[navn fjernet], 1.e
RINKJØBING GYMNASIUM ’10
Etniske minoriteters
identitetsdannelse
1e
[navn fjernet], samfundsvidenskabelig studieretning.
Vejleder: Tanja Høgh Mouritsen
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
2
Problemformulering:
Hvilke udfordringer er der på integrationsområdet i Danmark?
Problemstillinger:
- Hvilken integrationsform har vi i Danmark?
- Hvad kan få etniske minoritetsunge til at vælge den kriminelle livsstil?
- Hvad står i vejen for integrationen af etniske minoritetskvinder?
- Hvilken indflydelse har ghettoiseringen i Danmark på integrationen af etniske minoriteter?
Mange flygtninge, indvandrere, efterkommer og andre etniske minoriteter prøver at få en hverdag
som andre almindelige danske borgere i et dansk samfund og i en dansk kultur, som er vidt
forskellig fra det samfund og den kultur de kommer fra. Integration har haft en enorm plads i
snakken om etniske minoriteter, og vi forsøger at finde en løsning på, hvordan vi som danskere kan
hjælpe tilflytterne med at blive lettere integreret. Det kan være svært at se hvor man skal starte, og
jeg vil nu prøve at sætte fokus på de mest væsentlige problemer indenfor integrationen af etniske
minoriteter i Danmark.
Hvilken integrationsform har vi i Danmark?
I Danmark har vi fire forskellige integrationsformer: Assimilation, pluralistisk integration,
segregation og smeltedigel-integration. Assimilation er når mindretallet, altså indvandrere,
flygtninge og så videre, optager majoritetens kultur fuldstændig. Den pluralistiske integration er
hvor de væsentligste ting og normer fra begge kulturer bevares, og der opstår en fællesmængde af
kultur.
Segregation er det samme som adskillelse. Her lever de to kulturer parallelt med hinanden, og
optager ikke noget fra hinandens kulturer. Til sidst har vi smeltedigel-integrationen, som går ud på,
at de forskellige kulturer efterhånden skaber en rig fælleskultur.
Her i Danmark er der flest tegn på pluralistisk integration eller assimilation. Når vi får flygtninge og
indvandrere ind i landet, gør vi et forsøg på at de lettest muligt bliver integrerede.
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
3
Vi gør vores bedste for at optage de væsentligste ting fra deres kultur ind i vores, og derved skabe
en fællesmængde af kultur. Alligevel er de etniske minoriteter nødt til at tilpasse sig vores kultur,
for at kunne integrere sig.
Det kan for de etniske minoriteter være enormt svært at integrere sig hurtigt, eller bare integrere sig
generelt, da forskellen på vores kultur og deres er meget stor. Ind imellem har vi også tegn på
integrationsformen assimilation, da det er svært for vores samfund at finde en løsning på en bedre
integration, og på at få de etniske minoriteters vilje til integration øget.
Ud fra overvejelserne kan vi se, at de meste fremtrædende former for integration i Danmark er
pluralistisk integration og assimilation.
Hvad kan få etniske minoritetsunge til at vælge den kriminelle livsstil?
Langt de fleste minoritetsunge som vælger den kriminelle levevej er drenge.
I det samfund og den kultur de unge kommer fra, er der et helt andet syn på mænd end der er på
kvinder. Kvinderne er mændene underdanige, og mændene har altid haft magten i hjemmet.
Her i Danmark har vi en utrolig ligestilling mellem kønnene, og der bliver ikke gjort forskel på
mænd og kvinder i den grad, som der gør i et samfund som de etniske minoriteters.
I et dansk hjem har kvinden ligeså meget at skulle have sagt, som manden i hjemmet, og den
gensidige respekt for hinanden spiller en stor rolle for at kunne få familielivet og forholdet til
hinanden til at fungere.
Når de etniske minoriteter flytter her til landet, og børnene i familien kommer i en dansk skole, vil
de opleve den ligestilling, og at piger har ligeså meget at skulle have sagt som drengene i deres
eventuelle klasse. Drengen kan derfor komme til at føle, at han har mistet de magtprivilegier som
han har haft i den kultur han oprindeligt kommer fra, og vil derfor udtrykke sin magtløshed, uvished
eller vrede ved hjælp af vold.
En helt anden grund kunne være, at de unge drenge føler sig stemplet. Stemplet af medier og
politikere, som sidder i troen om, at kun de etniske minoritetsunge forvolder skade og ulykker.
De etniske minoritetsunge kan igen føle sig indebrændte, og går rundt i uvished om hvordan de skal
udtrykke deres vrede overfor samfundet, og gør det igen ved hjælp af vold, hærværk og anden
kriminalitet.
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
4
Her har vi igen et tegn på assimilation, da der sommetider opstår en form for stempling, som der
forekommer som ”dem og os”, altså at de er negativt anderledes end vi danske unge, og at det er de
etniske minoritetsunge som forvolder problemerne i det danske samfund, når det kommer til
kriminalitet.
Ofte ser man også, at de unge etniske minoriteter samler sig i ”drengegrupper”, mødes og hænger
ud nogle bestemte steder. Hvis de unge går tidligt ud af skolen, og ikke får sig et arbejde eller går i
gang med en uddannelse, kommer automatisk til at føle sig samfundsmæssigt marginaliseret ligeså
vel som socialt marginaliseret, da de ikke på samme måde som danske unge har let ved at gå i gang
med en udannelse, eller skaffe sig et arbejde efter man har afsluttet folkeskolen i 9.ende eller
10.ende klasse. Altså sker der en stigmatisering af de etniske minoritetsdrenge som samler sig, og
mødes de bestemte steder. De bliver påvirket af hinandens samfundsmæssige svaghed og man kan
sige at de på den måde trækker hinanden ned, og eventuelt ender i kriminalitet.
Vi kan ud fra det skønne, at de etniske minoritetsunge kan påvirke hinanden på en så negativ måde,
at de trækker hinanden ud af kriminaliteten, men at det også kan være vrede, magtesløshed og
uvished på hvordan man reagere der er skyld i, at de etniske minoritetsunge ofte kan ende i
kriminalitet.
Hvad står i vejen for integrationen af etniske minoritetskvinder?
Det som klart er det største problem i integrationen af etniske minoritetskvinder er den religion og
de normer de kommer fra. I de kulturer som etniske minoritetskvinder kommer fra, er det ikke
normalt at kvinden har ligeså meget magt som manden. Hun skal være manden underdanig, og har
ikke noget at skulle have sagt i hjemmet.
Når de etniske minoritetskvinders familier oplever et samfund og en kultur, hvor kvinder er ligeså
højt stillede som mænd, kan det være svært for dem at forstå den gode mening i ligestillingen.
Mange af mændene ser negativt på det, og holder deres døtre, koner eller søstre mere fastbundne til
traditionen, da der måske kan forekomme en form for angst for, at kvinderne skal havne i noget
forkert, med hensyn til ægteskaber, sex, forhold til venner og veninder og måden de viser sig selv
frem udadtil.
Det kan derfor være et problem, at kvinderne bliver mere fastbundne til den strenge religion, da
integrationen kun bliver stærkt svækket af det, og at kvinderne bliver mere indelukkede og
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
5
ensomme. De oplever ikke en hverdag som enhver anden dansk pige/kvinde, og holder sig til de
normer og værdier der har været i familien altid.
Lad os tage et eksempel. På grund af de strenge regler, kan pigen risikere at blive fastholdt i
hjemmet, hver dag når hun har været i skole. Faderen synes ikke det er en god idé, at pigen leger
med de andre danske børn da det kan påvirke hende på en negativ måde. Derfor kan det være svært
for pigen at blive en del af det sociale fællesskab mellem kammerater, og hun vil straks blive socialt
marginaliseret og have svært ved at komme på lige fod med de andre piger fra klassen.
Sådan ser det også ud med kvinderne, hvor de ikke kan få lov at gå på arbejde for deres mænd. De
skal blive hjemme og ordne det huslige, mens manden passer et arbejde.
Derfor bliver kvinden også socialt marginaliseret, når hun ikke kommer i en ordentlig kontakt med
samfundet omkring hende, og derfor ikke bliver integreret på en ordentlig måde.
Altså kan vi sige ud fra dette, at problemet som står i vejen for integrationen her, er hvad kvindernes
mænd er vant til af normer, regler og værdier hjemmefra, og at det er kvindernes mænd, brødre og
fædre som står i vejen for en let integration.
Hvilken indflydelse har ghettoiseringen i Danmark på integrationen af etniske minoriteter?
I områder rundt omkring i Danmark samler de etniske minoriteter sig i boligblokke, og det er det vi
kalder for ghettoer, men diskussionen har blæst om hvorvidt vi kan kalde det ghettoer eller ej.
En ghetto er et område, hvor mindst 30 eller 40 % - afhængigt af antallet af beboere – har en svag
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når de etniske minoriteter kommer her til Danmark, kommer de som sagt til en kultur der er vidt
forskellig fra den de er vant til hvor de kommer fra. Derfor kan mange af tilflytterne enten føle en
vis form for tryghed, ved at bo i områder hvor andre af samme kultur har bosat sig, eller også er det
af økonomiske årsager, at de flytter ind i et kvarter, hvor andre etniske minoriteter har bosat sig.
Det kan være et problem for integrationen, at tilflytterne samler sig i et område, da de påvirker
hinanden.
Mange af de etniske minoriteter er socialt og samfundsmæssigt dårligt stillede, og er enten
arbejdsløse eller har unge i hjemmet som er endt i kriminalitet. Problemet er så, at når de samles et
sted, bliver de negativt påvirkede af hinanden, og trækker derved hinanden ned til et ringere stadie i
samfundet.
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
6
For integrationen kan det betyde, at de lukker sig inde og lever i et parallelsamfund, altså at der
kommer tegn på segregation på grund af adskillelsen af de to samfund og kulturer. Og når vi som
danskere forsøger at skabe en pluralistisk integration, ville det være en modsigelse af os selv, hvis
ikke vi forsøger at komme med en løsning på adskillelsen.
Integrationen af de etniske minoriteter vil kun blive ringere, hvis ikke vi får dem spredt ud mellem
os andre i samfundet. Vi skal have dem til at være en del af vores hverdag, og det bliver de ikke,
hvis de kun har hinanden til at støtte sig op af.
Som en mulig løsning på problemet, er der for nyligt blevet indsat et rollemodelkorps, som skal
hjælpe med integrationen i Danmark, og skabe forbilleder for de etniske minoriteter.
Der er også blevet indsat nogle ældre rollemodeller som kan tage ud, og give forældre gode råd til
at støtte deres børn i at skabe en flerkulturel identitet.
En sådan rollemodel kunne være en stor hjælp at få ud i ghettoerne, så de kan høre om, at det kan
lade sig gøre at blive integreret på en sådan måde, så der bliver skabt en kultur med de væsentligste
ting fra begge kulturer, altså en pluralistisk integration.
Ghettoiseringen i Danmark har altså en dårlig indflydelse på integrationen, da de etniske
minoriteter kun bliver mere socialt og samfundsmæssigt marginaliserede af at bo hos nogle, der er
mere svagtstillede eller ligeså som de selv er.
Den indflydelse ghettoiseringen har, er kun at problemet omkring det bliver større, og vi får flere og
flere arbejdsløse eller folk på kontanthjælp her i samfundet.
Dermed tilhører også at integrationen bliver sværere når de ikke omgås og forsøger at blive en del
af det danske samfund, men i stedet kører et parallelsamfund.
Så til sidst er vi altså kommet frem til, at de største udfordringer på integrationsområdet her i landet,
er at få de unge etniske minoriteter ud af kriminaliteten, få dem til at vælge en uddannelse og sørge
for de føler sig hjemme – for det at føle sig hjemme, er integration.
Også er det en udfordring at få de etniske minoritetsmænd vendt til den danske kultur, få dem
arbejdet ind i den ligestilling vi har her i Danmark, og få gjort vores bedste for, at kvinderne der er
ofre for kvindeundertrykkelsen får noget at skulle have sagt, ligesom os andre danske kvinder.
Det er vigtigt for kvindernes integration, at de kan føle sig værdsat og respekteret, på samme måde
som alle andre danske kvinder i det danske samfund.
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
7
Dernæst har vi ghettoerne, som også er en udfordring for integrationen, da de etniske minoriteter
bliver mere negativt påvirkede af kun at omgås med folk som dem selv, som muligvis er arbejdsløse
eller på kontanthjælp, end de ville blive hvis de kom ud i det danske samfund, fik danske naboer, og
var på en arbejdsplads hver dag. Altså er de udfordringer vi har på integrationsområdet i Danmark
præget af kriminalitet, den store forskel på kønnene, mangel på faglige kompetencer og motivation
til at kunne tage en uddannelse og den stigende ghettoisering som er forekommet de seneste år.
Kildefortegnelse:
Agger, Christina: ”Danskhed præger de unge muslimers religiøsitet”, Kristeligt Dagblad, 14/10
2009.
Bruun Eriksen, Trine: ”Færre ghettoer i Danmark”, Berlingske Tidende, 4/3 2008
Ellegaard, Carsten m.fl.: ”Vreden ulmer i Danmark”, Jyllandsposten 1/11 2009
Nygaard Christoffersen, Mogens m.fl.: ”Ungdomssociologi”, Columbus, 2008, side 255-256
Skov, Michelle: ”Rollemodeller for bedre integration”, Fyns Amts Avis, 17/11 2009
Etniske minoriteters identitetsdannelse
[navn fjernet], 1.e
8