Europa 1870-1945 | Noter til Historie

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Europa – 1870 til 1945

Imperialismens højdepunkt.

Imperialisme tid:

Imperialisme = handling hvor et land underlægger sig andre lande og skaber et imperium. I perioden

koloniserede specielt England, Frankrig og Rusland store dele af verden.

England og Frankrig



”delte” det meste af Afrika

England og Rusland



”delte” en god del af asien

Imperialismens 2 mål

1. erobre og inddrage oversøiske markeder og ressourcer under ”moderlandets” kontrol

2. En stærk nationalisme – national selvglæde ved at beherske fjerne riger.

4 kendetegn ved perioden

- Konkurrence om kolonier

- Kamp om råvarer til industrien

- Udvidelse af handelsmarkedet

- Nationalisme

Verden 1914 – Imperialismens højdepunkt

1. I begyndelsen af 1900-tallet var verden mere end nogensinde før domineret af Europa og USA,

altså af den vestlige civilisation. De sidste årtier af 1800-tallet havde imperialismen nået sit

højdepunkt. Den vestlige, europæiske civilisation, syntes at have underlagt sig verden. Udfyld

skemaet – hvor havde følgende vestlige nationer kontrol henne?

Nation

Spanie

Portug

Storbritanni

Frankrig

Belgie

Italien

USA

Holland

”Koloni(er

)”

Vest

Sahara

Nordamerik

Australien

Sydafrika

Indien

Botzwana

Algeriet

Marokko

Mauritanie

Mali

Burkina

Congo

Libyen

somali

Fillipinern

Alaska

Indflydels

e i

Sydamerik

Indonesie

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Zimbabve

Kenya

Sudan

Egypten

Faso

Tchad

Cameroon

Madagask

2. Hvordan var forholdene i Kina og Japan?

Japan var stort set selvstændigt, hvorimod Kina pga. landets størrelse ikke var koloniseret af et enkelt

land, men splittet imellem flere forskellige vestlige lande.

3. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor små og halvstore europæiske lande kunne opnå en sådan

global dominans. For går vi bare 500 år tilbage i tiden, var de europæiske lande én blandt flere

civilisationer og langt fra den mest udviklede med hensyn til videnskab, økonomi og teknologi.

Samtidig var de europæiske stater tilmed indbyrdes dødsfjender op konstant i krig med

hinanden. Hvornår indtraf vendepunktet, og hvilke grunde angives til europæernes ekspansions

succes?

Omkring 1500 ved Columbus og søvejen til Indien.

Ekspansionen byggede på en overlegen militærteknologi, højtudviklet skibsfart og en stadigt mere

effektiv statsadministration.

4. Hvilken selvforståelse havde vesten i denne periode?

Selvforståelsen gik på at den vestlige civilisation var bedre og højere udviklet end andre civilisationer.

Europæerne og amerikanerne mente nærmest at det var en pligt for dem at udbrede den vestlige viden.

5. Hvilket synspunkt har kilde 3 af Wilfred Blunt (), der tilhørte det britiske aristokrati

og tjente som diplomat på diverse britiske ambassader i 12 år, hvorefter han levede som

uafhængig digter, forfatter og ekspert i Mellemøsten og arabiske forhold, og kilde 4 Erklæringen

fra Den amerikanske anti-imperialistiske Liga, 1899, side 6 i kompendiet

Begge kilder mener at imperialisme er forbrydelser mod menneskeheden.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

6. Fra europæerne første gang omkring 1500 oprettede kolonier i andre verdensdele og frem til

1914, var de drivende motiver hvilke?

Specielt økonomiske motiver. De europæiske lande var specielt ude efter råstoffer de ikke selv havde,

eller ikke havde nok af.

Europæisk pligt at udvikle den europæiske kultur i andre lande.

Direkte eller indirekte politisk magt i landene.

7. Hvilken rolle spillede industrialiseringen og moderniseringen i den vestlige dominas?

Muligheden for den hurtigere transport, og nemmere kommunikation gjorde det muligt for

kolonimagterne at fastholde deres jerngreb.

Det tyske kejserrige

Men hvad med Tyskland?

- Blev i samlet til 25 stater (stærkeste land på fastlandet). Den preussiske konge

Wilhelm I kronet til kejser af Tyskland.

- Samtidig bliver den preussiske Bismarck udnævnt til rigskansler.

- Gennemgår en stærk økonomisk udvikling – ikke mindst pga. toldmure og indførslen af en

fælles tysk møntfod.

- En fredelig rigskansler (regeringschef) i Otto Von Bismarck

- Man var tilfredse med det der var vundet.

- Man samarbejdede endda med Rusland (et par polske oprør)

Staterne meget forskellige:

- Fyrstedømmer/kongedømmer

- Indbyggertallet meget varieret

- Religiøs ”uenighed” (protestanter i Nord, katolikker i syd)

- Økonomisk (syd=landbrug, nord=industri)

- politisk

Bismarck, Tysklands stærke mand

Indenrigspolitik

1. moderne socialpolitik

- forbedre leve- og arbejdsforhold for arbejderne

- sygesikring og ulykkesforsikring

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

- pensionsforsikring

2. kæmper en sej kamp mod den katolske kirke (stat/kirke)

3. kæmpede mod socialdemokratiet, herunder den internationale arbejderklasse (ej nationaltanke)

Udenrigspolitik – en fredelig Europa-politik

1. efter sejrrige krige mod Danmark 1864, østrig-ungarn 1866 og Frankrig 1970-71 forsøgte

Bismarck at bevare status quo.

2. Selvom Tyskland er den stærkeste stormagt på kontinentet (bl.a. pga. toldmure) men man er

stadig omringet af mulige fjender.

3. Derfor indgås alliancer med Rusland, Østrig-Ungarn og Italien.

Men alting har en ende!

- 1890 afsættes Bismarck af den nye kejser Wilhelm 2. hvis mål var at grundlægge et

verdensomspændende tysk imperium.

Konsekvenser:

- Fredelig udenrigspolitik  aggressiv udenrigspolitik

- Opgiver samarbejde med Rusland  Østrig Ungarn

- Få kolonier  vil have flere

- Europa-politikken  ”Isolationspolitik”

Allierede ca. 1914

Den ene side: ”De allierede”

- 1892 Rusland og Frankrig indgår en militæraftale

- 1904 pga. den tyske flådeoprustning indgår England også en militær alliance med Frankrig

Centralmagterne:

- Tyskland

- Østrig-ungarn

- Italien

Optakten til 1. verdenskrig

- I 1878 var Bosnien-Hercegovina kommet under Østrigs administration

- I 1908 blev landet indlemmet i Østrig-ungarn  vakte stor vrede i Serbien, da ca 50 % af

befolkningen var serbere.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

- Den 28. juni 1914 myrder en serbisk nationalist den Østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand

under et besøg i Sarajevo. Derefter sender Østrig-ungarn et ultimatum til Serbien, som anfægter

Serbiens ultimativitet.

Lavinen sætter i gang

- Østrig-ungarn henvender sig til Tyskland  opbakning ved krig?

- 22. juli 1914 Østrig-ungarske 10-punkts ultimatum til Serbien, bl.a.

- - Fordømmelse inden for 48 timer

- - ingen krav om Bosnien-Hercegovinas løsrivelse fra Østrig-ungarn

- - de skyldige skulle retsforfølges

- - undersøgelser der involverede Østrigske embedsmænd, hvilket ville anfægte Serbiens

rettigheder som en selvstændig suveræn stat.

- 28. juli 1914 – Rusland støtter op omkring Serbien og begynder at mobilisere

- Serbisk nej  Østrig-ungarn erklærede Serbien krig

- 1. august 1914 Tyskland erklærer Rusland krig

- 3. august 1914 Tyskland erklærer Frankrig krig

- 5. august 1914 – Tysk krænkelse af Belgiens neutralitet får England til at erklære Tyskland krig.

USA træder ind i krigen

USA fører deres udenrigspolitik efter Monroe-doktrinen, hvilket betyder at de blander sig uden om

europæiske anliggender. Tyskland er så hårdt presset på ressourcer at de udmelder at de vil sænke

amerikanske handelsskibe på vej mod fransk og engelsk havn. USA dropper neutralitet.

Dagens tema:

Wilhelm II

Alliancer

Franz-Ferdinand

Ultimatum

Monroe-doktrinen

Tyskland I sorg/fortvivlelse 1918

Sep. 1918  den tyske hærleder vil have fred.

Slut okt. 1918  kejser Wilhelm siger nej, hvilket medfører strejker/protester mod kejseren.

9. nov. 1918  kejseren går af

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

11. nov. 1918  våbenhvile

Kejserdømmet går ned  demokratisk republik, men styret af hvem?

Januar 1919 valg til nationalforsamlingen{Socialdemokratiet, Tyske demokratiske parti, det

katolske centrum parti} får 329/423 mandater (klart flertal)

Weimarrepublikken 11. august 1919

Udøvende magt lå hos rigspræsidenten, der blev valgt for en 7-årig periode. Udnævnte/afskedigede

rigsdagen og rigsregeringen. *Paragraf 48*

Lovgivende magt hos rigsdagen (vælges 4 år af gangen)

Valgret kvinder/mænd o. 20 år

Antal mandater i rigsdagen afhang af valgdeltagelsen

De tyske delstater fik deres eget parlament, land-dagen, som oftest var lovgivende magt, men i

særlige beslutninger var underlagt rigsdagen, fx omkring udenrigspolitik.

Rigsråd som bestod af repræsentanter fra delstatsregeringerne, der rådgav rigsregeringen.

Befolkningen kunne ikke forstå hvad der foregik i Weimar, og følte at dette nye demokrati blev

presset ned over hovedet på dem. Dolkestødslegenden.

Økonomisk kaos

- Flertallet væk

- Oprørs- og kupforsøg

- Kejsertiden havde opdraget folket anderledes

- ”dolkestødslegenden”

- Økonomisk nedtur, 10 mil. Soldater uden job

- Kommunisterne vil skabe et ”sovjettyskland”

- Republikken var et ”påfund” af de allierede.

1919: Sult, nød og intet arbejde.

Krigen havde ødelagt ”det gode” i tysk industri

Inflation  pengene mister deres værdi

Start 1920:

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Arbejdsløshed på retur.

Eksporten (industri) i optur.

Problemet grunder i Versaillestraktaten



idømt krigsskadeserstatning på 132 mia. guld mark

1923: Tyskland går statsbankerot.

Versaillestraktaten  kunne ikke forhandles

Krigsskadeerstatning på 132 mia. guldmark

Den tyske hær reduceredes til 100.000 soldater

Den tyske flåde begrænses

Det tyske grænseland til Frankrig, Rhinland, skulle demilitariseres.

Der skulle afholdes folkeafstemninger om landegrænser.

Det tyske Saar-område skulle være under fransk kontrol i 15 år.

Nye nationalstater opstod/genopstod, fx Polen og Tjekkoslovakiet hvor der var større tyske mindretal.

Samarbejde mellem Østrig-ungarn forbydes.

Opsummering af dagen:

Tysk fortvivlelse

”dolkestødslegenden”

Tysk økonomisk nedtur

Demokratiet presset ned over hovedet på det tyske folk

Versailles traktaten

Italien og 1. verdenskrig

I foråret 1915 besluttede Italien sig for at gå ind i krigen på de allieredes side, bl.a. pga. løfte om store

landudvidelser.  Efter krigen får man dog kun Sydtyrol, hvilket var en stor skuffelse for både

regeringen, men specielt også befolkningen grundet det store tabstal (700.000 italienere faldt)

Derudover bevægede Italien sig mod social opløsning

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

- Landet var ved at gå bankerot

- Ingen jobs til de hjemvendte krigsveteraner

- På landet besatte ”jordhungrende” bønder godsejerjord

- I de store industribyer afløste den ene strejke den anden

- Arbejderbevægelsen bliver splittet  socialistpartiet og kommunistpartiet

- Stor politisk uenighed

Mussolini og fascistpartiet

Nyt parti dukker op  ”Fasci de Combattimento” i 1919

Sloganet blev: Tro, adlyd, kæmp. Eller orden, autoritet og retfærdighed modsat det fra den franske

revolution: Frihed, lighed og broderskab

Lederen af Fasci de combattimento var Benito Mussolini, også kaldet Il Duce (29. juli 1883 – 28. april

1945)

Mussolini tidslinje

1883: Mussolini født

1901: færdiguddannet folkeskolelære

: Rundtur i Schweiz

1912: Redaktør af det socialistiske partis avis, Avanti

: 1. Verdenskrig, Mussolini bliver soldat, bliver dog såret i 1915 og trækkes hjem

23. marts 1919: Oprettelsen af Fasci de Combattimento i Milano

: Sortskjorteoverfald, hovedsageligt på landet. Agrarfascisme.

August 1921: Fasci de Combattimento slutter en fredsaftale med socialisterne

November 1921: Nazionale Fascista oprettes

Sommeren 1922: Ildsommeren, fascistiske bander havde erobret de fleste Norditalienske byer

Fascistpartiets budskab ”Italien skulle frelses fra den røde fare”

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

På følgende måder;

1. modstandere af fascismen skulle bekæmpes med vold – man terroriserede med sine

kampforbund, arbejdere og faglige organisationer.

2. Mussolinis politiske dygtighed – udnyttede i høj grad avisens muligheder

Fascismens målgrupper

- Proletariatet

- De skuffede veteraner

- Fik støtte af borgerskabet og storkapitalen, som frygtede en socialistisk revolution.

- ”(politi og militær)” – ser igennem fingre med sortskjorterne

år

Medlemmer af fascistpartiet

1919

Få

1920

20.000

1921

249.000

1922

300.000

1923

700.000

Vejen mod den fascistiske stat

- Ved valget i starten af 1921 opnåede Fasci di Combattimento ca. 6 % af stemmerne ved

parlamentsvalget (32 ud af 530)

- Sommeren 1922 (ildsommeren)  marchen mod Rom

1. 16. okt. 1922 blev beslutningen taget

2. 24. okt. 1922 fascister fra hele landet mødes i Napoli

3. 27/28. okt. Starter bl.a. sortskjorterne marchen mod Rom

4. kong Vittorio Emanuele III afviser at erklære undtagelsestilstand

5. 28. okt. Kongen hidkalder Mussolini som ”gemte” sig i Milano og beder ham danne

regering

Resultat: 20 års fascistisk styre begyndte at tage sin form

Hvorfor giver kongen blot magten til Mussolini?

Kunne have frygtet et evt. nederlag, hvor kongen formentlig ville stå forrest i rækken

Mussolini var støttet op af store dele af befolkningen

Regering på regering havde fejlet, og kongen forventede måske at hvis Mussolini også fejlede ville

befolkningen også blot fravælge Mussolini.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Den fascistiske stat

3. jan. 1925 startes diktaturet, ikke helt præscist.

Jan. 26 fik regeringen lov til at vedtage love i form af dekreter

Jan. 26 leggi fascistissime, de meget fascistiske love.

Der bliver mindre forskel mellem rig og fattig, klasserne udjævnes

Wall Street krakket satte sig også i Italien, hvor regeringen forsøgte at skaffe arbejde ved offentlige

byggerier.

Hemmeligt politi

Romerriget som inspiration for fascismen

Mussolini og udenrigspolitiken

”stræben efter genoprettelsen af det romerske kejserrige, og dermed besidde kontrollen over

middelhavet”

1933 – angriber den græske ø Korfu (må dog hurtigt trække sig tilbage)

1935 – angreb det nuværende Etiopien og erobrede landet i 1936

1936-39 – støtter Franco i den spanske borgerkrig

10. juni 1940 – Mussolini fører Italien ind i 2. verdenskrig på tysk side

28. april 1945 – Mussolini dræbes af modstandsfolk under sin flugt mod Schweiz

NSDAP

1919  DAP dannes i Munchen

Baggrund:

- nederlag i 1. verdenskrig

- stærk nationalisme

- imod den jødiske spekulant

- Versailles traktatens hårdhed

12. sep. 1919  Hitler for første gang i kontakt med DAP

13. nov. 1919  Hitler holdte sin første store tale for sit nye parti – kritik af Versailles traktaten

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

24. feb. 1920  Hitlers tale i München. Emner: afregning med systemet, Versaillesfreden og jøderne.

Partiets 25-punkts partiprogram offentliggøres  eksisterer frem til 1945, dele stadig del af

nynazisternes holdninger.

25-punkts program

1-3 – Tysk selvbestemmelse, imod Versailles traktaten, ret til kolonier

4-6 – Race aspekter, ideen om et folkeligt fællesskab, ingen fremmede elementer

7-25 – oprettelse af en slags velfærdsstat

NSDAP fortsat

Aug. 1920  DAP  NSDAP (Hitler bliver formand)

1921  SA oprettes (brunskjorter, gadeoptøjer, forfølgelse af politiske modstandere)

NSDAP 1921

- Masseparti

- Partihær (SA)

- Avisen Völkischer Beobachter

- Partimedlemmer ca. 2000 stk.

- Symboler (hagekorset, armbind, brune skjorter, hilsen med højre arm)

Tyskland i januar 1923

- Økonomisk kaos i Tyskland

- Fransk besættelse af Ruhr-distriktet

- Inflationen stiger

- Weimarrepublikken i krise

8. nov. 1923  ølstuekuppet

- ølstuekuppet i München (fiasko)

Marcherer mod Berlin  kraftigt inspireret af Mussolini

Resultat: NSDAP, SA og partiavisen forbydes. Hitler idømmes 5 års fængsel

Mein Kampf – skrevet i 2 bind

Bind 1 – fokus

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

- Genskabelse af det tyske rige i midt Europa

- Østrig og mindretalsområderne tilbage

- Kolonier ikke længere et mål

- Lebensraum  kun for ”germanere”

- Østeuropas befolkning skal længere øst på

Bind 2 – fokus

- Forskellige racer i evig kamp

- Højere og lavere stillede racer

- Højere stillede, ariere, må ikke blandes med lavere stillede racer – undergang for den høje race

- Lavere racer skal holdes langt væk, aller helst udryddes

1924 dec.  Hitler løslades

1925 dec.  forbuddet mod NSDAP ophæves

Gå demokratisk/lovligt frem

SS oprettes

1926  SA genopstår – fortsætter deres terrorbølge

1926  Hitler Jugend oprettes for tyske drenge

Dawes-plan

USA låner 800 mil. Mark til Tyskland for at den tyske stat kan blive økonomisk stærk  kan betale

deres krigsskadeerstatning.

Betyder at NSDAP ikke længere er særlig attraktive med deres højre-ekstreme holdninger, da det går

godt for Tyskland.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

1925  Tyskland får lov at blive optaget i Folkeforbundet

- Sikre freden

- Nedrustning

- Internationalt samarbejde skal forhindre en 2. verdenskrig

- Nazisme / Fascisme

- (forskelle / ligheder)

Nazismen

Fascismen

1. Symbol(er) - hvilke

symboler brugte de to

ideologier

Hagekors, Brune skjorter, armbind,

hilsen med højre arm

Sorte skjorter, hilsen med højre arm,

2. Hvordan var

situationen i henholdsvis

Tyskland og Italien efter

1. verdenskrigs

afslutning?

Overvej herefter hvilken

betydning det havde, at

hverken Italien eller

Tyskland har en lang

”statshistorie”.

Økonomien gik meget skidt,

arbejdsløsheden var stor.

Versailles freden.

Stor utilfredshed blandt

befolkningen imod

staten/demokratiet

Økonomien gik meget skidt,

arbejdsløsheden var stor.

Skuffelse over udbyttet af 1.

verdenskrig.

Regeringen skiftede meget, fælles

var dog at de alle fejlede.

3. Hvilket år blev

henholdsvis DAP /

NSDAP og Fascistpartiet

stiftet?

DAP: 1919

NSDAP: aug. 1920

23. marts 1919

4. Hvilken målgruppe

appellerede de to

ideologier til i

Arbejderne – de fattigste i

samfundet

NB! Kun germanere

Arbejderne – de fattigste i samfundet

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

samfundet?

5. Hvilken funktion

havde SA

(Sturmabteilung)? Og

findes der noget

tilsvarende under

fascismen?

De terroriserede politiske

modstander

Sort skjorterne

6. Hvordan ser

ideologierne på begrebet

demokrati?

Dårligt, ideologien mener at det er

nødvendigt med en stærk leder i

spidsen.

Dårligt, ideologien mener at det er

nødvendigt med en stærk leder i

spidsen.

7. Kan ”socialismen”

overhovedet forbindes

med ideologierne?

Lidt, men det var ikke alle der

havde ret til at være lige. Darwin-

teorien, den stærkeste overlever

Oprettelsen af en velfærdsstat

Ja, der var en stor grad af

omfordeling, for at hjælpe alle

klasser i samfundet/fjerne

klasseopdelingen

8. Nationalisme er

ideologierne

Inkluderende eller

Ekskluderende?

ekskluderende

Inkluderende

9. Hvad menes med

organismetanken?

Alle har en plads i systemet. Alle

personer er et blad på landets

stamme, som vil forgå men i løbet

af livet har bidraget til træets liv.

Alle har en plads i systemet. Alle

personer er et blad på landets

stamme, som vil forgå men i løbet af

livet har bidraget til træets liv.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

10. Hvordan passer

førerprincippet ind i

ideologierne?

Føreren er nødvendigt for begge

ideologier, da man mener at det er

nødvendigt med en stærk leder i

spidsen af samfundet.

Føreren er nødvendigt for begge

ideologier, da man mener at det er

nødvendigt med en stærk leder i

spidsen af samfundet.

11. Havde de to

ideologier noget

udenrigspolitisk mål?

Nazismen vil gerne udbygge

Tysklands grænser, og dermed

skabe et tysk lebensraum

Mussolini ville skabe et tredje Rom,

Ville have verdensherredømme ved

genoprettelse af Romerriget.

12. Hvordan blev der set

på arbejdsgivere og

fagforeninger?

Begge ideologier er imod

fagforeninger da disse kæmper for

arbejdsforholdene for arbejderne.

Begge ideologier er imod

fagforeninger da disse kæmper for

arbejdsforholdene for arbejderne.

13. Hvordan så

ideologierne på

kommunismen?

Kommunisme er en fjende, især er

nazismen bange for de

revolutionære tanker.

14. Hvad med

liberalisme?

15. Hvad var tanken bag

den massive brug af

propaganda?

16. Spillede religion

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

nogen rolle?

Hvad sker i perioden i Tyskland, hvorfor vinder nazismen frem?

- I 1925 begynder arbejdsløsheden igen at stige efter at 1924-28 havde været de bedste i

Weimarrepublikkens historie

- I 1928 er mere en 1 million arbejdsløse

- Børskrakket i USA – mange amerikanske banker lukkede og trak deres lån tilbage fra udlandet,

bl.a. Tyskland

- Da lånene blev trukket tilbage krakkede også flere tyske banker. Der kunne derfor ikke udbetales

lønninger hvilket medførte massefyringer.

- Folket begyndte igen at kritisere systemet voldsomt – Weimarrepublikken – hvilket passede

meget godt med NSDAP’s holdning til republikken.

Hvem stemte på NSDAP?

- Mere end 6 mil. Tyskere (18,3%)

- Traditionelle sofavælgere

- Vælgerne i landområderne, især i det protestantiske Nord-tyskland

- Stor del af vælgere fra de borgerlige midterpartier

- Marginalvælgere fra de to arbejderpartier, socialdemokratiet og kommunistpartiet.

- Unge førstegangsvælgere – mange uden arbejde

Hitler + NSDAP tidslinje

30. januar 1933 Hitler bliver rigskansler  udskriver valg til d. 5. marts 1933

D. 28. februar sættes Rigsdagen i brand

- finder en skør kommunist i nærheden der indrømmer ildspåsættelsen.

Resultat: ”nødforordning” til ”beskyttelse af folk og sted” dvs. dele af forfatningen sættes ud af spil

(minus ytringsfrihed, pressefrihed, foreningsdannelse, rigsdagen kan overtrumfe delstaterne)

Konklusion  den politiske myndighed under rigsdagen (demokratiet går ned af bakke)

Valget d. 5. marts

NSDAP får 43,9% af stemmerne – problem: kommunisterne, socialdemokratiet.

Hvad gør man så? Udelukker bare kommunisterne fra rigsdagen  SA står vagt.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Resultat: Hitler forbliver rigskansler (dog stadig en samlingsregering)

24. marts  bemyndigelsesloven vedtages med 2/3-dele af stemmerne. Giver regeringen mulighed for

at vedtage love uden Rigsdagens samtykke.

2. maj  fagforeninger forbydes og deres formuer kommer i nazisternes hænder.

22. juni  et forbud imod Socialdemokratiet

14. juli 1933  lov imod dannelsen af partier, det eneste lovlige politiske parti i Tyskland er NSDAP

30. juni/1. juli 1934  de lange knives nat

1934  NSDAP beslutter at myrde alle ledere af SA

1. august 1934  ”lov vedr. det tyske riges statsoverhoved” rigspræsident nedlægges og hans

bemyndigelse går under rigskansleren.

Fem stikord fra dagens lektion:

- Hitlers vej til magten demokratisk på overfladen, men ikke under overfladen

- Udelukkelse af kommunister

Historisk redegørelse for antisemitisme

Antisemitisme, er had eller fjendskab over for jøder udtrykt sprogligt eller fysisk. Ordet stammer fra

1879, hvor den tyske journalist Wilhelm Marr opfandt begrebet. I dag er ordet dækkende for

antisemitistiske episoder før og efter 1879.

- Har været en del af stort set alle europæiske landes historie.

- Historisk udspring: i det antikke Rom blev kristendommen statsreligion i løbet af det 4. og 5.

århundrede. Derfor forsøgte magthaverne at skyde skylden for kristus’ død over på jøderne i

stedet for dem selv. Dette førte til et forbud mod konvertering til jødedommen samt fysiske

overfald på jøder.

- I stort set hele Europa blev der fra ca. 1100 indført love om at jøder ikke måtte eje land eller

være medlem af kristne laug, dermed var det forbudt for jøder at blive bønder eller håndværkere.

- Pga. datidens forståelse af bibelen måtte kristne ikke låne penge ud mod renter. Med forbuddet

mod jøder som bønder og håndværkere begyndte nogle jøder derfor at låne penge ud, med en

slags monopol på erhvervet. Dette har formentlig været årsagen til myter som ”penge jøden” og

givet dem erfaring inden for bankvirksomhed hvilket senere har betydet at jøder har haft stor

indflydelse på bankverdenen.

- Samtidig med at nogle jøder tilhørte det højeste lag i samfundet grundet deres bankvirksomhed,

så var samfundets absolut svageste også jøder, betteljøder/tiggerjøder.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

- Jødernes emancipation (frigørelse) begyndte med Oplysningstiden (ca. ) dette førte

dog en ny antisemitisme med sig, da jødernes frigørelse kom til at stå som et symbol på ”det

moderne” som konservative og højre nationale forsøgte at bekæmpe.

- Nazisternes raceideologi blev baseret på både antisemitisme, racisme og eugenik.

Nazisternes race- og jødepolitik

1) Systematisk antisemitisme – afgrænsning og udskillelse 1933-38

2) Radikalisering – fordrivelse og ghettoisering 1938-41

3) Massemord på jøderne 1941-45

Hvad er en Kz-lejr?

Oprettet som fængsler til politiske fjender af nazismen., første blev oprettet i 1933.

Beskrivelse af den historiske udvikling for Kz-lejre

Kan inddeles i 4 perioder:

-  brugt til politiske fanger. Mange politiske fanger blev i denne periode både sat

ind, men også løsladt igen. Dette gav en generalpræventiv virkning på politiske fjender af

nazismen. Præget af kamp om magten over lejrene.

-  Fangegruppen udvides til både at være politiske, men også racemæssige fjender.

- /42  fangegruppen omfattede nu også fanger fra tyskbesatte lande. Vilkårene for

fangerne blev væsentlig forringede. Der var mangel på mad i hele Tyskland, så soldater og

befolkningen blev prioriteret over fangerne. Dette samt stigende vold fra fangevogterne

resulterede i større dødelighed.

-  kendetegnes bl.a. ved at lejrene blev en større del af krigsindustrien. Mange af de

indsatte var nu polske og russiske krigsfanger.

Hvordan var livet i en Kz-lejr?

I starten af perioden var forholdene forholdsvis fornuftige, men i løbet af de følgende år og

især i krigen da antallet af fanger blev kraftigt forøget faldt standarterne og dødeligheden steg kraftigt.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Vejen mod endnu en krig

Tyskland efter 1933 – indenrigs

Genoprustning  Hurtig økonomisk genrejsning

- BNP stiger

- Det private forbrug og investeringsglæde stiger

- Arbejdsløsheden blev nedbragt gennem store offentlige arbejder (motorveje/store statslige ordrer

til rustningsindustrien)

- Nøje kontrol med eksport og import, samt lønninger og priser

- Hjalp virksomheder, bl.a. købte man aktier for fx 125 mio. og solgte for 100 mil.

Da Hitler indenrigspolitiske magt var befæstet, flyttede han fokus til udenrigspolitikken. En række

beslutninger, som indebar en stigende udfordring for de tidligere sejrherrer over Tyskland, blev truffet.

Hitler var, som resten af den tyske befolkning indædt modstander af Versaillestraktaten.

1935:

- Ordre om militær genoprustning

- Den almindelige værnepligt genindføres

- Indgik i 1935 – med Storbritannien – en flådeaftale, der bl.a. udvidede grænserne for Tysklands

flådeoprustning.

- Saar-området stemmer sig hjem til Tyskland med 90 % flertal

1936:

- Hitler fører uden modstand, tyske tropper ind i Rhinlandet. Ifølge Versaillestraktaten skulle

Rhinlandet være demilitariseret. Frankrig ønskede at området skulle være en buffer mod

Tyskland.

- Antikomintern-pagten oprettedes af Tyskland og Japan (Italien 1937) – Mål: Bekæmpelse af

Sovjet og kommunismen (Danmark skriver under efter tysk pres i 1941)

1937:

- Hossbach-mødet 5. november 1937 (bliver hyppigt citeret i populære historiske værker som et

endeligt bevis på Hitler planlægger aggressionskrig.)

- Betragtninger og retningslinjer for den fremtidige tyske udenrigspolitik

- Behovet for Lebensraum (partiprogram og Mein Kampf)

- Tjekkoslovakiet og Østrig skulle erobres

- Hærledelsen og den gamle overklasses ministre skulle afskediges.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

1938:

- Tyskland indlemmer Østrig (afstemning 98%)

- Fokus mod Sudeterlandet – tysktalende grænseområde i Tjekkoslovakiet (ca. 3 mio. tyskere)

Münchenforliget

- Aftale mellem regeringscheferne for Storbritannien, Frankrig, Italien og Nazi-Tyskland.

Underskrevet natten til d. 30. september 1938 i München

- Repræsentanter fra Tjekkoslovakiet, hvis områder var til forhandling, var ikke inviteret til

konferencen, hvorfor München-aftalen også kaldes München-diktatet.

Hvorfor gør ”stormagterne” ikke mere?

- Appeasment-politik

- Eftergivenhedspolitik; betegner en politisk strategi og møde at imødegå konflikter på, hvor en

magt giver efter for en anden mere aggressiv magt for at undgå yderligere konfrontationereller i

værste fald decideret krig.

Forholdet mellem Danamark og Tyskland

1864: Preussisk sejr over DK ved Dybbøl  mister Slesvig, Holsten, Lauenburg

1871: Preussen samler Tyskland ”antitysk stemning” og ”realpolitik”

Begyndelsen af 1900-tallet: DK’s regering meddeler ”at man ikke ville gå sammen med Tysklands

fjender ved en evt. krig”

Den 1. verdenskrig: Tysk ”anmodning” om miner i dansk farvand  England har forståelse for at

Danmark ikke kan modsætte sig Tyskland.

1919  Får Sønderjylland tilbage ved afstemning iflg. Versailles-traktaten.

1920  DK bliver medlem af Folkeforbundet

1933  Igen et aggressivt land i syd  dvs. DK vil undgå at påkalde sig tysk mishag

1935  DK undlod i Folkeforbundet at fordømme den tyske oprustning.

1938  Fri passage for tyske fly og krigsskibe, Dansk politi aftaler med Gestapo at bekæmpe

kommunismen, pressen gives mundkurv på.

1939  Som det eneste nordiske land underskriver DK en ikke-angrebs pagt med Tyskland.

9. April 1940 kl. 04:15  Tyske tropper over grænsen. KBH besættes fra søsiden/luften.

Danmark kapitulerer efter et par timer og 16 dræbte.

[navn fjernet] Historie A – Rybners STX Europa

Tysk ultimatum: Nedlæg våben, og DK kan fortsætte som suveræn stat. Regeringen  JA TAK!

Hvorfor indgås samarbejdspolitikken:

- Menneskeliv

- Materiel

- Kontrol over lovgivningen, politik og retsvæsen

- Nazisterne ned

- Ingen grænserevision

- Suveræn stat

Samarbejdspolitikken:

- Administrativt: danske embedsmænd = dansk politik

- Økonomisk: Besættelsesmagten i tæt kontakt med DK’s erhvervsliv

- Militært samarbejde: ”Frikorpsdanmark”

- Politisk samarbejde: DK’s regering bliver siddende til ca. august 1943

29. august 1943

- regeringen træder tilbage

Hvorfor:

- Omfattende sabotageaktivitet og krav i flere større byer mod regeringen/besættelsesmagten

Tyske krav:

- Undtagelsestilstand

- Særdomstole

- Dødsstraf for sabotage

Symbolsk for DK

- Går fra tysk allieret gennem ”antikomitern-pagten” til et besat land på de allieredes side.