Anders Ravnsholt Riis – 2.x Dansk
Unge og stress og presset fra konkurrencestaten
Tårnhøje forventninger er noget, især unge kan associere sig med. Når stadig mere aldrig bliver
nok, er det forventningsskruen uden ende, eller som 12-talspigen beskriver det ”hamsterhjulet”.
Det moderne højhastighedssamfund sætter stadig større mentalt pres på den enkelte. En
paternalistisk tilgang til fremtidige beslutninger har skabt en fremmedstyring, der for mange unge
ender ud i underpræstationer. Spørgsmålet ligger i, hvorvidt unge i dag i det hele taget er rustet til at
have den indre robusthed, der skal til for at kunne modstå det pres, de kommer ud for i en verden,
hvor bombardementet af indtryk har nået et niveau uden fortilfælde i verdenshistorien. Men,
hvorfor er hastighed blevet et mål i sig selv? Og hvorfor sætter en forstærket udviklingstvang
mennesket i skak? Lever vi i en hamsterhjulskultur?
Ræset starter allerede fra barnsben af. Børn bliver presset til at tage beslutninger om, hvad de
ønsker at være, når de 15 år ude i fremtiden skal på arbejdsmarkedet. Allerede fra de mindste
klasser ”mindes” børn på at skulle præstere godt til eksamen. Kampen om karaktererne og
opmærksomheden fra lærerne er et fænomen, de fleste unge kender fra de videregående
uddannelser. Konkurrencen har taget et skridt imod et højere niveau. Individet bliver målt og vejet
på karakterer, løn, profession osv. Børn bliver i en alt for tidlig alder introduceret til tårnhøje
karaktergennemsnit, som er med til at lægge et pres. Dette er en indikation på, hvordan
konkurrencestaten påvirker mennesket allerede fra en tidlig alder. Netop i den fase af deres liv, hvor
det i høj grad handler om at styrke barnets karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen opfordrer i sin
bog ”Styrk dit barns karakter” forældre til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i
centrum. Den bedst mulige måde at styrke børn til verden i morgen er ved at udvikle deres
personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er
holdbar. Børn vokser i dag op som små individualister, som langt hen ad vejen selv skal finde ud af
deres liv under påvirkning af medier, marked og den sociale omgang. Dette modvirker den
dannelsesproces, hvor en stabil indre selvforståelse udvikles. Unge i særdeleshed har i dag den
forestilling, at mennesket har alle muligheder, hvilket i realiteten er en illusion, hvorfor det for unge
er naturligt at bebrejde sig selv for ikke at have slået til. I realiteten lever det unge individ i en
paternalistisk verden, hvor deres selvforvaltning bliver mere og mere ydrestyret. Dette munder ud i
diagnoser som angst, depression, anoreksi, stress, hvilket kan opfattes som kulturelle sygdomme.
Anders Ravnsholt Riis – 2.x Dansk
Svaret på, om børn bliver udrustet til at kunne klare disse konstante omskiftninger og kunne
forholde sig kritisk til de muligheder, de bliver stillet overfor, hælder til et nej. I dag prædikes og
opfordres der til, at man konstant tænker i baner af muligheder, men de gamle stoiske tænkere
anbefaler, at man erkender og glædes over de begrænsninger, man har. Med dette menes der, at man
skal stå fast i nuet, da man er begrænset i den ukontrollerbare fortid og fremtid. Her tilføjer
Jørgensen det holistiske begreb integritet, hvor børn i større grad skal rustes igennem deres
opvækst. Offentlige institutioner skal i højere grad være med til at forebygge konkurrencestatens
indvirkning på børns karakterdannelse. Heldagsskole med plads til styrkelse af børns
karakterdannelse og fremtidige robusthed overfor hamsterhjulskulturens hurtige omstruktureringer.
Hertil kræves forældrenes opmærksomhed, fordybelse og accept overfor barnet. Børn skal lære at
være resistente overfor de udfordringer, de senere hen vil møde. Jørgensen forudsætter ved begrebet
autonomi, at selvstændigheden omfatter modenhed, ansvarlighed samt frihed. ”Den
udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som
pligtfølelse, værdighed og sindsro,” skiver Svend Brinkmann. Kun, hvis du kan sige nej, er du et
modent menneske med et vist mål af integritet.
Det konstante pres bliver i sidste ende katastrofalt højt, og her bliver deres mangel på værdier
grunden til, at deres holdepunkt ender ud i at være nytteløst og ligegyldigt. Det unge individ er
vokset op i en verden, hvor man er plaget af et konstant rampelys, hvor der ikke er mulighed for at
trække sig tilbage ”backstage”. Psykosomatiske lidelser viser sig allerede i en meget tidlig alder,
hvilket ikke kun skyldes konkurrencestatens pres, men derudover også den medialiserede verdens
konstante up-front - tilværelse. Sociale medier såsom Facebook og Instagram sætter unge i konstant
overvågning. Unge er i dag online døgnet rundt, og samtidig skal de kunne fordybe sig. Vi er i dag
kommet i en afhængighedstilstand, hvor mennesket lader til at være afhængige af livstilvejledere,
sundhedsguruer osv. Vores accelererende kultur byder på en konstant optagethed af fremtiden.
Igennem mindfullnes og meditation forsøger vi at finde tilstedeværelse i nuet, hvorpå vi bliver mere
rustet til fremtiden. Konsekvensen af den accelererende tilstedeværelse ender i sidste ende med, at
man må bukke under for psykosomatiske lidelser.
”Lær at være til stede i nuet” sådan lyder budskabet ofte i en verden, hvor man helt kan miste
orienteringen og tidsfornemmelsen, når alting accelererer. Mennesket tenderer til i dets hysteriske
fokus på nuet og fremtiden at lade muligheden for frihed gå forbi. De fleste mennesker haster så
Anders Ravnsholt Riis – 2.x Dansk
stærkt efter nydelse, at de haster forbi den. Ved langsomheden er mulighederne mangfoldig, og
man opnår på denne måde en større fordybelse. Langsomheden kan herved være med til at skabe en
fordybelses- og opmærksomhedskultur, som er et modsvar til hurtighedens dæmoni. Herved bliver
det kvaliteten af vor opmærksomhed, der afgør graden af livskvalitet. Kunsten bliver at skynde sig
langsomt. For hvad ønsker man at lægge vægt på i livet? Hvilke værdier hæver vores livskvalitet?
I spurten mod toppen af karakterstigen, falder nogen fra. De personer, der falder fra må tabubelagt
bukke under for konkurrencestatens pres. Vi lever i en kultur, hvor en hel generationens
konkurrencementalitet er cementeret fast. Prestigefyldte uddannelser med karaktergennemsnit på
12,2, fungerer som en dørstopper for unges mentale udvikling. Løsningen kunne være at få indført
en langsomhedsmentalitet, der skaber en større fordybelse. Det unge menneske skal i højere grad
lære at håndtere presset, da presset i den sidste ende kan sætte en alvorlig stopper for deres
ambitioner.
Litteraturliste:
”Stå fast” – Svend Brinkmann – Gyldendal Business
”Styrk dit barns karakter” – Per Schulz Jørgensen – Kristelig Dagblads forlag.
Reel elevtid: 5 timers afbrudt arbejde.
Retter igennem: Ja
Stavekontrol: Ja
Ordbog: Ja
Synonym ordbog: Ja