1
Ernæring.
Indledning:
Vi har valgt emnet ernæring fordi det er en problemstilling vi kommer til at møde i vores arbejde
som SSA’er.
Det er opsigtsvækkende at se og opleve hvor mange underernærede ældre der findes i Danmark,
I betragtningen af, at vi lever i et oplysnings samfund
På baggrund af vores undervisnings bøger og de teorier der findes i dem vil vi forsøge at påvise
muligheden at få vendt et lavt BMI til et fornuftigt BMI.
• Hvad er problemet? (lavt BMI)
• Hvordan formidler vi? (budskab i et forståeligt sprog)
• Hvordan løser vi problemet? (motivation, ernæringslære, råd og vejlede mm.)
Vi vil arbejde problemformulerende udfra nedenstående.
Problemformulering:
Hvordan kan vi som SSA’er, udøve den grundlæggende sygepleje opgave, hos en 68 årig kvinde
med en BMI på 19.
Begrebsafklaringen:
Via Sundhedssygeplejefags bogen, kommer vi rundt om observersioner, ernæringslære og
grundlæggende sygepleje, bl.a. teorien Virginia Henderson.
Via Naturfags bogen komme vi ind på stofskifte/ cellerne, (kulhydrater, proteiner, fedt)
Via Pædagogik med Psykologi kommer vi ind på kommunikation, motivation og Livskvalitet.
Via Samfundsfag Etik og Moral
Via Kultur og Aktivitet fag: motivation.
Via Medicinsk fag. Kommer vi omkring stofskifte/cellen fordøjelsen.
Dataindsamlingen:
Virginia Henderson:
• Grundlæggende sygepleje
2
• Grundlæggende behov – Maslows behovspyramide
• Observation, Ernæring, Stofskifte/celler, BMI, Kulhydrater, Proteiner og Fedt,
Livskvalitet, Helhedssyn, Kommunikation, Motivation og Etik og Moral.
Virginia Henderson:
Var en Amerikansk sygeplejerske, forgangs kvinde inden for sit fag, som bla. Har skrevet bogen
Hendes grundfundament har videreudviklet andre sygepleje teorier, som bliver brugt den dag
idag.
Vi har valgt nogle af grundpillerne i hendes sygepleje-teorier:
• At hjælpe patienten med at spise og drikke
• At hjælpe patienten med at få fjernet kroppens affaldsstoffer
• At hjælpe patienten med at indtage rigtige stillinger (hvad enten han ligger, sidder, går og
står) og med at skifte stilling
• At hjælpe med at få hvile og søvn
• At hjælpe patienten med at opretholde normal legemstemperatur.
• At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder.
• At hjælpe patienten til at praktisere sin religion og handle sådan, som han mener, er
rigtigt.
• At hjælpe patienten med at finde underholdning og fritidsbeskæftigelse
• At hjælpe patienten med at tilegne sig viden.
Kort sagt kan man sige at Virginia Henderson sygepleje teorier, går ud på:
Citat: ”Sygeplejerskens særlige hverv er at bistå det enkelte menneske, hvad enten han er syg
eller rask, ved enhver handling til sundhedens fremme eller generhvervelse (eller til en fredelig
død), som han selv ville foretage, dersom han havde fornøden styrke, vilje eller viden dertil, og i
at gøre dette på en sådan måde, at hun hjælper ham til hurtigst muligt atter at kunne klare sig
selv”.
3
Kommunikation:
Kommunikation er et af de vigtigste redskaber, mennesket er født til at kommunikere. Vi kan
ikke overleve uden at kommunikere med vores omgivelse, det er meget vigtigt for samarbejdet at
patienten, er aktiv deltagende, og i videst muligt omfang tager ansvar for egen sundhed, derfor er
positiv kommunikation er også et vigtigt redskab, til at formidle budskaber, og relevante
oplysninger, videre til kollegaer og ledelse.
Verbale og nonverbal kommunikation:
I forhold til den verbale og nonverbale kommunikation, er den nonverbale den mest sigende og
måske derfor også den mest ærlige, den nonverbale kommunikation er bla. Måden hvorpå man
bevæger sig, går man eksempelvis duknakket, vil man ofte blive opfattet, som usikker,
underdanig hvorimod går man rank og med faste skridt, vil man udtrykke selvsikkerhed og
autoritet.
Ved at have armene over kors, udtrykker man lukkethed.
En væsentlig del af det nonverbale sprog, er også at få kropssprog og mimik til at få det til at
harmonere med hinanden.
Verbal kommunikation er det talte eller skriftlige sprog:
Hvori tonefald jargon og omgangstone er noget man specielt skal være opmærksom på, ved
brugen af det verbale sprog, skal man ligeledes tænke på at kropssproget skal passe samme med
det verbale, f.eks, at kigge på folk man taler med..
Den skrevne kommunikation, har en usædvanlig stor magt, derfor skal man være meget
opmærksom på det dokumenterede/skrevne og formuleringen deraf, da disse kan være meget
problematiske at få slettet fra journalerne igen, og i værste fald kan følge patienterne i lang tid
fremover.
Afsender og modtager:
Se vedlagte bilag digt fra dansk. Lene Malmstrøm ”vist ikke noget særligt”.
Aktiv lytning:
Ved aktiv lytning er det meget vigtigt at man har øjenkontakt, at man stiller de famøse hv-ord
feks. Hvor hvordan og hvorfor, ikke at afbryde fortælleren, men spørge ind til det fortalte hvis
patienten evt. går i stå.
Det er tillige meget vigtigt at kommunikationen mellem kollegaer, andre faggrupper så som
sygeplejersker, læger og hjælpere fungere både på skrift og tale. Forstået på den måde at der
4
tales/skrives i et sprog så der ikke opstår misforståelser. Eventuelle misforståelser kan måske
have katastrofale følger for patienten.
Den tavse kommunikation er også meget vigtig.
Her forstås at man lytter til patienten!.
Hvad plejer patienten at gøre?
Hvad plejer patienten at spise?
Er der noget patienten er ked af osv.
Hvad plejer patienten at gøre?
Den tavse kommunikation er også meget vigtig. Her forstås at man lytter til patienten!,
Helhedssyn
Helhedssyn er inddelt i tre faser, første fase: at forstå baggrund for og sammenhænge mellem
menneskers sociale problemer, ressourcer og behov.
Her er det vigtigt at få forståelse for patientens sociale problemer, behov og ressourcer og se
sammenhængen mellem disse.
Hvordan er patientens levevilkår? alder og køn? hvor kommer patienten fra? ( kulturelle
baggrund)
Hvad har patienten af materielle ressourcer? hvad er patientens erfaring? (evt. arbejdsmæssig)
Vi skal som sundhedspersonale også være opmærksom på om vores patient er i en risiko gruppe,
om der er arvelige forhold der spiller ind osv.
Vi skal også være lydhøre over for patienten. Hvordan ser patienten sig på selv. Har patienten
forståelse for sin akutte situation, eller fortrænger han den. Har patienten nogle faste
ritualer/livsmønstre i sin hverdag, som er vigtige så patienten kan få sin hverdag til at fungere?
Hvordan er patientens adfærd sammen med andre patienter og er den acceptabel?
Det er derfor vigtigt at have stor tålmodighed og forståelse, så man kan sætte sig ind i den
enkelte patients problemstilling på en så professionel måde som mulig. En patient kan godt have
forskellige ”roller” alt afhængig af hvor patienten er.( på arbejde, i sportsklubben, hjemme osv.)
Her skal vi som personale være opmærksom på, at vi ikke ”overfører” vores eget livssyn og
holdninger, men sætte sig grundigt ind i patientens opfattelse af syn på livet.
5
Anden fase: at kunne koble forståelse af problem, ressourcer og behov sammen med opgaven
som hjælper.
Nu er det så vores fornemmeste opgave at kunne iværksætte en handlingsplan, hvor det primære
mål er at støtte, vejlede og hjælpe patienten så han på sigt bliver i stand til at kunne klare nogle
ting selv og evt. selv kan komme med løsningsforslag. Her skal der tilføjes at der er to opfattelser
af hvad der behøves hjælp til, patienten og personalet.
Tredje fase: at kunne omsætte forståelsen i handling over for patienten (borgeren).
I denne fase ser vi ofte resultater af personalet handlinger eller overvejelser der er sat eller sættes
i gang. Det er altid patienten der har det personlige ansvar for de handlinger der er sat i gang,
hvor det er personalet der er den faglige ansvarlige.
Vi skal bidrage med hjælp, støtte og evt. bistand så patienten kan blive motiveret til at tage vare
på sin situation. Det skal slås fast, at det er patienten der altid skal være i centrum, og ikke
personalet holdninger og meninger hvad der fx kan nytte eller gavne den enkelte patient.
Med vores kontakt med patienten, skal vi huske på at være åben og altid være på patientens side,
da der ellers kan opstå et mistillidsforhold mellem patient og personale. Dette er vigtigt for at
opnå interaktion på den positive måde og opnå et godt resultat.
Ved et helhedssyn er det vigtigt at observere patienten:
Blodprøver
Øjne
Hud
Mål/vejning
Hvad spiser hun
Væske/Kostskema
Motivation:
En af de vigtigste funktioner som SSA’er må være at motivere patienterne med lav BMI, den
inaktive patient skal motiveres i korte men jævnlige intervaller.
Presses der for hårdt og for længe, kan patienten miste lysten til at samarbejde.
Ligeledes er det vigtigt at tilstræbe at blive hos patienten til motivationen er fuldført.
Mangel på motivation kan bl.a. skyldes sorg og smerte.
6
Det er vigtig at informere og dokumentere patienterne om hvilke risici og følger der er ved
manglende motivation, at få vendt en negativ indstilling til en positiv
Det vigtigste vi kan gøre er positiv motivation, små sejre, lidt af gangen, bliver gerne et en stor
sejr i den lange ende.
For at være motiverende er det en af forudsætningerne at ens egen indstilling er til stede.
For at kunne motivere er det vigtigt at ens egen indstilling er at man selv brænder for emnet.
For at øge motivationen er det vigtigt at patienten selv mærker de små fremskridt, derfor er det
vigtigt at opgaverne tilpasses patienten ressourcer, og det er vigtigt at sætte små og realistiske
mål,
Frem for store urealistiske og uopnåelige mål for patienten, hvilket igen får tankerne ind for
tværfagligt samarbejde, for at få størst muligt udbytte af patientens funktioner og resurser.
Indre motivation, der er en interesse, der allerede er til stede hos den enkelte.
Ydre motivation, når den enkeltes interesse skal fremkaldes.
Direkte motivation, når læreren eller vejlederen forsøger at gøre eleven interesseret i
indhold og emne.
Indirekte motivation, er derimod når den enkelte kun lærer ved belønning eller trussel
om straf, fx belønning at bestå eksamen og straffen at dumpe.
Etik og Moral:
Stammer fra det græske sprog, og betyder skik og brug, og på latinsk betyder det skik og brug.
Moral er de daglige normer for. Hvad der er rigtigt og forkert: Du må ikke stjæle, du må ikke
lyve, du skal holde det, du lover osv.
Etik er overordnede betragtninger om, hvordan vi finder ud af, hvad der er rigtigt eller forkert.
Menneskehedens overordnede etiske værdier er i dag f.eks udtrykt i FN’s
menneskerettighedserklæring. Her finder vi etiske værdier som f. eks menneskets
ukrænkelighed.
Hvordan skal jeg helt konkret opføre mig for at respektere menneskets ukrænkelighed?
Det fundamentale, er at handlingerne er til mere gavn end skade for de mennesker, du er ansat til
at hjælpe. Det lyder selvfølgeligt, men jo længere tid man har arbejdet, i en institutions rutiner og
kultur, jo mere selvfølgelig bliver institutionens måde at fungere på. F.eks. bliver hospitalets
eller plejehjemmets rutiner ”naturlige” for medarbejderne. Derfor får de sværere ved at se, når
institutionen påvirker mennesker på en måde, der virker modsat hensigten om at hjælpe.
7
Livskvalitet
Livskvalitet består af de ydre objektive faktorer som bl.a. levevilkår, bolig, tøj, mad etc. Det kan
også være oplevelser såsom ferier, koncerter teater og ikke mindst økonomi.
Livskvalitet er også indre subjektive forhold. Hvordan er patienten?, sur, tilfreds?, ligeglad?,
eller har patienten materielle goder?
Livskvalitet kan opfattes på mange måder, det der god livskvalitet for direktøren er ikke
nødvendigvis god livskvalitet for kassedamen. Det skal lige påtales, at fordi man økonomisk har
det godt, er det ikke altid ensbetydende med god livskvalitet. Velstillede personer har oftest et
alkohol problem eller går i selvmordstanker.
Endelig spiller de sociale faktorer ind i god livskvalitet. Personer med dårlig kontakt til andre
mennesker, har ofte lav livskvalitet og føler sig meget alene. Sådanne mennesker mangler
”nogen” at identificere sig med. Altså har disse personer et oftest negativt livssyn. Hvor
mennesker med god kontakt med andre mennesker (kollegaer, venner, familie,
sportskammerater) ofte har et lyst syn på livet og har en positiv livsindstilling.
Empati
Empati er ikke noget, der kommer af sig selv, men må oparbejdes gennem erfaring og
uddannelse. Det er meget vigtigt for patienten at social og sundhedsassistenten er lydhør,
observerende, for at kunne opfylde de behov der måtte/kunne melde sig.
Ernæring:
1 g protein indeholder: 17KJ eller 4kcal
1 g Fedt indeholder: 38KJ eller 9kcal
1 g kulhydrat indeholder: 17KJ eller 4kcal
Alle mennesker har brug for næringsstoffer og væske, med en lav BMI skal vi være særdeles
opmærksomme på at kosten er fedtholdigt, ved småt spisende er det særdeles vigtigt at det er
små og ofte portioner.
Det er vigtigt at sikre sig mineraler, fedt, proteiner og kulhydrater.
At spise er et basalt behov, for at få kroppen til at fungere, ved det at kroppen tilføres næring og
energi, så vi er i stand til at udføre funktioner, der kræver at vi kan fungere i dagligdagen.
8
Ved lav BMI må man konstatere at patienten har indtaget mindre end der forbrændes.
For at forhøje BMI, vil det derfor være en væsentlig faktorer at indtage mere end der forbruges.
Næringsstoffer kan opdeles i:
• De energigivende næringsstoffer
• Kulhydrat Fedt Protein
• De ikke-energigivende næringsstoffer:
• Vitaminer: de vandopløselige vitaminer (B-vitaminer og C-vitaminer) og de
fedtopløselige vitaminer (A-D-E-K-vitaminerne)
• Mineraler og sporstoffer: calcium, jern natrium, kalium, jod, zink, selen m.m.
Kulhydrat
Kulhydrater kan opdeles i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. Stivelse, sukker og
laktose udgør næsten hele den samlede andel af kostens kulhydrater. Der findes mange andre
kulhydrater i kosten, men de indtages kun i meget begrænsede mængder. Af de simple
kulhydrater skal vi helst kun have 10 % dagligt, og af de komplekse 55 - 60 % dagligt. Hjerne og
muskler foretrækker kulhydrater som energikilde, derfor er det meget vigtigt at disse behov
bliver dækket på bedste vis. Hvis man har brug for hurtig energi, skal man indtage simple
kulhydrater. Disse bliver optaget i munden, de går ind i den semipermeable slimhinde i munden
og direkte i blodbanen, altså direkte til hjernen.
Proteiner
Proteiner er kroppens byggesten. Proteiner består af aminosyre, der er sammensat. Der findes 9
essentielle aminosyre, Protein er med til opbygning af celler, muskler, arvemateriale, transport af
medicin, føde osv. Med andre ord er protein meget vigtigt for kroppen at få. Ved hjælp af
undersøgelser er raske menneskers behov for protein fundet til 42 g for en person på 70 kg. For
at dække behovet for praktisk taget alle individer i en voksen befolkning er tallet sat til 0,75 g pr.
kilo legemsvægt pr. dag.
Når vi ikke får energi nok, f.eks. når vi faster, tærer kroppen på protein. Dette kan medføre at
immunforsvaret bliver svækket, muskelmassen bliver nedsat, kan medføre depression og
træthed. I nogle tilfælde kan manglende ernæring koste en depression.
9
De energigivende næringsstoffer
Protein 1 g. 17 KJ(4kcal)
Kulhydrat 1 g. 17 KJ(4kcal)
Fedt 1 g. 38 KJ(9 kcal)
Fedtstoffer
Opbygning af fedtet eller lipider og er opbygget af Cabon, hydrogen og oxygen, i
naturvidenskaben defineres fedt som et stof, der kan udvindes af levende systemer, og som er
uopløseligt i vand.
Fedtstoffer udgør en gruppe af forskellige stoffer, bl.a. triglycerider, fosforlipider og kolesterol.
Fedtstoffernes vigtigste funktion i kroppen er at indgå i dannelsen af cellemembranen og som
energireserve. Energireserven findes primært i underhuden og ved tarmene.
Ved forbrænding giver fedt ca. dobbelt så meget energi som kulhydrat og protein.
Der er altså bundet megen energi i fedtdepoterne. Derfor bruger mennesker og dyr også fedt til
det formål. På grund af risikoen for overvægt, for højt kolesterolindhold i blodet, hjerte-kar-
sygdomme, diabetes type 2 og cancer råder de danske kostanbefalinger til, at maks. 30
energiprocent i kosten kommer fra fedt. Fordelingen imellem de tre typer fedtsyrer bør tilstræbes
at være ligelig.
Som hovedregel kan man sige, at de fleste fedtsyrer i animalsk fedt er mættede, og at de fleste
fedtsyrer i maritimt og vegetabilsk fedtstof er umættede.
”Dræberfedt” er et andet begreb, der de seneste år har været fremme i medierne. ”Dræberfedt”
kommer af det, der hedder transfedtstoffer.
Du kender sikkert udtrykket sundt eller usundt fedt. Det refererer til fedtsyrernes mætningsgrad.
Fedtsyrerne deles op i tre hovedgrupper: mættede, monoumættede og polyumættede.
Mættet fedt maks. 10 E % (ca. 16 %)
Monoumættet fedt: 10-15 E % (ca. 11 %)
Polyumættet fedt: maks 10 E % (ca. 5%)
10
Tallene i parentes angiver danskernes indtag af de forskellige fedtsyrer i 1995.
Kroppen kræver Fedt, mineraler, protein og kulhydrater for at kunne fungere.
Triglycerid i daglig tale kaldes det Fedt.
Fedt inddeles i 3 grupper
Enkelt umættede monoumættede
• Oliven-olie, nødder, rapsolie, avokado og max 10 til 15 %
Mættede fedt:
• Animalske produkter, Bælgfrugter, kokos og
• max 10 %
Flere umættede fedt: (poly)
• Soya-olie, vindruekerne-olie og fede fisk
De ikke energigivende næringsstoffer.
Vandopløselige: B og C vitaminer, lagres i kroppen i mindre mængder i ganske kort tid,
hvorefter kroppen udskiller et evt. overskud gennem urin.
B-vitamin mangel kan fx føre til blodmangel. C-vitamin har indflydelse på immunforsvaret.
Fedtopløselige vitaminer:
A-D-E-K – vitaminerne lagres i leveren, hvor der er risiko for forgiftning ved for stor indtagelse
af vitaminerne.
Mineraler:
Kroppen skal have omk. 15 mineraler, mineralerne inddeles i makromineraler og sporstoffer.
Sporstoffer skal vi have mindre end makromineraler.
Mineraler har vigtige funktioner bl.a. som byggeelementer i knogler og tænder, regulator af
krops væsker, komponenter i mange enzymer og andre proteiner.
Vigtige mineraler:
Natrium: Blodets indhold af Natrium reguleres via nyrerne, Nyrernes opgave er at vores natrium
i blodet er konstant uanset vores hvor meget salt vi indtager, for meget natrium i blodet øger
blodtrykket.
11
Kalium: Reguleringen sker også via nyrerne, Her er det også vigtigt at der er en konstant
mængde, ellers kan det have katastrofale følger, da det har indvirkning på nerveimpulser – der
forstyrrer hjertes elektriske aktivitet.
Kalcium: Kalcium finder vi 90 % af i skelettet i form af salte, knoglerne fungere som depot,
ellers findes kalcium i alle legemets celler og spiller en vigtig rolle i en stor del af nogle livs
processer.
Koncentrationen af kalcium i blodet og kalcium i væske uden for cellerne er reguleret af
hormoner, D-vitamin og fosfat. Kalcium har bl.a. en funktion ved blodets koagulation og
overførsel af nerveimpulser til muskler. Her kan afvigelser også være katastrofale for
hjerterytmen. Optagelsen af kalcium sker i tolvfingertarmen (uodenum) og tyndtarm (ileum) og
fremmes af D-vitamin.
Jern:
I de røde blodlegemer findes ca. 2 % gram jern som hæmoglobin ½ gram jern findes i musklerne
som myoglobin, der transportere ilt til musklerne, det sidste ½ gram findes i protein i leveren,
milt og knoglemarv, hvor det ligger i depot.
Jern findes som hæm-jern, findes i kød og blodmad (indmad) og optagelsen afhænger kun af
fødens sammensætning.
Ikke hæm-jern findes i feks. Rugbrød og spinat og her er optagelsen afhængig af fødens indhold
af C-vitamin og muskel protein. Fødens indhold af kalcium og fosfater hæmmer optagelsen.
Jod:
Jod er et grundstof og findes i en mængde af 20 – 50mg med hovedporten i skjoldbrugskirtler. I
skjoldbrugskirtlen findes stofskiftehormonerne. Evt. jod-mangel mindsker stofskiftehormoner for
meget indtagelse af jod kan føre til forstørret skjoldbrugskirtel.
BMI
BMI står for Body mass index. Når man er ældre må BMI ligge mellem 24-30, dette skyldes at
stofskiftet falder når man bliver ældre. Mange ældre oplever at vægten skiftevis falder og stiger,
det er vigtigt at observere, men det kan svinge. Allerede ved en BMI på 24 skal man begynde at
reagere. Kommer den for langt ned kan det blive kritisk, så man skal altid reagere hurtigt.
Når man er kritisk undervægtig i BMI, kræver det 30.000 KJ at tage 1 kilo på. Mellemmåltider
kan hos den småtspisende øge energiindtagelsen med 50 %, derfor er det så vigtigt med de
mange mellemmåltider.
12
Stofskiftet:
Vores stofskifte styres af skjoldbruskkirtlens hormoner, som indeholder jod. Ved mangel på jod
vil stofskiftet ikke fungere godt nok, hvilket kan medføre tegn på depression.
Kroppens forbrug af energi og dermed behov for energi bestemmes af basalstofskiftet, kostens
varme producerende effekt og af energiforbruget ved fysiske aktivitet.
Basalstofskiftet er relativt konstant for den enkelte person, men afhænger af køn og alder.
Kønnet spiller en rolle pga. forskellen i muskel masse, idet mænd generelt har mere muskel
masse end kvinder og derfor også vil have et højere basalstofskifte. Denne forskel i
kropssammensætning aftager med alderen, som derfor også spiller en rolle for basalstofskiftets
Størrelse. I praksis kan man regne med, at en ”referenceperson”, dvs. en midaldrende person, der
ikke afviger meget fra idealvægten, har et basalstofskifte på 100 KJ pr. kg. Legemsvægt pr.
døgn. Den energi, der forbruges ved fysisk aktivitet, afhænger af muskelarbejdets styrke og
varighed og vil derfor variere meget fra person til person. Skjoldbruskskirtlen, (glandula
thyreoidea), ligger på hver side af luftrørets øverste del. De to kirteldele forbindes af en smal del
af kirtlen under struben.
For at skjoldbruskirtlen selv kan danne hormoner, bl.a. thyroxin, kræves jod.
Skjoldsbruskirtelhormonernes vigtigste virkning er at regulere cellernes stofskifte. Ved øget
muskelaktivitet udskilles hormonerne, således at iltoptagelsen i cellerne også kan øges. Dermed
fremkommer dels øget hjerteaktion, dels øget legemstemperatur. Den øgede legemsvarme
kompenseres med øget varmeafgivelse, som kan iagttages ved, at huden rødmer, føles varm og
bliver våd af sved.
Højt stofskifte:
Ved overproduktion af hormoner fra skjoldbruskkirtlen vil mennesket have et konstant forhøjet
stofskifte, og på trods af glubende appetit og stor indtagelse af føde vil forbrændingen af
næringsstoffer være så høj, at man alligevel taber sig. I nogle tilfælde ses samtidig en forstørrelse
af skjoldbruskkirtelen.
Lavt stofskifte:
Ophørt eller nedsat produktion af hormoner fra skjoldbruskkirtlen giver lavt stofskifte med
nedsættelse af de fleste af legemets fysiologiske funktioner, f. eks. Langsom hjerteaktion. Der er
to former for manglende eller nedsat funktion af hormoner fra skjoldbruskkirtlen: en medfødt
13
form, og en senere opstået form. Begge former kan ligesom ved overproduktion af hormoner fra
skjoldbruskkirtlen behandles medikamentelt.
Fordøjelsen
At indtage føde er en nødvendighed for at kunne opretholde kroppens funktioner. Fordøjelsen
starter allerede ved syn, duft eller tanker om mad. Fordøjelsesorganerne er: Munden, spiserøret,
mavesækken, tolvfingertarmen(Herunder galdeblærer og bugspytkirtlen), tyndtarm, tyktarm og
endetarmen.
Føden bliver bearbejdet af tænderne i munden og tilsat spyt, efter dette synkes maden og
kommer via spiserøret til mavesækken. Efter ca. 4 timer er føden nu blevet til maveindhold som
bevæger sig videre til tolvfingertarmen. I tolvfingertarmen bliver føden tilsat galde og bugspyt.
Når maveindholdet passere tyndtarmen bliver det til tarmindhold, som tilsættes tarmsaft fra små
kirtler i slimhinden. Nu er tarmindholdet kommet til tyktarmen. På dette tidspunkt består
tarmindholdet af ufordøjelige føde rester vand og salt. Efter forskellige processer i tyktarmen
bliver det tynde tarmindhold til en lind formet konsistens som skal til fra tyktarm til endetarm.
Databearbejdning:
Hvordan kan vi som SSA’er, udøve den grundlæggende sygepleje opgave, hos en 68 årig kvinde
med en BMI på 19.
Virginia Henderson:
Vi har valgt at bruge flere af Virginia Hendersons teorier, da vi mener at de er meget relevante
og tidssvarende for den grundlæggende sygepleje.
Kommunikation:
Vi har valgt flere former for kommunikation, fordi vi mener at de uværgelige hænger sammen.
Det er vigtigt at tale på samme måde som patienten, så både afsender og modtager forstår
hinanden.
Helhedssyn:
Det er vigtigt at få et hurtigt helhedsindtryk af patienten, for at kunne handle hurtigt og korrekt.
14
Motivering:
Motivering er en meget vigtig faktor, for at kunne opnå et resultat. I vores tilfælde, vil vi forsøge
at motivere den underernæret, så hun kan få et højere BMI. Der findes flere former for
motivation: indre, ydre, direkte og indirekte.
Livskvalitet:
Livskvalitet er meget individuelt fra menneske til menneske, og kan ikke sættes i bås og rammer.
Det er vigtigt at vi som sundhedspersonale sætter os ind i patientens ønsker og vaner.
Ernæring:
Er et meget vigtigt emne og have fokus på, i vores problemstilling. Det er vigtigt at få den rigtige
sammensatte kost, da kosten er kroppens brændstof, og uden den kan vi ikke fungere.
BMI:
BMI fortæller os lidt om patientens ernærings tilstand. BMI er vægten divideret med højde gange
højde.
Stofskifte:
Stofskifte går ind og påvirker vores forbrænding, og er derfor en væsentlig faktorer for BMI.
Ved højt stofskifte vil man uværgelig tabe sig, på trods af en glubende appetit. Ved lavt
stofskifte nedsættes legemets fysiologiske funktioner f. eks. Langsom hjerterytme.
Fordøjelsen:
Har stor betydning for vores velvære, den er nødvendig for at kunne opretholde kroppens
funktioner. F. eks. Diarre kan medføre væsketab, og obstipation kan medføre stor utilpashed så
som kvalme.
Løsningsforslag udefra problemformuleringen:
Hvordan kan vi som SSA’er, udøve den grundlæggende sygepleje opgave, hos en 68 årig kvinde
med en BMI på 19
Hvad observerer vi?
15
Hvad og hvor meget spiser og drikker hun ved ankomsten til hospitalet. Hvordan er hendes
mavetarmfunktion. spise/drikkevaner, højde, vægt, temperatur, puls og blodprøve. Har hun
udslæt, eller kradsemærker. Hvordan er hendes øjne, matte eller trætte, røde.
Bruger hun briller, høreapparat?
Er hun relevant? Hvad er patientens egen opfattelse af hendes situation? Hvordan er hendes
livskvalitet? Hvordan er hendes funktions niveau? Hvad er patientens fysiske og psykiske
situation? Døgn rytme og vaner? Hvordan er hendes boligforhold, får hun hjemmepleje? Hvad er
hendes netværk?
Kommunikation:
Det er altafgørende at få en god dialog i gang, at man som SSA er indstillet på at lytte, til
patienten og være velforberedt. At have god tid og helst sidde i rolige omgivelser, det er en
væsentlig del for at opbygge et tillids forhold. En god og fornuftig kommunikation er en
forudsætning for at motiverer.
Motivationen:
Via kommunikationen er vi kommet frem til hvordan vi kan motivere og hvilke værktøjer vi skal
bruge, for at fremme motivationen til en ændret kost, så patienten kan blive motiveret til at få
ændret sine kost vaner i fremtiden.
I samråd med diætisten at få udarbejdet en proteinrig og fedtrig kostplan med små
hyppige måltider:
Grunden til de mange små måltider, er at småtspisende patienter hurtigt mister appetitten, ved for
store og uoverskuelige måltider.
Evaluering:
Vi havde start problemer, grupperne er alt for store, der har været meget sygdom, men med alt
taget i betragtning er vi rimeligt tilfredse med resultatet.