Side 1 af 3
Essay-Kønsroller
Slår man ordet Kønsrolle op i den danske ordbog får man følgende definition af ordet:
Forestilling om den adfærd som er typisk for kvinder eller mænd i et givet samfund og derfor
regnes for acceptabel. Kønsrollerne har ændret sig markant i gennem tiden, da kvinderne har
overtaget typiske adfærdsmønstre fra manden, hvilket ligeledes kan siges om manden. Mænd laver
mad, og går på barsel, samtidig med det så er der kvinder i militæret samtidig med at de besætter
chefposter, som normalt var domineret af mænd. Debatindlægget ”Frigør man kvinden ved at
nedgøre manden?” fra www.information.dk, d. 12. august 2014. af Jeppe Oute & Christian van
Randwijk kommenterer på Susan Liebes kronik ”Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve”, som
indeholder en skarp kritik af manden som uansvarlig og styret af sit begær. Hun beskriver samtidig
kvinden som det omvendte, hvor der altså opstilles en klar feministisk kritik af den ellers så
metroseksuelle mand. Spørgsmålet er altså, hvor denne kritik af manden stammer fra, og hvorvidt
det er rigtigt, at kvinden frigøres ved at nedgøre manden?
Manden beskrives ofte som uansvarlig og familiemæssigt uengageret, imens kvinden beskrives som
det modsatte, men bør der overhovedet være tale om disse fasttømrede kønsroller? Der sættes i
debatindlægget en skarp kritik af denne tankegang, hvor de går så langt og adspørg, om man frigør
kvinden ved at nedgøre manden. Susan Liebe er i artiklen en kønsrolle specificerende debattør, som
i sin kronik ”Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve” tegner et nedgørende billede af manden
og det omvendte af kvinden. Hun opstiller altså kønsrollerne og deres forskelligheder igennem en
kritik af manden og en ”ros” til kvinden. Manden bliver skildret som et fordrukkent individ, som
der udelukkende drives af sit begær. I vores senmoderne samfund, hvor lighed er et centralt begreb i
forhold til kønsroller virker Susans udmeldinger snævresynet. Der er selvfølgelig tvetydige
meninger i forhold til hvorvidt mænd er mere styret af sit begær end kvinder, men direkte at sige, at
kvinden er et idyllisk individ uden begær, ja uden begær er eventuelt lidt tvivlsomt. Om mænd har
et større begær end kvinder kan diskuteres, men den forskel som bliver nævnt i Susans kronik er
gennemsyret af en feminists nedgørende syn på mænd.
Helt generelt bliver mænd mere og mere metroseksuelle. Helt tilbage i tiden gik mændene på jagt,
og kvinden passede børnene og lavede mad. Dette har ændret sig markant, mændene laver mad,
passer børn og går endda på barsel. Forskellen mellem kønsrollerne er blevet minimeret i forhold til
adfærd, ikke bare i forhold til mændene, men også kvinderne. Kvinderne er på arbejdsmarkedet, og
der ikke bare tale om serviceringsbranchen. Flere og flere kvinder besidder store chef roller med
Side 2 af 3
ansvar for store virksomheder. Der er kvindelige betjente og kvinder i militæret, så alt i alt så har
kvinderne minimeret uligheden mellem kønnene markant. Ud fra det ses beskyldningen om, at
mændene skulle være familiemæssigt uengageret helt ud i hampen. I de fleste familier arbejder
mand og kvinde lige meget, og har altså den samme familie tid. At mændene så ikke skulle være
engageret i deres familie, når børnene eventuelt kommer hjem fra børnehave, men i stedet bare vil
ud og ”knalde løs”, som Susan ifølge artiklen nævner i sin kronik virke usandsynligt. Selvfølgelig
er der tilfælde, men at sætte alle mænd under en kam, er bestemt ikke fair.
Kampen om ligestilling startede for længe siden. kvinderne er nået langt i kampen omkring
ligestilling, men spørgsmålet er så bare, om det har taget overhånd?
Debatten startede igennem litteraturen allerede i det moderne gennembrud (1870erne). Nærmere i
forhold til Sædelighedsfejden, som var den store omfattende debat om kønsmoralen i samfundet.
Kvindernes stilling i samfundet var i forhold til manden underordnet. I det moderne gennembrud
kæmpede kvinderne for moral, sædelighed, uddannelse, ligestilling, bedre mål og ikke mindst
skilsmisse og den seksuelle dobbeltmoral. Kampen for "de svages” og de undertryktes rettigheder
var en kæmpe inspiration for kvinderne i deres kamp for ligestilling, som når man kigger tilbage
virker surrealistisk.
Et eksempel på litteraturen, som sætter ligestillingen under debat er Bjørnstjerne Bjørnsons drama
En Handske fra 1883. Han kritiserede den sædvanemæssige ulighed, hvor mænd havde adgang til
en erotisk udfoldelse før og uden for ægteskabet, som var kvinderne forment.
I forhold til lighed er der altså sket en markant udvikling, hvor man kan begynde at snakke om
mænd og kvinder som lige. Den nuværende debat omkring mændene som ”sexafhængige” og
usympatiske kan altså på flere måder tolkes som en hævn fra kvinderne. Når der kigges tilbage i
tiden kan denne fortolkning sagtens begrundes, men efter kvinderne er blevet mere og mere
indflydelsesrige i samfundet kan man sige, at kvinderne delvist er ved at overtage mandens rolle.
Dette ses f.eks. ved at flere mænd end nogensinde tager på barsel, og at mændene ligeså tit som
kvinderne laver mad i huset. Samtidig kan en kvinde ligeså godt være utro i et forhold som en
mand, så derfor er spørgsmålet ”frigør man kvinden ved at nedgøre manden?” Enormt centralt i
forhold til den nutidige debat, da kvinderne har opnået den ønskede lighed på f.eks.
arbejdsmarkedet, men bibeholder deres kritik af mandens begær, som klart er inspireret af tidligere
adfærd.
Side 3 af 3
Efter min mening virker ”angrebet” mod mændene som snævresynet. I det samfund vi lever i kan
man ikke snakke om et ”perfekt” og et ”udeligt” køn. Slet ikke når man tager højde for den enorme
lighed, hvor det er begrænset hvor mange ting, som begge køn ikke har mulighed for. Samtidig er
f.eks. utroskab på grænsen til at være en norm, og at give mændene skylden for dette er
fejldelagtigt. Det kan godt være at procentdelen er større hos mændene, men at tro kvinder er
hellige, og ikke kan være utro er utopi. Kvinden har ændret sig markant, da den har fået overført
vaner fra manden, da man aldrig vil kunne snakke om utroskab fra kvinden tilbage i tiden. De to
kønsrollers adfærd er nu så tæt op af hinanden, at man ikke kan snakke om det ene køn som en
modsætning af den anden.
Alt i alt er denne kritik af manden i det senmoderne samfund snævresynet. Kritikkens grundlag kan
kobles til tidligere adfærdsmønstre fra manden, hvor man sagtens kunne kritisere mandens adfærd.
Denne enorme ulighed er formindsket, og derved er kritikken af det ene køn i forhold til det andet
yderst tvivlsom. Argumenterne i forhold til kritikken af manden er i hvert fald enormt præget af
feminisme, da nøglebegreber er begær og nedprioritering af familie. Ud fra Susan Liebes meninger
er spørgsmålet om kvinden frigøres ved at nedgøre manden Centralt. I forhold til feminisme er
spørgsmålet oplagt, da den klare nedgørelse af manden ses i Susans udmeldinger. Ud fra artiklen
bliver kvinden altså frigjort af at nedgøre manden, hvilket kan forklares ud fra den tidligere
underminering af kvinderne som f.eks. kritiseres i Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Handske fra
1883. Kønsrollerne vil foreviget blive diskuteret. Derfor mener jeg at det er central at spørge, hvad
du mener om kønsrollerne. Er de overhovedet eksisterende i det senmoderne samfund? Eller er
mænd og kvinders adfærd mere eller mindre smeltet sammen? Kan man snakke om det ene køn,
som drevet af begær, imens det andet har et undertrykt begær i et samfund, hvor der på det
adfærdsmæssige plan er så mange ligheder mellem kønnene?
7513 tegn mm.