lever hverdag for at få gjort resten af USA's befolkning opmærksom på drabene af civile i

Afghanistan, Irak, Yemen og Somalia. Efter seks års tjeneste som droneoperatør, lever Brandon

Bryant nu med posttraumatisk stress.

Den anden artikel hedder ”En mirakelkur mod terrorisme” I denne får man indblik i effektiviteten

ved brugen af droner. Det er et fact at droner har dræbt ledere for terror bevægelser, og at det er

blevet sikrere for soldater, at befinde sig i front zonerne. En tidligere leder for den Amerikanske

efterretningstjeneste siger at, hver gang man dræber fire ved et droneangreb, rekrutterer man 10

nye til terror bevægelserne.

Centralt for begge artikler et det at mange civile, bliver uskyldige ofre. Samt om internationale

Dydsetik prøver at kombinerer pligt og nytteetik.

lykke. Så siger dydsetikken at hvis du bliver lykkeligst af at lyve i pågældende

situation, så er det i orden at lyve.

Der er ikke noget fast svar på hvad kristenetik er generelt. Man kan sige at etikken er

lige så fokuseret på forholdet til det guddommelige, som den er på forholdet mellem

mennesker.

Kristenetik er bygget op omkring biblen, og da alle har forskellige fortolkninger af de

budskaber og retningslinjer biblen giver. Vil den korrekte handling være en subjektiv

vurdering, dog med udgangspunkt i biblens overordnede budskab. Det dobbelte

afgørende for om handlingen er rigtig eller forkert

Pligtetik er det modsatte af nytteetik.

Så siger pligtetikken at Konsekvensen af handlingen er irrelevant. Og at vi skal

bedømme udelukkende ud fra om det er en god eller ond handling, og at

konsekvensen er ligegyldig bare handlingen er god.

De første pligtetikker var meget kristne tankegange. En handling kunne kun være god

Sådan er det heldigvis ikke mere. Kant har prøvet at give et bud på hvad begrebet

må ikke slå ihjel, hvis du ikke vil har andre til at slå ihjel i samme situation.

Det gælder om at skabe lykke til flest mulige mennesker.

varigheden af handlingen og sikkerheden af handlingen. Disse 3 ting er afgørende når

man skal sammenligne 2 handlinger med hinanden.

I 1861 udviklede en engelsk person ved navn John Stuart Mill nytteetikken, han ville

ændre hele forståelsen af lykke. Han ville definere forskellige former for lykke, hvor

Tilhænger af aktiv dødshjælp, dyrs lidelser og lykke skal medtages i betragtningerne,

når det gøre op, om en handling er god eller dårlig. Går ind for at maksimere lykke.

Altså er en handling god hvis lykken er i overtal, altså hvis der er mere lykke.

Præference utilitarister mener at en handling skal vurderes ud fra dens

konsekvenser, men en hvilken som helst skabnings præferencer, skal ikke til gode

have formen for lykke. Og dette er også generelt for Praktisk etik.

Teknologietik er en nyere form for etisk måde at se tingene på. Teorien er kommet

for brugen at teknologien er blevet bedre. Teorien skiller sig også ud ved at tage et

påvirke mennesker og natur i længere tid og på længere afstand.

Fx global opvarmning. Som det ligger i navnet er et globalt fænomen, som

Afstandsetikken er blevet defineret som ”et nyt kategorisk imperativ” Man skal

handle på den måde sådan at ens virkninger, ikke bliver en hindring for fuldt og ægte

Da man ikke kan spørge fremtidens generationer om det er det rette valg, må man

bruge nutidens viden til at begrunde. En af de væsentligste erfaringer vi gør os er tab,

igen, og derfor skal det uerstattelige altid værnes om for at gøre mest gavn for

fremtidens generationer.

I artiklerne ligger der et centralt budskab om at det ikke kan være rigtigt, at amerikanske

statsburgere skal have flere rettigheder end andre i verden. Der bliver stillet kritiske spørgsmål til

hvorvidt beslutningerne om droneangrebene er rigtige, eller bare forhastede beslutninger, for at

opnå en højere plads i systemet. Det menes at beslutningerne som tages af de kommanderende,

er taget på det grundlag, at for at opnå en forfremmelse skal man have flere ”kills” end

forhenværende.

om at flest bliver lykkelige, ved at fjerne en beskytter man flere.

Praktisketik Praktisk etik minder meget om nytteetikken, flest mulige skal opnå lykken. Samtidigt

skal tingene foregå under rette omstændigheder. Dette bliver uddybet senere.

tilgodese det i det konkrete øjeblik, og at folk bliver lykkelige over beslutningen.

Pligtetik tager kun udgangspunkt i om handlingen er god, ikke konsekvensen. Da det ikke er en

Teknologietik skal prøve at forhindre at teknologien, bliver en trussel for fremtidens generationer.

Dette kan diskuteres om bliver opretholdt med dronerne, der kan komme en dag hvor teknologien

bliver en trussel for menneskeheden.

Dydsetikken kan tilgodeses i situationerne om droneangrebene. Bombningerne er

ment til at dræbe fjenden, ikke civile. Derfor når der bliver givet ordre til at affyrer

missilet, fra droneoperatørens plads langt væk fra selve handlingen, er det i den tro

Det vil være meget forkert, at retfærdiggøre drabene ud fra kristenetikken. Da der

man ikke skal se på konsekvensen, altså at man måske gavner nogle ved at slå

andre skal gøre sådan mod en selv.

usikkert for målene for terroristerne. Der vil være mere sikkerhed længeret id

terrorisme. I stedet for at leve i usikkerhed om hvornår man bliver offer for

Som sagt minder teorien meget om nytteetikken. Det stræber mest muligt lykke til

Det kan skabe en mindre konflikt, men i og med flest bliver lykkelige ved at

teknologi, der med tiden ikke er blevet tager i brug af ens egne fjender. Dette kan

også vi skal bevarer det uerstattelige, såsom natur, kultur, natur og menneskeheden