Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: Erhvervsjura C
Side 1 af 69
Indholdsfortegnelse
Kap. 5 – erstatning udenfor kontrakt - produktansvar ......................................................................... 6
Erstatningsbetingelser: ..................................................................................................................... 6
Culpa(skyld): .................................................................................................................................... 6
Personskade og tab af forsøger ........................................................................................................ 7
Produktansvarsloven – ”forbrugertingsskader” ............................................................................... 8
Producent fritages for ansvar ........................................................................................................... 8
Kap. 6 – indgåelse af aftaler – aftalelovens regler ............................................................................... 9
Retsprincipper efter Danske Lov ..................................................................................................... 9
Kap. 7 – fuldmagt – aftalelovens regler ............................................................................................. 11
2 vigtige retsforhold: ...................................................................................................................... 11
To begreber: ................................................................................................................................... 11
§18-fuldmagt .................................................................................................................................. 11
4 typer af fuldmagt med særlig tilværelse + 2 ekstra ..................................................................... 11
Retsvirkninger ................................................................................................................................ 12
Tilbagekaldelse af fuldmagt ........................................................................................................... 12
Undtagelse .................................................................................................................................. 12
Erstatningsansvar ........................................................................................................................... 12
Kap. 8 – aftalers ugyldighed .............................................................................................................. 13
Stærke ugyldighedsgrunde: ............................................................................................................ 13
Undtagelser: ............................................................................................................................... 13
Habilitetsmangler: .......................................................................................................................... 13
Erstatningsregler ........................................................................................................................ 13
Svage ugyldighedsgrunde: ............................................................................................................. 13
Kapitel 9 - Forbrugeraftaler ............................................................................................................... 15
Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler ............................................................................................ 16
Internationale forbrugeraftaler ....................................................................................................... 17
Kapitel 11 – Købeloven - Køb og salg af varer og tjenesteydelser .................................................... 17
Tre hovedtyper: .............................................................................................................................. 17
Handelskøb..................................................................................................................................... 17
Forbrugerkøb .................................................................................................................................. 18
Civile køb ....................................................................................................................................... 18
Genusydelse og specieydelse ......................................................................................................... 18
Sælgerens opfyldelse af købsaftalen – levering ............................................................................. 18
Leveringstiden ................................................................................................................................ 19
Leveringsstedet .......................................................................................................................... 19
Pladskøb ......................................................................................................................................... 19
Forsendelseskøb ............................................................................................................................. 19
HHX 3. år
FFT-reglen: reglen om første fremmede fragtfører .................................................................... 20
Købelovens transportklausuler ....................................................................................................... 20
Omkostningsklausuler ................................................................................................................ 20
Leveringsklausuler ......................................................................................................................... 20
”Frit ombord” - fob .................................................................................................................... 20
”Leveret” eller ”frit” (franko) .................................................................................................... 21
Andre klausuler .......................................................................................................................... 21
Side 2 af 69
Leveringens betydning for risikoovergang .................................................................................... 21
Kapitel 12 – International procesret og privatret ............................................................................... 21
International procesret (IB-ret) ...................................................................................................... 21
Danske domstoles internationale kompetence – værneting ........................................................... 22
Sager mellem parter i EU- og/eller EFTA-lande ........................................................................... 22
Den almindelige hovedregel – sagsøgtes hjemting (bopælsværneting) ......................................... 22
Specielle værneting .................................................................................................................... 22
International privatret ..................................................................................................................... 23
Den internationale løsørekøbelov – anvendelsesområde ........................................................... 23
Parterne har ikke indgået lovvalgsaftale - § 4 ................................................................................ 24
Hovedreglen ............................................................................................................................... 24
EU-lovvalgskonventionen om valget i kontraktforhold................................................................. 24
EU-lovvalgskonventionen bruges dog ikke på .............................................................................. 24
Lovvalg i mangel af aftale herom – artikel 4 ................................................................................. 25
Lovvalg ved forbrugeraftaler om løsørekøb eller tjenesteydelser ................................................. 25
Lovvalg ved individuelle arbejdsaftaler ......................................................................................... 25
Ankerkendelse og fuldbrydelse af udenlandske retsafgørelser ...................................................... 25
Kapitel 13 - Internationale køb CISG ................................................................................................ 26
Konventionen om aftaler om internationale løsørekøb .................................................................. 26
DK har taget to forbehold .......................................................................................................... 26
Aftalens indgåelse – CISG del ІІ ................................................................................................... 27
Hvornår har et tilbud bindende virkning for tilbudsgiveren efter CISG og aftaleloven? .......... 28
Hvornår kan et tilbud tilbagekaldes efter CISG og Aftaleloven? .............................................. 28
KØB AF VARER – CISG DEL III ................................................................................................ 28
Sælgers pligter............................................................................................................................ 29
Leveringsstedet og – tiden ......................................................................................................... 29
Risikoens overgang .................................................................................................................... 29
Risikoovergang CISG og INCOTERMS-2000 .......................................................................... 29
Varens kontraktmæssighed ............................................................................................................ 30
Købers pligter ................................................................................................................................. 31
Købesummens betaling .............................................................................................................. 31
Modtagelse af leveringen ........................................................................................................... 31
Misligholdelse ............................................................................................................................ 31
Købers beføjelser ved sælgers misligholdelse ............................................................................... 32
Faktisk mangel ........................................................................................................................... 32
Forsinkelse med leveringen ....................................................................................................... 32
Sælgers beføjelser ved købers misligholdelse ............................................................................... 32
Skadeserstatning......................................................................................................................... 32
Erstatningspligtens omfang ........................................................................................................ 33
Forskelle mellem CISG og dansk Købelov.................................................................................... 33
Kapitel 14 IT og jura .......................................................................................................................... 33
Markedsføring via Internettet ......................................................................................................... 33
undtagelse fra overstående forbud ............................................................................................. 34
EDI og e-handel ............................................................................................................................. 34
EDI – Electronic data interchange ............................................................................................. 34
Hæftelses- og ansvarsregler ved andres misbrug af dankort m.v. ............................................. 35
Kundeoplysninger – persondataloven ............................................................................................ 36
Kapitel 15 - Kreditaftaler ................................................................................................................... 36
Side 3 af 69
Forbrugerkredit .............................................................................................................................. 36
To hovedområder: ...................................................................................................................... 36
Køb på kredit .............................................................................................................................. 37
Kreditgiver oplysningspligt........................................................................................................ 37
Kreditaftaler med variabelt lånebeløb – kontokøb ......................................................................... 37
Ejendomsforbehold ........................................................................................................................ 38
Ejendomsforbeholdets gyldighed ............................................................................................... 38
Forbrugerens betalinger og misligholdelser ................................................................................... 38
- Hovedregel: ........................................................................................................................ 38
Erhvervsmæssige kreditkøb ........................................................................................................... 39
3 køb:.......................................................................................................................................... 39
Kapitel 16 kaution – kreditsikring ..................................................................................................... 39
Kautionsforpligtelsens stiftelse ...................................................................................................... 39
Hovedregel: ................................................................................................................................ 39
Kautionsformer .............................................................................................................................. 40
Simpel kaution(hovedregel) ....................................................................................................... 40
Enekaution eller samkaution ...................................................................................................... 40
Solidarisk hæftelse ..................................................................................................................... 40
Regresret – solidarisk hæftende kautionister ............................................................................. 40
Pro rata hæftelse ......................................................................................................................... 40
Regresret mod debitor ................................................................................................................ 40
Birgers kaution (bogens mangler) .............................................................................................. 40
Kautionsforholdet ophører ............................................................................................................. 41
Kautionsforpligtelsens selvstændige ophør ............................................................................... 41
Kapitel 17 - Tinglysning af rettigheder .............................................................................................. 41
Tinglysningssystemet ..................................................................................................................... 41
Tinglysningens retspåvirkning ................................................................................................... 42
Gyldighedsvirkningen – beskytter kun senere godtroende omsætningserhververe. ...................... 43
Kapitel 18 - pant i fast ejendom, løsøre og fordringer ....................................................................... 43
PANTERET ................................................................................................................................... 43
Panterettens stiftelse:...................................................................................................................... 44
Underpant eller håndpant – sikringsakt ......................................................................................... 44
To hovedformer: ........................................................................................................................ 44
PANT I FAST EJENDOM ............................................................................................................ 45
Pantebreve .................................................................................................................................. 45
Realkreditpantebrev ................................................................................................................... 45
Sælgerpantebreve ....................................................................................................................... 45
Ejerpantebreve ........................................................................................................................... 45
Skadesløsbreve ........................................................................................................................... 45
PANTRETTENS OMFANG VED FAST EJENDOM .................................................................. 45
Kapitel 19 - Individualforfølgning – Retsplejeloven – Fogedretten ................................................. 46
Individualforfølgning - Tvangsfuldbyrdelse .................................................................................. 46
Forenklet inkassoproces – betalingspåkrav ................................................................................ 46
Udlæg ............................................................................................................................................. 47
Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse - udlæg ............................................................................... 47
Genstand for udlæg – hvad kan der gøres udlæg i? ................................................................... 47
Umiddelbare fogedforretninger – indsættelses og udsættelsesforretninger ................................... 48
Ind - udsættelsesforretninger ...................................................................................................... 48
Side 4 af 69
Foreløbige retsmidler – forbud og arrest ........................................................................................ 48
Forbuds – og arrestforretninger .................................................................................................. 49
20. kapitel – Universalforfølgning – konkurslov - skifteretten .......................................................... 49
UNIVERSALFORFØLGNING ..................................................................................................... 49
BETALINGSSTANDSNING ........................................................................................................ 49
Forbud mod retsforfølgning ....................................................................................................... 50
Betalingsstandsningen ophører .................................................................................................. 50
AKKORDORDNINGER ............................................................................................................... 50
Frivillig akkord – aftale mellem debitor og kreditorerne ........................................................... 50
Tvangsakkord – ”styres” af skifteretten ..................................................................................... 50
KONKURS .................................................................................................................................... 50
Konkursbetingelser ........................................................................................................................ 51
Kreditors konkursbegæring ........................................................................................................ 51
Debitors konkursbegæring ......................................................................................................... 51
Konkursboets administration - kurator .......................................................................................... 51
Konkursens retsvirkninger ......................................................................................................... 52
Konkursboets aktiver – konkursmassen ......................................................................................... 52
Omstødelse ..................................................................................................................................... 52
Omstødelige dispositioner .......................................................................................................... 52
Kreditorernes fyldestgørelse ...................................................................................................... 52
Oversigt over separatister ............................................................................................................... 53
Konkursordenen ............................................................................................................................. 53
Konkursboets afslutning ............................................................................................................ 55
GÆLDSSANERING ..................................................................................................................... 55
Gældssaneringens betingelser – håbløs gæld ............................................................................. 55
Gældssaneringens virkning ........................................................................................................ 56
Kapitel 21 - Ansættelsesret ............................................................................................................... 56
Ansættelsesretlig lovgivning ...................................................................................................... 56
Ansættelsesloven ............................................................................................................................ 56
Arbejdsgiveren oplysningspligt ................................................................................................. 57
Ligebehandlingsloven .................................................................................................................... 57
Anvendelsesområde ................................................................................................................... 58
Ligebehandling af mænd og kvinder ......................................................................................... 58
Graviditet, barsel og adoption .................................................................................................... 58
Funktionærloven ............................................................................................................................ 58
Hvilke lønmodtagere er funktionærer? – Arbejdets art ................................................................. 59
Beskæftigelsens omfang ............................................................................................................ 59
Kapitel 22 - Formueforholdet mellem ægtefæller .............................................................................. 65
Almindeligt formuefællesskab ....................................................................................................... 65
Hovedregel ................................................................................................................................. 65
Ægtefællens særhæften med egen bodel ........................................................................................ 65
Husholdningsfuldmagten ........................................................................................................... 66
Ligedeling på skifte ........................................................................................................................ 66
Særordninger .................................................................................................................................. 66
Ægtepagt mellem ægtefællerne ...................................................................................................... 66
Særejeformer: ............................................................................................................................. 66
Parforhold i øvrigt .......................................................................................................................... 67
Kapitel 23 - Offentlig ret .................................................................................................................... 67
Side 5 af 69
Den offentlige sektor:..................................................................................................................... 67
Grundloven af 1953 ....................................................................................................................... 67
De øverste statsorganer .............................................................................................................. 67
Borgeren og den offentlige forvaltning ...................................................................................... 68
Legalitetsprincippet:................................................................................................................... 68
Kontrol med den offentlige forvaltning ......................................................................................... 68
Side 6 af 69
Kap. 5 – erstatning udenfor kontrakt - produktansvar
Erstatning i kontraktforhold = etableret kontrakt mellem parter
Erstatning udenfor kontrakt = sker mellem 2 parter
Erstatningsbetingelser:
- økonomisk tab (+ pligt til at begrænse)
- ansvarsgrundlag
o culpa
o objektivt ansvar
- kausalitet (forbindelse mellem adfærd og skade)
- adækvans (påregnelig følge)
- ikke egen skyld
- ikke forligge objektive ansvarsfrihedsgrunde
Culpa(skyld):
Hovedregel i dansk erstatningsret = culpa med ligefrem bevisbyrde (skadeslidte skal bevise).
Skadevolderen er erstatnigsansvarlig, hvis handlingen er forsættelig/uagtsom/uforsvarlig.
Culpa fra skadevolders side, hvis:
- skaden var forsættelig
- simpel eller grov uagtsomhed
o uagtsom: ”ikke har indset, men burde have”, faren er indlysende
o ofte sammenlignes med ”bonus pater familias”
hændelige begivenheder = skadesvolder er ansvarsfri efter culpa-reglen
uagtsomme handlinger – grov eller simpel = bedømmes efter culpa-reglen
forsættelige handlinger = bedømmes efter culpa-reglen
ALLE PERSONER PÅ 15 OG DEROVER BEDØMMES EFTER CULPA-MÅLESTOK
Er barnet under 15, er forældre ikke som hovedregel erstatningspligtige, dog ikke hvis de
tilsidesætter tilsynspligten. Børn under ca. 4 år ikke pålægges erstatningsansvar. Domme til børn
under 15 kan lempes vha. ansvarslempelsen
- manglende udvikling
- handlingens beskaffenhed og omstændigheder i øvrigt
Personer, der mangler evne til at handle fornuftsmæssigt dømmes efter samme regler som børn.
N.B. lempelsesreglen kan ikke anvendes, hvis personen ved misbrug af beruselsesmidler her
påvirket evnen.
Culpa med omvendt bevisbyrde = skadesvolder skal bevise sin uskyld
Objektivt ansvar = skadevolder er ansvarlig pga. skaden (ikke handlingen), findes i:
- færdselsloven
- hundeloven
- søloven
- danske lov 3-19-2 (arbejdsgiveransvar)
Side 7 af 69
arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for hans arbejdstagers culpøse adfærd i arbejdstiden,
hvis samtlige betingelser er opfyldt:
o der skal foreligge et ansættelsesforhold
o arbejdstagerens handling/undladelse skal være culpøs
o den culpøse handling skal have tilknytning til arbejdets udførelse og være fundet
sted i arbejdstiden.
Arbejdsgiveren kan fritages for ansvar, hvos handlingen betragtes som abnorm.
Begrundelse for at arbejdsgiver har ansvaret:
o arbejdsgiver udvælger, instruerer og det udføres i hans interesse
o arbejdsgiver kan indregne risiko i driftsomkostninger, samt tegne ansvarsforsikring.
Udgangspunkt: arbejdsgiver + arbejdstager = solidarisk ansvarlige, skadeslidte kan dog
kun sagsøge arbejdstageren, hvis denne har forvoldt skaden ved forsætligt eller ved grov
uagtsomhed. Hvis arbejdsgiver betaler erstatning, kan denne evt. gøre regres mod
arbejdstager.
- produktansvarsloven
Årsagsforbindelse/kausalitet: handling/undladelsen skal være en nødvendig betingelse for
skadens indtræden. (Sjælden tvivl)
Påregnelighed/adækvans: påregnelig følge af skadevolders handling
Lempelse: skadelidte delvis skyld i skade, kan denne nedsættes eller bortfalde (kun
undtagelsesvis)
Objektive ansvarsfrihedsgrunde:
- nødværge = rimeligt selvforsvar
- lovlig retshåndhævelse = fx anholdelse
- nødret = skaden er sket pga. at undgå et større ”tab”
Personskade og tab af forsøger
Erstatning for:
- tabt arbejdsfortjeneste
- tab af erhvervsevne
- andet tab som følge af skaden
- helbredsudgifter
- tab af forsørger (afdøde havde forsørgerpligt for efterladte)
samt godtgørelse for ikke-økonomisk skade:
o svige og smerte, som følge af skaden
o varigt men
Tingskade: (erstatning udenfor kontraktforhold)
- Hovedregel: udbetales i penge (fuld erstatning – afkast)
- Udgør genskaffelsesværdien/reparationsudgifterne
Totalskade: 50% af genstandens aktuelle handelsværdi skal repareres.
o skadesopgørselse = genafskaffelsesprisen. Skadeslidte har bevisbyrde for tingens
værdi
Delvis skade: differencen mellem genskaffelsespris og beskadigelse/reparationsprisen +
erstatning for værdiforringelse.
Side 8 af 69
Bortfald af erstatningsansvar ved simpel uagtsomhed
§ 19 (hovedregel) skadesvolder er ikke erstatningspligtig, hvis skaden er dækket af en
tingsforsikring eller driftstabsforsikring. Skadeslidte kan kun rejse krav mod forsikringsselskab.
Tingforsikring = kapitalinteresse, driftstabsforsikring = afkastningsinteresse
Bortfald ved forsættelig eller grov uagtsomhed
Privat, som volder skade ved forsættelig eller grov handling bortfalder ikke fra
erstatningsansvaret.
Erstatningsansvar for offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed:
Skadeserstatning er ikke ”nødvendigt”, da virksomhederne er godt forsikret.
Erstatningsbetingels
er – alle skal være
opfyldt
Typer af ansvarsgrundlag
Hvad kan erstattes?
Hvornår kan der
forekomme
lempelse af
ansvaret?
• økonomisk
tab
• ansvarsgrund
lag
• årsagsforbind
else
(kausalitet)
• påregnelighe
d (adkvans)
• ikke egen
skyld
• ingen
objektive
ansvarsfrihed
sgrunde
• Culpa
- med ligefrem
bevisbyrde
- med omvendt
bevisbyrde
• Objektivt ansvar
• Arbejdsgiveransv
ar
• produktansvar
• ved person-skade
• tabt arbejds-
fortjeneste
• tab af er-
hvervsevne
• tab af forsør-ger
• svige og smerte
• varigt mén
• helbredelsesudgift
er
• ved tingskade:
- kapitalinteresse
- afkastningsinteres
se
Børn u. 15 år, hvis:
• manglende
udvikling
• skadeslidte
kan ”bære”
tab
• skadeslidte
har
forsikring
Arbejdstagere:
• arbejdsgiver
kun regres,
hvis rimeligt
omfang
• skaden er
omfattet af
forsikring
Øvrige forhold:
• skadeslidtes
egen skyld
Produktansvarsloven – ”forbrugertingsskader”
EU-direktiv: producentens ansvar for skade forårsaget af en defekt ved et produkt.
- loven gælder en effekt/farlig egenskab der er produceret eller leveret af disse
(forarbejdet/naturprodukt)
Producent fritages for ansvar hvis han kan bevise at:
- ikke bragt produkt i omsætning
Side 9 af 69
- ikke er fremstillet, frembragt, indsamlet som et led i en erhvervsvirksomhed
- defekt skyldes, at produktet skal være overensstemmende med forskrift udstedt af offentlige
myndigheder
- grundlag af videnskabelig/teknisk viden på omsætningspunkt ikke var muligt at se defekten
- defekten ikke var til stede på tidspunkt, hvor produkt blev bragt i omsætning
- hvis det drejer som om delprodukter og defekten først opstod ved fremstilling af færdigt
produkt.
Det ulovbestemte produktansvar
En defekt forvolder skade på personer eller på andre ting end det solgte = erstatningspligt (også
skadeslidte erhvervsdrivende (i modsætning til Produktansvarsloven)
Det kræves, at der er en defekt og at denne er årsag til skaden.
- ansvarsgrundlag = culpa med omvendt bevisbyrde
- der er ingen selvrisiko efter det ulovbestemte produktansvar
erstatningsbetingelser
Hvem har ansvaret
Ansvar og
bevisbyrde
Regelsæt
Lidt et tab pga. skade
der er forårsaget af en
defekt/farlig egenskab
ved et produkt
• løsøregenstand
(uanset
forarbejd-
ningsgrad)
• naturprodukter
• elektricitet
• producenten
• person, der
indfører produkt i
EU mhp.
Videresalg
• mellemhandeler,
der brunger
produkt i
omsætning
• den der udgiver
sig for at være
producent
• hvis flere, hæfter
de solidarisk
For producenten
• culpa med
omvendt
bevisbyrde
For
mellemhandlere
• culpa med
ligefrem
bevisbyrde
•
Forbrugermæssig
sam-menhæng
• objektivt
ansvar
Erhvervsmæssig sam-
menhæng
• retspraksis
forbrugermæssig sam-
menhæng
• lov om pro-
duktansvar
Specialtilfælde
• særlovgivning
Kap. 6 – indgåelse af aftaler – aftalelovens regler
Retsprincipper efter Danske Lov
- indgåede aftaler er bindende
- kontraktfrihed (frit bestemme indhold)
- ikke særlige formkrav (skriftlig/mundtlig)
- kontraheringsfrihed (selv bestemmer hvem man vil indgå aftale med)
Der er dog lavet beskyttelesepræceptiv for at beskytte den svage part
Alle mennesker har retsevne og denne kan ikke mistes. En person, som er fyldt 18 år er
formueretlig myndig og har dermed kontrakshabilitet
Side 10 af 69
Aftaler er som hovedregel ikke bunden til nogen form. Mundtlige og skriftlige aftaler er lige
bindende
Et løfte: en ensidig viljeserklæring, der forpligter løftegiveren
Et tilbud(viljesærklæring): et løfte der kræver accept
- skal være klart og bestemt hvad der loves og på hvilke betingelser. Accept eller afslag kan gives.
- Bundet af tilbud = tilbudsmodtagerens kundskab ”hjernekastøjeblikket”(har læst det), dog først
endelig ved accept.
”En accept: løftemodtagerens antagelse af et tilbud. En accept indeholder et genløfte og et påbud.
Pålægger samtidig tilbudsgiveren at opfylde sit tilbud
- Bundet af accept = svar på et tilbud, genløfte + påbud = tilbudsgiverens kendskab
”brevsprækkeøjeblikket”(kommet frem)
En aftale: gensidigt bebyrdende retsforhold (tilbud og en accept)
- regler §§ 2-9 er fravigelige (deklaratoriske bestemmelser)
Et påbud: ensidig viljeserklæring, som lægger bånd på modtager når den kommer frem.
En Retshandel: enhver viljeserlæring, der går ud på at skifte/forandre eller ophæve
Opfordring til at gøre tilbud: rettet til en ubestemt kreds af personer (fx ”fødselsdagstilbud”)
- en part der ikke vil binde sig kan tage forbehold vha. formuleringer som:
o uden forbindtlighed, uden oligo eller lignende udtryk.
o Ret til mellemsalg forbeholdes
I følgende situationer kommer aftalen ikke i stand:
- Tilbudsgiver tilbagekalder sit tilbud
- Tilbudsmodtager afslår tilbud
- Tilbudsmodtager accepterer efter acceptfristens udløb
- Tilbudsmodtagerens accept er uoverensstemmende
- Tilbudsmodtager tilbagekalder sin accept
Tilbagekaldelse af tilbud: tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtageren forinden eller
samtidig med at tilbuddet kommer til hans kundskab. ”brevsprækkeøjeblikket”
Acceptfrist:
- den fastsatte acceptfrist
o accepten skal være kommet frem til tilbudsgiver inden fristens udløb (indenfor =
sidste dag) – acceptantens risiko
- den legale acceptfrist – acceptfrist ifølge loven §3
o mundtlige tilbud = straks accepteres, medmindre anden frist er givet, i brev/mail/fax
udløbet af det tidsrum som kunne påregnes
o 3 faser
▪ Fremsendelsestid
Side 11 af 69
▪ Rimelig betænkningstid
▪ Tilbagekaldelsestid
- en forsinket accept anses for nyt tilbud, gælder dog ikke, hvas acceptanten tror den er
kommet i rette tid. Tilbudsgiveren skal meddelelse, hvis han ikke ønsker aftale indgået.
Pligtmæssig reklamation
En uoverensstemmende accept anses som et afslag i forbindelse med nyt tilbud.
Tilbagekaldelse af en accept skal komme i ”brevsprækkeøjeblikket” samtidig med at genløftet
kommer til ”hjernekastøjeblikket”
Hovedregel: der er ikke nogen ”lovlig fortrydelsesret” for aftalers parter (undtagelse § 39)
Afbestilling: definitiv tilkendegivelse af at varen ikke ønskes aftaget
Man kan bindes ved passivitet, hvis man fx har tilmeldt sig på forhånd (bogklub)
Aftalelovens generalklausul: Formålet er, at aftalen skal være rimelig.
Kap. 7 – fuldmagt – aftalelovens regler
Fuldmægtig = mellemmand mellem virksomhed og forbruge, optræder i andens navn på hans vegne
og for hans regning.
2 vigtige retsforhold:
- interne forhold (virksomhed – medarbejder)
o varetage fuldmagtsgiverens interesser, ved forsømmelser = erstatningspligtig
- eksterne forhold (kunde – leverandør)
o fuldmagt uden særlig tilværelse (§18) (kun kendt af fuldmagtsgiver)
o fuldmagt med særlig tilværelse (signaler til 3. mand)
To begreber:
- beføjelser (bemyndigelsen) – interne instruks (3. mand ikke viden noget om)
- grænser (legitimation) – (tilkendegivelse til 3. mand)
eks. ”sælg min bil for mindst kr. 150.000”. Legitimation = ”sælg min bil”, beføjelse = ”for
mindst kr. 150.000”
fuldmagtens grænser er ofte mere vidtgående end hans bemyndigelse
§18-fuldmagt
Fuldmægtigt kan kun stole på fuldmagtsgiverens oplysninger. INGEN FORSKEL på bemyndigelse
og legitimation for 3. mandag.
Ved overskridelse af bemyndigelse, kan 3. mand ikke vinde ret, selv om han er i god tro. En
fuldmagtsgiver er aldrig bundet i sådan en situation.
4 typer af fuldmagt med særlig tilværelse + 2 ekstra
• stillingsfuldmagt
o ansættes i stilling, som efter sædvane medfører fuldmagt (fx butikselev)
Side 12 af 69
• specialfuldmagt
o Erklæring, som kan vises til 3.mand (fx hæve penge på mors bankbog)
• offentlig bekendtgjort fuldmagt
o offentliggjort i aviser, fagblade mv.
• forevisningsfuldmagt
o dokument, som skal vises til 3. manden (§16)
• tolerancefuldmagt
o hvis firmaet har udvist passivitet, skal kunden ikke genbetale
• et specielt tilfælde
o specialfuldmagt, hvis person henvender sig spørgende omkring fuldmagt og får ja.
Retsvirkninger
- Handler overensstemmende med bemyndigelse og inden for grænsen, er handlen bindende.
- Handler i strid mod sin bemyndigelse og inden for grænsen, afhænger det af 3. mands god/ond tro
hvis 3. mand indså eller burde have indse, at bemyndigelse var overskredet = ikke bindende
- Handler udenfor grænser, bliver handlen ikke bindende.
Prokura: bemyndiget til at handle for virksomheden i alle forhold, der hører til driften og til at
forpligte virksomheden
Tilbagekaldelse af fuldmagt
Fuldmagt uden særlig tilværelse - §18
Når erklæringen er kommet frem til fuldmægtige (et påbud) ”brevkasseøjeblikket”
Fuldmagt med særlig tilværelse
Signal skal være lige virksomt, som tilkendegivelsen
• stillingsfuldmagt = fjerne fra stilling
• specialfuldmagt = 3. mand besked om tilbagekaldelse
• offentlig bekendtgjorte fuldmagt = indrykke ny bekendtgørelse
• forevisningsfuldmagt = tilbageleverer skriftlig fuldmagt
• tolerancefuldmagt = fjernes fra funktionen
• specialfuldmagt = meddelelse til 3. mandag
Undtagelse
”den bestemte 3. mand”
Erstatningsansvar for fuldmagtsgiver
- varetaget fuldmagtsgiverens interesser
- forsømt pligter, som har forvoldt tab
- ikke prøvet at opnå højere pris end beføjelsen
Fuldmagtsgiver kan hæve købet hvis:
fuldmægtige har overtrådt sin grænse.
Erstatningsansvar for tredjemand
- fuldmægtige skal have bevis for fuldmagtsforhold, kan 3. mand kræve erstatning for det,
som han har lidt.
Side 13 af 69
Kap. 8 – aftalers ugyldighed
Ugyldighedsgrunde kan opdeles i 4 hovedgrupper:
- forhold ved aftalens indgåelse (tilblivelsesmangler)
- aftalens indhold (indholdsmangler)
- svigtende forudsætninger
- ”mangler” ved en aftalepart (fx under 18/åndssvag) (habilitetsmangler)
Stærke ugyldighedsgrunde: Løftegiver bliver aldrig bundet.
De ugyldighedsgrunde man ikke kan beskytte sig mod:
o falsk – falsk underskrift
o forfalskning – en person retter i et dokument/løfte efter afslutning
o forvanskning – når løftets indhold ændres under transport fra løftegiver til
løftemodtager. (bud, telegraf, fax) løftegiveren skal give besked om fejlen
til løftemodtageren.
o fornuftsmangel – at en person pga. sindssygdom eller anden lignende
tilstand, er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt.
o umyndighed – folk under 18 år, som er ugifte. Folk med formue.
Sindssyge.
Virkning af umyndighed: Ugyldig aftale.
Undtagelser:
▪ Pengereglen: man har ret til at beholde, hvad man i god tro har
modtaget. God tro = hvad er sædvanligt.
▪ Selverhvervsreglen: Alt hvad man tjener efter man er fyldt 15 år,
kan man bruge på egen hånd. Forældrene kan sammen med staten
fratage den mindreårige rådigheden over pengene.
Virkning af ugyldig aftale:
1) Tilbagelevering: hvis det ikke kan ske, skal der betales erstatning.
o tvang -
Habilitetsmangler:
Personer under 18 år har habilitetsmangel. Dog tilladt at råde over egen tjente formue ved 15. år,
hvis det er kontantkøb. (kontantreglen) dvs. ikke kan påtage sig gældsforpligtelser
Erstatningsregler ved ugyldige aftaler med mindreårige
- nyttereglen
• (ikke narret forretningen) kun erstatte, hvis han har haft nytte af genstanden
- rimelighedsreglen
• (narret forretningen) hvilket omfang det findes rimeligt
- strafbart forhold
• gjort så avanceret, fx forfalsket officielle papirer = fuld erstatning
Svage ugyldighedsgrunde:
Løftegiver bliver ikke bundet hvis løftemodtager er i ond tro.
Løftegiver bliver bundet, hvis løftemodtageren er i god tro.
Side 14 af 69
De svage ugyldighedsgrunde man kan beskytte sig mod.
Simpel retsstridig tvang - § 29:
- Fx typisk trusler om skandalisering.
Svig - § 30:
- Når en person bevidst giver urigtige oplysninger, eller fortier
sandheden med det formål at fremtvinge et løfte.
Udnyttelse - § 31:
- At en person udnytter en andens underlegenhed. Fx ved:
• Personlige eller økonomiske vanskeligheder.
• Bestående afhængighedsforhold.
• Manglende indsigt, enfoldighed eller letsind
Fx hvis en pengeudlåner sætter renter urealistisk højt op, fordi
låneren ikke kan låne andre steder.
Fejltagelse - § 32:
- Egne fejl som løftegiver selv er skyld i.
- Bruges ofte ved fejl i prismærkninger i forretninger.
• Forretningen kan kun påberåbe sig fejltagelse
over en kunde som er i ond tro.
Manglende hæderlighed – uhæderlighed - § 33:
- Løftegiver kan, på trods af en ellers gyldig aftale, påberåbe
sig ugyldighed, hvis det ville stride imod almindelig
hæderlighed. Løftemodtager skal være i ond tro
Aftalelovens generalklausul - § 36:
- En aftale kan blive helt eller delvist ugyldig, hvis der
foreligger ”grunde som ville gøre det urimeligt eller
uredeligt at gøre den gældende”
Oversigt over ugyldighedsgrunde
Aftalelovens generalklausul:
Formål: kun rimelige aftaler skal holdes.
Side 15 af 69
Delvist gyldig: aftalen bliver ændret til at have et mere rimeligt indhold.
Ugyldighed på grund af svigtende/bristende forudsætninger:
Betingelser:
- Væsentligt
- Kendeligt
- Relevant/rimeligt
Kapitel 9 - Forbrugeraftaler
En forbrugeraftale er en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som et led i sit erhverv, som
ikke handler inden for sit erhverv).
- Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale ikke er en forbrugeraftale
- Lovens formål er at beskytte forbrugerne mod former for aftaler, som erfaringer har vidst
ligger pres på forbrugeren.
Loven indeholder bestemmelser om:
- forbud mod uanmodet henvendelse (dør og telefonslag af ydelser/varer)
- regler, herunder fortrydelsesret, for aftaler, som er indgået uden for sælgers faste
forretningssted
- regler, herunder fortrydelsesret, for fjernsalg (postordresalg, internethandel)
- ret til opsigelse af aftaler om visse løbende tjenesteydelser
Fortrydelsesret
Fortrydelsesret er forbrugerens ret til at træde tilbage fra en aftale eller et tilbud, som er givet
til ham/hende.
Forbud mod uanmodet henvendelse – dørsalg og telefonsalg
Ikke rette henvendelse uden foregående anmodning rette henvendelse til en persons bopæl,
arbejdsplads mv.
Negativ aftaleindgåelse
Hvis en erhvervsdrivende uden forbrugerens forudgående anmodning sender/levere en
vare/tjenesteydelse for en forbruger, kan denne beholdes som gave.
Tilladt uanmodet henvendelse
En erhvervsdrivende har i enkelte tilfælde lov, uden forhåndsanmodning at rette personlig
henvendelse, fx abonnementer, bestilling af bøger mv.
Fortrydelsesret fra varens modtagelse
Fortrydelsesfristen er 14 dage(§ 10, stk. 1, 2 og § 18). Gives der besked via. Brev inden de 14
dage, skal brevet være afsendt inden fristens udløb.
- Varen som ”passes” for sælger skal være i væsentlig samme stand og mængde (§ 20).
- Sælgeren skal afhente varen inden 3 måneder, efter at forbrugeren fortryder handlen, hvis
ikke den afhentes, kan denne betragtes som gave (§ 21 stk. 4)
- Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren tydeligt skriftlig oplysning om
fortrydelsesretten (§ 9, stk. 1, 10).
Den erhvervsdrivendes opfyldelse af aftaler om fjernsalg
Side 16 af 69
Fjernslag er et salg, som foregår ved fjernkommunikation, altså hvor parterne ikke mødes. (fx
internethandel, postordre, telefonisk mv.). Parterne kan selv bestemme tiden, dog helst 30 dage.
Fortrydelsesret gælder ikke ved vareautomater (drikkevare, benzin møntvaskeri) eller
aktionssalg. Der er heller ikke returret på aftaler (indkvartering, spil, transport) hvor det
fremgår, hvilken dag eller indenfor en bestemt periode denne tjenesteydelse skal udføres.
Oplysningspligt inden og ved en indgåelse af aftale om fjernsalg
Den erhvervsdrivende skal i rimelig tid inden eventuel indgåelse af aftale give klare oplysninger
om
- erhvervsdrivenes navn og adresse
- varens eller tjenesteydelsens karakter og væsentlige egenskaber
- prisen, inkl. Moms og andre afgifter
- vilkår om betaling, leveringsomkostninger mv.
- evt. fortrydelsesret (§ 11, stk. 1)
- hvis fjernkommunikation: navn og formål ved henvendelse
Disse oplysninger skal hurtigst muligt gives skriftlig til forbruger.
Den erhvervsdrivende skal endvidere give oplysninger om
- fysisk adresse, hvor forbruger kan henvende sig med klager
- betingelse for garantitilsagn (holdbarhed, egenskaber) på dansk
- tydelige oplysninger for betingelser for fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten er 14 dage kalender. Erhvervsdrivende ikke har opfyldt sin oplysningspligt,
begynder fristen ikke at løbe.
Fortrydelsesret ved fjernsalg uden afhentningspligt
Fortrydelsesretten skal benyttes indenfor 14 dage efter modtagelsen af oplysningerne om dette.
Overgivelsen skal finde sted inden aftalens udløb. Forbrugeren skal selv betale omkostninger
ved varens tilbagesendelse.
Fortrydelsesret ved fjernsalg med afhentningspligt
I visse aftaler påtager den erhvervsdrivende at afhente varen hos forbrugerne; der skal
underrettes inden fristens udløb. Forbrugeren skal opbevare varen, til sælger kan hente den, dog
højest 3 måneder.
Retsvirkninger af forbrugerens anvendelse af fortrydelsesretten
Den erhvervsdrivende kan ikke gøre krav gældende forbrugeren, hvis denne træder tilbage fra
aftalen.
Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler
…ved forbrugerforsikring
En forbruger kan i de fleste tilfælde træde tilbage fra en forsikringsaftale, hvis denne giver
besked senest 14 dage efter aftalens indtrædelse. Hvis forsikringsselskabet ikke giver
forbrugeren tydelige, skriftlige oplysninger er forsikringsaftalen ugyldig. Reglerne gælder dog
ikke for særligt kortvarige forsikringer (under 1 mdr. varighed)
…ved aftale om løbende tjenester
- opsigelse efter 9 måneder med 3 måneders varsel:
Aftale om vedligeholdelse eller tilsyn med fast ejendom, vagttjeneste, undervisning mv. ved et
forløb på 9 måneder med 3 måneders varsel opsige denne.
Side 17 af 69
- opsigelse efter 3 måneder med 3 måneders varsel:
Forbrugeren kan ved opsigelse af ugeblade, aviser mv. opsige kontrakten med 3 mdr. varsel.
Internationale forbrugeraftaler
Hvis en forbruger udenfor sin bopæl køber noget i udlandet og andet om fortrydelsesret ikke er
aftalt ved køb, gælder regler for det land, hvor forbrugeren har sin bopæl. Lige meget
bestemmelse kan forbruger berøves den beskyttelse han får ved sin bopæl, hvis
- fremsat særligt tilbud over for forbruger i dennes bopælsland
- sælgeren (el. repræsentant) har modtaget bestilling i forbrugerens bopælsland.
- Sælgeren har arrangeret en rejse for forbrugeren med formål at indgå et køb med denne
Særlige regler om lovvalg ved fjernsalg
Ved fjernsalg over Internettet er der lavet, er der lavet særlige direktiver fra EU’s side, som
gælder i alle lande (+ Norge, Island og Liechtenstein), som giver forbrugeren den samme
beskyttelse.
Kapitel 11 – Købeloven - Køb og salg af varer og tjenesteydelser
Et køb er en aftale om overdragelse af et formuegode mod vederlag i penge. Sælgeren forpligter sig
til at overdrage et formuegode, dvs. overføre ejendomsretten af et aktiv, der normalt har økonomisk
værdi for køberen. Køberens modydelse er normalt penge.
Opfyldelsen af pligter medfører:
• At sælgeren leverer salgsgenstanden i rette tid og på rette leveringssted og i kontraktmæssig
kvalitet og kvantitet og fri for andres rettigheder
• At køberen betaler købesummen i rette tid og på rette sted med de aftalte betalingsmidler.
Tre hovedtyper:
1. Fast ejendom, dvs. et jordstykke eller en grund med derpå værende bygninger, fx
fabriksbygning, boligejendom, villa eller fritidshus.
2. Løsøre, dvs. fysisk flytbare ting, fx maskiner, korn, biler, varer, møbler, fødevarer…
3. Rettigheder, fx
o Simple fordringer - en faktura eller købekontrakt
o Simple gældsbreve - fx et pantebrev i en bil
o Omsætningsgældsbreve, fx et pantebrev i en fast ejendom
o Aktier, anparter, patentrettigheder eller varemærker
Handelskøb
Et handelskøb er et køb, som indgås mellem handlende i eller for deres bedrift. Køb skal indgå i
handelsvirksomheden og kan fx være: råvarer til produktion eller videresalg, eller for bedriften, fx
kontormøbler til forretningen.
Handlende erhverv kan være: personer, selskaber og visse off. virksomheder, håndværk, industri,
bank og forsikringsvirksomhed. (landbrug står udenfor)
Side 18 af 69
Købelovens bestemmelser for handelskøb er fravigelige. Reglerne kommer kun til anvendelse,
for så vidt andet ikke udtrykkeligt er aftalt eller må anses for indeholdt i aftalen. Standardvilkår
eller den individuelle kontrakt kan føre til afvigelser fra lovens bestemmelser.
Forbrugerkøb
Et forbrugerkøb er et køb, som køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler
som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Forbrugeren er defineret gennem
køberens formål med det købte, dvs. den tilsigtede benyttelse af det købte. → Skal hovedsagelig
være bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen. De fleste af loven bestemmelser kan
ikke fraviges til skade for forbrugeren - de er beskyttelsespræceptive.
Civile køb
Køb og salg mellem private personer eller køb eller salg med en ”ikke-handlende”
erhvervsdrivende, fx en landmand, revisor, arkitekt eller advokat er hverken handelskøb eller
forbrugerkøb, men civile køb.
Genusydelse og specieydelse
En genusvare er en artsbestemt vare eller en del af et parti varer, dvs. varer der kan erstattes. (fx
kartofler)
En speciesvare er en ganske bestemt, unik vare, dvs. en vare, som ikke direkte kan erstattes af en
anden vare. (et billede af Rembrandt)
Sælgerens opfyldelse af købsaftalen – levering
Sælgerens pligter - levering
Levering er de handlinger, som sælgeren skal foretage for på rette måde at skaffe køberen
besiddelse af varen. Levering må ikke forveksles med varens faktiske overgivelse til køberen.
Nogle gange er tidspunktet det samme.
For at kunne konstatere, om der fx foreligger forsinkelse fra sælgerens side, er det nødvendigt at få
fastlagt, hvornår levering eller ikke-levering er indtrådt. Der er til begrebet levering knyttet
følgende retsvirkninger: (eksempler)
• Spørgsmålet om sælgerens misligholdelse, dvs. om der er tale om en forsinket levering eller
mangelfuld levering.
• Spørgsmålet om risikoen for salgsgenstandens hændelige forringelse eller undergang, dvs.
om sælgeren eller køberen bærer risikoen og det økonomiske tab hvis varen ved en eventuel
hændelig begivenhed går helt eller delvist tabt. Leveringen er afgørende for hvem af
parterne, der bærer risikoen.
• Spørgsmålet om fordeling af transportomkostninger, dvs. om sælgeren eller køberen skal
betale disse. Den deklaratoriske regel er, at sælgeren bærer omkostninger indtil der sker
levering på l-stedet, mens omkostninger fra l-stedet påhviler køberen.
Side 19 af 69
• Spørgsmålet om parternes samtidige udveksling af ydelserne - varen og vederlaget.
Sælgeren er ikke pligtig til at levere salgsgenstanden med mindre køberen samtidig betaler
købesummen. Vise versa.
Leveringstiden
Leveringsstedet
At varen leveres betyder, at sælger udfører de nødvendige handlinger der skal til, for at varen
stilles til købers rådighed på leveringsstedet. En vare er leveret, når den er nået frem til
leveringsstedet. En vare er overgivet til køberen, når køber ”har varen mellem hænderne”.
På leveringsstedet indtræder der flere juridiske virkninger:
• Går risikoen for varens hændelige ødelæggelse over på køber
• Skiller transportomkostningerne
• Konstateres, om varen er leveret rettidigt eller forsinket.
Købeloven sondrer mellem to hovedtyper: pladskøb eller forsendelseskøb
Pladskøb
En plads er det geografiske område, inden for hvilket varer af den pågældende art regelmæssigt
udbringes af sælgeren eller hans medarbejdere. Pladskøb findes i to former for køb: afhentningskøb
eller udbringelseskøb
Pladskøb med afhentningspligt (afhentningskøb)
Køberen skal afhente varen hos sælgeren. Leveringen sker ved varens overgivelse til køberen. →
Varen rækkes over disken eller har passeret kasseterminalen. Risikoen overgår til køberen.
Pladskøb med udbringelsespligt (udbringelseskøb)
At levering sker ved varens overgivelse i køberens besiddelse vil sige, at varen skal modtages af
køberen eller forbrugeren personligt eller virksomhedens personale eller eventuelt af et medlem af
husstanden. Leveringsstedet er forbrugerens eller køberens bopæl eller hans virksomhed.
Forsendelseskøb - handelskøb og civilkøb
Et forsendelseskøb er et køb, hvor salgsgenstanden ved sælgerens foranstaltning skal forsendes til et
sted uden for hans plads, dvs. at en selvstændig transportør, fx Post Danmark eller et rederi har
påtaget sig at transportere varen væk fra sælgers plads.
Forsendelseskøb findes i to former: afsendelseskøb eller modtagelseskøb
Afsendelseskøb er et forsendelseskøb, hvor der sker afsendelse fra leveringsstedet til
bestemmelsesstedet.
Modtagelseskøbet er et forsendelseskøb, hvor der sker en forsendelse til leveringsstedet, der også
er modtagelsesstedet. Gælder kun forbrugerkøb.
Side 20 af 69
Afsendelseskøb - handelskøb og civilkøb
Ved afsenderkøb påhviler det ifølge aftale sælgeren at sende salgsgenstanden til køberen, uden at
der er lavet aftale om leveringssted. (simple afsendelseskøb). Varen anses for leveret , når denne er
overgivet til en selvstændig fragtfører, hvis afsendelsen skal ske med skib, så anses denne for
afleveret når denne, er bragt inden for skibssiden. Normalt vil afsendelsested ligge indenfor sælgers
plads (dsb, posthus mv.)
FFT-reglen: reglen om første fremmede fragtfører
Eks. Se side 139
Modtagelseskøb – forbrugerkøb
Hvis sælger og køber aftaler, at varen skal afleveres uden for sælgers plads (§73). Varen ses for
afleveret, når genstanden er kommet i forbrugerens hænder. Forsendelse sker for sælgers egen
regning og risiko.
Der kan laves særlige aftaler, som ændrer risikoovergang.
Købelovens transportklausuler
Hvis varen skal leveres et andet sted, som ligger udenfor de normale omstændigheder, skal
anvendes en transportklausul i indenrigshandel. Benævnes salgsklausul i §§ 62-65, som omfatter
fob, fragtfrit, cif og franko. Disse klausuler bruges i handelskøb.
Disse beskrives som enten omkostningsklausuler (ændre fordelingen af transportomkostningerne,
men ikke leveringssted og risikoovergang) eller som leveringsklausuler (ændre leveringssted,
risikoovergang og transportomkostninger).
Omkostningsklausuler
Omkostningsklausuler ”cif” (cost, insurance, freight) §64 og ”fragtfri” (cost and freright, c&f, cf)
§63 omfatter søtransport og landtransport. Stedsangivelsen efter ”cif” betegner slutpunktet for
transporten. Ordet ”cost” betegner varens pris, bortset fra forsikringspræmien og
transportomkostninger frem til bestemmelsessted.
§§ 63 og 64
a) risikoen går over på køberen, så snart varen er overgivet til en fragtfører eller bragt inden for
skibssiden (§ 10)
b) sælgeren bekoster varens forsendelse (betaler transportomkostninger)
c) sælgeren besørger varens forsendelse (bestiller transportmidlet)
Se evt. figur side 141
”cif”-sælgeren er for den del af forsendelsen, for hvilken han ikke bære risikoen, skal tegne
sædvanemæssig forsikring til fordel for køberen. Sælgeren skal tegne en vareforsikring, der giver
fuld dækning for fakturabeløbet.
Leveringsklausuler
”Frit ombord” - fob
Side 21 af 69
Fob angiver stedsangivelsen for søtransporten udgangspunkt.
a) sælger ophører med at bære risiko for varen, når denne er inden for skibsside.
b) Sælgeren sørger for og bekoster varens forsendelse til afskibningssted
c) Køberen besørger og bekoster (til varens forsendelse fra afskibnigsstedet)
Ligger fob inden for sælgers plads, gælder de normale regler, hvis fob-havnen er uden for sælgers
plads, skal varen forsendes med en selvstændig fragtfører.
Se evt. fig. side 142
”Leveret” eller ”frit” (franko)
Er en vare leveret, frit eller franko på et angivet sted, anses leveringen for ikke sket, forend varen er
kommet frem til dette sted. § 65 bestemmer:
a) sælgeren bærer risikoen under forsendelsen frem til franko-stedet
b) sælgeren bekoster forsendelsen til dette sted
c) sælgeren besørger forsendelsen frem til franko-stedet
se evt. figur side 142
Andre klausuler
Ud over de nævnte klausuler i købeloven findes ab (fra) = leveringssted, andre kan være ”frit på
bane” eller ”frit på bil”
Leveringens betydning for risikoovergang
Hvis ikke andet følger af aftalen, bærer sælgeren risikoen for salgsgenstanden hændelige undergang
eller forringelse, indtil leveringer har fundet sted §§ 9-11
Hændeligt = begivenheder, som sælger og køber eller deres medarbejdere er uden skyld i (fx
naturbegivenheder)
Forringes eller ødelægges varen efter levering, fordi sælgeren har udvist forsømmelighed, foreligger
der ikke hændelighed. Virkningen af, at køber bærer risikoen for salgsgenstanden fremgår af, at
køber skal betale købesummen.
Kapitel 12 – International procesret og privatret
International procesret (IB-ret)
Et retsforhold er internationalt, når det har tilknytning til to eller flere stater
Værneting – hvor kan retssagen anlægges? Kan en udlænding sagsøges i Danmark – hvilket lands
domstol er kompetent til at behandle retskonflikt. Højeste ret – landsret – byret.
Hovedreglen er bopæl. Dog kan også have indflydelse hvis man har varer i et hvis land. Fx
godsværneting.
Lovvalg – hvilket lands retsregel skal anvendes? Hvis den danske domstol er kompetent, skal der
tages stilling til hvilket lands retsregler, som skal benyttes. Dette lovvalgsproblem skal domstolen
løse ved brug af danske internationale privatretlige regler om lovvalg
Side 22 af 69
Tvangsfuldbyrdelse (anerkendelse) bagefter er spørgsmålet, om en dansk dom eller retsafgørelse
kan gennemtvingen ved en udenlandsk domstol.
Voldgift i handelssager besluttes det ofte at bruge en ”privatdomstol”. (en eller flere
voldgiftsdommere). Aftalt mellem parterne, ikke påtvinge. Fx byggeret bliver voldgift brugt.
Danske domstoles internationale kompetence – værneting
Hvornår kan en person i Danmark anlægge retssag i Danmark mod en person, der ikke har bopæl i
Danmark? Retsplejeloven skelner mellem:
- sager, der omfatter EU-domskonventionen/ Lugano-konventionen. (de personer, der har
bopæl inden for EU og EFTA-området)
- sager mod udlændige uden for EU og EFTA(lugano)
Sager mellem parter i EU- og/eller EFTA-lande
Værnetingsspørgsmål som har formueretlige karakter mellem personer og/eller virksomheder,der
har bopæl eller forretningssted i EU-lande, skal afgøres efter EU-domskonventionen. Danmark
tiltrådte EU-domskonventionen den 1. november 1986. Danmark tiltrådte Lugano-konventionen
den 1. marts 1996. EU-domskonventionen bruges ikke i sager om skat, told og administrative
anliggender.
Den almindelige hovedregel – sagsøgtes hjemting (bopælsværneting)
En fysisk eller juridisk person, der har bopæl i er EU- eller EFTA-land, skal uanset
nationalitet/statsborgerskab sagsøges ved retterne(internationale kompetanceregel) i
bopælslandet.
De specielle kompetenceregler fastlægger hvornår personer i EU/EFTA-land frit kan vælge,
hvor denne vil sagsøges.
Specielle værneting
I sager om kontraktforhold kan en person sagsøges på det sted i det land, hvor den
forpligtigelse, der ligger til grunde for sagen, er opfyldt - dvs. opfyldelsesværnetinget.
I sager om erstatning udenfor kontrakt: det sted hvor skaden er sket.
Forbrugeren kan i forbrugersager selv vælge, hvor denne vil lægge sag an mod virksomhed.
- erstatningsværneting (undtagelse)
Erstatning udenfor kontrakt i det landet, hvor skaden er sket
- opfyldelsesværnepligt (undtagelse)
Sted i landet, hvor kontraktlig forpligtelse opfyldelse/skulle være opfyldt
- bopælsværneting (hovedregel)
Regler om enekompetence – ”tilknytningsværneting”
Visse retsforhold har tilknytning til et bestemt land, uanset om begge parter bor i EU er
tredjeland fx
o rettigheder over fast ejendom og leje af fast ejendom (også ferieboliger)
Side 23 af 69
o oplæsning af selskaber og registrering af varemærker
Parternes aftalefrihed
Parterne kan ved aftalens indgåelse bestemme mundtlig eller skriftlige med senere bekræftelse,
hvor værnetinget skal forgå. Værnetinget må dog ikke stride mod de særlige kompetenceregler
om forsikrings- og forbrugersager.
Sager mellem en dansk part og en part uden for EU eller EFTA
En udlænding uden for et EU eller EFTA-land kan sagsøges i Danmark, hvis:
o sagen angår fast ejendom i Danmark
o de har opfyldt/forpligtet sig til at opfylde kontrakt i Danmark
o pådraget sig erstatningsansvar uden for kontraktforhold i Danmark
o der er indgået værneting herom
En udlænding uden for EU/EFTA, der ikke er omfattet af alm. Værnetingsregler kan
sagsøges i Danmark, hvis:
o han ved stævningens forkyndelse opholder sig i Danmark – opholdsværneting
o han ejer gods i Danmark ved sagens anlæg(selvom han ik selv er i landet, men fx har
en bil stående) – godsværneting
De specielle værnetingsregle er så vidtgående, af art 3 udtrykkeligt bestemmer, at reglerne ikke
kan bruges over for EU- og EFTA-lande.
International privatret
Indledning om lovvalget
Ved internationale konflikter, skal de enkelte landes internationale privatretlige regler om lovvalg
bruges. Dog betyder de ensartede regler, som i fx EU at der ikke er forskel på at lægge sag an i
forskellige lande pga. ens lovgivning.
Den danske domstol skal tage stilling til:
o om retten har den saglige og stedlige kompetence – værneting – til at behandle sagen
o om den skal anvende letlandsk ret, dansk ret eller tysk ret ved løsning af konflikten
De vigtigste danske retsregler, der skal anvendes til løsning af lovvalgsproblemer er:
o internationale løsørekøbslov af 1964 om, hvilket lands retsregler der skal anvendes
på løsørekøb af international karakter.
o Kontraktkonventionsloven af 1984 om gennemførelse af, hvilken lov der skal
anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v. Den indeholder altså almindelige regler
om lovvalg i kontraktforhold.
Forholdet mellem den internationale løsørekøbelov og EU-lovvalgskonvention.
Kontraktkonventionenslovens fastslår, at EU-lovvalgskonventionen ikke bruges, hvis der er
fastsat særlige lovvalgsregler i andre retsforskrifter. EU-lovvalgskonventionen fastslår også, at
den viger for andre internationale konventioner, som en kontraherende stat deltager i.
Lovvalgskonventionen er altså en tilbagetrædelseskonvention.
Den internationale løsørekøbelov – anvendelsesområde
Bruges ved løsørekøb af internationale karakter. Loven bruges ved konflikter om rigtig
opfyldelse af kontrakten. Loven antages også at omfatte retsforhold om aftalens indgåelse.
Side 24 af 69
Loven gælder dog ikke, hvis:
o køb af registreret skib, luftfartøj eller værdipapirer
o salg som led i en tvangsfuldbyrdelse
o forbrugerkøb af løsøre
Loven gælder efter § 2 ikke på retsforhold om
o parternes evne til at indgå retshandler, dvs. habilitetsmangler
o aftalens form, fx mundtlighed eller skriftlighed
o købets retsvirkninger for andre end parterne
Parterne har aftalt lovvalget – partsautonomien - § 3
Udgangspunkt i lovvalgsreglerne er partsautonomien, dvs. at parterne selv kan aftale, hvilket
lands lovgivning deres internationale retsforhold skal afgøres efter. Parterne kan aftale, at
købet skal bedømmes efter et bestemt lands regler.
Parterne har ikke indgået lovvalgsaftale - § 4
Hovedreglen er sælgers bopælslov, da § 4, stk. 1 fastslår, at købsaftalen skal bedømmes efter
loven i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Modtages bestillingen ved
sælgers forretningssted, gælder reglerne i det land, hvor forretningsstedet ligger.
Hvis bestillingen modtages i et tredje land, gælder samme regel, dvs. sælgerens bopælslov.
Købers bopælslov bruges, hvis sælgeren eller hans repræsentant modtager bestillingen i det land,
hvor køber har bopæl eller forretningssted, § 4, stk. 2. Ved bestillingen forstås køberens tilbud eller
hans accept af sælgerens tilbud.
Eksempel: En dansk eksportvirksomhed indgår på en messe I Hannover er salgs aftale med et
letlandsk importør. Hovedreglen i § 4, stk. 1 medfører, at dansk lovgivning skal anvendes. Havde
messen og kontraktindgåelsen fundet sted i Letland, skulle letlandsk lov have været anvendt ved
bedømmelsen af kontrakten, § 4, stk. 2.
EU-lovvalgskonventionen om valget i kontraktforhold
EU-lovvalgskonventionen indeholder de almindelige regler om lovvalg. Den bruges på kontraktlige
forpligtelser i alle situationer, hvor der skal foretages et valg mellem lovene i forskellige lande, art.
1.
EU-lovvalgskonventionen bruges dog ikke på:
• kontrakter om internationale løsørekøb mellem erhvervsdrivende og andre internationale
forpligtelser, der er reguleret af bestemmelser, der støtter sig på lovvalgskonventionen i
medfør af art. 21 står tilbage for andre internationale konventioner.
• tingsretlig forhold over for en tredjemand, dvs. omsætningsbeskyttelse over for fx købere og
panthaver samt retsforfølgende kreditorer,
• hvorvidt en mellemmand, fx en fuldmægtig, kan forpligte sin principal. Dvs.
fuldmagtsgiveren, over for tredjemanden.
Side 25 af 69
Lovvalg i mangel af aftale herom – artikel 4
Ifølge art. 4 skal aftalen dømmes efter loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til,
medmindre der er aftalt et gyldigt lovvalg.
I art. 4 er der opstillet formodningsregler for enkelte retsforhold. Da det kan være svært at bedømme
hvilket land sagen har mest tilknytning til.
Den vigtigste formodningsregel er, at en aftale ”har sin nærmeste tilknytning til et land, hvor den
part, som skal præsentere – levere – den for aftalen karakteristiske ydelse, på det tidspunkt for
aftalens indgåelse har sin bopæl eller sit forretningssted.”
Den karakteristiske ydelse bliver derfor leveret af den part, der skal ude andet end penge fx
• byggefirmaet, der skal opfører en fabriksbygning
• reklamebureauet, der skal tilrettelægge og afvikle en markedsføringskampagne,
• en koncertarrangør, der skal ”levere” en rockkoncert
En anden formodningsregel medfører, at en aftale om leje af en fast ejendom har sin nærmeste
tilknytning til det land, hvor den faste ejendom ligger.
Lovvalg ved forbrugeraftaler om løsørekøb eller tjenesteydelser
EU-lovvalgskonventionens art. 5 omfatter aftaler om levering af løsøregenstande eller
tjenesteydelser til en forbruger. Hovedreglen er, at forbrugerkøb, hvis intet andet er aftalt, skal
dømmes efter loven i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl, hvis aftalen er indgået på de i
bestemmelsen nævnte vilkår:
• efter annoncering i forbrugeren land,
• hvos sælgeren har modtaget bestilling i forbrugerens land
• hvor sælgeren har arrangeret en rejse for forbrugeren fra dennes bopælsland til et andet land,
og der er indgået aftalen
- beskyttelsespræceptive regler -
Lovvalg ved individuelle arbejdsaftaler
Artikel 6 indeholder regler, der beskytter arbejdstageren i et ansættelsesforhold. Hovedreglen er,
at arbejdsaftalen, hvis intet andet er aftalt, skal dømmes efter loven i det land, hvor arbejdstageren
sædvanligvis udfører sit arbejder.
Hovedreglen i art. 4 om ”nærmeste tilknytning” kan føre til, at en arbejdsaftale kan anses for at
have nærmest tilknytning til et land.
Ankerkendelse og fuldbrydelse af udenlandske retsafgørelser
Hvis en erhvervsdrivende – sagsøgeren – anlægger en retssag med en anden erhvervsdrivende –
sagsøgte -, der er udlænding, ved en dansk domstol, bør han sikre sig at dommen kan
gennemtvinges i sagsøgtes eget land.
Side 26 af 69
Retsplejelovens regler
Retsplejelovens § 478 bestemmer. At der kan ske tvangsfuldbyrdelse i Danmark, af danske domme,
retsforlig, frivillige forlig, pantebreve m.v. Det samme gælder voldgiftdkendelser.
Danmark har tiltrådt konventionen om, at retsafgørelser, der er afsagt i et EU eller EFTA-land skal
anerkendes og kunne gennemtvinges i DK.
EU-domskonventionen og Lugano-konventionen
Den bestemmer at domme der er afsagt i DK, kan fuldbyrdes i de øvrige EU el. EFTA-lande.
Domme der er afsagt i andre EU el. EFTA-lande kan gennemtvinges i DK.
EU-domskonventionen har ikke kun betydning i forholdet mellem to sagsøgere og en sagsøgt i EU
el. EFTA-lande. En dansk dom mellem to virksomheder vil kunne gennemtvinges i andre EU el.
EFTA – lande. Det kan få betydning hvis den dansk dømte virksomhed har aktier i udlandet.
Voldgiftskendelser
Dansk voldgiftskendelse sidestilles med danske domme og kan derfor gennemtvinges efter andre
regler.
Udenlandske voldgiftskendelser om handelsforhold kan gennemtvinges i DK, hvis der er afsagt i et
land, der har tiltrådt New York-konventionen i 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
udenlandske voldgiftskendelser.
Kapitel 13 - Internationale køb CISG
Konventionen om aftaler om internationale løsørekøb
Et forsøg på at skabe samme lov for internationale køb og salg af løsøre og undgå årpoblemer med
lovvalg, har FN vedtaget konventionen og internationale køb – ”United Nationa Convention on
Contracts for the Internationale Sale og Goods” eller CISG”.
Konventionen foreslår, at der i de enkelte stater gennemføres en købelov, der gælder i internationale
køb, og at indenlandske køb skal reguleres af landets nationale købelov. Hver stat kan tiltræde –
ratificere konventionen og derved få en særlig lov for internationale køb.
CISG:
• Del І vedrører stedlig og saglig kompetence
• Del ІІ vedrører indgåelse af aftaler
• Del ІІІ vedrører køb og
• Del ІV vedrører de forbehold, som de ratificerende nationer kan tage i anvendelse af CISG.
CISG har været gældende fra d. 1. marts 1990.
DK har taget to forbehold i forbindelse med ratificeringen:
Side 27 af 69
• Forbehold imod Del ІІ om aftalers indgåelse. Da denne del hermed ikke er ratificeret i DK,
er den ikke en del af dansk ret. Hvis de internationale lovvalgsregler peger på dansk ret i en
international aftaleretlig konflikt, er det den danske Aftalelov, der skal anvendes.
• DK har sammen med de øvrige nordiske lande taget et såkaldt ”nabolandsforbehold” om, at
internationale købsaftaler mellem parter i de nordiske lande skal løses efter de respektive
nationale regler. Hvilket lands nationale regler reguleres af de internationale lovvalgsregler.
Konventionens anvendelse
CISG gælder efter art. 1 for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres respektive
forretningssteder stater,
• Når staterne er kontraherende stater, dvs. sælger og køber har forretningssted i stater, der har
tiltrådt CISG. Eks. dansk importør og tysk import.
• Når den internationale privatsregler fører til anvendelse af lovgivningen i en stat, der har
ratificeret CISG. Det medfører fx, at CISG finder anvendelse i DK, uanset om modparten
har sit forretningssted i et land, der ikke har ratificeret CISG, hvis de internationale
lovvalgsregler peger på dansk regler. Eks. Dansk eksportør og portugisisk importør.
Internationale privatretlige lovvalgsregler fører til anvendelse af sælgerens lands lov. Det vil
sige CISG skal anvendes, idet CISG er en det af dansk ret. Selv om Portugal ikke har tiltrådt
konventionen, skal CISG anvendes, hvorfor den portugisiske importør bliver dømt efter en
lov, som Portugal ikke har ratificeret.
Konventionen finder efter art. 2 og 3 ikke anvendelse, hvis det drejer sig om aftaler om:
• Køb af aktier, værdipapirer, omsætningspapirer og penge, eller køb af skibe, fartøjer, fly
eller elektricitet.
• Køb på auktion og andet tvangssalg
• Forbrugerkøb og tjenesteydelser
Sælger og køber kan efter art. 6 aftale, at konventionen hverken helt eller delvist skal finde
anvendelse, dvs. den er deklaratorisk.
Aftalens indgåelse – CISG del ІІ
Dansk forbehold over for del ІІ – om købsaftalens indgåelse
Begrundelsen for at del ІІ om aftalers indgåelse ikke skal gælde i Danmark er, at reglerne i CISG på
to punkter er væsentlig forskellig fra Aftalelovens bestemmelser,
• Reglerne for, hvornår et tilbud er bindende for tilbudsgiveren, og
• Reglerne for, hvornår er tilbud kan tilbagekaldes
Side 28 af 69
Hvornår har et tilbud bindende virkning for tilbudsgiveren efter CISG og
aftaleloven?
Et tilbud har efter CICG art. 15.1 bindende virkning, når det kommer frem til tilbudsmodtageren.
(indtil han/hun har afsendt sin accept)
Hvornår kan et tilbud tilbagekaldes efter CISG og Aftaleloven?
I henhold til CISG art. 16 kan et tilbud som hovedregel tilbagekaldes, hvis tilbagekalderen kommer
frem til tilbudsmodtager, før denne har afsendt antagende svar. Et tilbud kan tilbagekaldes hvis
tilbudsgiveren har fast sat en dato, art. 16,2 litra a.
Tilbuddet kan ikke tilbagekaldes hvis modtageren har haft grund til at tro at det var uigenkaldeligt,
art. 16,2 litra b.
Efter dansk Aftalelov er betingelsen at tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren forinden eller
samtidig med, at tilbuddet kommer til hans kundskab, § 7. Der er tale ”brevsprækkeøjeblikket”.
Engelsk aftaleret
England har ikke ratificeret CISG. Så der er særlige engelske regler for indgåelse af aftaler. Efter
”Common Law” binde et tilbud ikke umiddelbart tilbudsgiveren. Det kan tilbagekaldes så længe det
ikke er accepteret. Tilbagekaldelsen skal nå frem inden modtageren acceptere. Der skal accepteres
inden for afsat frist el. rimelig tid.
Undtagelse fra disse regler: hvis tilbudsmodtageren betaler såkaldt ”consideration” her forstås
modydelse i penge. Consideration er nogle få engelske pund, og bygger på reglen ”noget for noget”.
KØB AF VARER – CISG DEL III
Reguleringen af spørgsmål om sælgers og købers rettigheder og forpligtelser og hvilke
misligholdelsesbeføjelser, en part måtte have, findes i CISG del III.
Denne del er opdelt i 5 underkapitler:
Kapitel 1 (art 25-29) omhandler almindelige bestemmelser, herunder er definition af hvad
væsentlig misligholdelse er. Endvidere omhandles fremgangsmåden, hvis en part ønsker at
hæve en kontrakt samt mulighederne for at ændre i den allerede indgåede kontrakt.
Kapitel 2 (art. 30-52) omhandler sælgers pligter og købers misligholdelsesbeføjelser ved
sælgers forsinkede eller manglefulde levering samt sælgers misligholdelse af sine øvrige
pligter.
Kapitel 3 (art. 53-65) omhandler købers pligter og sælgers misligholdelsesbeføjelser.
Kapitel 4 (art. 66-70) omhandler, hvem der bærer risikoen for varen.
Kapitel 5 (art. 71-88) omhandler spørgsmål om forventet misligholdelse, omsorgspligt,
beregning af skadeserstatning og renter mv.
Side 29 af 69
Sælgers pligter
Sælger er forpligtet til at levere den købte vare og overgive de dokumenter der vedrører varen
samt overdrage ejendomsretten til varen således som det måtte være fastsat i kontrakten, art.
30.
Leveringsstedet og – tiden
Er sælger ikke forpligtet til at levere varen på et andet sted, skal han opfylde sin
leveringspligt ved:
• Hvis aftalen angår en vare, der skal sendes, at overgive den til den første selvstændige
transportør med henblik på varens forsendelse til køber, art. 31, litra a, eller
• Hvis aftalen angår en vare, der ikke skal sendes, og som er individuelt bestemt, eller som
skal udtages af et bestemt parti, eller fremstilles individuelt, og parterne ved, hvor varen
befinder sig/skal fremstilles, så skal sælger stille varen til rådighed for køber på stedet,
hvor varen befinder sig/skal fremstilles, art 31, litra b, eller
• Hvis varen ikke skal sendes og ikke er et individuelt, bestemt, ikke skal udtages af et
bestemt parti, og ikke fremstilles individuelt er sælger forpligtet til at stille varen til købers
rådighed på det sted, hvor sælger havde forretningssted på tidspunktet for aftalens
indgåelse, art. 31, litra c.
Sælger er forpligtet til at levere varen på den dato, som er fastsat eller fremgår af aftalen, eller
når som helst inden for fastsat eller aftalt tidsrum for leveringen. Er der ikke aftalt eller
fastsat en dato eller spillerum for leveringen, er sælger forpligtet til at levere inden timelig tid
efter aftalens indgåelse, art. 33.
Risikoens overgang
Ved transportkøb går risikoen over på køber når varen er overgivet til den første transportør,
art. 67.
Varen skal være blevet udskilt til køber ved mærkning af varen, ved transportdokument med
meddelelse til køber eller på anden måde, for at risikoovergang kan finde sted, art. 67,2.
Går varen tabt eller forringes den, efter at risikoen er gået over til køber, har han fortsat
pligten til at betale købesummen for varen, medmindre varens tab eller forringelse skydes
sælgers handling eller forsømmelse, art. 66.
Risikoovergang CISG og INCOTERMS-2000
For at tilbyde parterne et mere varieret udbud af leveringsbetingelser og derved sætte dem
bedre i stand til at finde en betingelse, der er acceptabel for dem begge og som samtidig
fortolkes ensartet verden over, har Det Internationale Handelskammer udarbejdet en række
transport- og leveringsklausuler, kaldet Incoterms 2000 – International Commercial Terms,
vedtaget i 2000.
Incoterms 2000 er de altdominerende klausuler i den internationale handel. Heri angives bl.a.,
hvilket transportmiddel der skal anvendes, leveringsstedet, risikoovergang, hvem der skal
tegne eventuel forsikring, og hvem der skal udstede dokumenter.
Her parterne valgt at benytte Incoterms, bør dette fremgå af aftalen. Fx Incoterms CIF.
Bemærk at det pointeres at det er Incoterms 2000 der henvises til. Parterne sikrer sig herved at
forholdet i givet fald bliver fortolket i overensstemmelse med de retningslinjer der er fastlagt
af Det Internationale Handelskammer.
Side 30 af 69
Varens kontraktmæssighed
Sælger er forpligtet til at levere en vare i den mængde og kvalitet og svarende til den
beskrivelse der er fastsat i aftalen. Varen skal endvidere være emballeret eller pakket på den
måde, som er fastsat i aftalen, art. 35.1.
Er der aftalt særlige specifikationer eller særlige egenskaber for varen og emballagen, er
kvaliteten netop fastslået, art. 35.1. Sælger skal levere en vare i overensstemmelse hermed,
ellers vil varen være mangelfuld.
Artikel 35,2 fastsætter, hvilke krav køber kan stille til varen, når andet ikke er aftalt. Køber
kan kræve:
• At varen er egnet til de formål, til hvilke varer af den angivne beskrivelse sædvanligvis vil
blive anvendt. Ved sælger fx, at hans vare kun kan anvendes til nogle af de formål, som
tilsvarende varer i almindelighed kan anvendes til, skal sælger meddele dette.
• At varen er egnet til de særlige formål, som sælger udtrykkeligt eller stiltiende er blevet
gjort bekendt med på aftaletidspunktet. Oplyser køber fx at skibsmalingen skal anvendes
til skibet under vandlinjen i arktiske farvande skal varen være egnet til dette særlige
formål.
• At varen har den kvalitet der svarer til en vareprøve eller model, som sælger har forevist
køber. Hvis sælger har forevist en farveprøve på møbelstoffer skal det endelige produkt
svare til den farve som prøven har tilsigtet at vise, men ikke varens øvrige egenskaber.
• At varen er emballeret eller pakket på en måde der er sædvanlig for en sådan vare eller
hvor en sådan måde ikke findes, på en måde som er forsvarlig for at bevare og beskytte
varen. Hvad der er sædvanligt må afhænge af varens art og af transportmidlet.
Sælger er ansvarlig for mangler der findes på det tidspunkt da risikoen går over til køber,
selv om manglen først viser sig senere, art. 36.
Købers undersøgelses- og reklamationspligt
Køber skal – for at konstatere, om varen er mangelfri eller mangelfuld – undersøge varen
eller lade den undersøge så hurtigt som der efter omstændighederne er muligt. Skal varen
forsendes, kan undersøgelsen udskydes til bestemmelsesstedet, art. 38.
Hvis køber ved undersøgelsen konstaterer, at varen er mangelfuld, kan han påberåbe sig
manglen og gøre CISG’s misligholdelsesbeføjelser gældende. Køber skal dog reklamere
inden rimelig tid, efter at han har opdaget eller burde have opdaget manglen. Køber skal i
reklamationsskrivelsen angive manglens beskaffenhed, dvs. at manglen skal beskrives i
almindelige vendinger, art. 39.
Købes mister under alle omstændigheder retten til at påberåbe sig mangler ved varen, hvis
han ikke giver meddelelse til sælger inden 2 år fra den dag, da varen faktisk blev overgivet i
købers besiddelse, art. 39.
Side 31 af 69
Købers pligter
Købesummens betaling
Køber er forpligtet til at betale købesummen for varen. I denne forpligtelse indgår også fx, at
køber åbner remburs
1
eller stiller bankgaranti, art. 53 og art. 54.
Købesummen skal betales på det fastsatte tidspunkt eller det tidspunkt der kan fastslås på
grundlag af aftalen, art. 59.
Er der ikke aftalt et betalingstidspunkt, skal køber betale ved modtagelse af varen eller af
dokumenter, som giver indehaveren ret til at råde over varen, art 58.
Er betalingsstedet ikke fastlagt ed aftalen, skal køber betale købesummen på sælgers
forretningssted. Skal betalingen ske mod overgivelsen af varen eller dokumenter er
betalingsstedet det sted hvor overgivelsen sker, art. 57.
Modtagelse af leveringen
Køber er forpligtet til at tage imod leveringen som aftalt, art. 53 og art. 60.
Købers pligt til at tage mod levering består i:
• At han foretager de handlinger som med rimelighed kan forventes af ham for at sætte
sælger i stand til at foretage leveringen
• At han modtager varen
Opfylder køber ikke en eller flere af pligterne, kan sælger gøre misligholdelse gældende over
for køber.
Misligholdelse
Hvis sælger eller køber ikke opfylder de forpligtelser, som de har påtaget sig i henhold til
konventionen og kontrakten, foreligger der misligholdelse.
Konventionen definerer i art. 25 begrebet væsentlig misligholdelse. Denne definition gælder
for alle misligholdelsesformer.
En parts misligholdelse er væsentlig, hvis den medfører en sådan ulempe for den anden
part, at den i betydelig grad berøver ham for de forventninger, som han berettiget kan have.
Har køber fx over for sælger oplyst, at overholdelsen af leveringstiden er vigtig for ham i den
givne situation, eller drejer det sig om meget prisfølsomme varer, kan en kort forsinkelse
hurtigt blive væsentlig. En faktisk mangel er væsentlig, hvis den medfører, at varen ikke kan
anvendes til det formål, som den er købt til. Købers manglende betaling vil typisk også være
en væsentlig misligholdelse.
En misligholdelse er dog ikke væsentlig, hvis den misligholdende part ikke forudså og en
fornuftig person i samme situation og under tilsvarende omstændigheder heller ikke ville have
forudset et sådant resultat, art. 25.
1
dækning for en trukken veksel i en internationalt kendt bank (ved betaling med veksel til en udenlandsk sælger)
Side 32 af 69
Købers beføjelser ved sælgers misligholdelse
Faktisk mangel
Er der tale om en mangel kan køber hvis betingelserne i øvrigt er til stede vælge mellem:
• At fastholde, hvis det er muligt, art. 46.1. I de fleste tilfælde opdages manglen først, når
varen er nået frem til bestemmelsesstedet. Den bedste løsning vil ofte være at varen bliver
bragt i kontraktmæssig stand, og
• At kræve afhjælpning hvis det ikke er urimeligt, art. 46.3. sælger har også ifølge art. 48.1
ret til på egen bekostning at foretage afhjælpning, hvis dette kan gøres uden urimelig
forsinkelse eller ulempe for køber, eller
• At hæve, hvis der er tale om en væsentlig misligholdelse, art. 49.1. litra a, eller
• At kræve forholdsmæssigt afslag, art. 50, og
• At forlange erstatning, der kan kombineres med de øvrige beføjelser, art. 74-79.
Forsinkelse med leveringen
Er varen ikke leveret eller leveret for sent, kan køber vælge mellem:
• At fastholde, hvis det er muligt, art. 46.1., eller
• At hæve købet hvis forsinkelsen er væsentlig, art. 49. 1a., eller
• At forlange erstatning, uanset om der fastholdes eller hæves, art. 74.79.
Hvis forsinkelsen med leveringen ikke er væsentlig, kan køber fastsætte en rimelig frist inden
for hvilken sælger skal opfylde sin forpligtelse, dvs. foretage levering. Fristen skal være
angivet bestemt. Leverer sælger ikke inden for denne frist eller meddeler sælger at han ikke
vil levere inden for fristen, kan køber hæve købet, art. 49.1 litra b.
Er levering sket for sent, kan køber hæve købet, hvis han gør det inden rimelig tid efter at han
fik kendskab til den forsinkede levering, ellers mister han hæveadgangen, art. 49. 2a.
Sælgers beføjelser ved købers misligholdelse
Købers væsentligste pligter er at betale købesummen i rette tid, på det rette sted og i rette
valuta samt at tage imod leveringen.
Sælger kan derfor forlange betaling af købesummen og modtagelse af varerne. Opfylder
køber ikke disse pligter, kan sælger hæve købet, hvis misligholdelsen er væsentlig, art. 64.1
litra b.
Skadeserstatning
Hvis sælger eller køber misligholder, kan den anden part i henhold til art. 45.1 litra b eller art.
61.1 litra b kræve skadeserstatning i overensstemmelse med artiklerne 74-79.
Bestemmelserne om skadeserstatning er fællesregler uanset om det drejer sig om sælgers
forsinkede eller mangelfulde levering eller købers manglende eller forsinkede betaling.
Enhver form for misligholdelse er ansvarspådragende og udløser erstatningspligten.
Hvorfor misligholdelsen indtræder, er principielt uden betydning. Ansvaret er altså et objektivt
ansvar.
Side 33 af 69
Den misligholdende part kan dog i visse tilfælde opnå ansvarsfrihed i henhold til art. 79.1.,
hvis opfyldelsen af aftalen beror på hindringer der ligger uden for hans kontrol.
Betingelserne for ansvarsfrihed er derfor at der skal foreligge upåregnelig umulighed.
Den manglende opfyldelse af aftalen skal skyldes en hindring uden for den pågældende parts
kontrol, dvs. kun udefra kommende hindringer, fx naturkatastrofer, import- og
eksportforbud, generalstrejke og lignende der medfører umulighed kan komme på tale.
Umuligheden skal være upåregnelig, idet parten ikke med rimelighed på tidspunktet for
aftalen kunne have taget den i betragtning. Der kræves også, at parten ikke med rimelighed
kunne have taget den i betragtning. Der kræves også, at parten ikke med rimelighed kunne
have undgået eller overvundet hindringen, fx ved at skaffe en anden leveringsdygtig
handelspart eller et andet transportmiddel.
Erstatningspligtens omfang
Er den misligholdende part erstatningspligtig skal skadeserstatningen ifølge art. 74 bestå af et
beløb der svarer til det tab herunder tabt fortjeneste som den anden part har lidt som følge af
misligholdelsen, dvs. den positive opfyldelsesinteresse.
De normale erstatningsbetingelser som fx årsagsforbindelse og adækvans – kun påregnelige
tab – samt tabsbegrænsningspligt skal være til stede.
Forskelle mellem CISG og dansk Købelov
De væsentligste forskelle er:
• CISG sondrer ikke mellem specieskøb og genuskøb
• Ifølge CISG har sælger mulighed for at afhjælpe mangler, efter at levering har fundet sted.
• Ifølge CISG art. 74 er der også erstatningspligt for skade, som den solgte vare volder på
købers ting. I et nationalt køb afgøres sælgers ansvar for følgeskader ikke efter købeloven,
men efter reglerne om produktansvar.
• CISG har ikke en ”jerntæpperegel” svarende til § 28, stk. 2 i Købeloven.
• Ifølge CISG er fordringshavermora misligholdelse. Dette er ikke tilfældet efter den
danske Købelov.
Kapitel 14 IT og jura
Markedsføring via Internettet
Markedsføringsloven
Mange erhvervsdrivende har fået øjnene op for mulighederne på Internettet, men,
markedsføringsreglerne gælder også for markedsføring via Internettet. I § 6 er der taget særlig højde
for misbrug, så de danske firmaer/forbrugere ikke overstrømmes af reklamer.
Forbud mod uanmodet elektronisk henvendelse – spam- § 6, stk.1
Den erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til andre erhvervsdrivende eller forbrugere ved
hjælp af elektronisk post, automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning, med
mindre der på forhånd har været anmodning om det.
Side 34 af 69
undtagelse fra overstående forbud
Det er lovligt at sende sms/mms/e-mail uden samtykke fra modtageren, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
- modtager skal ha købt varen hos den erhvervsdrivende
- modtageren skal selv have oplyst sin elektroniske adresse
- modtager skal have fået oplyst at der vil blive sendt reklamer og hvordan
- modtageren skal have haft mulighed for at sige nej hertil
- modtageren skal have let og gratis adgang til at framelde efter hver eneste reklame
- den erhvervsdrivende må kun reklamere for sine egne produkter og have lighedsgrad med
den købte varer
EDI og e-handel
1. indledning. On-line-kontrakter
En aftale indgået på Internettet er lige så juridisk bindende, som aftaler indgået på anden
vis. En aftale er dog først bindende, når der er modtaget en ordrebekræftelse fra
sælgeren. Det har også ved Internetkøb afgørende betydning at fastslå, hvornår det er et
ægte tilbud og hvornår det er en opfordring til at gøre tilbud. Den alm. Opfattelse er, at
tilbudsaviser er en opfordring til at gøre tilbud og at en elektronisk internetavis er ægte
juridisk bindende. Derfor står der på mange hjemmesider, at det er opfordringer ti at
gøre tilbud.
Skulle den erhvervsdrivende have begået store og indlysende fejl på deres hjemmeside,
er der flere redningsmuligheder for dem, bl.a. Aftalelovens § 32 stk. 2
EDI – Electronic data interchange
Blev udviklet i 1980’erne og var i starten primært indenfor vareindkøb til
supermarkeder, men har i dag bredt sig til mange brancher. Det er en aftale mellem
computere, som bliver indgået før parterne indgår en samarbejdsaftale. Hvornår
”kundskabsøjeblikket” indtræder hos en computer er beskrevet i Aftaleloven § 1. Af
områder, hvor EDI er særlig udbredt er fx: sundhedssektoren og SKAT indberetning.
E-handel
For køb over Internettet gælder de almindelige regler i købeloven og
markedsføringsloven. Dog er der også særlig lovgivning på dette område, fx lov om
visse forbrugeraftaler og lov om elektronisk signatur.
Den handlende har på Internettet en særlig forpligtelse til at give flere og mere
detaljerede oplysninger end i butikkerne. Kundens rettigheder er også forbedret i form af
14-dages fuld returret og at varen skal være i køberens hænder senest 30 dage efter
bestillingsafgivelsen.
Betaling over nettet
Ifølge Lov om visse betalingsmidler har den erhvervsdrivende pligt til at oplyse
gennemskuelige standart vilkårsregler, betalingsbetingelser, videregivelse af oplysninger
osv. Det skal også tydeligt fremkomme besked om fx størrelse af gebyrer og lignende.
Kundens rettigheder
PBS’aftalen med betalingsmodtagere betyder, at kunden kan få sine penge retur, hvis:
- varen ikke leveres som aftalt
- forbrugeren vil benytte fortrydelsesretten
Side 35 af 69
- der er hævet penge på forbrugerens konto uden tilladelse
Pengene tilbageføres inden 7 dage, med mindre den erhvervsdrivende kan bevise at
kunden har uret. Gælder ikke, hvis betalingssystemet kun bliver brugt af den
erhvervsdrivende.
Hæftelses- og ansvarsregler ved andres misbrug af dankort m.v.
Hvis andre end bruger misbruger betalingsmidlet, kan ansvaret det økonomiske tab
overføres til:
- udstederen (fx pengeinstitut)
- betalingsmodtageren (fx forretning)
- indløseren (den som indgår aftale)
- brugeren (lønmodtager)
Lovens bestemmelser omfatter ikke brugerens eget misbrug, fx overtræk
Udstederens hæftelse i forhold til brugeren - § 11, stk. 1 og stk. 7
Udstederen hæfter som hovedregel i forhold til brugeren for tab som følge af andres
uberettede anvendelse - § 11, stk. 1
Udstederen er ansvarlig for tab hos brugeren, som skyldtes fejlregistrering eller
konteringsfejl. Brugeren har dog en vis selvrisiko, hvis rette kan bebrejdes for at have
udvist uforsvarlig adfærd.
Udstederen hæfter i forhold til bruger for uberettiget brug, som finder sted efter at
udstederen har fået besked herom:
- at betalingen er bortkommet
- uberettiget person har fået kendskab til koden
Brugeren ønsker af andre grunde, betalingsmidlet spærret
Brugerens hæftelse for andres misbrug - § 11, stk. 2-6
Brugeren har en selvrisiko op til 1.200 kr. når en uberettiget bruger betalingsmidlet
eller PIN-koden. Hans adfærd med kortet kan medfører, at han skal hæfte op til 8.000
kr. eller ubegrænset. Kun hvis transaktioner er korrekt registreret!
Hæftelse med op til kr. 1.200 - § 11, stk. 2
Brugeren hæfter med op til 1.200 kr. for tab som fælge af andres uberettigede brug af
betalingsmidlet, hvis den hemmelige kode er anvendt. § 11, stk. 2
Hæftelse med op til kr. 8.000. Personlig hemmelig kode - § 11, stk. 3
Brugeren hæfter op til 8.000 kr., hvis den hemmelige kode har været anvendt og:
- brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort kendskabet til koden
- brugeren har undladt at underrette udstederen om, at koden er sluppet ud
- brugeren selv har oplyst koden til vedkommende
Hæftelse op til kr. 8.000 – falsk underskrift - § 11, stk. 4
Brugeren hæfter op til 8.000 kr., hvis brugen af betalingsmidlet har været aflæst fysisk
eller elektronisk og den uberettiget i tilknytning dertil har anvendt falsk underskrift og
udstederen godtgør, at
- brugeren har overladt betalingsmiddel til vedkommende
Side 36 af 69
- vedkommende som ”låner” betalingsmidlet ikke meddeler uddeleren, at kortet er
bortkommet.
Hæftelse uden beløbsbegrænsning - § 11, stk. 6
Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår af andres uberettigede
brug af betalingsmiddel, når:
- den hemmelige kode har været anvendt
- brugeren har oplyst koden til vedkommende
- under omstændigheder, hvor brugeren burde have indset, at der var risiko for misbrug
Kundeoplysninger – persondataloven
Den erhvervsdrivende skal overholde reglerne om videregivelse af personlige
oplysninger. Der er særlige regler om videregivelse af kundeoplysninger
Generelle kundeoplysninger
Med mindre kunden udtrykkeligt har modsat sig det, må den erhvervsdrivende
videregive oplysninger om navn, adresse, køn, alder mv. Dog skal kunden have en 14
dages frist for at protesterer mod videregivelsen.
Detaljerede kundeoplysninger
Kun hvis kunden udtrykkeligt har sagt ja hertil, må den erhvervsdrivende videregive
oplysninger om personlige forhold, såsom helbredsforhold, religion og seksualitet.
Hvis der er tvister mellem sælger og køber i forbindelse med Internetshandel
Da Internettet ikke er hæmmet af landegrænser, kan der nemt opstå konflikter om,
hvilke retsregler der skal bruges ved løsning af konflikten.
Her gælder ”afsenderlandsprincippet”
Forbrugeren bør være opmærksom på, hvor den handlende hører til og tage visse
forholdsregler såsom:
- kontrollerer om virksomheden har E-handelsmærket
- være kritisk overfor hvem, man giver kort- og kontonummeroplysninger til
- kontrollere om forretningen er tilsluttet et sikringssystem over for hackning
- gemme dokumentation for aftalen, fx kopi af skærmsiden
- kontrollere kontoudtog fra pengeinstituttet
Kapitel 15 - Kreditaftaler
Forbrugerkredit
Definition: en aftale om henstand, dvs. en udskydelse af betaling, et lån eller anden form for finansiel ydelse
gældende for forbrugerkreditaftaler
To hovedområder:
1. Kreditkøb af løsøregenstande
Side 37 af 69
2. Aftaler om finansielle institutioners udlån af penge eller tilsagn om
kreditter.
Kreditaftale loven gælder ikke kreditter:
• Der skal indfries senest 3 mdr. efter levering, med mindre der er tale om køb med
ejendomsforbehold eller kreditkøb i henhold til en kontoaftale med variabelt lånebeløb
• Der aftalers som led i er retsforlig
• Der er vederlagsfrie – rentefrie
• Hvor det samlede beløb, der skal tilbagebetales, ikke overstiger kr. 1500. Ved en kreditaftale
med variabelt lånebeløb er det beløbet ved fuld udnyttelse der ikke skal overstige 1500 kr.
Køb på kredit
Kreditkøb er baseret på en kreditaftale, der er indgået med henblik på køb af løsøre hvis:
- Køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af
denne
- Købesummen helt eller delvist betales ved hjælp af et lån, der er ydet køberen af en tredjemand, fx
en bank på grundlag af en aftale mellem tredjemand og sælgeren (oprindeligt trepartsforhold(tre sæt
aftaler):)
a. En aftale om køb af salgsgenstanden
b. En aftale mellem sælgeren og tredjemand, hvorved denne påtager sig over for sælgeren at yde
kredit til køberen
c. En aftale om lån mellem køber og tredjemand
Har køberen selv sørget for finansiering kaldes det et fritstående lån
Kreditgiver oplysningspligt
Krav om skriftlighed
ii. Hovedregel i dansk ret: der er ingen formkrav til aftaler. Mundtlige er lige så
bindende som skriftlige
iii. Undtagelse: en kreditaftale skal være skriftlig (forbrugeren skal have en genpart)
Kreditaftaler med fast lånebeløb
iv. Kreditgiveren skal give oplysninger om:
1. Lånebeløbet (det lånte beløb efter fradrag af stiftelsesomk. Kurstab og lign)
2. En eventuel udbetaling
3. Kreditomk. Angivet som et beløb (omfatter alle omkostninger)
4. De samlede årlige omkostninger i % (ÅOP)(effektive årlige rente)
”kilopris”
5. Det samlede beløb, der skal betales
6. De enkelte ydelser, deres antal og forfaldstid
7. Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse
Kreditaftaler med variabelt lånebeløb – kontokøb
Kontokøb er køb i henhold til en aftale, hvorved en kreditgiver med forbrugeren har aftalt en løbende kredit,
som kan benyttes til køb af løsøregenstande og tjenesteydelser.
Forbrugeren skal have oplysninger om følgende forhold:
• Kreditrammen (det eventuelt højeste beløb)
• De årlige omk. I % (ÅOP) ved forskellige udnyttelser af kontoen og det samlede beløb, der skal
betales ved forskellige udnyttelser af kontoen
• Hvorledes gælde skal tilbagebetales
o Hvor ofte forbrugeren vil modtage kontoudtog
• Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse
Side 38 af 69
Tilsidesættelse af oplysningspligten
Tilsidesættelse ved et fast lånebeløb: forbrugeren skal højst betale lånebeløbet + en årlig
rente(nationalbankens) med tillæg på ca. 5 %
Kreditaftalelovens generalklausul
- Er vederlagsbeløbet urimelig, skal det nedsættes til hvad der er rimeligt
- Retten kan nedsætte beløbet
Forbud med underpant i forbrugerkreditkøb
- (pantebrev) KG kan ikke i forbindelse med aftalens indgåelse få pant i den solgte genstand til
sikkerhed for, at forbrugeren opfylder sin betalingsforpligtelse
- Ren kredit = KG har ingen form for sikkerhed. KS mister her sin ret til at hæve, så snart det solgte
er fysisk faktisk overgivet til køberen
Ejendomsforbehold
Et køb med ejendomsret er et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage hvis
køberen ikke overholder sine forpligtelser
Ejendomsforbeholdets gyldighed
Ejendomsforbeholdet er kun gyldigt hvis:
- Det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren
- Der ved overgivelsen af det købte er betalt en udbetaling på mindst 20 % af kontantprisen
- Det samlede beløb, der skal betales, overstiger 2.000 kr.
- Kreditkøbet ikke sker i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb
- det skal være specificeret (klart og tydeligt)
Formueretlige regler kræver også som gyldighedsbetingelse:
- At forbrugeren er myndig og at aftalen indeholder et klart og utvetydigt ejendomsforbehold
- At det købte er klart specificeret, således at salgsgenstanden ved en tilbagetagelsesforretning i
Fogedretten entydigt kan identificeres, idet et ellers gyldigt ejendomsforbehold ikke kan gøres
gældende
Udbetalingskravet på minimum 20 % af kontantprisen
- Udbetalingen skal være på mindst 20 % inkl. Moms, stempel og andre afgifter.
- En dækningsløs check giver ejendomsforbeholdet gyldighed hvis sælgeren var i god tro.
Forbrugerens betalinger og misligholdelser
Forbrugerens indbetalinger til posthus, pengeinstitut m.v.
Forbrugerens indbetaling er rettidig når det sker indenfor den betalingsfrist der gælder for kreditaftalen
Forbrugerens ret til indfrielse af fordringen før forfaldstidspunkt
- Hovedregel: forbrugeren kan til en hver tid betale sin gæld, uanset om den er helt eller delvist
forfalden
- Forbrugeren kan frigøre sig for sin gældsforpligtelse når som helst .
- Indfrier forbrugeren gælden i utide skal der ske en reducering af kreditomk.
- Gælder dog ikke for pantebreve
Forbrugerens manglende betaling – misligholdelse
Hvis forsinkelsen er væsentlig kan KG gøre følgende misligholdelse gældende:
- Der foreligger udeblivelse med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid
- Det forfaldne beløb udgør mindst en tiende del eller hvis det indeholder flere afdrag, mindst en
tyvende del af beløbet der skal betales
- Det forfaldne beløb udgør hele restfordringen
Side 39 af 69
Tilbagetagelse og værdiansættelse af det solgte
I fogedretten skal følgende betingelser være til stede:
- At kontrakten er underskrevet af forbrugeren, der skal have modtaget en genpart
- At den indeholder et gyldigt ejendomsforbehold
- Betalingsforsinkelsen er væsentlig
Der skal foretages en opgørelse af sælgerens tilgodehavende og af det solgtes værdi (se figur side 237)
Erhvervsmæssige kreditkøb
Kreditaftaleloven kap 11 gælder for handelskøb og civilkøb, omfatter køb af driftsmidler, kap 11 gælder ikke
for erhvervsdrivendes køb til videresalg eller af materialer der indgår i virksomheden produktion,
generalklausulen gælder også i erhvervsmæssige kreditkøb.
Køb med ejendomsforbehold
- Regler om køb med ejendomsforbehold er stort set kap 10 i kreditaftaleloven
- An af undvigelserne er at kravet om mindst 20 % udbetaling bortfalder
3 køb:
- Kontantkøb
- Fritstående lån (udlåner blandet sig ikke i, hvad pengene bruges til)
- 3-parts aftale (udlåner ”forpligter” sig til at yde kredit til sælgers kunder)
Kapitel 16 kaution – kreditsikring
Kautionsforholdet
Enhver kreditor tænker på, om debitor kan tilbagebetale de lånte penge med renter. Derfor forlanger
han ofte sikkerhed i reelle ting, som har en værdifasthed. (fx pant i ejendom) En kreditor kan også
sikre sig ved kaution, dvs. personel sikkerhed. En kautionist er en slags meddebitor, som betaler
debitors gæld, hvis debitor ikke selv kan betale.
Kautionsforpligtelsens stiftelse
Hovedregel:
- Kautionsforholdt stiftes ved kautionistens løfte til kreditor. Dette er bindende, så snart det
er kommet til kreditors kundskab (hjernekasseøjeblikket) ifl. - § 7 i aftaleloven. I praksis
foregår dette dog skriftlig, fx på et gældsbrev, som både kautionist og debitor skriver under
på. (se evt. illustration side 240)
- Et kautionsløfte kan være ugyldigt pga. umyndighed eller kap 3 i aftaleloven (ugyldig
viljeserklæring). Er der udøvet voldelig tvang for at få kautionist til at underskrive er denne
også ugyldig, da voldelig trang er en stærk ugyldighedsgrund, § 28. Har kautionisten været
udsat for svag ugyldighedsgrund, fx svig § 30, vil kautionisten være bundet af sit løfte, hvis
kreditor var i god tro. Hvis kreditor er i ond tro, vil kautionisten blive fritaget.
Kautionsforpligtelsens indhold og omfang
Det er aftalt mellem kreditor og kautionist, hvilket skyldforhold og hvilket beløb, der
omfatter kautionsforholdet. Hvis der ikke er taget stilling, fastlægges det efter alm.
Regler for aftalers fortolkning og udfyldning. Der er ofte fastsat en max-beløb, som
kautionisten hæfter for, fx 75.000 kr. ud af et lån på 175.000 kr.
Side 40 af 69
Kautionsformer
Simpel kaution(hovedregel)
Ved simpel kaution, skal kreditor ud over misligholdelsen indtræden bevise, at debitor er
ude af stand til at betale. Han skal i fogedforretningen godtgøre, at der intet er, at hente
hos ham.
Selvskyldnerkaution
Ved selvskyldnerkaution kan kreditor, hvis debitor ikke indfrier et lån til forfaldstid eller
et forfaldent afdrag, straks gå løs på kautionisten, blot han kan dokumentere
misligholdelsens indtræden.
Professionelle långivere, fx pengeinstitutter, kræver selvskyldnerkaution.
Enekaution eller samkaution
Hvis kreditor kun har én kautionist, foreligger der enekaution. Pengeinstitutter forlanger
ofte to eller flere kautionister for at mindske tabsrisikoen, er det tilfældet, er der tale om
samkaution. Samkautionister kan hæfte solidarisk eller pro rata. Pro rate skal aftales
udtrykkeligt med kreditor.
Solidarisk hæftelse
Hæfter flere debitorer for en gældsforpligtigelse, fastslår Gældsbrevsloven § 2 solidarisk
hæftelse, dvs. de hæfter alle for en og en for alle, med mindre andet er aftalt. Det betyder
at kreditor kan gøre enhver at kautionisterne ansvarlig for hele gælden. Kreditor kan selv
vælge sin kautionist, men ikke kræve mere end det beløb, som debitor skylder.
Regresret – solidarisk hæftende kautionister
En samkautionist, der har betalt det skyldige beløb, kan efter gældsbrevsloven § 2, jf. §
61, afkræve hver enkel af medkautionisterne hans del. Dette kaldes regresret. Hvis en
medkautionist ikke kan betale må de andre udrede sin del af, hvad han skylder.
Pro rata hæftelse
Ved pro rata hæfter den enkelte kautionist kun for en del af gælden. Dette medfører, at
hvis en enkelt kautionist ikke kan betale, lider kreditor et tab.
Regresret mod debitor
Den eller de kautionister, der ved debitors misligholdelse indfrier overfor kreditor,
indtræder i denne ret over for debitor. Kautionisten har altså regresret mod debitor for
beløbet. Denne regresret er ofte intet værd, da debitor er ude af stand til at betale.
- - - - - - - - - - -
Birgers kaution (bogens mangler)
EFTERKAUTION: kautionerer for at den egentlige kautionist kan/vil betale. Hvis kautionist
betaler, skal efterkautionist ikke betale noget. (kautionist for kautionisten)
KONTRAKAUTIONIST: typisk bank, forsikringsselskab er kautionist.
Side 41 af 69
Kautionsforholdet ophører
Hvis debitor indfrier sin gæld til debitor, er hovedforholdet bragt til ophør. Det medfører,
at kautionsforholdet også ophører. Hvis hovedforholdet påhører, påhører
kautionsforholdet også. Hvis kreditor dropper kravet.
Kautionsforpligtelsens selvstændige ophør
Kautionistens forpligtelse kan bortfalde uafhængigt af hovedforholdets ophør, hvis
• kautionistens betaler kreditor, eller kreditor opgiver sit krav over for kautionisten
• kautionsløftet er selvstændigt forældet, selv om hovedfordringen ikke er forældet,
eller kautionisten foretager deponering.
Særlige regler for kaution for privatlån i et pengeinstitut
Lov om Finansiel Virksomhed har fastslået, at der gælder særlige regler, herunder
forældelsesregler for kaution for lån ydet af pengeinstitut uden for erhvervsforhold.
Loven har i § 48 bestemt,
• kautionsaftaler altid skal være skriftlige
• kautionisten skal modtage årligt kontoudtog, der viser str. Af gældspost, som
kautionen er stillet til rådighed for.
• kautionisten skal have besked, hvis pengeinstituttet yder mere end 3 måneders
henstand.
• kautionisten ikke kan hæfte for et større beløb end låntes hovedstol, fx påløbnes
renter, kassekredittens maksimum ved kautionistens indgåelse (fx overtræk på
kassekredit)
• en kautionsforpligtelse for et fast lånebeløb bortfalder efter 10 år og et lån med
variabelt beløb (fx kassekredit) bortfalder efter 15 år
ifølge God Skik for Finansielle Virksomheder er der også krav om,
• pengeinstituttet skal informerer kautionisten om indholdet og konsekvenserne af
kautionsforpligtelsen
• der ikke ydes lån mod kaution, hvor forpligtelsen står i misforhold til kautionistens
økonomi
pengeinstitutterne er derfor i de seneste år blevet mere tilbageholdende med at anvende
kaution som sikkerhed for lån udenfor erhvervsforhold, da der er stor risiko for, at det
strider mod god skik at anvende kaution.
Kautionistens forpligtelse i samme omfang som skyldners økonomi forværres!
Kapitel 17 - Tinglysning af rettigheder
Tinglysningssystemet
Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses fordi:
• Man skal have klarhed over hvem der har ejendomsretten når der opstår problemer:
o F.eks. hvis omsætningserhververe (en anden køber eller pantehaver) tror det er hans.
Side 42 af 69
o Eller hvis en retsforfølgende kreditor (leverandør) har penge til gode, kan han ikke bare
tage ens ejendom.
Man tingslyser ved at gennemføre sikringsakten.
Underpantsætte = ved underpant forbliver den pantsatte genstand i pantsætterens besiddelse.
Tinglysningssystemet
Tinglysning er edb-baseret – tinglysstedet er Hobro.
Denne digitalisering betyder: (foregår dog stadig manuelt)
• Lettere og hurtigere ekspedition
• Mindre omkostninger
• Tingslysningen finder sted i realtid.
Det digitale tingslysningssystem består af følgende komponenter:
• Tinglysningsakten – er en database med alle tingbogens data – hele grundlaget for
systemet (offentlig tilgængeligt)
• Tinglysningsmotoren - er den funktion der undersøger hvem der har retten over fx
ejendommen (matriklen).
• Portal til intern brug – medarbejderens adgang til motoren.
• Portal til ekstern brug – En service så vi selv kan sende dokumenter til tinglysning.
• Servicesnitflade – gør det muligt for de professionelle (banker, advokater,
ejendomsmæglere) at gå til motoren.
Tinglysningens retspåvirkning
Retsvirkning af tinglysning
Alle dokumenter (digitale skøder, pantebreve) til tinglysning bliver puttet i tingbogen.
Modtaget = det tidspunkt hvor det er kommet frem til tinglysningsretten = tinglysningsmotoren.
Sikringsakten er også foretaget ved indførelse i motoren.
Undtagelse = hvis der er mangler eller ikke opfylder de tekniske krav = Så er der ikke sket en
tinglysning.
1. Prioritetsvirkningen – fast ejendom
Hovedregel: rettighed over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod
aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
Fortrængning af en ældre utinglyst ret = man skal selv tinglyse, og erhververe skal være i god tro.
Eks. A sælger til B som sælger til C = dobbeltsalg
Hvis ingen tinglysning af skøderne gælder ”først i tid – bedst i ret” = den der er først, står bedst.
Dvs. B erhverver ret frem for C da begge rettigheder er tinglyst.
C kan dog fortrænge B’s ret:
• C skal tinglyse før B
• C skal være i god tro
Retsforfølgende (kreditorer) må godt være i ond tro.
Side 43 af 69
Gyldighedsvirkningen – beskytter kun senere godtroende omsætningserhververe.
Tinglysningsretten har ikke undersøgelses pligt = de skal ikke tjekke om der er sket forfalskning
eller der er begået svig over for underskriveren.
Derfor har man gyldighedsvirkningen der siger at når et dokument er tinglyst er der ikke noget at
komme efter. Ingenting kan laves om eller komme indvirkninger imod.
Dvs. alle svage indsigelser/ugyldighedsgrunde bortfalder overfor en godtroende
omsætningserhverver.
Ved stærke indsigelser/ugyldighedsgrunde (forfalskning) kan ejendomsretten gå tilbage.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Tingbog:
- ejer
- hæftelser
- servitutter (særlige tilladelser)
Tinglysninger kommer i dagbog, da den der kommer først får først tinglysning. VIGTIG!
Tingbog = (nu/snart) en computer/database
Dagbog = indbakke i tinglysningsmotoren
Regel: alle rettigheder over fast ejendom skal tinglyses, for at sikres mod AE(god tro) og KR.
Kun ond tro: Hvis man vidste (grov uagtsom) omkring tinglysningen
Hvordan §27 el §1 – har ”midlertidig ejer” været berettiget tilejendommen.
Kapitel 18 - pant i fast ejendom, løsøre og fordringer
PANTERET
Kreditor vil normalt sikre sig når debitor låner penge, han vil have pant i form af en aktiv:
- fast ejendom, fx hus, grundstykke, fabrikker
- løsøregenstande, fx motorbåd, trykkerimaskine, ejerlejligheder
- andelsbevis i en andelsboligforening
- pengefordringer, fx simpel pengefordring, simple gældsbreve, ejerpantebreve og pantebreve,
eller børsnoterede aktiver, fx obligationer eller aktier.
En pantsætning af et aktiv består normalt af:
- udstedelse af et gældsbrev
- en sikkerhedsstillelse, dvs. en panteret, og
- en sikringsakt
En K. der har omsætningsbeskyttet og gyldig panteret, har den fortrinsret,
- at K ved debitors/pantsætters manglende betaling har ret til at kræve ydelsen betalt forud for
pantsætters øvrige kreditorer, og senere omsætningserhverver.
Dvs. at panthaverens fortrinsret består i:
Side 44 af 69
- at han kan få sig fyldestgjort i den pantsatte genstand forud for de øvrige k = kan sætte
aktivet på tvangsauktion = få sine penge. Panthaveren undgår derved at de andre k kommer
ham i forkøbet.
Panterettens stiftelse:
- Viljebestemt pant
Ved en aftale mellem pantsætter og panthaver. Ikke nogen bestemt form for at være gyldig mellem
parterne. Pantsætters løfte kan være ugyldigt ad de grunde, der er omtalt i aftaleloven, fx svig eller
fejltagelse. Hvis panthavers panteret skal have oms. Beskyttelse over fro pantsætters øvrige k. og
senere oms. Erhverver, skal der foretages sikringsakt. Denne, fx tinglysning af panteretten, kræver
en skriftlig aftale.
- Retspant
En myndighed som fratager debitors rådighed over aktivformueaktiver:
Den offentlige myndighed kan være:
- Fogedretten, foretager udlæg og arrest
- Skifterretten, afsiger et konkursdekret over en debitor,
- Skat, foretager udlæg for offentlige afgifter og skatter
- Lovbestemt ret
Panteretten indtræder alene i kraft af en lovbestemmelse. For mange offentlige afgifter og skatter er
der lovbestemt pantere, fx
- kommunens panteret i fast ejendom for skyldige ejendomsskatte, eller
- Handelsagentens panteret i varerne for skyldigt honorar.
Underpant eller håndpant – sikringsakt
To hovedformer:
- Underpant
▪ ved et underpant forbliver den pantsatte genstand, fx en fast ejendom eller
bil, i pantsætterens besiddelse. Sikringsakten er tinglysning af et pantebrev,
- Håndpant
▪ ved håndpant mister pantsætteren den faktiske rådighed over den pantsatte
genstand, fx et maleri, ved at det typisk overgives til panthaveren.
Sikringsakten er effektiv rådighedsberøvelse.
Fastejendom kan KUN underpantsættes
Ved løsøregenstande er begge former anvendelige. Men typisk bruger man underpant.
Simpel fordring eller simple gældsbreve, er der også to former. Men den ene hedder denunciation,
dvs. En underretning til debitor om pantsætningen.
Den anden er fordringspant, som også er underpant, idet det skadeløse brev, skal tinglyses.
Side 45 af 69
PANT I FAST EJENDOM
Personen skal her eje ejendommen, før den er gyldigt, skal derfor fremgå af tingbogen.
Pantebreve
Panthavers og sætters navne bopæl skal anføres i brevet, den pantsatte ejendom skal beskrives m.
matrikelnummer. Lånets str., afdrag, rentevilkår, opsigelsesvilkår, ejerskiftbestemmelser og dets
plads i prioritetsrækkefølge. Skal fremgå i pantebrevet. Sætterens underskrift kræves der to vidner.
Realkreditpantebrev
Hvor kreditor har pengene til gode. Nykredit/realkredit Danmark. Lån i fast ejendom. Lånegrænser
(80%)
Sælgerpantebreve
Sælger har pant til gode. Opstår ved hushandel. Fx ved resterende 20%
Ejerpantebreve
Specielt pantebrev, man selv ejer. Giver sig selv pant. Bruge til at stille sikkerhed overfor banklån.
Skadesløsbreve
Ikke specielt pålydende, men maksimum for gælden
PANTRETTENS OMFANG VED FAST EJENDOM
Erhvervsejendomme – tilbehør - tinglysningsloven
Reglen i paragraf 37(er fravigelig) fastlægger omfanget af det erhvervstilbehør der maksimalt
omfattes af panteretten:
- at tinglyst panteret i en fast ejendom
- det varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje
- også omfatter det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriale, herunder maskiner og
tekniske anlæg af enhver art
- når intet andet er aftalt:
Ejendommen varigt indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje. Bygningens indretning
skal vise at den er beregnet til erhverv. Løsøregenstande der varigt benyttes i driften – prod.
Midler- er omfattet af panten. Kontorudstyr, Internet rullende materiale, fx gaffeltrucks, vil være
omfattet hvis ejendommens ejer også ejer dem.
Råvarer hel og halvfabrikata og lagervarer falder uden for bestemmelsen i paragraf 37.
Produkterne og lagervarerne er ved landbrugsejendomme som udgangspunkt omfattet af
panteretten.
PANTRETTENS OMFANG VED FAST EJENDOM (se side 273)
Erhvervsejendomme – tilbehør - tinglysningsloven
Side 46 af 69
Reglen i paragraf 37(er fravigelig) fastlægger omfanget af det erhvervstilbehør der maksimalt
omfattes af panteretten:
- at tinglyst panteret i en fast ejendom
- det varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje
- også omfatter det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriale, herunder maskiner og
tekniske anlæg af enhver art
- når intet andet er aftalt:
Ejendommen varigt indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje. Bygningens indretning
skal vise at den er beregnet til erhverv. Løsøregenstande der varigt benyttes i driften – prod.
Midler- er omfattet af panten. Kontorudstyr, Internet rullende materiale, fx gaffeltrucks, vil være
omfattet hvis ejendommens ejer også ejer dem.
Råvarer hel og halvfabrikata og lagervarer falder uden for bestemmelsen i paragraf 37.
Produkterne og lagervarerne er ved landbrugsejendomme som udgangspunkt omfattet af
panteretten.
Kapitel 19 - Individualforfølgning – Retsplejeloven – Fogedretten
Individualforfølgning - Tvangsfuldbyrdelse
Erhvervsdrivende og privatpersoner kan begge komme i økonomiske vanskeligheder, således at de
ikke kan betale forfaldne gældsforpligtelser, trods rykkerskrivelser.
En kreditor kan indlede individualforfølgning mod debitor, idet han forfølger sin ret uafhængig af
debitors andre kreditorer.
Kreditor har fordringsret dvs. et retsbeskyttende krav mod debitor. De kan få domstolens hjælp til at
gennemfører kravet - at få fordringen gennemtvunget, hvis debitor ikke frivilligt opflyder
fordringen.
Retsreglerne om individualforfølgning findes i Retsplejeloven. Kreditor kan begynde
individualforfølgning ved, at han til fogedretten fremsætter begæring om:
• At der foretages udlæg i debitors formuearkiv, §§ 487 – 527, eller
• At der foretages en umiddelbar fogedforretning – en indsættelse – eller
udsættelsesforretning, § 528 og §§ 596 – 600 eller
• At der foretages arrest i debitors formueaktiver §§ 627 – 640, eller
• At der indlægges forbud mod handling §§ 641 – 652.
Forenklet inkassoproces – betalingspåkrav
Fogedretten kan afgøre sager på højest 50.000, § 477a m.fl.
Reglens formål er at begrænse omkostningerne ved småsager og medfører at en meget stor
sagsmængde overflyttes til fogedretten fra byretten.
Sagen skal behandles efter Inkassoloven. Kreditor skal give 10 dage til betaling inden sagen
oversendes til inkasso.
Side 47 af 69
Kreditor har en eksekutionsgrundlag om sagen kan fortsætte direkte i fogedretten med henblik på
individualforfølgning, § 477e.
Udlæg
Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse - udlæg
En udlægsforretning mod en debitor udgør hovedpart af alle fogedforretninger. Et udlæg fra
debitors formuearkiv betyder, at der ved fogedrettens hjælp er stiftet panteret – et retspant - til
fordel for en bestemt kreditor.
Debitor er herefter uberettiget til at råde over de aktiver, der er gjort udlæg i, på en måde, som kan
være til skade for udlægshaveren, dvs. kreditor, § 519.
Fogedretten skal have et objektiv grundlag der klart viser at debitor skylder kreditor penge. Der skal
foreligge et eksekutionsgrundlag.
Retsplejeloven § 478 angiver bl.a. følgende eksekutionsgrundlag:
• En dom eller et forlig der er indgået i retten – et retsforlig, eller
• Et udenretlig, skriftlig forlig mellem debitor og kreditor – et frivilligt forlig – eller
gældsbreve, når der i begge dokumenter er udtrykkelig bestemt at de kan tjene som grundlag
for tvangsfuldbyrdelse, eller
• Et betalingspåkrav, eller (kun til 50.000 kr.)
• Et pantebrev i fast ejendom eller løsøre, eller
• En dækningsløs check
Kræver kreditor et dokument udlæg i debitors aktiver indkalder fogedretten debitor til møde på
fogedrettens kontor, § 494. Møder debitor ikke, kan fogedretten bestemme at debitor kan tages
forvaring af politiet indtil han kan fremstilles i fogedretten § 494, stk. 2.
Fogeden udspørger debitor om han aktiver, Han har oplysningspligt og straffeansvar, § 497. Der
kan ske anholdelse og tilbageholdelse i op til 6 måneder, hvis debitor ikke giver de ønskede
oplysninger.
Genstand for udlæg – hvad kan der gøres udlæg i?
Hæfter debitor personligt kan kreditor gøre udlæg i alt hvad debitor ejer af formueaktiver. Han
kreditor skal selvfølgelig acceptere en tredjemands bedre ret.
Udlæg kan foretages i rede penge, fast ejendom, løsøre og fordringer, selv om aktiverne i
forvejen er behæftet, § 508. Der kan gøres udlæg i så stor en del af debitors formue, som det er
nødvendigt til dækning af kravet samt omkostninger, § 507. (ALT)
Retsplejeloven bestemmer at der i nogle typer aktiver ikke kan gøres udlæg. Udlæg kan ikke gøres i
aktiver der er nødvendige til opretholdelsen af et beskedent hjem (køkkenudstyr, alm. Møbler og
udstyr (uden større værdi) )og en beskeden levefod for debitor og hans husstand - trangsbeneficiet
§ 509.
Side 48 af 69
Der kan ikke gøres udlæg i aktiver indtil 3000 kr. værdi, hvis de er nødvendige for debitors eller
han husstand erhvervs eller uddannelse, sociale ydelser (også fremtidige), invaliditetserstatning, løn
§ 509.
Der kan gøres udlæg i fastejendom, fx personbiler, fritidsbåde, campingvogne, kostbare foto- jagt
og fiskeriudstyr. Guldsmykker, sølvtøj, mønt – og frimærkesamling, antikviteter og plattesmalinger
i øvrigt.
Debitor har påvisningsret. Han kan normalt bestemme i hvilke aktiver der skal gøre udlæg, hvis der
er flere aktiver det er nødvendigt at gøre udlæg i, § 517.
Betaler debitor stadig ikke sin gæld med påløbne omkostninger, kan kreditor kræve aktiverne solgt
på tvangsauktion. Fogedretten kan bestemme at løsøre genstande ikke kan komme på tvangsauktion
så længe debitor overholder en afdragsordning. Debitor har ikke krav på, at afdragsperioden
overstiger 10 måneder § 525.
Kan debitor intet tilbyde for udlæg, fordi han ikke ejer noget eller hans aktiver er omfattet af
trangsbeneficiet, afsluttet fogedforretningen som forgæves. Debitor har afgivet insolsenserklæring.
EN sådan erklæring medfører normalt at der tidligst efter 6 måneder efter denne sags afslutning kan
foretages en ny udlægssag mod debitor, § 490. Debitor bliver således ”fredet” i en vis periode.
Umiddelbare fogedforretninger – indsættelses og udsættelsesforretninger
Ind - og udsættelses forretninger går ud på at indsætte en person i og udsætte eb anden person af
besiddelse af noget. Disse konflikter hører til gruppen af umiddelbare fogedforretninger, da de kan
foretages uden et egentlig eksekutions dokument i form af en dom, et pantebrev eller et forlig, §
596.
Ind - udsættelsesforretninger
En kredit sælger der har et gyldigt ejendomsforbehold i den solgte genstand, kan blive indsat i
besiddelsen af det solgte, hvis køberen væsentligt har misligholdt kontrakten, §528 og § 596.
Her er der tale om en indsættelsesforretning. (også i forbindelse med børn)
De nærmere betingelser for misligholdelsen er tilbagetagelsen af det solgte findes i
Kreditaftaleloven, §29 og §§ 35 – 48.
En udlejer kan hæve lejeaftalen, hvis ikke lejeren betaler rettiddigt, og ikke betaler restancen
senest 3 dage efter at skriftlige påkrav er kommet frem til lejeren, Lejelovens § 93. Hæver udlejeren
lejemålet pga. lejerens misligholdelse og lejeren ikke frivilligt flytter, kan udlejeren begære en
udsættelsesforretning mod lejeren. Fogedretten kan derefter udsætte lejeren af det lejede, § 528 og §
596.
Foreløbige retsmidler – forbud og arrest
En erhvervsvirksomhed eller en person kan kræve, at fogedretten nedlægger forbud mod en anden
persons handling.
En kreditor kan komme i den situation at en debitor skylder ham betragteligt beløb, måske
bortødsler han alle aktiverne. Kreditor kan forsøge at skaffe sig en foreløbig sikkerhed i debitors
aktiver ved gennem fogedretten at kræve arrest foretaget i debitors aktiver. Ved arrest forhindres
debitor i at råde over de arresterede aktiver.
Side 49 af 69
Forbuds – og arrestforretninger
Et forbud kan nedlægges hvis det bevises at de handlinger der søges forbudt strider mode den
persons ret, der ønsker forbudet, og at formålet forspildes, hvis den pågældende skal vente på en
retssag § 642. (advokat firma starter firma, hvis han siger op/bliver fyret, kan han ikke lave
konkurrerende firma i nærheden)
Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for et pengekrav, når der kan foretages udlæg for
fordringen, og et må antages at muligheden for senere at opnå dækning eller vil blive væsentlig
forringet, § 627.
I begge tilfælde foreligger der ikke et af sædvanlige eksekutionsdokumenter. Fogedretten kan derfor
kræve, at der stilles sikkerhed for at gennemføre sagerne § 644 og § 629. Hvis det senere viser sig at
forbudet eller arresten er ulovlig foretaget, kan der kræves erstatning for det lidte tab.
20. kapitel – Universalforfølgning – konkurslov - skifteretten
UNIVERSALFORFØLGNING
Formål: at få en samlet økonomisk opgørelse med alle kreditorerne.
Retsreglerne findes i Konkursloven.
• Debitor går i betalingsstandsning, §§ 10-16
• Debitor opnår tvangsakkord, §§ 157-196
• Debitor bliver erklæret konkurs, §§ 17-156
• Debitor søger gældssanering, §§ 197-237
Formål med betalingsstandsning: at skaffe debitor tid og ro til at opnå en ordning med
kreditorerne. Sanering kan opnås, hvis debitor opnår en akkord med kreditorerne.
Der kan ofte være foretaget visse dispositioner til fordel for bestemte personkredse, hvorfor
disse betragtes som ikke-gjort. De bliver dermed omstødt og får ikke virkning.
Af denne grund definerer Konkursloven fristdagen. Fristdagen er den dag da skifteretten
modtog anmeldelse om betalingsstandsningen eller begæring om konkurs, tvangsakkord eller
gældssanering.
BETALINGSSTANDSNING
Debitor kan anmelde betalingsstandsning til skifteretten hvis ikke han mener at være i stand til at
opfylde sine forpligtelser.
Skifteretten beskikker et tilsyn for debitor, samt hvori samlede aktiver samt passiver skal, fremgå,
det skal endvidere fremgå hvordan gælden er opstået samt hvad debitor har gjort for at undgå
situationen.
Tilsynet skal indkalde kreditorerne til møde senest 3 uger efter, og der kan nedsættes et
kreditorudvalg, § 14. alle facts skal på ”bordet”
- Debitor råder selv over sine aktiver.
- Tilsynet fører kontrol.
- Debitor må ikke foretage væsentlige dispositioner uden tilsynets samtykke.
- Tilsynet skal søge at få gennemført en gældsordning med kreditorerne.
Side 50 af 69
Forbud mod retsforfølgning
Betalingsstandsningsperioden kører i 3 mdr.
Skifteretten kan forlænge perioden med indtil 3 måneder ad gangen, men ikke ud over en
samlet periode på 1 år fra fristdagen.
Under betalingsstandsningen kan der ikke foretages udlæg i aktiver der ikke er sikret ved pant.
Betalingsstandsningen ophører
Hvis betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål, eller debitor ikke samarbejder loyalt
kan skifteretten bringe betalingsstandsningen til ophør.
• Debitor kan tilbagekalde anmeldelsen.
• Forhandling om tvangsakkord åbnes
• Gældssanering indledes
• Der afsiges et konkursdekret
AKKORDORDNINGER
For at undgå konkurs kan der gennemføres en frivillig eller en tvungen akkord.
Frivillig akkord – aftale mellem debitor og kreditorerne
Frivillig akkord – debitor indgår en aftale med kreditorerne om eftergivelse og eller henstand
med en del af gælden.
Kreditorerne opnår:
• Hurtigere ”bobehandling”
• Dividenden bliver større
• Debitor kan fortsætte virksomheden og dermed fastholdes som kunde.
Betingelse: kreditorerne skal være enige om at indgå aftalen.
Tvangsakkord – ”styres” af skifteretten
Kan debitor og kreditorer ikke blive enige kan et kvalificeret flertal af kreditorerne tvinge et
mindretal af kreditorer til at indgå en ordning.
Fordringerne kan ikke nedsættes til mindre end 10 % af deres beløb med mindre alle
kreditorer stemmer herfor.
Tvangsakkord omfatter fordringer der er stiftet inden åbning af akkordforhandlingen.
Er der et kvalificeret flertal – både efter antal og andel af gæld – på min. 60 % stadfæster
skifteretten akkorden. Dog er det sådan, at andelen af flertallet skal udgøre det der er mellem
fordringsnedsættelsen og 100. Hvis fordringen bliver nedsat til 30 % skal et kvalificeret flertal
altså udgøre 70 %.
Akkorden har virkning som et retsforlig og er dermed bindende for alle kreditorerne.
KONKURS
Debitor kan erklæres konkurs hvis han er vedvarende illikvid.
Side 51 af 69
Princip: alle konkursboets kreditorer skal stilles lige – ligelighedsprincippet.
• Debitor fratages den fysiske og retlige råden over sine aktiver, så snart skifteretten har
afsagt konkursdekretet, § 29. Dette princip om rådighedsfratagelse vedvarer indtil
konkursens afslutning, og
• Kreditor kan ikke foretage udlæg i en konkursramt debitors aktiver, § 31 – princippet
om udelukkelse af udlæg -, og
• Visse dispositioner der er foretaget forud for konkursen, kan omstødes – princippet
om omstødelse -, således at konkursen får en vis tilbagevirkende kraft. Dette gælder
for alt der er foretaget mindre end 3 måneder før fristdagen.
o Fristen ved gaver er 6 måneder – gælder dog ikke ved lejlighedsgaver, men
disse skal stå mål med debitors økonomi i øvrigt.
o Gaver mellem 6-12 måneder før fristdagen kan gaver til enhver omstødes, hvis
gaven førte til debitors insolvens.
o Gaver mellem 12-24 måneder før fristdagen kan gaver til nære omstødes, hvis
gaven førte til debitors insolvens.
o Betaling før forfaldstid. Betalingen kan her fremtræde som ordinær, hvis der er
tale om en kontantrabat og det er debitors politik at benytte sig af denne.
Pant for gammel gæld (ikke samtidig stiftet gæld). Hvis pantet er oprettet mindre en 3
måneder før fristdagen.
Konkursbetingelser
Både debitor og kreditor
Debitor skal være insolvent kan ikke opfylde forpligtelser efterhånden som de forfalder,
medmindre betalingsudygtigheden forventes at være forbigående, § 17. Hvis man har standset
sine betalinger, ikke har fået dækning af sine udlæg, eller hvis skyldner selv erkender det
Kreditor eller debitoren selv kan indgive en skriftlig konkursbegæring.
Kreditors konkursbegæring
Kreditor skal bevise at debitor en insolvent.
• Debitor erkender at være insolvent, eller
• Debitor har standset sine betalinger, eller
• Der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før konkursbegæringens indgivelse
ikke har kunnet opnås dækning hos debitor.
Hvis kreditors fordring er sikret ved pant eller anden sikkerhed kan han ikke forlange at få
debitor erklæret konkurs.
Debitors konkursbegæring
Ud over at være insolvent skal han være myndig og i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Konkursboets administration - kurator
Skifteretten udpeger en kurator når den afsiger konkursdekretet.
Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende og eventuelt lokale dagblade,
§ 109.
Side 52 af 69
Bekendtgørelsen indeholder et proklama – en opfordring til alle der har en pengefordring
eller andet krav mod debitor, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator, § 128.
Konkursens retsvirkninger
Debitor mister den retlige og faktiske rådighed over hans formueaktiver.
Konkursboets aktiver – konkursmassen
Konkursmassen består af alt, hvad debitor eger af formueaktiver ved konkursdekretets
afsigelse, og hvad der tilfalder ham under konkursen, § 32.
Følgende formueaktiver holdes uden for konkursmassen:
• Aktiver der tilhører tredjemand – ejerseperatister (genstande omfattet af leje-,
låne- eller leasingkontrakter og hvad der tilhører ægtefælle), og
• Debitors indtægter ved egen virksomhed ender konkursen
• Aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg for debitors gæld, § 36. debitor har
også under konkursen ret til at udtage aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et
beskedent hjem og en beskeden levefod for ham og hans husstand, § 509 i
Retsplejeloven, og
• Erhvervs- og uddannelseseffekter, der har en værdi af indtil kr. 3.000 og er
nødvendigt for ham og hans husstand, § 509.
• Arv, tilfalder konkursboet. Et afkald på arv kan endvidere omstødes af kreditorerne.
Undtagelsen er, hvis arvingen giver afkald på arven til fordel for sine børn. Kravet er,
at arvelader er i live. (ventende arv)
• Det beskedne hjem
Omstødelse
Ifølge Konkurslovens §§ 64-81 kan konkursboet anlægge omstødelsessag.
Den person der har opnået fordel på øvrige kreditorers bekostning må give afkald på det
indvundne. (store gaver) Ses i forhold til fristdag = den dag konkursbegøring er indgivet.
Betalingsstandsning anmeldt.
Omstødelige dispositioner
Det er afgørende hvornår den kreditorforringende eller kreditorforrykkende disposition er foretaget.
Fristen ved gaver er 6 måneder (undtagen lejlighedsagaver) – for nærtstående op til to år før
fristdagen. Fra 6-12 mdr. skal skyldner være/blive insolvent fra 12-24 mdr. gaver givet til
nærtstående person.
Udlæg 3 måneders frist
Betaling af gæld med usædvanlige betalingsmidler §67- modregning af værdier 3
måneder
Afgørende betydning for skyldners økonomi
Betaling af gæld efter fristdagen
Kreditorernes fyldestgørelse
Konkurslovens §§ 82-91 omhandler fyldestgørelse af særlige rettigheder, fx
panterettigheder, og §§ 93-99 konkursordenen. Denne angiver, i hvilken rækkefølge
kreditorerne skal have deres penge.
Side 53 af 69
Oversigt over separatister
Krav uden for konkursordenen
Ejerseparatister
§ 82: Kreditor, som har udlånt, udlejet, udleaset genstande til
debitor, får effekterne tilbageleveret
Kreditorseparatister
– håndpant
§ 91: Kreditorer, der har håndpant, kan sælge det pantsatte på
auktion. Hvis salget ikke indbringer nok, kan restkravet
anmeldes som simpelt krav i ”klasse 5”
Kreditorseparatister
- underpant
§ 85: Boet sælger det pantsatte og giver kreditor penge i det
omfang, salget indbringer nok til at betale kreditors krav. Hvis
salget ikke indbringer nok, kan restkravet anmeldes som
simpelt krav i ”klasse 5”
Fyldestgørelse af særlige rettigheder – kreditorseparatister
En panthaver med håndpant kan sælge genstanden på auktion.
Indbringer salget mere end fordringen lyder på indbetales overskuddet til konkursboet.
Giver salget underskud kan kreditor anmelde den ikke-dækkende del af fordringen som et
simpelt krav – hvis debitor hæfter personligt.
Underpanthavere i fast ejendom og løsøre må afvente.
Hvis boet ikke begærer tvangsauktion inden 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse kan
enhver panthaver der har en forfalden fordring forlange at boet uden ophold gennemfører
tvangsauktionen, § 86.
Konkursordenen
Konkursordenen dækker over en rangfordeling.
Først kommer massekrav, der er opstået som følge af selve konkursbehandlingen.
Dernæst: krav med privilegium
Sidst: simple krav og efterstillede krav.
Krav inden for konkursordenen
Massekrav af første grad
”Klasse 1”: § 93 – omkostninger ved bobehandlingen, gæld som er
stiftet af boet samt gæld som boet har pådraget sig efter
konkursdekretets udstedelse(også løn efter udstedelsen).
Massekrav af anden grad
”Klasse 2”: § 94 – omkostninger ved forsøg på at undgå konkurs, fx
akkordforhandling, retsafgift, gæld som debitor har pådraget sig med
tilsynets samtykke, eller betalingsstandsning
Privilegerede krav
”Klasse 3”: § 95 – lønprivilegiet – løn og feriegodtgørelse til ansatte
Privilegerede krav
”Klasse 4”: § 96 – leverandørprivilegiet – afgifter til staten fx
benzinafgift, dog ikke moms
Simple kreditorer
”Klasse 5”: § 97 – almindelige kreditorer, fx typisk vareleverandører
Efterstillede krav
”Klasse 6, 7 & 8”: § 98 – renter, bøder, gaveløfter
Hvis nogle kreditorer har håndpant i en løsøregenstand, komme disse før ”klasserne
”Massekrav af første grad - § 93 – ”Klasse 1”
• Omkostninger ved konkursens indtræden, fx retsafgift til skifteretten, og
Side 54 af 69
• Omkostninger ved boets behandling, fx salærer til kurator og revisor, udgifter til
bekendtgørelser og porto, og
• Gæld som boet pådrager sig under dets behandling (rengøring, forsættelse af
produktion)
o Løn til arbejde efter på råbet om konkurs betales i klasse 1
Massekrav af anden grad - § 94 – ”Klasse 2”
Dette massekrav dækker fx omkostninger ved forgæves forsøg på at undgå konkursen.
Typisk salær til advokat og revisor der har hjulpet debitor i forsøget på at undgå konkurs.
- Tilsynsgodkendt gæld(fx løn (under betalingsstandsning + tilsyn)).
De egentlige konkurskeditorer
Massekravene kommer fra kreditorer hvis pengefordringer er stiftet inden
konkursdekretets afsigelse.
Lønprivilegium - § 95 – ”Klasse 3”
En medarbejder har kun lønprivilegium, hvis der er tale om et egentligt tjenesteforhold.
• En medarbejders krav på løn og andet vederlag for arbejde i debitors tjeneste, og
• En medarbejders krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet og godtgørelse
for usaglig afskedigelse,
• Også A-sakt som er relateret til lønnen.
Hvis kravet er forfaldet i tidsrummet indtil 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets
afsigelse.
Medarbejderne melder deres lønkrav til Lønmodtagernes Garantifond der forskudsvis betaler
pengene.
Lønmodtagernes Garantifond indtræder herefter i lønprivilegium og anmeldelsesret.
Leverandørprivilegium - § 96 – ”Klasse 4”
Selv om leverandørerne i denne klasse evt. ikke opnår fuld fyldestgørelse skal de betale fuld
afgift til staten.
Leverandørprivilegiet omfatter ikke moms.
• Særlige afgifter (fx slik, spiritus + andre luxusafgifter)
Simple krav (almindeligt leverandørkrav)- § 97 – ”Klasse 5”
Almindelige kreditorer (før fristdagen) fyldestgøres i lige forhold.
Her kan også ligge løn, hvis kravet er ældre end 6 måneder (før fristdagen) gammelt.
- almindelige kreditorer
Efterstillede krav - § 98 – ”Klasse 6, 7 & 8”
• (Klasse 6) krav på rente, som påløber efter konkursdekretets afsigelse
• (Klasse 7) krav på bøder m.v.
• (Klasse 8) krav ifølge gaveløfter
Er der fortsat penge i overskud udbetales disse til debitor selv (”Klasse 9”).
Side 55 af 69
Konkursboets afslutning
Når boets aktiver og passiver er gjort op kan det afsluttes.
Debitor får herefter sit bo udleveret til fri rådighed.
En kreditor der ikke er blevet fyldestgjort kan stadig gøre sit krav gældende, forudsat at
debitor hæfter personligt.
Godkendte krav forældes efter den 20-årige frist i Danske Lov 5-14-4.
GÆLDSSANERING
En nedskrivning af gælden samt en tilbagebetalingsordning.
En debitor der hæfter personligt kan søge at opnå gældssanering.
Her bortfalder eller nedsættes gælden med bestemmelse om henstand med og afdragsvis
betaling af den del af gælden der fortsat skal bestå.
Kun fysiske personer kan opnå gældssanering.
Gældssaneringens betingelser – håbløs gæld
Skifteretten kan efter debitors begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis
• Debitor godtgør, at han ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde gældsforpligtelserne, og
• Debitors forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor, § 197. (Hvordan er gælden
opstået? Har man forsøgt at tilbagebetale?)
Debitors økonomiske situation skal være håbløs.
Der skal være klar insolvens.
Kendelse om indledning af gældssanering
Efter modtagelse af begæring om gældssanering indkalder skifteretten debitor til et personligt
møde til nærmere redegørelse for de økonomiske forhold, § 204.
Er betingelserne til stede træffer skifteretten afgørelse herom.
Fra dette tidspunkt og indtil sagens afslutning kan der ikke foretages udlæg i debitors aktiver
for fordringer der er omfattet af gældssaneringen.
Når gældssaneringen indledes indrykker skifteretten en bekendtgørelse med opfordring til
enhver der har en fordring eller andet krav mod debitor til at anmelde sit krav inden 8 uger, §
208.
Debitor skal fremkomme med et forslag til gældens sanering, § 213.
(Husstandens indtægter - husstandens rimelige udgifter = det beskedne hjem).
Derefter indkaldes samtlige kreditorer og debitor til et møde til behandling af forslaget, § 214.
Fordringer der er sikret ved pant omfattes ikke af gældssaneringen, for så vidt den del af
gælden der dækkes af pantet, § 199.
Har kendelsen bestemmelser om, at debitor skal have henstand med betalingen af den del af
gælden der fortsat skal bestå skal kendelsen angive
Side 56 af 69
• Henstandsperiodens længde samt
• Størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som debitor skal betale i
henstandsperioden, § 216.
Gældssaneringens virkning
Gældssaneringen har samme virkning som et retsforlig mellem debitor og de berørte
kreditorer.
De kreditorer der ikke har meldt sig er også bundet af kendelsen, § 226.
Kapitel 21 - Ansættelsesret
Ansættelsesretlig lovgivning
Mange af de love der regulere ansættelsesretlige forhold er præceptive.
Nogle af lovene gælder for arbejdsmarkedet generelt, fx
• Ansættelsesbevisloven – lov om arbejdsgiverens pligter til at underrette lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet,
• Lov om ferie,
• Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.,
• Log om ligeløn til mænd og kvinder
• Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet
Andre love er sociale sikringslove, fx
• Lov om sygedagpenge,
• Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Barselsorlov)
• Lov om arbejdsløshedsforsikring, m.v.,
• Lov om arbejdsskadeforsikring.
Nogle love omfatter kun enkelte lønmodtagergrupper, fx
• Funktionærloven – lov om retsforhold lemme arbejdsgiver og funktionærer.
• Medhjælperloven
• Omkring søfolk/tjenestemands
Ansættelsesloven
Loven hviler på EU-direktiv. Den gælder for alle lønmodtagere, som har et ansættelsesforhold på
mere end en måned har gennemsnitlig har mere end 8 timer. En lønmodtager er en person der
modtager vederlag for personlig arbejde og tjenesteforhold, § 1. Den kan ikke ved aftale fraviges til
ugunst for lønmodtageren, § 1. Den er altså beskyttelsespærceptiv.
Loven finder ikke anvendelse arbejdsgiveren efter en kollektiv overenskomst har pligt til at give
lønmodtagerne de oplysninger om ansættelsesforholdet, som EU-direktivet kræver, § 1, stk. 3.
Side 57 af 69
Arbejdsgiveren oplysningspligt
Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren alle de nødvendige oplysninger om ansættelsesvilkår.
Arbejdsgiveren skal reelt bekræfte hvad han og lønmodtageren har aftalt, § 2.
Arbejdsgiver skal oplyse, (alle væsentlige forhold)
1) arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse
2) arbejdssted beliggenhed eller i mange af fast arbejdssted et sted, hvor arbejdet hovedsageligt
udføres, eller forskellige steder
3) beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
4) Begyndelsestidspunkt for ansættelsesforholdet(inden for overenskomst),
5) Ansættelsesforholdet forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse
6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn
under ferie
7) Varighed af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller regler herom,
8) Den gældende løn eller aftalte løn ved ansættelsesforholdets begyndelse og om tillæg og
andre løndele, fx pensionsbidrag, m.v. samt udbetalingsterminer.
9) Den normale eller ugentlig arbejdstid
10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet,
11) Øvrige væsentlige vilkår, fx, at der er pligt til overarbejde eller der ikke er nogen højeste
arbejdstid.
Der er ikke særlige regler for udstationerede arbejdere, der udfører arbejde i et eller flere lande, § 3.
Manglende overholdelses af oplysningspligten – godtgørelse
Arbejdsgiveren skal oplyse om ansættelsesforholdet senes en måned efter ansættelse, § 2, stk. 1.
Sker der en ændring skal lønmodtageren have skriftligbesked seners en måned efter ændringen er
trådt i kraft, §4.
Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt kan lønmodtageren tilkendes en
godtgørelse ved domstolene, § 5.
Godtgørelser der ikke kan overstige 13 ugers løn fastsættes uden hensyn til sagens omstændigheder,
herunder manglene har haft konkret betydning for lønmodtageren. Godtgørelsen kan, hvis der
foreligger skærpende omstændigheder forhøjes op til 20 ugers løn, § 6.
Godtgørelsen kan højest udgøre 1000 kr. hvis mangelen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft
konkret betydning for ansættelsesforholdet.
Ligebehandlingsloven
Ligebehandlingsloven bygger på EU-direktiver. Lovens princip er at der ikke må være
forskelsbehandling. Fx arbejdsvilkår, ansættelse og afskedigelse, forfremmelse og uddannelse.
Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, § 12. Den er altsp
beskyttelsespræceptiv.
Side 58 af 69
Anvendelsesområde
Lovens hovedregel er, at der ikke må finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted pga. køn.
Fx mht. graviditet, ægteskabelige eller familiemæssige stilling, § 1.
Direkte forskelsbehandling foreligger når en person pga. køn behandles ringere. Fx ved negativ
forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen, §
1, stk. 2.
Indirekte forskelsbehandling er til stede når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der
tilsyneladende er neutral vil stille personer af den ene køn ringere end personer af det andet køn., §
1, stk. 3.
Chikane betragtes som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt, § 1, stk. 4. Der kan foregå
uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd i relation til end køn, med formål at virkning er at
krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtlig, nedværdigende, ydmygende eller
ubehageligt klima, § 1, stk. 5.
Sexchikane er til stede når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk
adfærd med seksuelle undertoner med samme formål eller virkning som ved chikane, § 1, stk. 6.
Ligebehandling af mænd og kvinder
Alle arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige. Det samme gælder mht. adgang til
erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, §§ 2
m.fl.
En arbejdsgiver der ikke efter lever disse regler, kan pålægges at betale en godtgørelse til den
pågældende lønmodtager, §§ 14-16.
Der må ikke i annonceringen angives at der til ansættelse eller til erhvervsuddannelse foretrækkes
en mand el. kvinde, § 6.
Graviditet, barsel og adoption
Den tid en lønmodtager har været fraværende efter reglerne i Barselsorlov skal medregnes ved
beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Dette gælder dog ikke pensionsforhold, § 8.
Forældre der har haft fravær efter Barselslovens regler har ret til at vende tilbage samme eller
tilsvarende arbejde. § 8.
En arbejdsgiver der afskediger en medarbejder pga. han benytter sig af Barselslovens regler, kan
bliver pålagt at genansætte lønmodtageren. Hvis det ikke sker, kan arbejdsgiveren betale en
godtgørelse til lønmodtageren. Den fastsættes efter lønmodtagerens ansættelsestid om
omstændighederne i øvrigt, § 16.
Funktionærloven
En lønmodtager er i betydelig omfang organiseret i fagforeninger og er omfattet af kollektive
overenskomster. Lønmodtageren inden for handels- og kontorområdet bliver benævnt
funktionærer, hvis de har mere end 8 timer om ugen.
Retsreglerne for denne medarbejder er reguleret i forholdet til Funktionærloven. Loven kan ikke
mellem aftaler mellem parter fraviges til ugunst for funktionæren, § 21, stk. 1. Der er altså
beskyttelsespræceptiv.
Side 59 af 69
Funktionærlovens bestemmelser skal sammenholdes med fx overenskomsten mellem Dansk
Erhverv (DE) og Handels- Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) eller tilsvarende
overenskomster inden for det faglige område.
Indgåelse af ansættelsesaftalen
Et ansættelsesforhold indgås når der er lavet en bindende aftale mellem arbejdsgiver og
lønmodtager. Denne aftale reguleres af Aftalelovens regler om tilbud og accept. Lov om
ansættelsesbeviser gælder også i funktionærloven. Arbejdsgiveren har således pligt til skriftligt at
bekræfte vilkårene for ansættelsen.
Funktionær
- fuld løn under sygdom
- tilbagevendt efter la
Hvilke lønmodtagere er funktionærer? – Arbejdets art
Ved en funktionær forstås efter § 1 personer:
a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiges ved køb eller salg ved kontorarbejde eller
dermed ligestillet lagerekspedient, fx kontor- og butiksassistenter, hotelreceptionister og
salgsmedarbejdere.
b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk ydelse af ikke-hånd-værksmæssig eller
fabriksmæssig art, og andre medhjælpere som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
Det kan fx være ingeniører, arkitekter, tegnere, maskinteknikere, bioanalytikere eller
sygeplejersker.
c) Personer hvis arbejde udelukkende i det væsentligste består i på arbejdsgiverens vegne at
lede eller føre tilsyn med udførslen af andres arbejde, fx butikschef, driftsledere og
værkfører.
d) Personer hvis arbejde overvejende er af den under punkt a) og/eller b) angivne art.
Arbejdes art er en del af funktionærbegrebet, der også omfatter omfanget af beskæftigelsen i
tjenesteforholdet.
Beskæftigelsens omfang
Funktionæren skal beskæftiges af arbejdsgiveren gennemsnitlig mere end 8 timer ugentligt, § 1 stk.
2. Dette kan opfyldes ved et variabelt antal timer pr. uge. Ansættelsesforholdet må betragtes som
regelmæssig og vedvarende. De skal være en ugentlig arbejdsforpligtelse og ikke kun afløsnings-
eller vikarforhold.
3.2. Tidsbegrænset ansættelse
Loven anvendes også på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Ved sådanne aftaler er tidspunktet for
ansættelsens udløb fastsat ud fra objektive kriterier, fx en bestemt dato eller fuldførelse af en
bestemt opgave. En fornyelse af flere tidsbegrænsede arbejdsaftaler, der følger efter hinanden, kan
kun ske efter særlige regler, § 2, stk. 4.
3.3. Tjenesteforhold
Funktionæren skal være i en tjenestestilling og derfor være underkastet arbejdsgiverens
instruktionsbeføjelse. Arbejdsgiveren kan i kraft af ledelsesretten tilrettelægge og ændrer
funktionærens arbejdsfunktion, alt efter hvordan det går med virksomhedens drift.
Side 60 af 69
Uvæsentlige ændringer, må gennemføres uden varsel. Stører og mere og indgribende ændringer, fx
ændring af arbejdstid eller arbejdstidens placering, der må ske ved et passende rimelig varsel fx 1
måned.
Væsentlige ændringer, fx nedsættelse af arbejdstimer, med lønreduktion eller et skift fra
salgskonsulent til post- og arkiverigsarbejder kræver individuelt opsigelsesvarsel, hvis funktionæren
og arbejdsgiveren ikke kan blive enige om ændringer.
4. Arbejdsgiverens forpligtelser over for funktionæren
Arbejdsgiveren skal betale funktionæren løn for fuldført arbejde. Han skal også betale løn under
ferier eller feriegodtgørelse, betaling for fraværd på arbejdet (sygdom) pensionsbidrag, m.v.
Funktionærloven har ikke regler om lønnens størrelse. Handels- om kontorområdet, her vil
hovedparten være dækket af en kollektiv overenskomst, der vil være en formodentlig
overenskomstmæssig løn. Men den kan også fast sættes ved parternes individuelle aftaler.
5. Funktionærens lovlige fravær fra arbejdet
Bestemte former for fravær for funktionærens side betragtes som lovlige. Dette har bl.a. den
betydning at funktionæren kan have krav på hel eller delvis løn. Der kan fx nævnes fuld løn under
sygdom samt ret til ferie.
5.1. Arbejdsdygtighed på grund af sygdom
Bliver en funktionær syg og uarbejdsdygtig, betragtes fravær som lovligt frafald. Han har ret til
sædvanlig løn indtil raskmelding, eller til der sker opsigelse, med en normal varsel, § 5 stk. 1.
Funktionæren skal straks meddele arbejdsgiver om uarbejdsdygtigheden pga. sygdom.
Arbejdsgiveren har ret til at bede om dokumentation efter 3-4 dage, i form af ” tro- loveerklæring”
eller lægeerklæring. Sygedagpenges regler om anmeldelse af sygdom og om dokumentation herfor
finder anvendelse.
Varer sygdommen længere end 14 dage kan arbejdsgiveren forlange en ”varighedsattest”.
Fremskaffer funktionæren ikke en sådan uden rimelig begrundelse er arbejdsgiveren berettiget til at
hæve ansættelsesforholdet uden varsel, § 5, stk. 4.
5.1.1. 120-dages reglen
Hvis funktionæren har været sygemeldt med løn i alt 120 kalenderdage inden for 12 på hinanden
følgende måneder – enkeltdage/perioder eller en sammenhængende periode- kan arbejdsgiveren
opsige funktionæren med blot en måneds varsel uanset ansættelsesforholdets varighed.
Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og funktionærens skal
fortsat være syg, § 5. Opsigelsen skal afgives straks, så snart der første gang er gået 120 dage
sygedage, ellers kan der kun opsiges med sædvanligt varsel.
Det forkortede varsel kræver, at arbejdsgiveren og funktionæren har indgået en skriftlig aftale om
brug ag denne regel. Skriftlighedskravet er en gyldighedsbetingelse.
120.dages reglen finder ikke anvendelse i den offentlige sektor.
Side 61 af 69
5.2. Graviditet
Arbejdsudygtighed pga. graviditet og fødsel betragtes som lovlig forfald. Funktionæren skal senes 3
måneder før det forventede fødselstidspunkt give underretning om, hvornår hun påregner at
begynde sin barselsorlov, § 7.
De nærmere regler er beskrevet i § 7 og skal kombineres med regler i Barselsloven, Lov om
ligebehandling og Lov om sygedagpenge.
B. Ansættelsesforholdets ophør ved opsigelse
1. Indledning – ophør ved opsigelse
Et ansættelsesforhold er normalt indgået med opsigelsesvarsel. En opsigelse skal efter § 2
ske skriftligt. Det er ikke en gyldighedsbetingelse, men alene en bevisregel. En opsigelse er
et påbud, dvs. en viljeserklæring, der lægger bånd på modtager. Påbudet har retsvirkning,
når det kommer frem ”brevkasseøjeblikkket” til adressaten. En opsigelse kan kun ske til en
måneds udgang. Den skal være kommet frem senest kl. 24 den sidste dag i måneden, eller
hvis udløb varslet begynder at løbe.
2. Opsigelse fra funktionærens side
Funktionæren kan sige op med en måneds varsel uanset hvor lang tid han har været ansat.
Dog kan han skriftligt have bundet sig til en længere varsel.
3. opsigelse fra arbejdsgiverens side
Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
- en måneds varsel i de første 6 måneders ansættelse
- tre måneders varsel efter 6 måneders ansættelse
Opsigelsesvarslet forhøjes herefter med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår. Dog højest 6
måneder, §2 stk. 2.
Opsigelsen skal ske så tidligt, at fratrædelsen med det for ansættelsesperioden givne varsel kan
ske inden perioden udløb. (se skema side 306)
Fratrædelsesgodtgørelse
En funktionær, som har været uafbrudt beskæftiger i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år og
som opsiges af arbejdsgiver har ved fratrædelsen krav på godtgørelse der svarer til 1,2 eller 3
måneders løn, §2a
Fratrædelsesgodtgørelsen bortfalder dog, hvis ved fratrædelsen vil oppebære folkepension eller
alderspension fra arbejdsgiveren og han er indtrådt inden han fyldte 50 år.
godtgørelse for ikke rimeligt begrundet opsigelse
En funktionær har krav på godtgørelse, hvis opsigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i
funktionærens eller virksomhedens forhold. Funktionæren skal have været ansat uafbrudt i
virksomheden i mindst 1 år før opsigelsespunktet, §2b
Godtgørelsen størrelse fastsættes under hensyn til ansættelsestiden og sagens øvrige
omstændigheder.
En rimelig begrundet opsigelse kan bero på funktionærens egne forhold, fx manglende
samarbejdsvilje
Side 62 af 69
Rationaliseringsopsigelserog underskudsopsigelser samt manglende arbejdsmangde eller –
ordrer vil normalt fritage virksomheden for at betale godtgørelse. En opsigelse er i sådanne
tilfælde rimelig og driftsmæssigt betinget.
4. Midlertidigt arbejde eller ansættelse på prøve
Er der aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, fx vikararbejde, kan enhver af
parterne opsige ansættelsesforholdet uden varsel eller med aftalt varsel, hvis arbejdsforholdet
ikke vedvarer ud over en måned. Opsigelsen skal ske så tidligt, at funktionæren kan fratræde
inden udløbet af 1 måned, §2, stk. 4.
Godtgør arbejdsgiveren at ansættelsen er sket på prøve og arbejdsforhold ikke varer ud over 3
måneder, skal opsigelsen ske med mindst 14 dages varsel også tidligt at funktionæren kan
fratræde inden udgangen af 3 måneder, §2, stk. 5.
Er funktionæren ansat uden varsel, kan arbejdsgiveren dog betinge sig et varsel på fx 14 dage.
Funktionærlovens almindelige opsigelsesregler kommer til anvendelse, hvis det midlertidige
arbejde eller ansættelsen på prøve vedvarer ud over 1 eller 3 måneder.
C. Ansættelsesforholdets ophør ved misligholdelse
1. funktionærens eller arbejdsgiverens misligholdelse
Ansættelsesforholdet kan ophøre på grund af misligholdelse, dvs. en af parterne ikke overholder de
pligter han har påtaget sig i aftalen. Misligholdelse kan foreligge:
- fra funktionærens side i form af fx ulovlig udeblivelse
- fra arbejdsgiverens side i form af uberettiget bortvisning af funktionæren
2. misligholdelse fra funktionærens side
Funktionæren kan gøre sig skyldig i:
- uberettiget undladelse af at tiltræde tjeneste
- uberettiget bortgang fra en tiltrådt stilling (bliver væk uden at melde sig syg)
- grov misligholdelse i øvrigt, fx arbejdstyveri
Har funktionæren gjort sig skyldig i et eller flere forbehold har arbejdsgiveren ret til at hæve aftalen
og kræve erstatning for det økonomiske tab. Arbejdsgiveren har veduberettiget udladelse af at
tiltræde i tjeneste mindst krav på en erstatning, der svarer til en halv månedsløn, med mindre der
foreligger særlige omstændigheder, §4
Retten til at hæve aftalen betyder, at ansættelsesforholdet kan bringes til ophør uden varsel.
Arbejdsgiveren skal i sådanne tilfælde reagere og påberåbe sig misligholdelsen straks, idet han
ellers taber retten. Hvornår misligholdelsen er så grov, at den berettiger til bortvisning forudsættes
af en vurdering. Ofte vil der være en betingelse for, at funktionæren har fået en advarsel med klar
og tydelig tilkendegivelse af, at forsat tilsidesættelse af et forbud eller påbud medfører bortvisning.
Er arbejdsgiveren i tvivl kan han opsige med sædvanligt varsel eller fritstille ham i
opsigelsesperioden. . Ved fejlskøn kan funktionæren kræve erstatning.
3. misligholdelse fra arbejdsgiverens side
Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget
bortviser ham, har funktionæren krav på erstatning. Den skal svare til lønnen i en normal
opsigelsesperiode. Beregningen er beskrevet i loven:
- krav på højst 3 måneders opsigelsesvarsel skal erstatningen svarer til lønnen i perioden.
- Krav på mere end 3 måneders opsigelse har han krav på et beløb svarende til mere end 3
måneders løn, derudover også kræve erstatning for almindelige erstatningsregler.
Side 63 af 69
Er der tale om uberettiget bortvisning, kan funktionæren ud over erstatningen også kræve
fratrædelsesgodtgørelse efter §2 og godtgørelse for ikke rimelig begrundet opsigelse efter §2b, hvis
betingelserne er tilstede.
Hvis der foreligger grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side, fx manglende lønudbetaling kan
funktionæren kræve erstatnings efter overnævnte regler.
III. FERIERETTEN
A. lønmodtagerens ret til ferie
1. indledning
Ferieloven omfatter lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste. Disse har ret til ferie og
feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg, §1. En lønmodatger er en person, som
modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og
feriegodtgørelse. Loven kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, §4.
2. optjening af ferie
En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelses i et
kalenderår, også kaldet optjeningsåret (1. januar- 31.december)
En ferieuge er en 5-dages uge, da hovedparten af lønmodtagere arbejder 5 dage om ugen. En
lønmodtager optjener således 25 feriedage, dvs. 5 ferieuger ved fuld beskæftigelse i et
optjeningsår. En lønmodtager som holder ferie i flere dage end han har sparet op til, holder de
sidste dage for egen regning.
En lønmodatger som under ansættelsen har fraværsperioder såsom sygdom, barsel mv. optjener
ikke ret til betalt ferie, hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller delvis løn, §7 stk. 2
En lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, kan dog efter visse betingelser opnå
ret til sygeferiegodtgørelser, §25
En lønmodtager, der i en overenskomstmæssig strejke eller lockout, optjener ikke ret til betalt
ferie, §7 stk. 3. En lønmodtager der i henhold, som ved kollektiv overenskomst bliver sendt
hjem fra arbejde, optjener heller ikek ret til betalt ferie, hvis arbejdsgiveren ikke betaler hel eller
delvis løn under hjemsendelsen, §7 stk. 4.
B. afvikling af ferie
1. ferieår, ferieperiode og varsling
Ferien holdes normalt i form af en hovedferie og en restferie. Ferien skal holdes i ferieåret (1.
maj-30.april), § 12 optjent ferie skal holdes forud for ikke optjent ferie, § 18.
Ferie skal ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt,
erstatningsdage mv, § 12, stk. 3.
Hovedferien (mindst 15 dage i sammenhæng) skal holdes fra 1. maj.30. september, § 14. Har
lønmodtageren optjent mindre end 15 dage, er disse kun hovedferie.
Restferien, skal også bruges i sammenhæng af mindst 5 dage. De øvrige feriedage kan lægges
uden for ferieperioden, § 14, stk. 3
Arbejdsgiverens fastsætter efter forhandling med lønmodtager, hvornår ferien skal holdes.
Arbejdsgiveren skal prøve at imødekomme lønmodtagerens ønske, herunder hovedferien holdes
i evt. barns skolesommerferie, § 15.
Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren underretning om feriens placering så tidligt som
muligt, dog senest 3 måneder før hovedferiens begyndelse og mindst 1 måned før restferiens
begyndelse, § 15, stk. 2.
Holder en virksomhed lukket i arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme
om disse feriedage skal trækkes fra de optjente og hvis han glemmer at oplyse dette, har
lønmodtagerens krav for normal løn for disse dage, § 17, stk. 2.
Side 64 af 69
2. feriens påbegyndelse og afslutning
Ferien begynder på det tidspunkt begynde hvor lønmodtageren vil starte sin almindelige
arbejdsdag.
Ferien slutter på det tidspunkt, hvor sidste arbejdsdag ville være afsluttet. Det er altså de
normale arbejdstider der er afgørende for, hvornår ferien begynder og slutter.
feriehindringer – sygdom eller strejke eller lockout i forbindelse med ferie
Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke ret til at påbegynde
ferie, § 13, stk. 2.
Er lønmodtager syg fra feriens begyndelse, foreligger der en ferieforhindring. Dette medfører at
ferien ikke begynder medmindre lønmodtageren selv ønsker det. (Afgørende er, at
lønmodtageren skal være syg i forhold til at kunne udføre sit arbejde). Han skal sygemelde sig
overfor arbejdsgiver ved arbejdstids begyndelse på første feriedag.
Når lønmodtageren bliver rask skal man møde på arbejde igen også selvom det er inden for
perioden han skulle have holdt ferie. Indtræder sygdommen efter feriens begyndelse, betragtes
de spildte feriedage som lovlig afholdt ferie. Der foreligger også en ferieforhindring, hvis en
lønmodtager deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, § 13, stk. 3.
3. ferie med løn eller feriegodtgørelse
(funktionære) Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller for længere tid har ret til fuld løn på
søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferien, § 23. Lønnen under ferie er den sædvanlige
og fast påregnelige løn på ferietidspunktet, §23, stk. 2.
Lønmodtageren har også krav på kontant ferietillæg på 1% af den løn, der er indtjent i det
forgangne optjeningsår, § 26, stk. 2. udbetales senest samtidig med feriens begyndelse.
(andre lønmodtagere) gælder den samme regel. Arbejdsgiveren skal yde feriegodtgørelse med
12,5% af lønnen i optjeningsåret, §24. Feriegodtgørelsen må ikke udbetales kontant.
Afregningen skal ske via FerieKonto eller en godkendt ferieordning, §28. Feriegodtgørelse
udbetales samtidig med feriens begyndelse, §29.
Enhver lønmodtager der fratræder sit arbejde, har krav på feriegodtgørelse på 12,5% af den
indkomstskattepligtige løn for optjeningaåret. Den optjente ferie skal anvendes under ferie hos
en eventuel ny arbejdsgiver.
Ved beregning af feriegodtgørelsen og ferietillæg ses der bort fra løn, der er udbetalt under
ferien, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg, §26, stk. 3.
4. opsigelse og ferie
En arbejdsgiver kan ikke pålægge en medarbejder at holde ferie i en opsigelsesperiode, da ferien
har et rekreativt formål.
Hovedferien kan kke holdes i opsigelsesperioden,
- hvis arbejdsgiver har opsat lønmodtageren
- hvis opsigelesevarslet er 3 måneder eller derunder, med mindre opsigelsesvarslet er
forlænget med et tilsvarende antal hovedferiedage.
Det gælder, uanset hvad tidligere aftalt, §16, stk. 1. Arbejdsgiveren kan dog fastsætte at øvrige
feriedage kan afvikles i opsigelsesperioden, hvis det er varslet med 1 måned g kan opholdes
inden udløbet af opsigelsesperioden.
Hovedferie og restferie kan placeres i en opsigelsesperiode, hvis
- lønmodtager selv siger op, eller lønmodtager samtykker om at holde hovedferie i
opsigelsesperioden
Side 65 af 69
- lønmodtagere kun har restferien til gode
- opsigelsesvarslet er længere end 3 måneder.
Den ferie, der ikke kan afvikles i opsigelsesperioden, skal være varslet med 3 måneder for
hovedferie og 1 måned for restferien.
Kapitel 22 - Formueforholdet mellem ægtefæller
Ægtefæller har mulighed for følgende ordninger:
- almindeligt formueægteskab
- fuldstændigt særeje
- skilsmissesæreje
- andre særeje
Formueordningerne kan dog kombineres. Forskellen mellem de forskellige ordninger viser sig først
ved skilsmisse, separation eller død.
Almindeligt formuefællesskab
Hovedregel = almindeligt formueægteskab, som bygger på:
- særråden: hver ægtefælle råder over sin egen bodel med få begrænsninger
- særhæften: hæfter for egen bodel og egne gældsforpligtelser
- ligedeling ved skifte: formuefællesskabet skal ved ægteskabets ophør ligedeles
De ejer altså ikke alting i fællesskab.
Bodel: en ægtefælle består af de aktiver, som han/hun bragte ind i ægteskabet, og de aktiver, som
den pågældende ægtefælle har erhvervet under ægteskabet ved at have købt, arvet eller modtaget
som gave.
Begrænsninger i særråden – ægtefællesamtykke - misbrug
Hovedreglen brydes af reglerne omkring krav om ægteføllesamtykke ved visse dispositioner. Den ene, må
ikke uden den anden ægtefælles samtykke sælge, pantsætte, bortleje eller bortforpagte fast ejendom, hvis
denne bruges som familiens bolig eller benyttes i ægtefællens erhvervsvirksomhed. Hvis ægtefælle alligevel
sælger, kan dette omstødes ved lov. Det er culpa med ligefrem bevisbyrde og køber skal være i ond tro. Et
bevis kan fx være navneskilt, kender hinanden, str. på huset mv.
- senest 3 mdr. efter kendskab til salg
- senest 1 år efter tinglysning
En ægtefælle må ikke unden den anden ægtefælles samtykke sælge eller pantsætte løsøregenstande, som er i
ejerægtefælles bodel, hvis løsøret er indbo i det fælles hjem eller løsøret tjener som arbejdsredskab. Køber
skal være i ond tro og der er culpa med omvendt bevisbyrden.
- Senest 3 mdr. efter kendskab skal dette ”undersøges”
- Senest 1 år efter overgivelsen.
Ægtefællens særhæften med egen bodel
Begge ægtefæller hæfter med deres egen bodel og med deres eventuelle særeje for de gældsforpligtelser, som
han eller hun har stiftet før eller under ægteskabet. Derfor kan hustruens bodel ikke røres af mandens
kreditorer og omvendt.
Side 66 af 69
Husholdningsfuldmagten
Lov fra 1925 omkring ligestilling - ”hustruens manglende kreditværdighed”. For at den ikke-
købende ægtefælle også skal hæfte, skal indkøbet være sædvanligt for familier med samme sociale
og økonomiske forhold, smat rimelige i situation.
Kreditkøb ved opfyldelse af:
- den daglige husholdning (fx drikkevarer)
- børnenes fornødenheder (fx sko, tøj)
- dog fælles hæftelse for sædvanlige indkøb
Fælleshæftelse:
- kvinde senest 1 år efter (særlig regel i retsvirkningsloven)
- mænd senest 3 år efter. (almindelig forældelseslov)
Ligedeling på skifte
Det almindelige formuefællesskab ophører ved:
- separation
- skilsmisse
- ene ægtefælles død
o halvdelen af overskuddet gives til arvinger, med mindre særlig lovhjemmel.
Hver ægtefælles nettobodel, dvs. aktiver med fradrag af passiver, gøres op for sig. Nettobodelen
deles lige. Se evt. i hæfte.
Særordninger
Alt kan gøres til særeje og kan oprettes både før og under ægteskab. Dog bedst før(indgår ikke i
ligedeling)
- ved ægtepagt (skal tinglyses før den er gyldig)
- ved gavebrev
- arv ifølge testamente
Ægtepagt mellem ægtefællerne
Et formbundet dokument. Følgende gyldighedsbetingelser skal være opfyldt:
- aftalen mellem ægtefællerne skal være gyldig efter alm. aftaleretlige regler (stærke eller
svage ugyldighedsgrunde)
- ægtepagten skal være skriftlig og være underskrevet af begge parter
- ægtepagten skal tinglyses for at få gyldighed
Bestemmer ægtefællerne, at ejendelene ved dødsboskifte skal forbeholdes ægtefælle eller dennes
arvinger, foreligger der fuldstændigt særeje.
Skilsmissesæreje kan benyttes ved separation eller skilsmisse, så hver ægtefælle beholder hvad
denne selv ejer. INGEN LIGEDELING!
- Dør en af ægtefællerne omdannes skilsmissesæreje til almindeligt formuefællesskab.
Særejeformer:
- Kombinationssæreje
o Hassard-kontrakt. Afdødes del begunstiger den længstlevende. ¾ til levende, ¼ til
arvinger
- Brøkdelsæreje
o Beskytter den part, som har oparbejdet største formue
Side 67 af 69
- Genstandssæreje
o Nogle effekter bliver særeje, mens andre er formuefællesskab
- Trappesæreje
o Direktør gift med sekretær. Forhold ændres med tiden
- tidsbegrænset særeje
o kombineres med trappesæreje. Ændre fra særeje til fælleseje efter x-antal år.
Ægtepagt ved gaver mellem ægtefællerne
Ved ægtepagt kan ægtefæller uden vederlag overføre aktiver fra den ene til den anden. Ægtefæller
kan uden ægtepagt give hinanden sædvanlige gaver til fødselsdag og andre anledninger, hvis gaven
ikke står i misforhold til giverens økonomiske vilkår.
En arvelader kan i et testamente bestemme at arven eller gaven skal være fuldstændigt særeje for
arvinger eller gavemodtagere.
Parforhold i øvrigt
Ved papirløse samlivsforhold, kan reglerne om formueforhold ikke anvendes.
Hver af parterne under samlivet:
- bevarer den fulde rådighed over sine ejendele
- hæfter med sine ejendele over for egne kreditorer
Dvs. der sker ingen ligedeling. Hvis parret køber fx villa, bil mv. sammen skal dette deles ved
samlivets ophør.
Ved registreret partnerskab har man med få undtagelser samme retsvirkninger, som ved normalt
ægteskab. Dette medfører fx gensidig forsørgelsespligt, ægteskabets formueordning gælder samt
parterne har arvet efter hinanden. Personerne skal begge være fyldt 18 år.
Kapitel 23 - Offentlig ret
Den offentlige sektor:
Staten, regioner og kommuner, som udfører et hav af opgaver. Godt ¼ af den danske arbejdsstyrke
arbejder i den offentlige sektor.
Grundloven af 1953
(fra 1849, hvor vi gik fra enevælde)
Grundloven beskriver:
- statsmagtens opbygning
- borgernes frihedsrettigheder og pligter
- ingen skatter, afgifter mv. kan opkræves uden lovhjemmel
De øverste statsorganer
Kongen og folketinget i forening = den lovgivende magt
- udarbejde og vedtage landets love
- kontrollere regeringen (den udøvende magt)
Kongen = udøvende magt
- føre lovene ”ud i livet”
- tilrettelægge Danmarks politik på mange områder
Domstolene = den dømmende magt
Side 68 af 69
- vedtager love imod grundlove (fx Tvindsagen)
- træffe afgørelser i borgerlige sager
- træffe afgørelser i straffesager
De 3 magter skal kontrollerer hinanden:
- folketing stiller spørgsmål til Regering, kan stille mistillidsvotum, benytte ombudsmanden
- Regeringen kan udskrive nyvalg
- Domstolene skal sørge for at ingen regler strider imod grundloven.
Folketingsmedlemmer har parlamentarisk immunitet -> folketing dog ja til samtykke
Borgernes rettigheder og pligter
Den danske Grundlov fastslår følgende:
- Den personlige frihed (bevægelsesfrihed)
- Boligens ukrænkelighed (renssagning, dog ikke bil)
- Ejendomsrettens ukrænkelighed (Bestseller = eksponering)
- Næringsfrihed (retten til at drive erhverv)
- Trykke- og talefrihed (ytringsfrihed)
- Forsamlings- og foreningsfrihed (undtagelse Rockerkampe)
Derudover er der undervisningspligt, værnepligt og skattepligt som er vedtaget via finansloven.
Borgeren og den offentlige forvaltning
Forvaltningsloven bygger på den enkelte borgers rettigheder i forhold til det offentlige.
Forvaltningsloven (+ offentlighedsloven samt ombudsmansafgørelser)indeholder:
- Høringspligt (ret til at blive hørt, inden offentlig afgørelse)
- Aktindsigt (”alt skal kunne ses”)
- Partsrepræsentation (ret til at andre bistår ved måder, dog ikke eksame)
- Begrundelsespligt (ret til begrundelse, med mindre fuldt ud medhold)
- Klagevejledning (vejledning i forbindelse med skriftlige afgørelser)
- Inhabilitet (ikke en interessekollision i forbindelse med aftaler)
- Tavshedspligt (overholde gældende regler om tavshedspligt)
- legalitetsprincip
- magtfordrejning
Den danske forvaltningslov er en minimumslov = mindstekrav til grundlæggende rettigheder som
borgerne har mod det offentlige.
Legalitetsprincippet:
2 forhold:
- skal være i overensstemmelse med domspraksis på området. Ingen må stride imod grundloven.
- al offentlig virksomhed skal være legitimeret i en lov eller anden retskilde
Øvrige krav til forvaltningsafgørelser
- forbud mod magtfordrejning = ikke lade sig lede af egne interesser
- ”lighedsgrundsætningen” = borgere skal behandles lige
Kontrol med den offentlige forvaltning
Kontrolorganer:
- Domstolskontrol
o Ingen statsorganer må blive for stærke/enerådige
Side 69 af 69
o Hovedtyper af sager: afgørelse er ugyldig, påbud er ugyldig, utilfreds med skøn
- Ombudsmandskontrol
o Kontrolområdet er hele den offentlige sektor. Folketinget vælger ombudsmanden. En
”uafhængig kontrolinstans”
o Behandle sag på baggrund af: klage fra borger, eget initiativ
- parlamentarisk kontrol
o en minister eller en regering skal træde tilbage/udskrive valg til folketinget, hvis et
flertal udtrykker mistillid til regeringen eller ministeren.
o Spørge minister, hvis meget rod = mistillidskvotum
- Forvaltningskontrol
o Enhver forvaltning udøver selvkontrol
o Alle kan indbringes for en højere instans