Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 1 af 7
Masseødelæggels esva b en
Mennesket har altid ført krig mod hinanden. Gennem tiden har vi forfinet teknikken. Skydevåben og
kanoner kom til 1600-tallet hvor de ændrede taktikker og krigsførelse. Gennem de seneste hundrede år har
vi set en utrolig og skræmmende udvikling af våben og muligheder for at bruge dem. En milepæl i militær
historie er fremstillingen af Atombomben. Dette våben havde kræften til at udslette en by på sekunder, og
den var nem at benytte. Efter atombomben kom nye og kraftigere bomber. Dette eskalerede under den
kolde krig op til et tidspunkt hvor de overgik menneskelig forstand. De var ikke længere forsvarlige at
benytte. Derfor begyndte militæret at kigge på kemiske og biologiske våben. Disse våben er nye, ideen bag
kemiske og biologiske våben går lige så langt tilbage som krigsførelse selv. Køer og andre døde dyr blev
slynget ind over borgmure i middelalderen for at gøre borgens indbyggere syge. Pilespidser og spydspidser
blev dyppet i afføring eller gift fra slanger, fører eller skorpioner, for at gøre folk syge.
I nyere tid er diskussionen omkring kemiske og biologiske våben kommet frem igen, fordi vi nu er i stand til
at lave våben der er set som masseødelæggelsesvåben. Masseødelæggelsesvåben er ikke tilladt at benytte i
krigsførelse, fordi de er så kraftige at skaderne efter deres brug tager generationer om at komme sig.
Følgerne efter et kemisk angreb, eller et biologisk angreb er inhumane, og så frastødende at de er blevet
skabt et forbud mod brugen af dem. Dilemmaet med masseødelæggelsesvåben er at de dræber uden
diskrimination. De dræber alle der bliver ramt, egne tropper såvel som fjendens, samt civil der er så
uheldige at befinder sig nær angrebet. Dette er grunden til at et forbud mod brugen af
masseødelæggelsesvåben blev vedtaget.
Problemstilling
Vi har fået en større indsigt i naturen, og de kræfter der binder alting samme, og hvordan man kan skabe og
splitte ting ad. Med denne indsigt kommer forskning, der forsøger at benytte denne nye indsigt til militære
mål. Det mest kendte, og måske mest skræmmende, eksempel er atombomben. Hvordan viden omkring
atomer, og spaltning af disse kan skabe et våben der kan dræbe i tusindvis af mennesker uden at tage sig af
hvem de er. Det er netop denne evne til at ødelægge strukturer, dræbe den biologiske cyklus og dræbe
mennesker uden diskrimination, der definerer masseødelæggelsesvåben
1
.
Med disse nye våben, kommer selvfølgelig etiske problemer omkring hvordan, og om man skal benytte
dem. Våbnet er udviklet, og klar til brug, men skal det benyttes eller blot benyttes som afskrækkelse? Er der
tilfælde hvor man kan benytte det, på trods af dets enorme magt?
Forskellige masseødelæggelsesvåben
Der findes en række forskellige masseødelæggelsesvåben. Der er kemiske, biologiske og nukleare. Disse
bliver ofte kaldt NBC weapons (Nuclear, Biological and Chemical weapons)
2
. Alle disse våben er
1
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicaw/EBchecked/topic/917314/weapon-of-mass-destruction-WMD Besøgt
22/2/2011
2
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicaw/EBchecked/topic/917314/weapon-of-mass-destruction-WMD Besøgt
22/2/2011
Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 2 af 7
masseødelæggelsesvåben, men de er meget forskellige. Jeg vil her kort gennemgå forskellen mellem dem,
startende med nukleare våben.
Nukleare våben
Nukleare våben bliver ofte kaldt atomvåben ved en fejl. Denne fejl bygger på at nukleare våbens energi
stammer fra en reaktion i kernen af atomet, i nucleus. Derfor hedder våbenet et nukleart våben, og ikke et
atom våben. Nukleare våben benytter sig af den energi der opstår når et atom spaltes. Ved at skabe en
kædereaktion i en klump af radioaktivt materiale skabes der en enorm mængde energi der kan ødelægge
store områder, og efterlader områderne dækket af stråling. Overlevende ofre efter en nuklear eksplosion
vil blive ramt af strålingssyge og forbrændinger. Der går flere generation før et område kan benyttes sikkert
efter en nuklear eksplosion.
3
Kemiske våben
Kemiske våben er våben der er kemisk fremstillet, og angriber mennesker på forskellige måder. Der findes 3
overordnede typer af kemiske våben. Disse er kemiske våben der giver bylder og sår, våben der lukker for
ilt tilføjelsen og våben der angriber nervesystemet. Kemiske våben der giver bylder og sår brænder huden
og lungerne hvis den bliver indåndet. Den er ikke dødelig, men længere tids påvirkning kan have
dødbringende effekt. De bliver brugt i gas form eller som væske.
De der angriber ilt tilføjelsen, bliver indåndet af ofret og derefter forhindrer gassen at ilt kan blive tilført til
blodet. Ofret dør herefter af kvælning.
Den sidste type, nervegift, bliver brugt som gas eller væske. En enkelt dråbe på huden, eller en enkelt
mundfuld af gas, kan ødelægge nervesystemet hos et menneske. Dette betyder at ofret dør af kvælning
inden for få minutter.
4
Biologiske våben
Biologiske våben benytter sig af en serie af forskellige midler. Her i blandt bakterier, svampe, virusser og
gift. Biologiske våben kan enten være rettet mod mennesker, dyr, planter eller alle tre. Biologiske våben
kan være i alle former, da biologiske våben dækker over en del våben. Biologiske våben er utrolig farlige,
fordi der er en chance for at de kan starte en epidemi. Biologiske våben er derfor nogle af de mest farlige,
netop fordi de er usynlige når de er i brug, og fordi der er en chance for at de kommer ud af kontrol og
starter en epidemi.
5
Etik
Etik handler om hvorledes vi skal handle for at få et godt liv. For hvorledes opnås et godt liv for alle, det er
det klassiske spørgsmål inden for etikken. Alle har ret til at opnå et godt liv, derfor tager etikken højde for
at alle mennesker skal have mulighed for et godt liv. Etikken opstiller nogle principper der sigter på at gøre
det muligt for alle at får et godt liv. Når vi handler efter vores moral, foretager en moralsk handling, kan vi
begrunde den med etikken. Ordbogen udtrykker etik således:
3
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicaw/EBchecked/topic/421827/nuclear-weapon Besøgt 22/2/2011
4
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicaw/EBchecked/topic/108951/chemical-weapon Besøgt 24/2/2011
5
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicaw/EBchecked/topic/938340/biological-weapon Besøgt 24/2/2011
Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 3 af 7
”etik [eZtik] subst. -ken, -ker, -kerne 1. opfattelsen af hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til
menneskets handle- og tænkemåde; også den del af filosofien der analyserer betydningen af moraludtryk
som 'godt', 'ret' og 'pligt' og behandler principperne for moralsk vurdering = MORAL, MORALLÆRE
⚀
hvis
ellers embedsmændene har den fornødne etik og disciplin, så er det ikke nødvendigt at regulere på området
· en virksomhed med en dårlig etik vil måske på længere sigt vise sig at være en dårlig investering · en høj
etik · den kristne etik · journalistisk etik
⚀
etiker · etisk e lægeetik · presseetik”
6
I dag beskæftiger man sig inden for etikken også med nye problemstillinger der opstår på grund af
forskellige nye muligheder inden for blandt andet de naturvidenskabelige videnskaber. Det kan være
muligheden for at klone, eller brugen af våben som kan sprede sygdomme.
Pligt-etikken
Gennem hele middelalderen har den herskende begrundelse for etikken på vores breddegrader været
kristendommen, og hvorledes vi skylder gud vores liv og vi derfor er forpligtet til at adlyde hans bud. De ti
bud, dødssynderne og andre kristne værdier er udtryk for guds vilje, han bud. Immanuel Kant, oplysnings
menneske og filosof, søgte at begrunde den allerede eksisterende moral uden brug af kristendommen. Kant
ønsker at gøre det klart at der er værdier som gælder absolut, han formulerede følgende kategoriske
imperativ: ”Handl kun ifølge den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig
lov.”
7
Dette betyder at man ikke må lyve, heller ikke hvis det er for at redde et menneske liv, man kunne
måske formulere et imperativ der tillod dette, men Kant tillod ikke dette.
Kant har også formuleret er praktisk imperativ, hvor det kommer til udtryk at alle skal have mulighed for et
godt liv, og ikke blot være et middel til at andre for et bedre liv: ”Handl således at du altid tillige behandler
menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, som mål, aldrig som middel.”
8
Pligt etikken
har dog en stor svaghed, den kan ikke hjælpe med at vælge mellem absolutte værdier, det kan være at man
skal vælge mellem at deltage i to forskellige familie fester.
9
Nytte-etikken
I 1789 fremkom en anden af oplysningstidens store tænkere med værket: Principperne for moral og
lovgivning, hvori Jeremy Bentham fremlagde grundlaget for en etik. Denne etik kender vi i dag som nytte
etikken, men den rigtige betegnelse er utilitarisme. Grundlaget for denne etik er at det eneste der er godt i
sig selv er lyst er det eneste, som er godt i sig selv, og derved tager nytte-etikken udgangspunkt i følelser,
mens at pligt-etikken tager udgangspunkt i fornuften
10
. Det nytte-etiske princip er formuleret meget
præcist:
6
Politikkens nudanske ordbog med Etymologi; Digital udgave; Opslag: Etik
7
Citat: Kant; Grundlæggelsen af sædernes metafysik; 1785; oversættelse til dansk Hans Reizeli 1999; s. 78; gengivet:
Eksistens og Ansvar; s. 37; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
8
Citat: Kant; Grundlæggelsen af sædernes metafysik; 1785; oversættelse til dansk Hans Reizeli 1999; s. 88; gengivet:
Eksistens og Ansvar; s. 38; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
9
Eksistens og Ansvar; s. 34-38; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
10
Eksistens og Ansvar; s. 38; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 4 af 7
”En handling kan da sige at være i overensstemmelse med nytte-princippet eller for korthedsskyld med
nytten (i betydningen samfundets nytte som helhed), når den tendens, den har til at øge samfundets lykke,
et større end enhver anden tendens, den har til at mindske den.”
11
Denne etik holder afstand fra de af biblen satte regler og dogmer, de er kun etisk korrekte på grund af den
værdi som de tilfører verden, og dette at en handling kun er etisk korrekt hvis den skaber lykke i verden er
det, der har givet den navnet Nytte-etik. For at kunne finde ud af hvor meget lykke, eller nytte en handling
skaber, må man sammenligne med en anden handling, og dette gøres bl.a. i forhold til intensitet, varighed
og sikkerhed.
12
For nytte-etikken gælder følgende:
Kun handlingens konsekvenser tæller.
Den eneste målestok for handlings moralske værdi er lykke og ulykke.
Alle personers lykke er lige værdifuld. Der er ingen, der har gjort sig fortjent til en større lykke end
andre.
13
Teknologi-etik
Den danske filosof Peter Kemp udgav i 1991 en bog ved navn det uerstattelige, hvori Kemp skitsere en
teknologi-etik. Der var på dette tidspunkt flere og flere valg hvor det kunne være svært at begrunde
handlingen ud fra nytteetikken, eller andre af de ”normale” etikker. Forskellen mellem de ”normale”
etikker og Kemps teknologi-etik er at de ”normale” er nærheds-etikker, dvs. at der er en nærhed mellem
alle ting som en handling har indflydelse på, mens teknologi-etikken tager højde for at vi i dag kan påvirke
samfundet og verden på en måde således at den aldrig længere bliver den samme. Kemp blev inspireret til
at formulere teknologi-etikken, af et kategorisk imperativ som Hans Jonas fremsatte i 1979
14
:
”Du skal handle således, at din handlings virkninger ikke bliver en hindring for fuldt og ægte menneskeligt liv
fremover.”
15
Teknologi-etikken og den nye etiske situation stiller nogle krav til os, bl.a.:
Kritisk sans for naturens sårbarhed over for tekniske indgreb.
Viden. Og da viden aldrig vil blive fuldkommen: Indrømmelse af uvidenhed.
Indlemmelse af naturen som en selvstændig moralsk genstand.
Man er nødt til at tage højde for disse krav når man foretager etiske overvejelser i overensstemmelse med
Hans Jonas’ katagoriske imperativ. For at kunne leve et fuldt og ægte menneskeligt liv fremover, bør der
være de samme muligheder til stede, det betyder at det uerstattelige ikke må ødelægges. Kemp indføre
derfor en øverst etisk norm der bliver at vi skal værne om det uerstattelige, hvilket passer godt overens
11
Bentham: Principperne for moral og lovgivning; trykt i Moral og samfund; s. 75; Nordenbo, Svend Erik;
Folkeuniversitet; 1978; gengivet i: Eksistens og Ansvar; s. 39; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
12
Eksistens og Ansvar; s. 39; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
13
Eksistens og Ansvar; s. 41; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
14
Eksistens og Ansvar; s. 51; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
15
Jonas: Princippet ansvar;1979, trykt i: Etikken i krise; s. 54; Bertelsen, J.T. og Böss, M.; Gyldendal; 1989; gengivet i: :
Eksistens og Ansvar; s. 51; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 5 af 7
med at man skal behandle mennesket som et mål i sig selv, altså Kamps praktiske imperativ. Det
uerstattelige omfatter alting som er uerstattelige: Mennesker, dyr, arkiver, sprog, værker, alting der udgør
samfundets/verdens kollektive hukommelse.
16
Problemstillingens etiske dimensioner
Masseødelæggelsesvåben og Pligtetik
Da det er vores pligt ikke at dræbe nogen som helst, så skulle begrebet masseødelæggelsesvåben
destrueres fra vores verden. Det er vores pligt at redde så mange som muligt, og når man snakker
masseødelæggelse, så går det ud på at ødelægge så meget som muligt. Ifølge pligtetikken, så skulle
dødelige masseødelæggelsesvåben lægges på hylden, gemmes væk og bare forsvinde.
17
Så er det godt, at
der findes masseødelæggelsesvåben, der ikke har fatale følger for levende væsner. Der er bl.a. EMP’er. Det
er elektromagnetiske pulser, der er lavet til at smadre alle elektriske kredsløb. Disse impulser kommer bl.a.
fra atombomber, der sender en kraftig kortvarig puls, der ikke er skadelig for andre eller andet, end
elektronik. Der bliver arbejdet på at lave et pulsvåben, der kun ødelægger elektronik, og ikke kommer fra
en atombombe.
18
Så er der også tåregas. Det er også set som et masseødelæggelsesvåben, men det dræber
ikke. Det er dog blevet forbudt at bruge i krig.
19
,
20
Desuden er der også lavet et kemisk våben, der får
fjenden til at kaste op. Den er heller ikke dødelig.
21
Masseødelæggelsesvåben og Nytteetik
Nytteetikken dikterer at flest mulig skal have størst mulig nytte/lykke. Masseødelæggelsesvåben er en
metode til at eliminerer store dele af fjendes styrke og/eller infrastruktur. Dette betyder at en krig kan
afsluttes hurtigt, og med meget små tab til egen side. Dette er selvfølgelig en fordel, men kan man tillade at
så mange mennesker dør så let? At dø i krig er en ting. Her er alle lige, og hver mand har en hvis
overlevelses chance. Mod et masseødelæggelsesvåben opdager de fleste det først for sent, og nogle
opdager det slet ikke. Nytteetikken er svær at benytte her, da den dikterer at der skal være mest mulig
lykke til flest. Krig fører ofte til afsavn og sorg, og et masseødelæggelsesvåben gør kun dette større.
Mennesket har svært ved at forstå den magt der ligger i et masseødelæggelsesvåben. De tilintetgør alting i
et øjeblik, og lader store områder bare og udyrkelig, samt efterlader mennesker vansiret og deforme. Set
fra nytteetikkens verdenssyn bør masseødelæggelsesvåben aldrig benyttes.
Dog kan fjenden også besidde masseødelæggelsesvåben, og så kommer problemet.
På den anden side, så er lykke et abstrakt begreb der er svært at præcisere. Derfor må man arbejde med
begrebet livskvalitet, som er nemmere at bestemme og arbejde med. Ved brugen af
masseødelæggelsesvåben kan man afslutte krige hurtigt, og det uden at miste mange millioner tropper.
Dette gør at den side der vinder får en bedre livskvalitet, fordi de ikke skal leve i frygten for krig, og at de
ikke skal være bange for at deres kære dør i krig. Den tabende side mister en del mænd, men deres
16
Eksistens og Ansvar; s. 49-53; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
17
Eksistens og Ansvar; s. 35; Hagen, Jimmy Zander; 2. udgave; 4. oplag; Gyldendal
18
http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_pulse; læst 24/02/2011
19
http://everything2.com/title/Nonlethal+Weapons+of+Mass+Destruction; læst 24/02/2011
20
http://www.foxnews.com/story/0,2933,81564,00.html; læst 24/02/2011
21
http://emedicine.medscape.com/article/833391-overview; læst 24/02/2011
Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 6 af 7
infrastruktur tager minimal skade, og de vil hurtigere kunne komme sig, end hvis de blev invaderet. Derfor
kan brugen af masseødelæggelsesvåben, hvis det afslutter krigen hurtigt og med minimale tab, godt
forsvares fra et nytteetiks standpunkt.
Masseødelæggelsesvåben og Teknologietik
Såfremt man bruger en atombombe eller et andet våben der efterlader en eller anden form for forurening,
vil dette forhindre en et fuldt og ægte menneskeligt liv fremover. Dette er fordi at man på denne måde ikke
ville have mulighed for at besøge dette område. Der findes dog forskellige masseødelæggelsesvåben, der
ikke forurener. Disse våben kan bedre tillades end våben som forurener, men så længe de ødelægger noget
uerstatteligt vil det ikke kunne forsvares. Hvis du ødelægger noget uerstatteligt, det kan være et elektronisk
arkiv med forskellige bøger og andre kunstgenstande der ikke forefindes i andre former. Brugen af våben
der ikke ødelægger noget uerstatteligt, herunder naturen. Derfor må man konkludere at
masseødelæggelsesvåben der ikke destruerer noget uerstatteligt kan benyttes.
Afsluttende kommentar og refleksion
Masseødelæggelsesvåben er et stort emne, og det skaber meget debat. Det er svært at finde et endegyldigt
svar på spørgsmålet omkring masseødelæggelsesvåben. Det er et etisk dilemma der er svært at runde af,
fordi ingen af etikkerne giver et endegyldigt svar. De fleste er imod brugen af masseødelæggelsesvåben,
men det er også muligt at retfærdiggøre brugen af dem under visse omstændigheder. Når man til et punkt
hvor man er nød til at retfærdiggøre sine handlinger, så må de stride mod den gængse regel og etik. Dette
er ikke det samme som at stride mod en bestemt etik. Ingen etik er dog perfekt, da den ikke tager højde for
alting, og fordi den omhandler mennesker, der i sin natur er uperfekt.
Masseødelæggelsesvåben - En idéhistorie opgave under temaet: Etik
Side 7 af 7
Kildeliste
Titel
Kilde
Kildetype
Forfatter
Forlag
Udgave
Læst
Forefindes
Biological
weapon
Britannica online
Academic
edition
Netkilde
Schneider,
Barry R.
24-
02-
2011
Findes her
CBRNE -
Vomiting Agents
- Dm, Da, Dc
emedicine
Netkilde
Holstege,
Christopher
P
24-
02-
2011
Findes her
Chemical
weapon
Britannica online
Academic
edition
Netkilde
Schneider,
Barry R.
24-
02-
2011
Findes her
Eksistens og
Ansvar
Bog
Hagen,
Jimmy
Zander
Gyldendal
2.
udgave;
4. oplag
Electromagnetic
pulse
en.wikipedia.org
Netkilde
24-
02-
2011
Findes her
Etik
Pollitikkens
nudanske
ordbog med
etymologi
Digital
ordbog
Politikken
Nonlethal
Weapons of
Mass
Destruction
everything2
Netkilde
24-
02-
2011
Findes her
Nuclear weapon
Britannica online
Academic
edition
Netkilde
Britannica
online
Academic
edition
22-
02-
2011
Findes her
Tear Gas May Be
Banned in Battle
FOXNews.com
Netkilde
24-
02-
2011
Findes her
Weapons of
mass
destruction
Britannica online
Academic
edition
Netkilde
Britannica
online
Academic
edition
22-
02-
2011
Findes her