Guldnoter til kronik om ”Et nyt liv uden Facebook”
EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................................................. 1
TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ............................................................................................. 1
OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................................................... 1
TEMAET ...................................................................................................................... 1
PUNKTERNE ................................................................................................................. 2
TEKST 2: ”ET NYT LIV UDEN FACEBOOK” ............................................................................ 2
Fakta om teksten ................................................................................................. 2
SYNSPUNKTER I TEKST 2 [REDEGØRELSE] ................................................................ 2
SÅDAN SKAL DU REDEGØRE ............................................................................................. 2
FIRE HOVEDSYNSPUNKTER ............................................................................................... 2
Vi er blevet afhængige af Facebook .................................................................... 2
Sociale medier ødelægger den politiske debat .................................................... 3
Facebook giver overfladiske sociale relationer ................................................... 3
Det er ikke længere hipt at være på Facebook .................................................... 3
ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ....................................................... 4
SÅDAN KAN DU SKRIVE DIN KARAKTERISTIK ......................................................................... 4
ARGUMENTATIONSFORMER I TEKST 2 ................................................................................ 4
Logisk opbygning af argumenter ........................................................................ 4
Subjektive argumenter ........................................................................................ 5
Sproglige og retoriske virkemidler ....................................................................... 5
Samlet om argumentationsformen i teksten ...................................................... 6
DISKUSSION ............................................................................................................. 7
HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ....................................................................................... 7
EN DISKUSSION AF SYNSPUNKTERNE I TEKST 2 ..................................................................... 7
Fremstillingen af os selv på de sociale medier ..................................................... 7
De sociale mediers betydning for vores sociale relationer .................................. 8
Konsekvenser for den offentlige, politiske debat ................................................. 9
ANDRE PERSPEKTIVER TIL DISKUSSION ................................................................................ 9
Postmoderne identitet/attituderelativisme ......................................................... 9
Sproget og tonen i den politiske debat .............................................................. 10
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Guldnotatet er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter,
pointer og citater, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på
i kronikken. Du kan umuligt bruge alle notaterne i din kronik, og dette
er heller ikke meningen. Du skal derimod benytte noterne som
inspiration til at komme i gang med din egen opgave.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven
uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at
lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den
måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra
grundigt med dette.
Trin for trin-vejledning
Hvis du gerne vil have et større overblik over, hvordan man skriver en
kronik på STX, har vi lavet en trin for trin-vejledning til kronik, der går
igennem kronikskrivningen fra start til slut. Vejledningen viser dig,
hvordan du bygger opgaven op, og hvilke dele og elementer du skal
have med.
Hent vejledningen til kronik her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for
din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver
den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den
måde er opgaveformuleringen en stor hjælp, når du skal skrive din
kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til kronikken om ”Et nyt liv uden Facebook”.
Temaet
Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.
Temaet er:
”Facebook og de sociale medier”.
De fleste af os har en Facebook-profil, som vi løbende opdaterer med
spændende artikler, feriebilleder og personlige kommentarer.
Spørgsmålet er, om Facebook og andre sociale medier er et stærkt
socialt fællesskab, som giver os let adgang til at følge med i vores
venners liv og holdninger. Eller om det snarere er et rum for tom
selviscenesættelse, der giver overfladiske relationer og falske
glansbilleder af vores liv, som ingen af os alligevel kan leve op til?
2
Punkterne
Med temaet om Facebook og sociale medier i fokus skal du skrive en
kronik, der indeholder følgende tre punkter:
En redegørelse for synspunkterne i ”Et nyt liv uden Facebook”
(tekst 2).
En karakteristik af argumentationsformen i tekst 2.
En diskussion af synspunkterne i tekst 2.
Tekst 2: ”Et nyt liv uden Facebook”
Fakta om teksten
Forfatter: Claus Elholm Andersen, lektor ved Helsinki Universitet.
Genre: En kronik bragt i Jyllands-Posten 26. maj 2012.
Synspunkter i tekst 2 [redegørelse]
Sådan skal du redegøre
Det første, du skal gøre i din kronik, er at finde de væsentligste
synspunkter i ”Et nyt liv uden Facebook” (tekst 2). Med din
redegørelse skal du især sætte læseren ind i, hvad der er væsentligt i
teksten i forhold til temaet om vores forhold til Facebook og sociale
medier. Du skal altså finde Claus Elholm Andersens mest centrale
synspunkter i teksten og sammenfatte dem på en neutral måde for din
læser; dvs. uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten,
men med dine egne ord. Redegørelsen er det fundament, som du skal
bygge din karakteristik af argumentationsformen og din diskussion
ovenpå.
Fire hovedsynspunkter
Vi har her fundet fire hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad
Claus Elholm Andersen i bund og grund mener i teksten. For hvert
hovedsynspunkt har vi så fundet nogle undersynspunkter, som
udbygger, hvad han mener. Hovedsynspunkterne er:
Vi er blevet afhængige af Facebook
Sociale medier ødelægger den politiske debat
Facebook giver overfladiske sociale relationer
Det er ikke længere hipt at være på Facebook
Vi er blevet afhængige af Facebook
Utænkeligt at melde sig ud af netværket
Claus Elholm Andersen har for nyligt deaktiveret sin Facebook-profil,
og reaktionen på hans udmelding var voldsom:
”Flere af mine Facebook-venner udtrykte forfærdelse over min
beslutning, som om at det, at jeg forlod Facebook, var det samme
som døden. Andre kaldte beslutningen modig, mens en enkelt
hånende skrev, at der ikke vil gå mere end et par dage, før jeg ville
være tilbage igen.”
3
Lettet over at droppe Facebook
Elholm Andersen var sikker på, at han ville få Facebook-abstinenser de
første uger, fordi han var så vant til at tjekke sin profil flere gange om
dagen, og fordi netværket var blevet en naturlig del af hans liv. Men
sådan gik det ikke:
”Tværtimod følte jeg en uendelig lettelse, som om en byrde, som
jeg slet ikke var klar over, jeg havde haft, var blevet løftet af mine
skuldre.”
Sociale medier ødelægger den politiske debat
Vi læser kun artikler, vi selv er enige i
En af ulemperne ved Facebook er ifølge Claus Elholm Andersen, at vi
ofte læser de nyhedsartikler og opslag, som vores venner linker til. Da
der er stor sandsynlighed for, at vores venner har nogle af de samme
politiske holdninger som vi selv, ender vi med kun at læse nyheder,
som understøtter vores eget syn på verden.
”… det er […] den udvikling, der nok er farligst ved sociale medier
som Facebook: At vi ender med kun at læse de nyhedshistorier,
som vi på forhånd er enige i.”
Debatten går i stå
Denne ensretning i vores nyhedslæsning er en udfordring for den
offentlige meningsdannelse og debat:
”Det fører til en yderligere polarisering af den politiske debat, hvor
udvekslingen af forskellige synspunkter og den respekt, som den
demokratiske debat forudsætter, er forstummet.”
Facebook giver overfladiske sociale relationer
Facebook-kontakter er ikke rigtige venner
Selvom mange af os har flere hundrede ”venner” på Facebook, så er
der snarere tale om overfladiske bekendtskaber, som vi aldrig ville
omgås i det virkelige liv.
”(…) det gik op for mig, at dem, som jeg kommunikerede mest med
via Facebook, egentlig var nogen, jeg aldrig havde haft meget at
gøre med i virkeligheden […] Og at to af mine bedste venner slet
ikke var på Facebook, satte selvfølgelig også hele den digitale
virkelighed med dens virtuelle venskaber i relief.”
De sociale medier gør os isolerede og ulykkelige
Ifølge Claus Elholm Andersen bruger vi de sociale medier til at
konstruere glansbilleder af os selv som smukke, smarte og succesfulde
mennesker, der har de rigtige venner og holdninger. I virkeligheden er
det falske billeder, som ender med at gøre os mere ensomme og
ulykkelige:
”Jo mere, man prøver at spille lykkelig, desto mindre lykkelig er
man. Og nyere forskning i sociale medier peger på, at disse sociale
medier faktisk er med til at øge den isolation, som mange føler.”
Det er ikke længere hipt at være på Facebook
De unge dropper Facebook
Begejstringen over de sociale medier er faldende, og især de unge
mennesker er begyndt at droppe Facebook.
4
”Sidste sommer oplevede Facebook for første gang, at antallet af
brugere i USA faldt. Det samme er siden sket i Australien, og der er
grund til at tro, at den trend vil bryde sig yderligere.”
Brugerne er blevet mere mistroiske over for Facebook
Claus Elholm Andersen oplever, at mange af hans bekendte og
studerende ikke har den store tiltro til Facebook længere.
”De fleste udtrykker reservation og mistro, men er bange for at tage
skridtet fuldt ud og droppe Facebook helt.”
Argumentationsformen [karakteristik]
Sådan kan du skrive din karakteristik
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og du er
nået til at karakterisere argumentationsformen. Dette kan du gøre ved
at finde og analysere nogle karakteristiske typer af argumenter i
teksten. Dvs. du skal vise, hvilke argumenter Elholm Andersen bruger,
og karakterisere hvordan disse argumenter virker på læserne. Her vil
vi vise dig nogle af de væsentligste argumentationsformer i teksten og
analysere, hvordan de virker overbevisende på læseren.
Argumentationsformer i tekst 2
Logisk opbygning af argumenter
Én hovedpåstand og fem belæg
Claus Elholm Andersen opbygger sin tekst på den måde, at han har én
hovedpåstand, nemlig at et liv uden Facebook er bedre og mere ægte.
(Dette understøttes af tekstens overskrift ”Et nyt liv uden Facebook”.
Overskriften på en tekst kan ofte give dig et fingerpeg om tekstens
hovedargument). Dette argument understøttes af fem belæg, som
Elholm Andersen systematisk opremser i sin tekst:
- 1. Facebook rykker grænserne for privatlivets fred.
- 2. En Facebook-profil er en forsimplet og reduceret udgave af et
individs personlighed.
- 3. Vi anskuer verden ud fra et sæt Facebook-briller, hvor
oplevelser og tanker automatisk oversættes til opdateringer.
- 4. Den politiske debat går i stå.
- 5. Facebook-kontakter er ikke rigtige venner.
Appellerer til læserens fornuft (logos)
Denne måde at opbygge sin tekst på gør, at Claus Elholm Andersens
argumentation bliver let og overskuelig for læseren at følge. Ved hjælp
af sin fornuft og intelligens bringes læseren til at forstå Elholm
Andersens budskab, og dermed er der tale om en logos-appel.
5
Subjektive argumenter
Teksten giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger
Udgangspunktet for kronikken er Claus Elholm Andersens egne
holdninger til og oplevelser med Facebook. Dette kommer til udtryk
gennem en personlig sprogbrug, hvor han refererer til sig selv og sine
tanker:
”Jeg må da også indrømme, at jeg havde regnet med, at jeg ville få
abstinenser de første dage.”
”Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det kommer til at gå
Facebook nu […] Men for mig er boblen bristen.”
Denne subjektive fremstillingsform kan både forstås som en svag og en
stærk måde at argumentere på:
Svag argumentation: En meget subjektiv argumentationsmåde
kan være problematisk, fordi den afhænger af, om læseren har
tillid til skribenten eller ej. Hvis læseren ikke mener, at Elholm
Andersen har ret i sine synspunkter, fungerer argumentationen
ikke.
Stærk argumentation: Den meget personlige måde at
argumentere kan dog også virke stærk – på to måder:
- Identifikation: Læseren kan identificere sig med Elholm
Andersen, fordi han træder så tydeligt frem i teksten. Dette
gør, at budskabet står stærkere for modtageren.
- Skaber etos: Claus Elholm Andersen indrømmer, at han selv
har brugt mange timer på at skabe det perfekte billede af sig
selv på Facebook. Derudover må vi formode, at han som lektor
på et universitet udveksler erfaringer med mange andre
undervisere og studerende. Det gør, at vi som læsere har
lettere ved at få tillid til ham, fordi han ved, hvad han taler om.
Sproglige og retoriske virkemidler
Værdiladede ord understreger budskabet
I sin kronik gør Claus Elholm Andersen brug af en række værdiladede
ord, som gør meningen i hans tekst endnu stærkere:
”Reaktionen på min udmelding var voldsom.”
”Flere af mine Facebook-venner udtrykte forfærdelse over min
beslutning.”
”Jeg blev selvfølgelig overdænget med spørgsmål…”
Et kendt ordsprog siger, at overdrivelse fremmer forståelsen. Det kan
også siges at gøre sig gældende her, hvor Elholm Andersen skærper
sine argumenter ved at bruge ord, som får hans oplevelser og
holdninger til at fremstå endnu stærkere.
Bruger et voldsomt billedsprog
Claus Elholm Andersen bruger flere gange i sin tekst et billedsprog, der
knytter sig til død, sygdom og selvmord:
”… det, at jeg forlod Facebook, var det samme som døden.”
… jeg havde regnet med, at jeg ville få abstinenser de første dage.”
6
”Jeg blev selvfølgelig overdænget med spørgsmål om, hvorfor jeg
valgte at begå selvmord i de sociale medier.”
Dette valg af et meget voldsomt billedsprog bevirker, at Elholm
Andersens synspunkt kommer til at stå endnu mere skarpt frem. Den
underliggende pointe er, at vores besættelse af Facebook er
problematisk, når vi sammenligner et liv offline med døden.
Flertalsargument giver falsk opbakning
I sin kronik gør Elholm Andersen brug af såkaldte flertals-argumenter,
hvor han får det til at se ud, som om de fleste andre mennesker er
enige i hans standpunkt:
”De fleste udtrykker reservation og mistro, men er bange for at tage
skridtet fuldt ud.”
Flertalsargumenter er beregnet på at give ekstra kraft til afsenderens
argument, fordi flertallet er enige med ham. Men da Elholm Andersen
ikke nøjere redegør for, hvem det er, som bakker ham op, bliver
flertalsargumentet en tvivlsom måde at styrke sin egen, subjektive
holdning.
Generalisering er ikke holdbar argumentation
I familie med flertalsargumentet er generaliseringen, som Claus Elholm
Andersen også benytter sig af. En generalisering er et argument, hvor
man på baggrund af enkelttilfælde drager en generel konklusion.
”… dem, der har mest travlt med at iscenesætte deres spændende
og interessante liv på Facebook [var] tydeligvis dem, hvis liv
savnede mest indhold.”
”Selvfølgelig er der tale om et falsk billede.”
Umiddelbart virker Andersens udtalelser som almene sandheder, som
alle bør være enige i. Men denne måde at skære alle mennesker over
én kam er ikke en holdbar argumentation. Fordi nogle Facebook-
brugere savner indhold i deres liv, er det ikke rimeligt at konkludere, at
alle gør det.
Samlet om argumentationsformen i teksten
Alt i alt er Claus Elholm Andersens tekst bygget op over en meget
overskuelig og systematisk argumentationsform (én hovedpåstand og
fem belæg), der appellerer til læserens fornuft. Derudover opbygger
Elholm Andersen sin etos ved at tage udgangspunkt i personlige
oplevelser og holdninger, som gør det lettere for publikum at
identificere sig med ham. Elholm Andersens argumentation knækker
dog, når han gør brug af flertalsargumenter og generaliseringer. Her
forsøger han at vinde tilslutning til sit synspunkt ved at drage generelle
konklusioner, som han ikke har belæg for, og det er ikke en
hensigtsmæssig måde at argumentere på.
7
Diskussion
Hvordan skal du diskutere?
I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema, nemlig
”Facebook og de sociale medier”. Du skal diskutere synspunkterne på
dette tema i tekst 2 og argumentere for dine egne holdninger i forhold
til temaet på en nuanceret måde. Du skal altså tage udgangspunkt i din
redegørelse og karakteristik af tekstens synspunkter og argumenter og
bruge dette som springbræt til en større diskussion af temaet. Din
diskussion kan altså indeholde følgende:
En diskussion, hvor du diskuterer og tager stilling til tekstens
synspunkter på Facebook og andre sociale mediers indflydelse
på vores liv og den offentlige debat.
En mere selvstændig del, hvor du kommer med dine egne
holdninger og perspektiver på problemstillingen.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Det er godt at
være nuanceret i din diskussion og argumentere både for og imod.
En diskussion af synspunkterne i tekst 2
Du kan grundlæggende overveje følgende punkter og spørgsmål, som
tager udgangspunkt i synspunkterne i tekst 2.
Fremstillingen af os selv på de sociale medier
Giver vores Facebook-profil et falsk billede af os selv og vores
liv?
- Ja, de fleste af os uploader kun opdateringer og billeder, der viser
os selv fra vores bedste side. Og ingen mennesker er udelukkende
smarte, smukke og succesfulde.
- Ja, og det er et alvorligt problem, fordi især mange unge
mennesker føler sig underlegne og mindre værd, når de bliver
præsenteret for disse glansbilleder. Det kan i sidste ende føre til
så alvorlige problemer som spiseforstyrrelser og
mindreværdskomplekser.
- Ja, en Facebook-profil vil aldrig vise det fuldkomne billede af et
menneske. Men unge i dag er eksperter i at begå sig på de sociale
medier, så de kender godt spillereglerne.
- Nej, det giver ingen mening at forbinde de sociale medier med
noget falsk eller uægte. En Facebook-profil er blot én måde at
fremstille os selv blandt mange mulige i et postmoderne samfund,
hvor der ikke er noget, som er mere ”ægte” eller ”virkeligt” end
andet.
Er det en løsning at slette sin Facebook-profil, som Claus
Elholm Andersen har gjort?
- Ja, det er bevist, at mange mennesker i dag er afhængige af at
tjekke deres Facebook-profil, og for dem vil det give en helt ny ro i
tilværelsen, at de ikke hele tiden behøver at være online.
8
- Ja, flere og flere mennesker dropper Facebook i dag, og mange
steder knyttes det at være uden for de sociale medier sammen
med en sund, tilbagelænet tilværelse, hvor man er i balance med
sig selv.
- Nej, for mange unge mennesker vil det at droppe Facebook
betyde, at de afskærer sig selv fra det sociale liv, fordi det er her,
de unge chatter, arrangerer byture, fester osv.
- Nej, det er ofte den ældre generation, der ser et problem i ny
teknologi. Da tv’et og computeren kom frem, var mange også
skeptiske, men disse nye medier har vist sig at være holdbare og
nyttige på mange måder.
Hvilke positive konsekvenser kan det have, at vi bruger så
meget tid på vores Facebook-profil?
Bedre selvforståelse. Især for mange unge mennesker kan deres
leg med identitet og selviscenesættelse på de sociale medier
betyde, at de bliver mere bevidste om, hvem de selv er, og hvad
de kan.
Læring. Vi bliver hele tiden bedre til at håndtere de sociale
medier, og det kan vise sig at blive en gevinst i mange
jobfunktioner, fordi de sociale medier bliver endnu vigtigere i
fremtiden.
Interessefællesskaber. Vha. de sociale medier bliver det lettere at
finde frem til og etablere et fællesskab med mennesker, som har
de samme interesser og livssyn som os selv. Det kan fx være en
speciel fritidsinteresse, et politisk synspunkt eller et professionelt
netværk.
De sociale mediers betydning for vores sociale relationer
Giver Facebook og andre sociale medier nogle mere
overfladiske venskaber?
- Ja, det kan ikke undgås, at vores kontakt med andre mennesker
bliver mere distanceret og fjern, når den foregår over en skærm.
En virtuel samtale kan aldrig erstatte det at møde et andet
menneske ansigt til ansigt.
- Ja, de fleste af os har flere hundrede ”venner” på Facebook, men
det er et fåtal af disse, som vi rent faktisk ser og omgås i
virkeligheden.
- Nej, vores kontakter på de sociale medier kan ofte være nyttige til
at finde et job, en ny lejlighed eller nye bekendtskaber, men vi er
godt klar over, at de ikke kan forveksles med rigtige venner.
- Nej, det at have mange venner og bekendte på Facebook er en
god ting, fordi det giver os indblik i andre typer af menneskers liv.
Det betyder, at vi kan lære noget af vores Facebook-venner fra
andre lande, kulturer, sociale lag osv., selvom det ikke er
mennesker, vi normalt omgås til hverdag.
9
Konsekvenser for den offentlige, politiske debat
Betyder Facebook, at den politiske debat bliver ringere?
- Ja, som Elholm Andersen skriver, så læser vi stort set kun artikler,
som vi på forhånd er enige i. Det giver ingen fornyelse eller liv til
debatten.
- Ja, det er kun et fåtal af os, der bruger Facebook til at sætte os ind
i politiske sager og modstandernes syn på verden. De fleste af os
ser på sjove videoer og vennernes feriebilleder.
- Nej, sociale medier er en god mulighed for at stifte bekendtskab
med folk med andre politiske holdninger end os selv. Det giver os
en bedre forståelse for andre og dermed også bedre forhold for
demokratiet.
- Nej, sociale medier og internettet i det hele taget gør, at
mennesker overalt på kloden har bedre muligheder for at
orientere sig og blive klogere. Det betyder, at ikke-demokratiske
diktaturstater har sværere ved at opretholde deres magt i dag.
- Nej, de fleste politikere i dag har profiler på de sociale medier,
som tusindvis af mennesker følger. På den måde bliver det lettere
at sprede politiske budskaber og starte en offentlig debat.
Andre perspektiver til diskussion
Vi viser her et par perspektiverende punkter og eksempler, der går ud
over tekst 2, og som du evt. kan bruge i din diskussion.
Postmoderne identitet/attituderelativisme
Vores identitet er relativ og flydende
I postmodernismen bliver begrebet attituderelativisme et vigtigt
begreb, som dækker over en proces, hvor vi afprøver og udforsker
vores identitet. Attituderelativismen kan ses som et opgør med det
traditionelle samfund, hvor hvert menneske blev bedømt ud fra sin
status ift. klasse, køn og erhverv. I dag kan man ikke længere tale om
en bestemt kerne af identitet, men snarere en række af forskellige
roller eller ’attituder’, som skifter alt efter sammenhængen. Fx er
vores identitet ikke den samme i skolen, på arbejdet og derhjemme.
Facebook giver mulighed for at lege med vores identitet
Facebook og andre sociale medier kan netop ses som steder, hvor vi
har mulighed for at lege og eksperimentere med vores identitet. Vi kan
fx vælge at fremstille os selv som den overskuds-agtige type, der
skriver om løbeture og hjemmebagt rugbrød. Vi kan også tage rollen
som festaben, der tjekker ind på de hotte diskoteker med vennerne,
eller den seriøse type, der poster links til nye artikler i Information.
Pointen er, at vi aldrig kun er én type, men kan veksle mellem
forskellige identiteter, som vi har lyst.
10
Sproget og tonen i den politiske debat
Moderne medier kræver korte og entydige budskaber
Den politiske debat foregår i dag hovedsageligt gennem tv eller
internettet, og det betyder, at politikernes budskaber skal være korte
og tydelige, så vi hurtigt kan se eller læse dem på vores skærm. De
politikere, som har succes i dag, er altså dem, der formår at koge deres
budskaber ned til korte slogans som fx ”Det må ikke blive dyrere at
være dansker” eller ”Danmark for danskere”. Konsekvensen kan være,
at politikernes holdninger ikke er særligt nuancerede og
gennemargumenterede, fordi fokus snarere er, at de er fængende og
smarte.