseret i forhold til sammenhængen
EFK=AG+(GR-AG)*(G/E). Vi vil analysere indtjeningsevnen og udviklingen i overskudsgraden ved
hjælp af indeksberegninger på Tivolis omsætning samt omkostninger. Kapitaltilpasningsevnen og
dermed aktivernes omsætningshastighed vil blive analyseret med udgangspunkt i nøgletallene an-
lægsaktivernes omsætningshastighed og varedebitorernes omsætningshastighed. Idet Tivoli som
udgangspunkt er en servicevirksomhed, har de ikke noget betydeligt varelager. De har dog en min-
dre varebeholdning af færdigvarer i form af mad & drikke samt retail. Denne er dog af mindre be-
tydning, hvorfor vi ikke har benyttet varelagerets omsætningshastighed til at analysere udviklingen
i aktivernes omsætningshastighed. Soliditeten/likviditeten vil blive analyseret ud fra soliditetsgra-
den, likviditetsgraden samt gearingen for årene 2012 til 2014.
På baggrund af det udleverede casemateriale samt Tivolis årsrapporter har det ikke været muligt
at beregne den præcise risiko hverken driftsmæssigt eller finansiel, hvorfor den finansielle risiko er
baseret på den finansielle gearing. Derudover vil analysen af nøgletallene være underbygget af rele-
vante udtalelser fra Ledelsesberetningen samt artikler.
Rentabilitet
AFKASTNINGSGRAD
Beskrivelse
Afkastningsgraden steg fra 4,91 procent i 2012 til 4,89 procent i 2013. Et fald svarende til 0,3 pro-
cent. Det efterfølgende regnskabsår steg afkastningsgraden med 24,72 procent til 6,10 procent.
Gennem perioden har afkastningsgraden generelt udviklet sig positivt, da denne samlet set er ste-
get med 24,35 procent.
Analyse
Faldet i afkastningsgraden fra på 0,3 procent skyldes hovedsageligt et fald i overskuds-
graden på -2,56 procent, som bidrog til den negative udvikling. Denne udvikling blev dog modvejet
af en stigning i aktivernes omsætningshastighed på 2,31 procent.
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 12 af 16
Fra 2013 til 2014 steg både overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed med henholdsvis
8,90 procent og 14, 53 procent. Begge disse havde derfor en positiv effekt på stigningen i afkast-
ningsgraden på 24,72 procent.
Gennem hele den analyserede periode kan stigningen i afkastningsgraden på 24,35 procent tilskri-
ves en positiv udvikling i overskudsgraden, da denne steg med 6,12 procent samt en positiv udvik-
ling i aktivernes omsætningshastighed, som steg med 17,18 procent.
EGENKAPITALENS FORRENTNING
Beskrivelse
Egenkapitalens forretning faldt fra 6,64 procent til 6,61 procent fra 2012 til 2013. Dette svarer til et
mindre fald0,54 procent Fra 2013 til 2014 steg afkastningsgraden dog med hele 26,05 procent
til at være 8,33 procent Over perioden 2012 til 2014 har egenkapitalens forrentning overordnet
haft en positiv udvikling, idet den er steget med 25,37 procent.
Analyse
Faldet i egenkapitalens forrentning på 0,54 procent fra skyldes, at afkastningsgrad faldt
med 0,3 procent hvilket dermed bidrog til faldet. Dog faldt gældrenten relativt mindre i procentpo-
int end afkastningsgraden, hvorfor rentemarginalen steg og mindskede faldet. Gearingen faldt også
med 3,13 procent hvilket også var medvirkende til faldet.
I den analyserede periode steg egenkapitalens forrentning med 26,05 procent. Det
skyldtes til dels en stigning i afkastningsgraden på 24,72 procent. I samme periode faldt gældsren-
ten med 2,01 procent og rentemarginalen steg derfor, hvilket også bevirkede stigningen i egenkapi-
talens forrentning. Denne positive udvikling blev dog modvirket af et fald i gearingen på 7,39 pro-
cent.
Over den samlede analyserede periode er egenkapitalens forrentning steget med 25,37
procent fra 6,64 procent til 8,33 procent. Til grund for dette har været en stigning både afkast-
ningsgrad og rentemarginalen på henholdsvis 24,35 procent og 42,96 procent, hvilket har bidraget
til den positive udvikling. Denne udvikling er dog blevet begrænset af et fald i gearingen på 10,29
procent.
Vurdering
Både afkastningsgraden og egenkapitalens omsætningshastighed relativ lav. Sammenlignet med
markedsrenten som gennem perioden gennemsnitligt været 2,348 procent er begge dog over mar-
kedsrenten, men det er dog ikke meget og risikopræmien Tivolis aktionærer modtager er ikke sær-
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 13 af 16
lig stort i forhold til risikoen forbundet med investering i Tivoli sammenlignet med investering i
den risikofrie toneangivende 10-årige statsobligation. Dog er den finansielle risiko, målt på gearin-
gen, relativt lav, hvilket ikke stiller så store krav til risikopræmien. Afkastningsgraden og egenkapi-
talens forrentning er dog stadig ret lav. Dette vidner om at Tivoli har problemer med at skabe et
stort nok afkast for deres aktionærer og interessenter i forhold til deres investeringer(aktiver).
Indtjeningsevne
Beskrivelse
Overskudsgraden faldt med 2,56 procent fra 2012 til 2013 fra 6,83 procent til at være 6,66 procent
Det følgende år steg afkastningsgraden dog til 7,25 procent - en stigning på 6,12 procent.
Analyse
Fra 2012 til 2013 steg omsætningen fra indeks 100 til indeks 103,9, hvilket dermed havde en posi-
tiv udvikling. Fremgangen i omsætningen i 2013 skyldes både et højere besøgstal på 4,2 mio., som
desuden er det højeste siden 2004, og at forbruget pr. gæst var højere.
1
Dog steg Tivolis omkost-
ninger relativt mere, idet de eksterne omkostninger steg til indeks 109,83 og samtidig var der en
mindre stigning i personaleomkostningerne 0,58 procent. Dette bevirkede dermed at over-
skudsgraden faldt med 2,56 procent.
Stigningen i overskudsgraden på 8,90 procent fra 2013 til 2014. Skyldes en stigning i virksomhe-
dens omsætning fra indeks 103,9 til indeks 121,69. Ifølge Tivoli skyldes det, at de har udvidet med
flere helårsaktiviteter herunder åbningen af Wagamama på Frederiksberg og lanceringen af deres
nye Online Casino fra Malta. Derudover udvidede de til 240 besøgsdage det højeste nogensinde.
2
Denne positive udvikling blev dog modvirket af en stigning i virksomhedens eksterne omkostnin-
ger til indeks 128,60 samt en stigning i personaleomkostningerne fra indeks 100,58 til indeks
118,07. Stigningen i omsætningen har på trods af udviklingen haft den største betydning for stig-
ningen i overskudsgraden.
Gennem hele den analyserede periode er overskudsgraden steget med 6,12%. Dette skyldes en stig-
ning i omsætningen fra indeks 100 i 2012 til indeks 121,69 i 2014. Denne udvikling blev dog mod-
virket af en stigning i virksomhedens to største omkostningsposter; de eksterne omkostninger samt
personaleomkostningerne til henholdsvis indeks 128,60 i 2014 og 118,07 i 2014 mod indeks 100 i
2012.
1
Tivoli Årsrapport 2013, Formandens beretning s. 3
2
Tivoli årsrapport 2014, Formandens beretning s. 3
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 14 af 16
Vurdering
Indtjeningsevnen har gennem perioden haft en overordnet positiv udvikling samtidig med at den
finansielle risiko(gearing) er lav og desuden er faldet.
Kapitaltilpasningsevne
Beskrivelse
Aktivernes omsætningshastighed steg fra 0,72 gange i 2012 til 0,73 gange i 2013, hvilket er en stig-
ning på 2,31 procent. I det følgende år steg den yderligere med 14,53 procent til 0,84 gange. Over
den samlede analyserede periode fra 2012 til 2014 er aktivernes omsætningshastighed steget med
17,18%.
Analyse
Fra 2012 til 2013 faldt både anlægsaktivernes omsætningshastighed og varedebitorernes omsæt-
ningshastighed med henholdsvis 0,81 procent og 3,01 procent. Til trods for dette steg aktivernes
omsætningshastighed, det kan derfor kun forklares i fald i virksomhedens andre aktiver.
Det efterfølgende år steg afkastningsgraden yderligere. Ligeledes gjorde varedebitorernes omsæt-
ningshastighed, idet de steg med 43,54 procent og dermed medvirkede til stigningen i aktivernes
omsætningshastighed. Dog faldt anlægsaktivernes omsætningshastighed med 14,46 procent. Dette
skyldtes en relativ større stigning i virksomhedens anlægsaktiver i forhold til omsætningen, idet
Tivoli investerede i renovering af Rutschebanen samt andre mindre og større investeringer med
formålet at tilføre nye tilbud samt løfte den generelle kvalitet.
3
Gennem hele perioden er aktivernes omsætningshastighed steget med 17,18%, hvilket hovedsage-
ligt kan forklares i stigning i varedebitorernes omsætningshastighed på 39,21%. Men blev derimod
modvirket af et fald i anlægsaktivernes omsætningshastighed i forbindelse med større enkeltståen-
de investeringer og småinvesteringer.
Vurdering
I og med, at kapitaltilpasningsevnen, viser virksomhedens evne til at regulere aktiverne i forhold til
omsætningen, handler det ikke i så høj grad om størrelsen på tallet, men der- imod stabiliteten. Det
skulle gerne være sådan, at uanset hvor meget omsætningen svinger er aktivernes omsætningsha-
stigheden på samme niveau. Dette vidner nemlig om, at virksomheden er i stand til at justere deres
kapital i forhold til omsætningen. Det har dog ikke helt gjort sig gældende for Tivoli, idet den gen-
3
Tivoli Årsrapport 2014, Regnskabsberetning s. 14
Erhvervscase [navn fjernet] 11. december
2S, Niels Brock Eliten 2015
TIVOLI ERHVERVSCASE Side 15 af 16
nem perioden samlet er steget med 17,18 procent. Det har dog kun været en stigning på 0,12 fra
0,72 til 0,84.
Likviditet/Soliditet
Analyse
Soliditetsgraden steg med 2,31 procent fra 2012 til 2013. Det efterfølgende år steg den yderligere til
67 procent - en stigning på 3,14 procent. Gennem hele den analyserede periode er soliditetsgraden
steget med 5,48 procent.
Gearingen faldt fra 2012 til 2013 med 3,13 procent til 0,55. Året efter faldt gearingen yderligere
med 7,39 procent til 0,51. Dette betyder, at gearingen gennem perioden 2012 til 2014 faldt med
10,29 procent.
Likviditetsgraden inkl. varebeholdningen steg med 2,83 procent fra 44 procent i 2012 til 45 pro-
cent i 2013. Den steg yderligere til 50 procent i 2014 - en stigning på 10,80. Likviditetsgraden er
gennem hele perioden steget med 13,94 procent.
Vurdering
Likviditetsgraden er gennem hele perioden 45-50 procent. Dette er utrolig lavt i forhold til det
benchmark tal, der fremgår af vores bog på 150 procent. Det er selvfølgelig kritisk, at Tivoli med
deres omsætningsaktiver knap vil være i stand til at tilbagebetale halvdelen af deres kortfristede
ldsforpligtelser. Soliditetsgraden er over det i bogen angivet benchmark tal på 30-40 procent.
Soliditetsgraden har gennem perioden steget til 64 procent til 67 procent, hvorfor denne vurderes
til at være relativ god.
Den lave gearing er i soliditets-/likviditetshensyn positivt, idet det vidner om en lav finansiel risiko.