Regnskoven
Naturgeografi
STX 2.g
2.C
Fældning af regnskov
Verdens regnskove fældes i store mængder, og det er faktisk så slemt, at regnskovene er gået fra at
dække 13% af jordens areal i starten af det 20. århundrede, til at dække kun 6% af jordens areal i
2009. Regnskovene er gennem mange år blevet udnyttet på en sådan måde, at der fældes mere end der
plantes, hvilket ikke er bæredygtigt. Men hvad er årsagerne til, at regnskoven fældes?
Fattigdom
I mange af de lande hvor der findes tropisk regnskov, er befolkningen plaget af fattigdom. Samtidig
stiger befolkningstallet, så behovet for fødevarer forøges. Dét ligger et pres på produktionen og beho-
vet for nye og større landbrugsarealer stiger dermed også. Regnskoven ser fredelig og tilsyneladende
ubenyttet ud, hvilket gør det nemt for staterne at inddrage dele af regnskoven til landbrugsdrift.
Landbrug
Landbrugsdrift er generelt den største årsag til skovrydning. På grund af befolkningstilvæksten i de
lande hvor regnskovene vokser og den stigende velfærd i hele verden, bliver efterspørgslen på fødeva-
rer større. Specielt kød har fået stigende efterspørgsel og derfor ryddes mange af skovarealerne og
bruges i stedet til græsningsarealer for kvæg. Skoven bliver også fældet med den hensigt at anlægge
store plantager med salgsafgrøder, f.eks. gummitræer, kakao, bananer, sojabønner, ananas og oliepal-
mer. Også plantager med specielt hurtigt voksende træer, som bruges til papirfremstilling, er at finde i
regnskovene. Alle disse plantageafgrøder og græsningsarealer til kvæg har stor betydning for både
folkets og resten af verdens økonomi.
Problemet med plantagerne og græsningsarealerne er, at de efter kort tid bliver udpinte og man er
derfor nødt til at fælde mere regnskov for igen at kunne producere samme kvalitet varer. Plantageare-
alerne forlades altså uden genopdyrkning og står tilbage uden mulighed for at blive til regnskov igen,
da regnskoven ikke selv kan genetablere så store arealer.
Tømmer
Endnu en årsag til at regnskoven fældes er, at træet sælges som tømmer. Træet fra regnskovene er
efterspurgt på grund af dets udseende, holdbarhed og lave pris. I dag har man så moderne maskiner til
skovfældning, at det går nemt og hurtigt. I løbet af blot 10 år ses det tydeligt på luftfotos (Se figur 5.12
Skovrydning i Amazonas
) at der fældes mere og mere træ i regnskoven.
I regnskoven kan der være langt mellem træerne af samme art, da regnskoven er meget artsrig. Hvis
skovhuggerne går efter bestemte arter, er de nødt til at være meget varsomme når enkeltstående træ-
er skal fældes. Det er tidskrævende og dermed også dyrt. Derfor fælder man alle træer i det valgte om-
råde, hvilket gør, at arealet står tilbage nærmest ubrugeligt, modsat hvis man nøjedes med at fælde de
enkelte træer. Denne fremgangsmåde er bæredygtigt så længe der genplantes, men hvis området blot
efterlades vil det ikke være i stand til at genetablere sig selv.
Mellem 20-40% af verdens tømmerproduktion er dog illegal, dvs. at produktionen foregår i modstrid
med national rådgivning og oftest foregår den heller ikke bæredygtigt. Det har altså den konsekvens,
at regnskoven mindskes for hvert år og der dermed efterlades store øde arealer som vist på figur 5.12.
Udviklingen af landbrugs- og skovareal
Som man kan se på de to nedenstående billeder, er der sket en udvikling både i Danmark og på Sri
Lanka, når det kommer til skov- og landbrugsareal. Fra 1990 til 2013 er landbrugsarealet på Sri Lanka
steget fra 37,2% til 43,6%, mens skovarealet er faldet. Det modsatte er sket i Danmark, men ændrin-
gen her er ikke nær så stor. Dansk landbrugsareal er faldet 65,7% til 61,4%, mens skovarealet er ste-
get fra 12,8% til 14,1%.
1 = 1990
2 = 2013
Bæredygtig regnskov
Regnskoven er i mange år blevet udnyttet bæredygtigt. De oprindelige folk i regnskoven har udnyttet
skoven med den metode der kaldes flyttemarksbrug. Man rydder små arealer i skoven og dyrker dem,
hvorefter man flytter til et nyt areal, inden jorden når at blive udpint. På den måde kan arealerne med
naturens kraft genetableres og de er dermed ikke fuldstændig udpinte efterfølgende.
Det såkaldte skovlandbrug er også en bæredygtig måde at dyrke jorden i regnskoven på, da man blan-
der træer og afgrøder og dermed sikrer, at jorden ikke bliver udpint. Men da denne metode er tids-
krævende, besværlig og dermed også dyrere, bliver det sjældent gjort.
Et andet ofte diskuteret emne når det handler om at udnytte regnskoven bæredygtigt, er mærknings-
ordninger. Det går ud på, at alt træ der fældes bæredygtigt skal mærkes, således at forbrugerne selv
har mulighed for, at vælge om de vil købe bæredygtigt træ eller ej. Problemet er her, at det er meget
svært at kontrollere hvilket træ der får et mærke og hvilket træ der reelt er bæredygtigt. Det kræver
en enorm kontrol, hvilket også gør hele processen dyrere.
Hele ideen om en bæredygtig regnskov kræver ikke blot noget af de folk der fælder træet og de folk
der bor i og omkring regnskoven, det kræver noget af os alle, da regnskoven har betydning for os alle.
Hvis ikke der var efterspørgsel på træet, samt de afgrøder der bliver plantet de steder hvor skoven
ryddes, så ville der heller ikke være nogen interesse i at mindske regnskoven. Det handler altså om, at
vi alle skal være bevidste om, at jo mere vi forbruger - både produkter og fødevarer - jo mere går det
ud over vores regnskov og dermed også hele verdens miljøsituation.