3.V
Dansk stil, opgave 1
1
Noget vigtigere?
Krig er i dag et komplekst fænomen, der forekommer i mange forskellige afskygninger. Som følge
STX 3.g
måder sige vi har udviklet et differentiabelt syn på krig. Dette betyder at vi, alt efter krigens
betydning for os selv, relaterer differentiabelt til denne, ligesom vores forhold til krigen bestemmes
STX 3.g
følelse af udødelighed der kan præge vores hverdag. Med dette menes der, at, fx, krigen på Afrikas
savanne ikke nødvendigvis har direkte indflydelse på os, og vi derfor ikke interesserer os, eller
engagerer os for den sags skyld, i sidste ende kan dette udmunde i et syn hvori dette ikke er ’rigtig’
krig. Derimod kan dette blot være hændelser vi hører om i nyhederne, imens vi bader os i mængder
STX 3.g
fjerne krig reduceres til regulær underholdning – og vi derfor undgår at relatere til denne, og i stedet
blot lader den gå upåagtet hen.
Ligheden mellem den, i dette tilfælde, virkelige krig, og de interaktive krige i cyberspace er
slående, i dét udødelighedskoderne og vores bløde sofa føles forbløffende ens. Ikke at forglemme,
at power-knappen er indenfor rækkevidde både i cyberspace og foran flimmerkassen. Ovenstående
sammenhæng pådutter medierne enorm magt, i det disse netop bestemmer hvordan vi relaterer til
krigen via de billeder, og reportager, de vælger at fokusere på.
Betydningens opblomstring i en given krigshandling, stammer som omtalt fra vores relationer til
denne, relationer der som oftest er skabt af geografisk nærhed, historisk kontinuitet og syn på
ideelle værdier. Dette betyder at krige som Vietnam, Korea og Rwanda ikke nødvendigvis ses på
som ’rigtige’ krige, i det disse netop ikke påvirker os geografisk, historisk eller ideelt. På den anden
side af dette krig-ikke-krigs spektrum, befinder sig den nuværende situation i Irak og tidligere
situation i Afghanistan. Netop disse situationer defineres som værende ’rigtig’ krig, i det de
påvirker os på alle tænkelige måder.
Samtidig med dette er den fjende der bekæmpes i disse krige ikke et fast billede – men derimod den
transparente figur af terrorismen i al sin grusomhed og martyrisme. Dette betyder at vi netop
relaterer til denne form for krig, da den fjende der bekæmpes er så nærværende og virkelig på trods
STX 3.g
handlingerne hvori denne er impliceret. Den grusomhed der, fra tid til anden, slipper ud fra denne
type krig, er ligeledes en essentiel streg i vores billede, det forhold vi har til disse konflikter.
3.V
Dansk stil, opgave 1
2
Det forhold vi opbygger til en given krig er, som omtalt, komplekst, hvor det vigtigste i dette, er
bestemt ud fra hvilke aspekter vi mener er af størst betydning for os selv. Derfor er det også
nærliggende, at de krige vi opbygger de væsentligste forhold til, er krige hvori landsmænd eller
andre sociale bekendtskaber deltager. De krige hvor vi, så at sige, har noget på spil. Dette aspekt af
diskussionen om krig og ikke-krig syntes flersidet, især på grund af det naturlige og samtidigt
uetiske i denne opfattelse. For selvfølgelig er det nærliggende at vi engagerer os, og blåstempler,
hasarderede situationer hvori vore kære deltager. Men samtidig er det også så grænsebrydende
uetisk, at vi blot kigger den anden vej når vi ikke har mulighed for at brænde os. Dette postuleres
netop på det grundlag, at krige, som oftest, bunder i stridigheden om centrale værdier. Derfor bør vi
forholde os til hele pakken, fordi dette også vedrører os – blot på et andet, og egentlig i højere grad
essentielt, plan – i det vi ellers afskriver disse situationer som ikke-krige, og dermed blot
underholdning?
I det man blot afskriver disse krige som underholdning forsvinder det brede overblik og vi
distancerer os derved fra essentiel stillingtagen i centrale konflikter omkring vigtige spørgsmål, og
derved vender vi øjnene mod vores egen næsetip. Man kan sige at det snæversyn dette medbringer
virkelig må stille spørgsmålstegn ved vor evne til at fungere som verdensborger i en globaliseret
verden, i det vi i dette tilfælde ikke syntes værende i stand til at anerkende stridighederne om det
fjerntliggende. Den implikation der syntes så vigtig for vores definition af krigens betydning, syntes
værende en central tilgang til mange af samfundets essentielle spørgsmål, der alle tager
udgangspunkt i det egoets:
Hvad betyder det for mig?
Dette spørgsmål er samtidig det der sidestiller krigen som underholdning (eller ikke-krig), eller
centraliserer denne som værende i vor privatsfære. Sidestillingen skaber konsensus mellem den
underholdning dette i givet fald vil bringe og de computerspil der fylder en stor del af den nutidige
medieflade, hvori netop krigen er centrum. Disse spil skaber netop også distance til krigen i det vi,
for sjov, deltager i den og dermed omdanner denne til underholdning – for her har vi reelt ikke
mulighed for at brænde os.
Jeg befinder mig ikke i krig, og derfor er krig ikke-krig for mig. Derved skaber jeg distance til det
ubehagelige og jeg betragter fra min 42” plasmaboble underholdningen, jeg kan jo altid slukke hvis
jeg ikke bryder mig om det.
3.V
Dansk stil, opgave 1
3
Jeg ved hvad krig er, ikke direkte – men min far er pilot og tæppebomber hver nat Baghdad. Derfor
er det krig, og jeg kan hverken udholde at se nyhederne, selvom værterne er sjove, eller at spille
computerspil. Det gør så ondt indeni, men min mor siger det er sundt – for herved deltager jeg som
verdensborger i de problemer vi er tvunget til at strides om.