[navn fjernet], 3.E Dansk terminsprøve 18/2-2013

1

Overvågning

Jeg kan godt lide at besøge Strøget i København. Det er et hyggeligt sted på langt de fleste tids-

punkter af året. Der er altid liv, folk som ønsker at vise noget, og folk, som man kan mærke, har en

historie på hjertet. Jeg nyder gåturen fra Rådhuspladsen og til Kongens Nytorv, og vader den ugent-

ligt, som jeg har gjort det i 20 år. Frem og tilbage, frem og tilbage. Iagttager hvad der sker omkring

mig, beskuer de interessante ting, som hænder. Normaltvis er det mig, der indtager den passive rolle

I den seneste periode er jeg begyndt at reflektere mere og mere over det samfund, som vi lever i,

befinder os i, gebærder os i og forsøger at forstå. En muslim med en kuffert på en menneskefyldt

plads skaber i dag en helt anden fornemmelse blandt menneskemængden end tidligere. Verden blev

bange da militante islamister for år tilbage viste deres terrormetoder. Og siden terrorangrebet på

World Trade Center i 2001 er antallet af overvågningskameraer, telefonaflytninger, visitationer og

mailafslæsninger mangedoblet. Krigen mod terror begyndte sin endeløse cirkel, da flyene ramte

højhusene. Sidenhen blev den intensiveret ved de efterfølgende terrorangreb i Madrid og London.

Terroristerne havde vist deres styrke, og den vestlige verden var rådvilde. Hvad i alverden skulle

man stille op? At udrydde de hundredetusindvis af militante islamister var næppe en mulighed, så

Med denne strøtanke starter jeg min daglige gåtur fra Rådhustårnet på en kold, kedelig og regnfyldt

novemberformiddag. Det er på sådanne vejrmæssige nedtursdage, at strøget som regel altid kan

give mig det liv, den glæde og den inspiration, der ellers ville mangle. Allerede på Rådhuspladsen

[navn fjernet], 3.E Dansk terminsprøve 18/2-2013

2

iagtager jeg dagens første spændende begivhenhed. Et filmhold er i fuld gang med optagelser til en

ny dansk film, noget med slagsmål og stuntmen ser det ud til. Jeg beskuer spændt handlingen, mens

jeg morer mig en smule over de næsten urealistisk mange kameraer, som er opstillet for at optage

scenen. Jeg finder det komisk at tænke på, at Rådhuspladsen med sine hundredevis af overvåg-

ningskameraer sådan set kunne optage sin helt egen Hollywood-film, uden nævneværdig opstillelse

af ekstra kameraer. Der må da være nok i de, som hænger på hvert eneste hustag og hvert eneste

Jeg forlader Rådhuspladsen og begynder min traven opad Strøget. Jeg spotter det første overvåg-

ningskamera. Jeg spotter et mere. Og et til. Det filmer lige på mig. Efterhånden er jeg blevet ekspert

i overvågningsskameraspotting, en sport jeg ufrivilligt deltager i. Jeg ville ønske, at jeg kunne igno-

rere dem, leve som jeg altid har gjort og tage mine ugentlige gåture uden at skulle tænke på, hvilke

kameraer der er placeret hvor, og hvad de filmer på. Men jeg kan ikke lade være. Jeg synes, de fil-

mer på mig alle sammen. Og jeg hader det. Jeg har altid hadet skuespil, trives absolut bedst som

tilskuer. Og jeg er i absolut rådvilde, om jeg skal præstere noget, når de filmer på mig. Skal jeg spil-

le en scene, smile, grine eller vinke til overvågerne, der sidder ude bagved og styrer kameraerne?

Filmer de bevidst på mig i håbet om, at jeg gør noget dumt, sjovt, mærkværdigt? Eller opfører jeg

mig mistænkeligt? Det må være det, jeg er nok fra naturens side mistænkeligt bygget. Nej, det kan

lidt ufrivilligt på min gangart.

For det er nemlig ufrivilligt, at jeg ændrer på min væremåde. På en måde i hvert fald. Jeg burde jo

ikke lade mig påvirke, bare fordi, der er nogen, som beskuer mig. Burde det ikke være til mit eget

bedste, at der er nogen, som sidder bag kameraerne og sikrer, at ingen ligepludselig beslutter, i hel-

[navn fjernet], 3.E Dansk terminsprøve 18/2-2013

3

ligs kris øjemed, at livet skal slutte for en række danskere uheldigt placeret på Strøget på det forker-

te tidspunkt? Vi hører jo i perioder næsten ugentlig hvordan PET med sin overvågning har forhin-

dret terrorangreb, der potentielt kunne have forårsaget masseødelæggelse. Og det må da betragtes

som positivt, at jeg slet ikke behøver at forklare hvad ordet PET egentlig står for, det ved enhver

dansker godt. Det viser vel bare, at de gør deres arbejde ordentligt. Det var anderledes for 10 år si-

den, hvor medierne ikke næsten ugentlig opremsede de nye potentielle terrortrusler PET havde af-

undersøgelser peger jo, højst overraskende ifølge eksperter, på, at danskerne faktisk kan lide over-

vågningen. Flertallet mener altså øjensynligt, at overvågningen giver dem øget tryghed overfor ter-

rorerens skjulte ansigt og kriminalitetens mangfoldighed. Flere mener endda, at jo flere kameraer og

vagter, jo bedre. Vores egen justitsminister maner dog til besindighed overfor ’Big-Brother-

samfundets’ indtræden og lader os huske på overvågningens vigtigste principper om at respektere

den personlige frihed og integritet. Det burde da gøre mig tryg, at høre disse ord.

Som minister er han ikke nødvendigvis folkevalgt, men demokratiets ædle styreform, om at flertal-

let bestemmer, gør dog stadig, at befolkningens holdning til et emne i sidste ende altid vinder. Jeg

frygter derfor den dag, vi får et virkeligt terrorangreb i Danmark. Ikke sådan et små-fimset terroran-

greb med en tjetjensk bokser der halvt sprænger sig selv og Hotel Jørgenens toiletter i luften, men et

straffe? Kommer vi så ikke netop nærmere det samfund, som den kære Hr. Bødskov frygter?

Et lille skuespil på Kgs. Nytorv skal netop til at begynde, da jeg nærmer mig endestationen for da-

gens gåtur. Jeg ser dem ofte, arrangeret af den lokale skuespilskole. Fri entré og unge skuespiltalen-

[navn fjernet], 3.E Dansk terminsprøve 18/2-2013

4

ters udfolden er som regel noget, jeg ikke går ufrivilligt glip af. Skuespillet er en omskrivning af

den britiske forfatter George Orwells roman’’1984’’, fra 1949, og omhandler Sovjetunionens tidli-

gere totalitære styre. George Orwell var en kritiker af den sovjetkommunistiske politik og forsøgte

at forudsige det overvågningssamfund, som var på spirende opblomstring i Sovjetunionen, og som

han frygtede fremtiden af. En forudsigelse, som viste sig at ramme særdeles plet på det samfund,

Sovjetunionen senere viste sig at blive. Skuespillerne fra stykket på Kgs. Nytorv forsøger gennem

Skuespillet slutter med en fiktiv henrettelse af en sovjet, der i sit eget hjem har ytret sig negativt om

styret og dets metoder til en nabo, som viser sig at være agent. Det henrettelsesbillede af en kritiker

forlader instruktøren os med.

Jeg smiler lidt skævt og tænker, at tiden da heldigvis har ændret sig siden Sovjettiden. Men med

dagens reflektioner har jeg alligevel svært ved at lægge utrygstanken fra mig. Ironisk nok startede

vores overvågningssamfund jo 20 år efter stormagten den vestlige verden, med USA i spidsen, hav-

de forsøgt at bekæmpe i over 40 år faldt sammen. Om instruktøren af skuespillet har villet fortælle

noget med sit stykke relateret til Danmarks fremtid netop denne dag på Kgs. Nytorv skal være

usagt. Jeg gisner i hvert fald ved tanken om, hvordan samfundet er ved at forandre mit eget lille

livsskuespil, mens jeg står midt i overvågningskameraenes billede og funderer i midten af Køben-