Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Engelsk B
Study guide til essay om Ernie breaks
Indhold
EN HJÆLPENDE HÅND ......................................................................................... 1
TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ........................................................................................ 1
RESUMÉ AF ”ERNIE BREAKS” .............................................................................. 1
INDGANGSVINKLER TIL ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ................................... 2
MILJØETS BETYDNING ............................................................................................... 2
OPGAVEFORMULERINGEN .................................................................................. 3
NARRATOR AND POINT OF VIEW (FORTÆLLER OG SYNSVINKEL) ....................... 3
CHARACTERIZATION OF CARA ............................................................................ 4
THE NARRATOR’S RELATIONSHIP WITH HER BROTHER ....................................... 6
THE MAIN THEME (HOVEDTEMAET) ................................................................... 7
THE USE OF SYMBOLS ......................................................................................... 8
TITLEN ................................................................................................................ 9
Tip: For at springe til et afsnit I vejledningen, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Denne study guide er en indsamling af alle de analyser, pointer og
citater, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og
fortolkning af teksten. Du kan umuligt fylde alle notaterne og cita-
terne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal
derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i
gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din
analyse og fortolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analy-
sen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er
derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender
noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du
har svært ved og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin-vejledning
Til at guide dig igennem, hvordan du skriver dit essay, har vi lavet
en trin for trin-vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget
hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du
kigger på vores noter, hent vejledningen til essay her.
Resumé af ”Ernie breaks
Novellen ”Ernie breaks” af Genevieve Scott handler om den 10-
årige Cara, der bor hos sin mor, Lorna, sammen med sin ældre bror,
Jed. Cara har netop bestået 4. klasse, og hendes mor vil som vanligt
belønne hende og Jed for at markere slutningen på skoleåret. Lorna
tager derfor Cara med hen til en dyrehandler, som hun kender fra
rygestop-gruppen Quit4Life, som hun uden det store held - har
besøgt. Cara får lov at få en skildpadde med hjem, som hende og
Jed skal deles om, og som de kalder Ernie efter den apoteker, som
deres mor i smug køber sine cigaretter hos.
Cara har det svært i skolen, og det kniber især med matematikken.
Hun har fået at vide, at hvis hun ikke forbedrer sig, så skal hun i
specialklasse. Hendes bror håner hende ved at kalde sådanne elever
for retarderede. Brorens kommentarer påvirker Cara. Efter en ma-
tematikøvelse om brøker, som hun ikke har kunnet løse, lader hun
sin frustration gå ud over klassekammeraten Valerie. Under det
efterfølgende besøg på rektors kontor bliver Cara bedt om at skrive
et undskyldende brev til Valerie, som hun dog ikke når at blive fær-
dig med, inden klokken ringer ud.
2
Derhjemme fortsætter hun modvilligt skriveriet, men bliver forstyr-
ret af Jed og hans kammerat Tobys hårdhændede leg med skild-
padden Ernie. De har placeret Ernie på Jeds pladespiller, så den fly-
ver af i høj fart, men til Caras lettelse lander den blødt på sengen.
Da Cara kort tid efter er alene i huset, lister hun sig ind på værelset
for at tjekke, om Ernie er okay. Den bider ud efter hende, og hun
bliver forskrækket og taber den på gulvet, så den slår sig.
Senere viser det sig, at Ernie er død af sine kvæstelser. Børnenes
mor tror, at den er død af naturlige årsager og bebrejder ikke sine
børn, men lover dem i stedet et nyt kæledyr. Jed, derimod, tror, at
han og Toby er skyld i Ernies død. Cara siger ingenting, selvom hun
ved, at det er hende, der bærer skylden.
Indgangsvinkler til analysen og fortolkningen
Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvordan man skal
starte et essay, og hvad der skal være den røde tråd igennem det.
Det er vigtigt, at du fra start vælger et fokus, der kan bære din op-
gave igennem hele vejen, så den bliver velstruktureret. På den må-
de viser du, at du fokuserer på det væsentlige og undgår samtidig,
at essayet kommer til at indeholde overflødige ting. Der er mange
forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:
Hvordan vi påvirkes af det miljø, vi vokser op i
Søskendeforhold
At gå fra barn til teenager (Growing up/Being a tweenie)
Miljøets betydning
I dit essay kan du fx vælge at fokusere på, hvordan børn påvirkes af
det miljø, de vokser op i, og den måde, deres forældre opfører sig
på. Vælger du denne vinkel, kunne du indlede dit essay sådan her:
Eksempel på indledning:
When growing up, we are affected by our surroundings and by the
way people talk and act around us. Our parents and other role mod-
els indirectly teach us how to handle our emotions and how to tack-
le different situations. In Genevieve Scott’s short story, “Ernie
breaks”, from 2012, the main character Cara is an example of just
how sensitive children really are. She copies what she sees around
her, fails to learn the valuable lesson that her actions have conse-
3
quences, and is greatly affected by condescending comments made
by other people, especially her older brother…”
Opgaveformuleringen
I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere følgende
punkter:
Hovedtemaet
En karakteristik af fortælleren
Fortællerens forhold til sin bror
Brugen af symboler
Det er disse punkter, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at
du ikke også må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Ne-
denfor analyserer vi novellen ud fra de punkter, du skal ind på, men
inddrager også andre punkter, som vi finder centrale for teksten.
Narrator and point of view
(Fortæller og synsvinkel)
Førstepersons fortæller
Historien er fortalt af en førstepersonsfortæller (a first person nar-
rator).
”And then for no reason that I can tell, he says ‘shall we go fishing then?’
in an English accent(l. 16)
Caras synsvinkel
Synsvinklen er Caras, og læserens viden om de begivenheder, der
finder sted, er begrænset til hendes opfattelse af dem. Læseren får
at vide, hvad hun tænker, føler og oplever, men ikke hvordan andre
af personerne i novellen oplever begivenhederne, eller hvad de
tænker om dem.
4
Characterization of Cara
En følsom pige
Hovedpersonen og fortælleren Cara er en 10-årig pige, som går i 4.
klasse. Hun er følsom og meget modtagelig over for omverdenens
syn på hende. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hun tager det me-
get nært, at hendes bror omtaler de elever, som modtager special-
undervisning, som retarderede:
”I am terrified that I’ll fail or get moved into the retard room.” (l.53)
Cara er også meget opmærksom på sin mors humør:
”[A] deal always makes Mom in a better mood. Even though today’s our
passing party, Mom is still grouchy.” (ll. 8-9)
Skilsmissebarn
Cara er skilsmissebarn, og hendes far og mor gik fra hinanden, da
hun var lille:
”When I was little, back when Dad still lived at our house (…)” (l. 35)
Da Cara tænker tilbage på en episode, hvor hendes mor opholdt sig
meget længe i en butik, mens hende og faren ventede i bilen, bliver
det tydeligt, at Cara er følsom. Som ethvert andet barn ville gøre,
opfattede hun sin fars kommentar om, at moren jo aldrig kom ud af
den butik igen, helt bogstaveligt og begyndte at græde:
”I thought it was true and cried until he made me get out of the car.” (l.
37)
Farens reaktion på, at Cara bliver ked af det, viser også manglende
forståelse for hendes behov fra hans side. Han forstår ikke, at hun
har misforstået hans kommentar og opfatter i stedet hendes gråd
som hysterisk og tvinger hende til at gå ud af bilen, så han slipper
for at høre på hende.
Bange for at blive forladt
Episoden med faren i bilen, som Cara tænker tilbage på, viser, at
Cara er bange for at blive forladt. Dette bliver også tydeligt, da hun
venter på moren uden for dyrehandleren:
”I don’t want to be in charge of the plastic bag and the turtle all by
myself” (l. 37)
Citatet ovenfor kan også indikere, at Cara ikke er vant til selv at tage
ansvar, fordi hendes mor altid klarer alting for hende.
5
Forkælet?
Umiddelbart virker det, som om moren Lorna forkæler sine børn;
hun giver dem gaver, hver gang skoleåret slutter, hun giver dem is,
når de er kede af det, og hun giver dem i det hele taget som regel,
hvad de ønsker sig:
”Mom picks up an Angel Food cake, but I stop her before it goes into the
cart.” (l. 6)
“Mom asks if we want to have a funeral for Ernie (…). We both say no. She
takes the chocolate ice cream out of the freezer and scoops out two large
bowls” (l. 120)
“’You both loved Ernie. Should we start to talk about another kind of
pet?’” (l. 121)
Men måske får Cara ikke det, hun i virkeligheden har mest brug for.
Alle hendes umiddelbare behov bliver ganske vist mødt, men man
kan diskutere, om moren i virkeligheden gør sin datter en bjørne-
tjeneste med alle disse ”belønninger” og ”afledningsmanøvrer”?
Tweenie
Cara befinder sig midt i mellem at være barn og teenager. På den
ene side oplever hun ting som et barn, hvilket ses i hendes beskri-
velser af situationer og hendes tidsfornemmelse:
”The turtles at the back (…) are smaller than Oreos.” (l. 26)
“We pay for the turtles for a hundred years.” (l. 34)
Men på den anden side er hun meget opmærksom på, at hun ikke
vil behandles som et barn af sin mor:
”’Isn’t Gary’s store neat?’ Mom says, like I’m six years old.(l.13)
Cara er, hvad man betegner som en tweenie; dvs. hun er ikke rigtigt
barn og endnu ikke helt teenager, men befinder sig et sted midt i
mellem (in between).
Cara er opmærksom på de ting, der hører til de voksnes verden.
Hun lægger mærke til, at hendes mor og dyrehandleren flirter:
”He kisses Mom on the cheek” (l. 12)
“He touches Mom’s shoulder” (l. 21)
6
“’Do you think Gary is cute?’” (l. 47)
Og hun kommer til at tænke på afdelingen for ”voksenfilm” i den
lokale videobutik:
”The way she says ’dult’ makes me think of the back section of the video
store” (l. 44)
Efteraber
Cara ser op til sin teenagebror og gentager de ting, hun hører ham
sige, selvom hun ikke helt forstår, hvad der ligger bag:
”She also has boobs, but not in the way that is cool.” (61)
Men hun gentager også, hvad andre siger, fx morens ven Gary, og
bruger det for at virke sej:
”’Don’t make references to people’s sexual preferences’ I say.” (l. 88)
Hun er altså god til at efterabe sine omgivelser og bruge de ting,
hun tror, vil få hende til at virke voksen.
Hård facade
Cara gør en dyd ud af at virke som en hård negl. Det kan tolkes
symbolsk, at hun i starten af novellen fravælger en kage af produ-
centen ”Angel Food” og senere de fisk, som kaldes ”Angel fish”,
fordi de ikke er seje nok. I stedet vil hun have den pulver-
kageblanding, som hedder Devil’s. Der bliver altså sat en mod-
sætning op mellem ”det gode”/de bløde værdier (som Cara inspi-
reret af sin bror oplever som bøssede) og det hårde/seje.
Men i virkeligheden er Caras hårde facade bare en forsvarsmeka-
nisme, og hun gør, hvad hun kan for ikke at vise sårbarhed:
”If I say anything though, I’m afraid I’ll start to cry.” (l. 93)
The narrator’s relationship with her brother
Jed er Caras forbillede
Cara ser op til Jed og vil gerne have hans anerkendelse. Han er et
forbillede for hende, og hans udtalelser påvirker hende meget:
”Jed calls it the retard room.” (l. 15)
“’jed won’t like them. They sound gay.’” (l. 19)
“Jed thinks the turtle is the best” (l. 49)
7
”He’ll at least think it’s cool that I got in trouble.” (l. 79)
Legekammerater
Cara og Jed har et godt forhold og leger sammen trods aldersfor-
skellen. Da de får Ernie, bruger de meget tid på at bygge fantasiful-
de forhindringsbaner og steder, den kan lege frit:
”Jed and I create obstacle courses for Ernie (…)” (l. 51)
Forholdet ændrer sig
Men da skolen starter igen efter sommerferien, sker der ting, som
ændrer deres forhold. Jed vil ikke længere have Cara på sit værelse,
men sidder i stedet med sin kammerat Toby og hører musik. Der
kommer en afstand i mellem dem, og Jed sårer sin søster ved at tale
nedladende til hende foran sin kammerat:
”’Ignore her’, Jed tells Toby. ‘She’s a retard’” (l. 89)
Efter Ernies død, lader Cara Jed blive i troen om, at han er skyld i
Ernies død. Det indikerer også, at der er gået skår i deres forhold.
The main theme (hovedtemaet)
Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvad hovedtemaet i novellen er.
Afhængig af hvad du i din analyse har valgt at lægge vægt på, vil du
have dannet dig dit eget indtryk af, hvad temaet i novellen er. Det
er vigtigt, at du gør det tydeligt for læseren, hvorfor du vurderer, at
netop dette er hovedtemaet (bl.a. ved hjælp af citater, men også
gennem den røde tråd, der gerne skulle være i din analyse). Selvom
du vælger ét hovedtema, kan du, hvis det passer ind i din analyse,
godt nævne flere undertemaer.
Vi giver her nogle bud på tekstens temaer:
Growing up / Being a tweenie
Det at gå fra at være et uskyldigt barn til at blive teenager og siden-
hen voksen er et af novellens overordnede temaer. Fortælleren
prøver at følge med sin brors udvikling og være sej og ikke pivet,
men hun er stadig kun et stort barn en tweenie som har behov
for omsorg og trøst i form af andet end chokoladeis og et nyt kæle-
dyr.
8
At beskytte sig selv
Et af novellens temaer handler om, hvordan vi mennesker udvikler
forskellige måder at beskytte os selv på. Cara har udviklet en slags
skjold mod omverdenen, så hun ikke tager alting for nært.
Søskendeforhold
Forholdet mellem storebroren Jed og lillesøsteren Cara er også vig-
tigt for forståelsen af novellen, og man kan derfor også se søsken-
deforhold og alle de konflikter, sådanne forhold kan indebære, som
et tema i novellen.
Miljøets betydning
Novellens hovedperson og fortæller er meget påvirket af det miljø,
hun er opvokset i, og dermed de rollemodeller, hun har i sine for-
ældre. De har lært hende, hvordan man håndterer problemer, og
hvordan man reagerer på egne følelser.
Begge børn i novellen har gennemskuet, at moren lister hen på apo-
teket efter cigaretter for ikke at støde på nogen fra rygestop-
gruppen. Deraf lærer børnene, at det er okay at snyde, hvis man
ikke bliver opdaget. Der er også en vis uærlighed i det, som også
Cara tager med sig, hvilket bl.a. ses, da hun skriver et undskyldende
brev til Valerie, men kun gør det, der er nødvendigt for at få den
ønskede effekt, uden hensyn til nogen form for moral.
The use of symbols
En sløv padde
Det gennemgående symbol i novellen er skildpadden Ernie. Skild-
padden er et symbol på Cara, som besidder de samme egenskaber
som den, og som identificerer sig med den. En skildpadde forbindes
typisk med at være langsom, ligesom også Cara oplever at være
bagud i forhold til sine klassekammerater:
”Everyone around me is scratching things down super fast and it’s like a
race where I’m the slowest.” (ll. 57-58)
Et skjold mod verden
Samtidig er en skildpadde kendt for sit beskyttende skjold, som den
kan trække sig ind i, når den bliver utryg. Pga. skjoldet opfatter Jed
og Tody skildpadden som så hårdfør, at den ikke kan mærke noget
som helst:
9
“’Turtles don’t feel anything. They have shells.’” (l. 87)
På samme måde som skildpadden bruger sit skjold som beskyttelse,
så har Cara også lært sig at sætte en hård facade op, som kan holde
sårende kommentarer og tristhed på afstand.
Følelser under skjoldet
Selvom en skildpadde måske ser hårdfør ud, så kan den godt kom-
me til skade. Da skildpadden snapper ud efter Cara, efter at Jed og
Toby har leget med den, tolker Cara det som en reaktion på den
voldsomme behandling:
Jed has turned him nasty.” (l. 106)
Denne episode minder om Caras egen voldsomme reaktion over for
klassekammeraten Valerie tidligere på dagen. Mens Ernie reagerer
på at være blevet mishandlet, så reagerer Cara på at blive mobbet.
Parallel udvikling
Cara bliver forskrækket over Ernie og taber den på gulvet, så den
kommer til skade. Skjoldet kan altså ikke beskytte den mod alting.
Da Cara kommer tilbage på sit værelse, føler hun sig uduelig og har
alligevel taget brorens kritik til sig, selvom hun forsøger at lade det
prelle af på sig. På den måde kan man se en parallel udvikling hos
Ernie og Cara:
”When I read it again, I notice that the printing looks sideways and stupid.” (l.
111)
Den hårde facade krakelerer for en stund, men Cara forsøger trods
alt at genvinde fatningen, da hun mod slutningen af novellen be-
stemmer sig for, at hun da er ligeglad, hvis de ringer fra skolen.
Titlen
Titlen ”Ernie breaks” refererer umiddelbart til skildpadden, som
kommer til skade og dør. Men titlen kan også tolkes sådan, at Ernie
bliver et eksempel på, at selvom man har et skjold, så er der græn-
ser for, hvad man kan holde til. At Ernie ”går i stykker” kan altså
også ses som et billede på, at Caras forsøg på at beskytte sig selv
ved hjælp af en hård facade/ et skjold ikke lykkes, idet hun stadig
tager alting nært.
10
Under matematikprøven i brøker er der også en reference til titlen,
da Cara reflekterer over, at det ikke giver mening at beskæftige sig
med ting, der er i stykker:
”If something is broken, it’s wrecked and useless anyway. If it’s not your fault that
it’s broken, you usually don’t need to care about it.” (ll. 62-63).
Udover at dette citat kan tolkes som en reference til titlen og til det,
som sker med skildpadden, og dermed også med Cara, så illustrerer
citatet også et dårligt selvværd. Cara føler sig ubrugelig, og hun rea-
gerer ved at spille ligeglad over for omgivelserne.