Rasmus Johansen HH1A - Dansk
Er dansk kultur truet?
Side 1
Dansk kultur
Er dansk kultur, som vi kender den, truet? Mit navn er Rasmus Johansen, og jeg vil i det næste
stykke tid koncentrere mig om dette spørgsmål. Jeg vil fortælle om mine egne erfaringer, og ikke
mindst ytre mine meninger og synspunkter. Kan vi som danskere se vores danske værdier, normer,
vort danske sprog og vor historie forsvinde? Er vores kultur virkelig truet, eller er den i rivende
udvikling sammen med den enkelte danskers personlige udvikling?
Først skal vi fokusere på, hvad kultur egentligt er. Kultur for mig er den danske sportsånd. Danskere
der er samlet på et fodboldstadion, for sammen at se det danske landshold spille. Kultur er en open
air koncert på plænen i tivoli, med min familie og mine venner. Kultur er, hvad jeg er opvokset
med, og jeg er opvokset med brun sovs og kartofler. Jeg er dog også opvokset med pizza, burger og
andre ting som mine forældre ikke nødvendigvis er vokset op med. Min forståelse af kultur er
kommet ind med modersmælken. Det jeg nu ser som normer, er noget jeg har lært fra min nærmeste
familie, og mennesker jeg har omgået meget i min opvækst. Under min opdragelse har jeg altså fået
en form for forståelse, for hvad man skal, og især hvad man bestemt ikke skal.
Mine forældre og mine venner har sikker nogle andre idéer om, hvad kultur er for dem. Jeg
tror dog, at vi danskere også har ting, som vi er enige om. F.eks. at vores historie og vores kunst er
kultur, vi kan være stolt af. Generationer før mig ville sikkert have sagt kunst, som en af de helt
store danske kulturklenodier. De ville bestemt have nævnt skagensmalerierne, guldhornene og
sikkert også de nordiske vikinger. Det er jeg ikke sikker på, at min generation vægter lige så højt.
Men deraf kan vi altså konkludere, at man ofte kan sige, at meget kulturforståelse er individuel, og
at den ofte ændrer sig fra generation til generation.
Lad os hoppe tilbage i tiden. Forestil jer danmark, som det var i gamle dage. Brun sovs og kartofler.
Landbrug og marker dækkede store arealer af Danmark. Forestil jer så, at i går ned gennem en
hvilken som helst middelstørrelse by. Der er hverken McDonald, Burger King, kinesiske
restauranter, kebab huse eller pizzarier. Idag ville det samme billede være ganske unormalt, for
vores madkultur har ændret sig radikalt. Unge mennesker er vokset op med pizza og burger, og det
er ligesom klassisk dansk mad blevet en del af vores madkultur, som vi højst sandsynligt vil give
videre til vores børn.
Amerika er et glimrende eksempel på et land, der har præget madkulturen i Danmark og
mange lande i resten af verden. Fast-food nationen Amerika sender nemlig fed mad ud til resten af
verdenen igennem store firmaer som Coca Cola, McDonald, Burger King og KFC. Vi i Danmark
ser stille og roligt til, mens en form for fedmeepidemi tager til. Vi kunne før følge udviklingen i
Amerika, og nu indtræffer følgesygdomme flere og flere gange i det danske samfund.
Verden bliver mindre og mindre, set i det perspektiv, at man nu kan rejse til USA på omkring 10
timer. Det varede før 30 dage med et skib. Det sammen med bl.a. medier bevirker, at vi hele tiden
bliver påvirket af andre kulturer. Vi tager det til os vi kan lide, og laver vores egne traditioner ud af
det. Som nævnt er mad-kulturer noget af det, vi virkelig tager til os fra udlandet, men det er ikke det
eneste. Ting som Valentinsdag, Halloween og mors dag er alle sammen traditioner, som stammer
fra Amerika.
Bliver vi allesammen Amerikanere, eller er det en naturlig udvikling, når landene
kommunikere, handler og udveksler idéer? Jeg tror på det sidste. Er denne udvikling virkelig så
slem? Jeg tror det ikke. Men det generelle billede af dansk kultur er ændret på grund af påvirkning
fra bl.a. Amerika.
Immigranter og emigranter ændrer også hele verdensbilledet. Vi bor ikke nødvendigvis der hvor vi
er født. Vores kulturer mødes, og bliver ofte blandet. Selvom få danskere vil indrømme det, ser vi
også, at vi ikke kun har, hvad der i nogles øjne vil betegnes som, dansk kultur tilbage. Der er kun få
lande tilbage uden blandede kulturer og etniske baggrunde, og det er efter min største overbevisning
Rasmus Johansen HH1A - Dansk
Er dansk kultur truet?
Side 2
på grund af udelukkelse eller udeblivelse fra globaliseringen. Men er det virkelig en god idé, ikke at
udvikle sig som nation? Dette må igen være en individuel vurdering, og folk der altid har levet uden
udvikling af deres kultur, kunne højst sandsynligt ikke forestille sig, at der pludselig kom andre
mennesker med anden etnisk baggrund, og rodede rundt i deres kultur og ændrede deres faste
dagligdag. Jeg kan kun snakke for mig selv, og jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig, at leve i et
samfund uden udvikling og uden nye indtryk fra anderledes mennesker.
Mennesker er, eller skulle efter min mening gerne være, i udvikling hele tiden, og så længe den
teknologiske udvikling stadig drøner fremad, må vi også forvente, at vi udvikler os, da nye indtryk
vil forbigå os hele tiden. Jeg tror, at ungdommen styrer kulturens gang. De følger den teknologiske,
den videnskabelige og den menneskelige udvikling i andre lande. De møder nye mennesker, og
derved møder de nye kulturer. De er åbne for nye ting, og de er ikke bange for at ændre i de ting, de
er vant til. Det samme er deres forældre sandsynligvis, men deres imødekommenhed overfor andre
kulturer er dog højst sandsynligt i lavere, på grund af det teknologiske lavere stadie, der var i deres
ungdom. De mødte derved ikke andre kulturer lige så tit, som min generation gør.
En grund til at generationer er forskellige kunne være, at hver gang et barn opdrages, tager
forældrene det de bedst kan lide fra deres opvækst, og mikser det med nye indtryk og oplevelser, de
mener, at barnet er bedst tjent med, at de bruger i opdragelsen. Derved udvikler vi vores kultur. Vi
ændrer i vores normer og uskrevne regler.
Vi skal udvikle os. Det har vi altid gjort, og det tror jeg, at vi vil blive ved med. Kultur er ikke
en begreb der skal være i stilstand. Jeg tror at det skal udvikle sig for at ungdommen ikke føler, at
de lever i det forrige århundrede.
Jeg mener altså ikke, at den danske kultur er truet, men at den bare er i udvikling, og at kultur
tildels er individuelt fra person til person, men især forskellig generationer imellem. Det vil altså
sige, at borgere i et land har ting som helligdage, historie osv. tilfælles med hinanden i deres
mening om kultur, men der vil altid være forskelle.
Tak fordi i gad at høre på mig.