Familien i forskellige samfundstyper

2014

Studieretningsprojekt – SA, HI

Side 1 af 30

Abstract

This paper focuses on family in different types of society. It investigates and accounts for

different forms of family, sociologist Lars Dencik’s concept “types of family” and the term

“functional depletion”, by using relevant material and figures. It will examine different

radical changes in the family pattern through time, by chronologically going through the

changes, using historical sources and sociological theory to describe the changes as well as

the different societies and family patterns of different time periods. It will furthermore give an

explanation for these changes. At last, it will evaluate whether this development of the family

is sign of a negative tendency, by examining and appraising different consequences of the

changed family pattern on individual as well as family level, and evaluate the challenges the

contemporary family faces. The paper has found that the term forms of the family represents

the different family compositions, that there are four different types of the family, each

emphasizing either individuality or community, and that “functional depletion” is a process,

where an institution is emptied of different functions. The study as shown that there has been

two major changes in the family pattern – from the traditional to the modern, and from the

modern to the post-modern, and that these are due to the changes in society. Lastly, it has

been concluded that the development in the family pattern is not sign of a negative tendency,

rather than just a natural development following the changes of society.

Side 2 af 30

Indholdsfortegnelse

Abstract ....................................................................................................................................... 1

Indledning ................................................................................................................................... 3

1. Familien i dag ......................................................................................................................... 3

1.1. Familieformer .................................................................................................................. 4

1.2. Denciks begreb ”familietyper” ........................................................................................ 5

1.3. Begrebet ”funktionstømning” .......................................................................................... 6

2. Opbrud i samfund og familiemønster gennem tiden .............................................................. 7

2.1. Det traditionelle samfund og familiemønster .................................................................. 8

2.2. Fra det traditionelle til det moderne ................................................................................ 9

2.3. Fra det moderne til det senmoderne .............................................................................. 12

2.4 ”Fra produktions- til reproduktionsfællesskab” ............................................................. 14

3. Familien – i udvikling eller afvikling? ................................................................................. 14

3.1. Socialisationen rykker uden for familiens rammer ........................................................ 14

3.2. Individualiseringen - en trussel for familiens fællesskab? ............................................ 15

3.3. Arbejde over familie? .................................................................................................... 16

3.4. Familiens nye funktioner ............................................................................................... 17

3.5. Familie på en ny måde ................................................................................................... 18

Konklusion ............................................................................................................................... 19

Litteraturliste ............................................................................................................................ 20

Bøger .................................................................................................................................... 20

Internetkilder ........................................................................................................................ 21

Bilag ......................................................................................................................................... 23

Side 3 af 30

Indledning

Familien har stor betydning for os og for vores identitet – både biologisk set, men i høj grad

også sociologisk. Familien er vores ophav, vores rammer for selvudfoldelse, og det primære

fællesskab, vi vokser op i. Den ser i dag noget anderledes ud end for bare 50 år siden – men

hvad skyldes denne udvikling? Og er det tegn på en opløsning af familien, som vi kender

den?

I min opgave vil jeg fokusere på familien i forskellige samfundstyper. Jeg vil først og

fremmest redegøre for forskellige familieformer, Lars Denciks begreb ”familietyper” samt

begrebet ”funktionstømning”. Dernæst vil jeg undersøge forskellige opbrud i familiemønstret

over tid og forklare, hvilke årsager, der kan ligge bag de familiemæssige forandringer gennem

tiden. Slutteligt vil jeg vurdere, om denne udvikling i familien kan være udtryk for en negativ

tendens. I det første kapitel vil jeg indledningsvis redegøre for forskellige begreber, der er

relevante for de efterfølgende afsnit, ved bl.a. at inddrage underbyggende figurer. I det

efterfølgende kapitel undersøger jeg forskellige opbrud i familiemønstret over tid ved at gå

kronologisk til værks, og ved at skildre både familiemønstret og de samfundsmæssige rammer

i de forskellige samfundstyper. Jeg anvender historiske kilder til at undersøge, illustrere, eller

på anden måde understøtte, påstande om opbruddene i familiemønstrene, ligesom jeg i

undersøgelsen inddrager sociologisk teori – dette især i undersøgelsen af det senmoderne

samfund og familiemønster. Afslutningsvis vurderer jeg, hvorvidt udviklingen er udtryk for

en negativ tendens, ved at undersøge og vurdere konsekvenser af de ændrede familiemønstre

på familie- og individniveau, og samt vurdere de udfordringer, den senmoderne familie

møder. Tidsrammen for undersøgelsen af opbrud ligger fra omkring 1800-tallet til i dag. De

figurer og kilder, jeg anvender i opgaven, kan findes som bilag til sidst i opgaven.

1. Familien i dag

Familien udgør i sig selv en enhed, som gennem tiden har ændret sig alt efter samfundstypen,

den har befundet sig i. I det senmoderne, dvs. nutidige, samfund er antallet af forskellige

familiekonstellationer højere end nogensinde før. Der tales om forskellige familietyper, som

har hver deres familielivsform, og det er til diskussion, hvorvidt der i dag er tale om

funktionstømning af familien.

Side 4 af 30

1.1. Familieformer

Der findes i dag ifølge Danmarks Statistik 37 forskellige familiekonstellationer

– fra ”par

med fælles børn” til ”par med fælles børn, mors og fars særbørn

samt mors og fars

samværsbørn

”. Familien i dag er altså en langt mere kompliceret og varieret størrelse end før

i tiden, hvor kombinationsmulighederne var langt færre, og det var mere enkelt at definere en

familie. Ifølge Lars Dencik m.fl. findes der tre overordnede familieformer i det senmoderne

samfund. Med udgangspunkt i, at en familie består af to generationer, definerer han de

hyppigste familieformer således

 Traditionel kernefamilie: Den klassiske ” far, mor og børn”, der bor sammen, hvor

forældrene enten lever ”papirløst” eller har indgået ægteskab. Denne familieform

dominerede før i tiden, og er stadig – trods tilbagegang – den mest udbredte

familieform i nutidens Danmark. Dette viser en figur fra Danmarks Statistik fra 2007

over den procentvise andel af børn med en bestemt familiefrom i årene 1980 og 2006.

Den traditionelle kernefamilie går fra 82,85 % i 1980 til 73 %, hvilket vil sige en

tilbagegang på 9,85 procentpoint. Familieformen er dog stadig den mest udbredte, da

de andre familieformer svinger mellem 0,97 % og 15,42 %.

 Eneforsørgerfamilie: Denne familieform er den næst hyppigste, og består af en enlig

mor eller far med et eller flere hjemmeboende børn. Denne familieform er mere

udbredt i dag end tidligere, hvilket figuren (2007)

også illustrerer; andelen af enlige

forældre sammenlagt er gået fra 10,94 % i 1980 til 17,45 % i 2006 – en stigning på

6,51 procentpoint. Dog er forekomsten af enlige fædre – stadig – mere sjælden end

enlige mødre – andelen af enlige fædre ligger på 2,03 %, mens andelen af enlige

mødre ligger på 15,42 %.

 Nydannet familie: Familieformen med ”dine, mine og vores børn”, hvor mindst én af

partnerne i parforholdet har et barn med ind fra tidligere parforhold. Derudover kan

familien også indeholde et eller flere fælles børn. Denne familieform er også i dag

mere udbredt end før i tiden. Figuren (2007)

viser, andelen af nydannede familier

Kilde: http://politiken.dk/indland/fakta_indland/ECE869800/her-er-kernefamiliens-37-afloesere/

Særbørn: hjemmeboende børn, som kun den ene i parret er forælder til

Samværsbørn: udeboende børn, som kun den ene i parret er forælder til

Bundgård m.fl., 2014, side 17

Se bilag 1

Side 5 af 30

sammenlagt er gået fra 4,12 % i 1980 til 8,13 – altså næsten en fordobling. Dette

skyldes i høj grad, at forekomsten af skilsmisser er højere, end den tidligere har været.

Der tegnes altså et klart billede af, at familien varierer mere i form, end den tidligere har gjort.

Men selvom sammensætningen af familien i dag er langt anderledes end tidligere, og der

findes mange flere familiekonstellationer, så er der ikke sket drastiske ændringer i

familiestrukturen.

1.2. Denciks begreb ”familietyper”

Inden for disse forskellige familieformer findes der også forskellige familietyper. Lars Dencik

har lavet en familietypologi, der beskæftiger sig med, hvordan familier indretter sig med

henblik på både magtstruktur, rollefordeling og forholdet mellem fællesskab og individualitet.

Dencik skildrer mellem familier, der i enten høj grad lægger vægt på individualitet, på

fællesskab, på begge dele eller på ingen af delene. Dencik har opstillet fire idealtypiske

familielivsformer

I teamfamilien, den moderne stærke familie, er der stor betoning af både fællesskab og

individualitet. Familien samarbejder som et team om både at give mulighed til det enkelte

individ for at realisere sociale præferencer og sig selv, samt at bevare familiens fællesskab og

samhørighed. Dette kræver koordination og planlægning, hvilket ofte foregår ved

demokratiske forhandlinger. For at familien som helhed fungerer bedst, er

familiemedlemmerne kompromissøgende og villige til at ofre, samtidig med at der er fokus på

de enkeltes ønsker, og mulighed for at være selvhævdende.

Den patriarkalske familie, som også er den traditionelle stærke familie, er primært

karakteriseret ved stor betoning af fællesskab. Patriarkalsk er græsk for ”mandsdomineret”, og

er udtryk for en familie, eller samfund, med ”faderlig strenghed og autoritet”.

patriarkalsk familie er altså styret af et mandligt – eller mindre udbredt, kvindeligt –

overhoved. De enkelte familiemedlemmers individualitet underordnes altså mere eller mindre

frivilligt til fordel for fællesskabet på familieautoritetens præmisser. Patriarkens opfattelse af,

hvad der er ”godt for familien” kan i større eller mindre grad være baseret på, at denne lytter

til de enkelte familiemedlemmer.

Idealtypisk: Teoretisk konstruktion med henblik på at danne grundlag for at opstille hypoteser (Lars Dencik

m.fl, 2008, s. 194)

Dencik m.fl., 2008, s. 194-197

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=patriarkalsk

Side 6 af 30

Svingdørsfamilien, som anses som den moderne svage familie, lægger stor vægt på

individualitet, mens fællesskab betones i langt mindre grad. De individuelle præferencer

vægtes højt, og disse styrer familielivsformen. Som navnet indikerer, så sammenlignes

familielivet i denne type med en svingdør, hvor familiemedlemmerne går forbi hinanden på

vej ind eller ud af døren, i gang med sit eget projekt. Fællesskab og samhørighed er

nedprioriteret, og hvis der endelig er behov for forhandlinger, foregår disse ofte ved, at

familiemedlemmerne er selvhævdende og meget lidt ofringsvillige. Kun sjældent foretager

familien sig noget sammen som helhed.

I det sociale akvarium, som også er den moderne svage familie, er der hverken fokus på

fællesskab eller individualitet. Denne familie er kendetegnet ved, at alle familiemedlemmerne

er passivt til stede i samme husstand. Der gøres intet aktivt for familiesammenholdet, hverken

i form af faste rutiner eller samværsritualer. Nedprioriteringen af fællesskabet skyldes dog

ikke øget fokus på individualitet eller behov for selvrealisering – dette forekommer nemlig,

ligesom behovet for fællesskab, i ganske lille grad. Familiemedlemmerne i denne familietype

er hverken for eller direkte imod familiesamvær – de lever bare under samme tag, uden

egentlig at have noget med hinanden at gøre – som fisk i et akvarium

Af disse fire familietyper er det den patriarkalske, som før i tiden var den dominerende

familielivsform, der i det senmoderne samfund er mest udsat. Dette skyldes de idealer og

værdier om ligestilling, demokrati og respekt, der præger nutidens vestlige samfund.

1.3. Begrebet ”funktionstømning”

Funktionalisme er en sociologisk teori, der sammenligner samfundet med en biologisk

organisme

og institutionerne i samfundet med organismens organer og processer. Alle har

de en vigtig funktion, der, ligesom samspillet mellem disse, formår at holde organismen i live.

Funktionerne er altså nødvendige for at opretholde den sociale struktur og orden, og dermed

samfundet i sig selv.

Dog taler man i dag om funktionstømning af institutioner. Funktionstømning vil sige, at

opgaver, der før blev varetaget af en bestemt institution - som fx familien -, nu uddelegeres til

andre institutioner. Institutionen bliver altså ”tømt for funktioner”. Nogle vil påstå, at

funktionstømning af familier vil gøre dem skrøbelige, eftersom alt, der vil være tilbage, er

Andersen m.fl., 2007, side 81-83 (”Funktionalisme”)

Thordal, 2009, side 108

Side 7 af 30

følelse og kærlighed. Andre mener, at der slet ikke er tale om funktionstømning, men derimod

blot ændringer og effektiviseringer af familiestrukturen og de opgaver, der varetages i

familien.

Med udgangspunkt i teorien om, at der er sket en funktionstømning af familien, vil man mene

at familien er tømt for opgaver som fx økonomisk produktion, socialisation samt

reproduktion. I den selverhvervende, traditionelle familie foregik den økonomiske produktion

som fælles arbejde for hele familien, eksempelvis i landbrugsfamilie. Dette flyttede allerede i

industrisamfundets tid ud af kernefamilien og ud på virksomheder, hvor idealet var, at

manden arbejdede og forsørgede familien, mens kvinden blev hjemme og tog sig af barnets

opdragelse. I velfærdssamfundet er økonomisk produktion flyttet helt væk fra familien, da

både mor og far arbejder ude. Socialisation var i det traditionelle samfund familiens og

lokalsamfundets opgave alene, og det blev sidenhen i industrisamfundet den hjemmegående

husmors opgave. I dag er der tale om udlejring af socialisationen, hvilket vil sige at

opdragelsen af børnene er flyttet ud til daginstitutioner og børnehaver. Ligeledes er der sket

ændringer i, i hvilke sociale sammenhænge det er acceptabelt at få børn. I det traditionelle

såvel som i det industrielle samfund forekom dette kun i familien, og allerhelst efter

ægteskab. Denne funktion er familien i velfærdssamfundet i dag dog også blevet ”tømt for”,

da det nu er socialt acceptabelt at få børn uden for ægteskab, samt at gøre brug af en

sæddonor, og på den måde reproducere sig som enlig.

Over tid har opgaverne i familien altså helt klart ændret sig – men det er til diskussion,

hvorvidt det drejer sig om en decideret funktionstømning af familien, eller om der blot er tale

om ændringer og effektivisering, altså om familien har fået nye opgaver og funktioner, som

overtager de gamle funktioner.

2. Opbrud i samfund og familiemønster gennem tiden

Familien er produkt af det samfund, den befinder sig i. Samfundsmæssige faktorer som

økonomi, politik, lovgivning, produktion, værdier m.m.

har stor indflydelse på, hvordan

familien som gruppe ser ud med hensyn til alt fra familiens størrelse til kønsroller og

familiens betydning for individet såvel som for samfundet.

Jensen, 2001, kapitel 2, afsnit ”Funktionstømte familier?”

Reimick m.fl., 2011, s. 14

Side 8 af 30

Igennem tiden har vores samfund ændret sig meget – ligeledes har familiemønstret. Historisk

set har der i Danmark været tre overordnede samfundstyper; det traditionelle, det moderne og

det senmoderne samfund. Når der sker et opbrud mellem de forskellige samfundstyper, sker

der også et opbrud i familiemønstret.

2.1. Det traditionelle samfund og familiemønster

Det traditionelle samfund, også kaldet landbrugssamfundet, eksisterede frem til slutningen af

1800-tallet.

Dette samfund var et bondesamfund, hvilket betød, at især traditioner og

fællesskab spillede en stor rolle, og dermed også var meget afgørende for familien og

individet. Den typiske traditionelle familie beskæftigede sig med landbrug og levede i små

landsbyer i stærke lokalsamfund. Disse landsbyfællesskaber spillede en stor rolle både med

hensyn til social kontrol

og socialisation. I opdragelsen i den traditionelle familie blev der

især lagt vægt på at tilpasse sig fællesskabet, og der eksisterede i meget lille grad

individualisme, som de senere samfundstyper blev prægede af. For den traditionelle familie

var arbejdsplads og hjem ofte én og samme ting, da man både levede og arbejdede på

fødegården.

Derfor indgik børnene i høj grad i et arbejdsfællesskab, og der blev lagt meget

lidt vægt på dybere følelser. Børnene ansås som en slags investering – som arbejdskraft mens

de var yngre, og som forsørgelse senere, når forældrene blev gamle.

De samfundsmæssige strukturer, og dermed familiemønster, i de traditionelle samfund

kommer bl.a. til udtryk i et læserbrev

fra 1891 i ugeskriftet ”Vort Landbrug”, som primært

var henvendt til gårdmænd med tilknytning til højskolebevægelsen. Her skildrer en gårdejer,

der går under initialerne A. L., familiemønstret i sin familie. Han fortæller bl.a. om sine

forventninger til, at hans søn går i samme fodspor som ham selv, og en dag overtager gården.

Det traditionelle samfund var præget af lav social mobilitet, så det var ikke unormalt, at gårde

eller erhverv gik fra generation til generation, hvilket A. L. også påpeger: ”(…) men jeg gaar

jo, som saa mange andre, ud fra, at han en Gang vil overtage Gaarden efter mig (…)”. Han

tydeliggør endvidere, at hans hustru har hovedansvaret for det huslige, og at hans fire døtre

står for ”Husets daglige Renlighed”. At moderen, for ikke at tale om døtrene, stod for

I denne opgave tages der udgangspunkt i det sene traditionelle samfund - umiddelbart før det moderne

samfunds begyndelse -, selvom samfundstypen går helt tilbage til middelalderen.

Social kontrol: ”iværksættelse af sanktioner over for social afvigelse” (Kilde: Den Store Danske)

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/traditionelle_samfund_det

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/N%C3%A5r+jeg+bliver+gammel/Levevis/Familiem%C3%B8nstre.htm

Se bilag 2

Side 9 af 30

husarbejdet, var meget typisk i det traditionelle familiemønster, og det var primært

patriarkalske forhold, der gjorde sig gældende i familien såvel som i samfundet. Der var ikke

ligestilling mellem kønnene, men forskel på drenge- og pigenormer, hvilket også fremgår

tydeligt i læserbrevet, hvor A.L. skriver om, at sende sin søn i skole, men ikke sine døtre, da

disse, traditionen tro, må hjælpe til derhjemme.

Eftersom læserbrevet er fra slutningen af 1800-tallet – og dermed også fra slutningen af det

traditionelle samfund – kan man finde flere tegn på det igangværende opbrud til den ny

samfundstype; det moderne samfund. A. L. skriver bl.a. om de konsekvenser,

industrialiseringen, som fandt sted fra

, førte med sig:

”Paa denne Egn er vi nemlig saa fremskredne, at ingen mere hverken bager,

brygger, kjærner eller spinder, ja ikke en Gang slagter selv. Brødet og Øllet kommer færdigt

ind ad Døren til os, Mælken sælges til sidste Draabe, hvorfor vi selvfølgelig maa kjøbe Smør

og Ost fra Mælkeriet. (…)”

Hvor man tidligere havde stået for al produktionen selv, betød industrialiseringen nu, at

maskinkraft og masseproduktion kom til at erstatte manuelt, håndværksmæssigt arbejde

, og

meget af produktionen blev derfor flyttet til fabrikker inde i byerne og andelsmejerier. Det

moderne samfund blev i sær tydeligt fra 1950’erne, eftersom landbruget, der indtil da var den

primære produktionsform, fik dårligere kår efter 2. verdenskrig. Man forsøgte at opretholde

produktion ved at slå småbrug sammen og mekanisere driften, men dette havde dog ikke den

ønskede effekt, og den øgede mekanisering af landbruget gjorde mange folk arbejdsløse.

Dette førte til øget urbanisering, hvilket indebar, at folk flyttede fra land til by for at få arbejde

inden for de sekundære erhverv

. Det moderne samfund var begyndt.

2.2. Fra det traditionelle til det moderne

I opbruddet fra det traditionelle til det moderne, som også kaldes industrisamfundet, går

samfundet fra at være statisk til at være dynamisk og præget af fremgang. Industrialiseringen

skabte nogle helt nye samfundsmæssige rammer, som gjorde, at familier og institutioner

forandrede sig, for at tilpasse sig på bedst mulig vis. Familierne i byerne bestod nu ikke

længere af flere generationer som i den traditionelle familie, hvor både forældre, børn og

http://www.his2rie.dk/index.php?id=5820

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Geografi_generelt/industrialisering

Sekundære erhverv: ”erhverv, der forarbejder en råvare el. fremstiller et produkt, fx industri, håndværk,

bygge- og anlægssektoren”, Den Store Danske

Side 10 af 30

bedsteforældre boede under samme tag. Behovet for, at børnene senere skulle tage sig af

forældrene, når disse blev gamle, var ikke længere eksisterende, eftersom de ældre nu kom i

ældrepleje. I forbindelse med at familierne var flyttet fra landet til byerne, opstod den

moderne

kernefamilie. Denne var isoleret fra det tidligere stærke lokalsamfundet, hvilket

øgede individualismen og gav mulighed for at være mere privat som familie. Kernefamilien

bestod sjældent af flere end to-tre børn, hvilket stod i kontrast til den traditionelle familie, der

ofte – som læserbrevet også beretter – kunne bestå af mange børn. Børnene i det moderne

samfund kunne langt mere kendetegnes som kærlighedsprojekter, hvor børnene i det

traditionelle samfund også var til for at sikre overlevelse. Det var desuden i langt større grad

udelukkende forældrene, der stod for socialisationen af børnene i industrisamfundet, hvor

landsbyfællesskabet tidligere havde spillet en stor rolle.

En kilde, som tydeligt illustrerer dette opbrud mellem traditionel og moderne familiemønster,

er en valgplakat for Socialdemokratiet fra 1946.

På valgplakaten med overskriften ”Tryghed

for Hjem og Arbejde” ser man en mor med sine to børn tage imod faderen, som højst

sandsynligt er på vej hjem fra arbejde. I forhaven til huset sidder en ældre kvinde, der let

kunne være enten faderens eller moderens mor. I baggrunden ser man den industrielle by.

Valgplakaten viser kontrasten mellem de to – på dette tidspunkt – overlappende

samfundstyper; det idylliske hus i forgrunden repræsenterer det traditionelle samfund, mens

den grå industriby i baggrunden repræsenterer det nye, moderne samfund. Også familiens

sammensætning med tre generationer og to børn tyder på kendetegn fra både det traditionelle

og moderne familiemønster. Familien på valgplakaten er et eksempel på den klassiske

moderne kernefamilie

, som har de samme kønsrollemønstre som det traditionelle samfund;

Kvinden, som på billedet står med et forklæde på, går derhjemme og tager sig af det huslige

og passer børnene, mens manden er ude at arbejde og forsørge familien. Denne familietype

var meget typisk i Socialdemokratiets valgplakater i midten af 1900-tallet. Op igennem 1900-

tallet – og især i forbindelse med kvindernes kamp for ligestilling

- skete der dog en

opblødning af kønsrollerne, ligesom at der i det moderne samfund heller ikke var så stor

forskel på pige- og drengenormer, da både piger og drenge gik i skole.

I denne opgave skelnes der imellem "den moderne familie" og den "nutidige/senmoderne familie" som

værende fra hhv. industrisamfundet og det senmoderne samfund.

Se bilag 3

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17096

Kvindernes kamp for ligestilling bliver især aktuel i 1960’erne. Kilde:

http://www.leksikon.org/art.php?n=3163

Side 11 af 30

Familielivet i det moderne samfund så altså noget anderledes ud end tidligere. På grund af

industrialiseringen var det nu muligt at etablere en familie i en tidlig alder, og kernefamilien

blev den dominerende familieform.

Hjem og arbejde var ikke længere samlet ét sted, men

derimod adskilt af industrialiseringen, der, som tidligere nævnt, skabte fabrikker i byerne.

Dermed blev familien og hjemmet i højere grad et sted for de dybere følelser, og der blev lagt

mere vægt på kærlighed – børnene gik fra at være en del af et arbejdsfællesskab til at være

ønskebørn, og den moderne kernefamilie blev nu idealiseret.

I løbet af 1960’erne skete der store ændringer i familiemønstret. Den internationale

højkonjunktur, som var en følge af investeringer i industrien, slog igennem i Danmark, og

førte til fuld beskæftigelse og en arbejdsløshed på kun 3 %

samt mangel på arbejdskraft.

Dermed begyndte de hjemmegående husmødres indtog på arbejdsmarkedet, og dette gjorde, at

familiemønstret ændrede sig markant. Det stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet samt

rødstrømpebevægelsen, der opstod i af 1970’erne, bevirkede, at kvinderne nu begyndte at

stille krav som ligeløn og deling af de huslige arbejdsopgaver som fx opdragelse af børn,

rengøring, madlavning etc., og en af de største ændringer af familiernes opdragelse, kønsroller

med videre var nu i gang. Denne omvæltning kan man også se i en tabel fra 1985

, som viser

gifte kvinders præferencefamilietype i perioden Tabellen viser forskellige

familiebeskrivelser, og hvor stor en andel af kvinder, der foretrak en given familietype. Især

er det bemærkelsesværdigt, at de to familietyper, hvor kvinden er hjemmegående og manden

arbejder oplever stor tilbagegang. I 1970 er det 31 % af kvinderne, der foretrækker

familietypen, hvor manden har et heldagsjob, kvinden er hjemmegående og børnene er

hjemme hos moderen er præferencen – dette tal er faldet til 11 % i 1985. Det viser tydeligt

kvinderens utilfredshed med kønsrollerne. Derimod går familietypen, hvor både manden og

kvinden har et halvdagsjob og børnene er i halvdagsbørnehave fra 15 % i 1970 til hele 46 % i

1985. Knap hver anden kvinde i 1985 foretrak altså en familie, hvor manden og kvinden

arbejdede lige meget, og børnene blev passet i dagsinstitution imens. Det giver et klart billede

af kvindernes ønske om ligestilling mellem kønnene og øget deltagelse fra mændenes side i

børneopdragelsen og huslige pligter, hvilket også kom til at præge det senmoderne samfund.

Løkke m.fl., 1999, s. 103

Jerlang m.fl., 1996, s. 169

Se bilag 4

Side 12 af 30

2.3. Fra det moderne til det senmoderne

Opbruddet fra det moderne til det senmoderne samfund var i højere grad en glidende

overgang, end et egentligt opbrud, hvorimod opbruddet fra traditionel til moderne samfund,

blev gjort meget tydelig af industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering. Overgangen

til det senmoderne samfund skyldtes en række af begivenheder, eksempelvis kvindernes

indtog på arbejdsmarkedet og i stor grad den teknologiske udvikling. Sidstnævnte, som fandt

sted i anden halvdel af 1900-tallet, ændrede markant på de samfundsmæssige strukturer og

familiens vilkår, og var dermed en vigtig katalysator i etableringen af det senmoderne

samfund. Denne samfundstype benævnes også informationssamfundet, og tog, overordnet set,

sin begyndelse i 1970’erne/80’erne.

Et af kendetegnene ved det senmoderne familiemønster er bl.a. bosættelse i byen. Det er i dag

de færreste familier, der er bosat på landet, og dermed er der helt andre rammer for familien,

end der tidligere har været. Derudover er et andet kendetegn øget ligestilling som følge af

kvindekampen. Dette har betydet, at der er kommet en mere ligeværdig rollefordeling i

familien, og dermed er det ikke længere den patriarkalske familietype, der dominerer.

Familien i dag er både af mere varierende form og type end tidligere – hyppigheden af

nydannede familier, og familier med en single-forælder er større

, ligesom der er opstået flere

nye familietyper.

Trods dette, er det dog stadig kernefamilien bestående af mor, far og

fællesbørn, der dominerer – som familieform og som ideal. Derudover er det senmoderne

samfund og familiemønster præget af den øgede individualisering, som betyder, at

familielivet i dag i stor grad sker på individernes præmisser.

Dette gælder både forældres og

børns. Forældreautoriteten er altså under forandring, og beslutninger tages ofte ved

”forhandlinger”, hvor børn også inddrages.

Det store fokus i det senmoderne samfund på selvudfoldelse og selvrealisering gør, at det i

langt højere grad er familien fremfor samfundet, der holder sammen på familielivet – det har

udviklet sig fra et indre til et ydre pres. Derfor er der opstået et nyt fænomen; ”Family-

management”.

Ifølge Jürgen Habermas, tysk filosof og sociolog fra 1929, er detaljeret,

minutiøs planlægning i dag en væsentlig del af familielivet, for at få familien at hænge

sammen, og dermed mener han, at systemet (der står for rationalitet og effektivitet, og

Se afsnit 1.1. om familieformer

Se afsnit 1.2. om familietyper

Reimick m.fl., 2011, s. 15

Bundgård, 2014, s. 31

Side 13 af 30

eksempelvis finder sted inden for det økonomiske system) koloniserer livsverden (der står for

moral og følelser, og primært finder sted i sociale relationer og grupper som familien), da

nærvær viger for praktiske og effektiviserende tiltag – ligesom i systemet.

I det senmoderne samfund bygger familien ikke længere på ægteskab af mere eller mindre

praktiske grunde og pligt, men i større grad på parforhold baseret på kærlighed, følelser og

lyst. Dette skyldes bl.a. den udvikling, der er sket i kønsrollerne. Kvinden er ikke længere

afhængig af mandens indkomst, men er langt mere selvstændige end tidligere, og dermed

baseres indgåelse af ægteskab i større grad på frie valg. Dette lægger også op til, at familien i

dag er i højere grad et sted for følelser og kærlighed fremfor de mere praktiske sager som fx

produktion. Af den grund omtales familien også som funktionstømt.

Anthony Giddens, britisk sociolog fra 1983, nævner i sin karakteristik af det senmoderne

samfund forskellige kendetegn af den senmoderne familie.

Han betoner bl.a. den øgede

udlejring af sociale relationer. I takt med den øgede erhvervsfrekvens blandt kvinder, er

behovet for pasning af børnene uden for familien blevet større. Det har resulteret i, at social

opdragelse og omsorg er rykket fra familien til statslige institutioner som fx børnehave og

dagpleje. Eksperter overtager i højere grad mange af familiens funktioner, og Giddens mener

endvidere, at der er opstået en afhængighed af disse eksperter, for at vores tilværelse kan

fungere. Giddens omtaler også den senmoderne adskillelse af tid og rum, som indebærer, at

vores kommunikationsmuligheder med den teknologiske udvikling har ændret sig markant.

Det er ikke længere nødvendigt at befinde sig samme sted på samme tid som andre, for at

kommunikere. Dette mener han både har været en positiv udvikling for familien, da de

forskellige familiemedlemmer kan holde kontakten, hvis de er adskilt, men han ser det også

som en negativ faktor for familien, da det kan tage tid væk fra familielivet og de fysiske

relationer. Som det tredje af hans tre kendetegn betoner Giddens også den øgede refleksivitet.

Modsat det traditionelle familiemønster, hvor normen var at følge familiens - og samfundets -

traditioner, er dette ikke længere tilfældet. Pga. ekspertsystemerne, de forbedrede

kommunikationsmuligheder og naturligvis den øgede individualisering, har vi nu flere

muligheder end nogensinde før. Vi er tvunget til at reflektere og tage valg omkring alt vi gør,

og det betyder, familien og dennes traditioner ikke længere spiller så stor en rolle i

familiemedlemmernes valg af uddannelse, erhverv, levevis etc.

Se afsnit 1.3 om funktionstømning

Bundgård m.fl., 2014, s. 21-23

Side 14 af 30

2.4 ”Fra produktions- til reproduktionsfællesskab”

Der er altså sket store ændringer i familiemønstret, og ikke mindst samfundet, igennem tiden.

Industrialiseringen førte til store ændringer i de samfundsmæssige rammer, og dermed til et

tydeligt opbrud fra det traditionelle familiemønster med et arbejdsfællesskab på landet, stærkt

påvirket af traditioner og fællesskab, til det moderne familiemønster med isolerede

kernefamilier i byerne, som lagde større vægt på kærlighed, følelser og individualisme. Siden

da har det moderne familiemønster, som følge af en række forskellige omstændigheder som

eksempelvis den øgede ligestilling og den teknologiske udvikling, udviklet sig til det

senmoderne – nutidige - familiemønster, der, trods mange ændringer, stadig har rod i det

moderne familiemønster. Årsagerne til de forskellige familiemæssige forandringer gennem

tiden er altså de omvæltninger og ændringer, der historisk set er sket i samfundet på den

pågældende tid.

Som Dencik (2008) formulerer det

, kan man sige, at familien overordnet set er gået fra at

have en funktion som ”produktionsfællesskab til reproduktionsfællesskab”. Fra at den

primære opgave i det traditionelle samfund er produktionen af de ”daglige fornødenheder”, er

familien nu mere et fælleskab på følelser, hvor de voksne ”genoplader”, for at kunne indgå i

arbejdsmarkedet.

3. Familien – i udvikling eller afvikling?

I det senmoderne samfund ser familien altså på mange måder anderledes ud end tidligere. Den

accelererede moderniseringsproces har på ganske kort tid ændret markant på de

samfundsmæssige rammer, hvilket har medført mange ændringer i, og muligvis også

udfordringer for, familiemønstret. Nye begreber som family-management og udlejring m.m.

er blevet opfundet for at beskrive det nye – og stadig udviklende -familiemønster. Den

senmoderne familie diskuteres og forskes meget i dag – ligeså gøres spørgsmålet om, hvorvidt

denne udvikling i familiemønstret er udtryk for en negativ tendens – om udviklingen kan føre

til en opløsning af familien som vi kender den.

3.1. Socialisationen rykker uden for familiens rammer

Siden kvinderne i løbet af 1960’erne kom på arbejdsmarkedet, er det i dag blevet normalt, at

både manden og kvinden i familien er på arbejdsmarkedet. Som konsekvens heraf, må

Dencik m.fl., 2008, s. 29

Side 15 af 30

børnene nu en stor del af tiden passes uden for hjemmet – eksempelvis i børnehaver. Denne

udlejring, som Dencik som sagt kalder det, indebærer altså, at den sociale opdragelse i større

og større grad overtages af UFOer.

Det kan have store konsekvenser på individ-plan. Når der tales om socialisation, skelnes der

mellem primær og sekundær socialisation.

Den primære finder sted i de nære omgivelser,

dvs. familie og lignende, mens den sekundære finder sted i disse UFOer, og oftest efter den

primære socialisation. Det er typisk i den primære socialisation, at individet udvikler en form

for selvværdsfølelse og lærer at have nære relationer, mens den sekundære socialisation gør

barnet social kompetent og fleksibelt. Den høje erhvervsfrekvens blandt forældre i dag

betyder, at børn tidligere og tidligere kommer i pasningsinstitutioner, og dermed tidligere

bliver udsat for sekundær socialisation – der er altså tale om dobbeltsocialisation. Ikke bare

kan dette have negative konsekvenser for familien, da de nære relationer udfordres, det kan

tilmed have negative konsekvenser for barnet, da dette kan have svært ved at navigere rundt

mellem de forskellige sociale arenaer. Endvidere kan det have betydning for barnet senere i

livet, når ”grundpillen” i form primær socialisation mangler. Det kan derfor være svært at

binde sig, og børnene mærker altså de konsekvenser, de ændrede familiemønstre medfører.

Dog kan denne dobbeltsocialisering også være en positiv – om ikke nødvendig – proces for

børn i det nutidige samfund. I den sekundære socialisation lærer barnet at skifte mellem

forskellige koder, for at agere med børn fra forskellige lag. Barnet lærer endvidere at koble –

og adskille – de forskellige sociale arenaer, det navigerer inden for, og denne sociale

kompetence kan være en fordel i det senmoderne samfund vi lever i, der i stor grad er præget

foranderlighed, hurtig udvikling og fleksibilitet.

3.2. Individualiseringen - en trussel for familiens fællesskab?

Familien som gruppe kan kun bestå, hvis der eksisterer en vis samhørighed mellem

familiemedlemmerne. Men er det muligt, hvis alle disse i større og større grad har fokus på

egen selvrealisering og selvudfoldelse?

Grundet den øgede individualisering, kræves der i dag en del mere planlægning for at få

familielivet til at hænge sammen. Familien består ikke længere af et traditionelt fællesskab,

men af en gruppe individer, der ikke i så høj grad er afhængige af hinanden, som de tidligere

Udenoms-Familiære Omsorgsinstitutioner, Maria Bruun Bundgård m.fl., 2014, s. 37

Bundgård m.fl., 2014, s. 36-39

Side 16 af 30

har været. I det nuværende samfund er der et stort fokus på individet og dettes udvikling, og

ikke længere på familien som gruppe. Presset ligger dermed på familien som enhed, for at

sikre samhørigheden. Som tidligere nævnt, anvender Habermas begrebet family-management i

sin beskrivelse – og høj grad kritik – af det senmoderne samfund og familiemønster.

Han

ser denne udvikling som et problem for familien

. Når systemet på den måde indtager

livsverden, kan det medføre flere negative konsekvenser – en af disse er en svækket

solidaritet. Når staten påtager sig opgaver som børnepasning og ældrepleje, der tidligere ansås

som nære relationer, påvirkes sammenhængskraften mellem disse relationer og i familien i

negativ retning, og det er derfor oplagt at overveje, om familien er i opløsning.

Der er dog ikke noget der tyder på, at den enkelte opprioriterer individuel lykke og

selvudfoldelse i så høj grad, at familien undermineres, og karriere overgår parforhold og

børn.

Det viser bl.a. en tabel fra 2004

omhandlende den procentvise andel af personer over

16 år, der bor uden ægtefælle eller samlever i perioden Tabellen viser tydeligt, at

antallet igennem perioden er nærmest konstant, og endda svagt faldende. Der er altså ingen

tegn på, at folk i dag vælger singlelivet over familielivet. Den øgede individualisering er altså

klart en udfordring for den senmoderne familie, men der er ikke tale om en reel trussel.

3.3. Arbejde over familie?

I takt med denne øgede individualisering, er også mængden af arbejde vokset – og dette

gælder både for folk med og uden børn. Arbejdet har i dag en hel anden betydning for den

enkelte, end tidligere.

Før i tiden var den primære motivationsfaktor til arbejde at tjene

penge og dermed holde levestandarden. Dette er selvfølgelig også en del af motivet i dag, men

dette overgås nu ofte af psykologiske, immaterielle motiver, som personlig udvikling og

opnåelse af livsperspektiv. Arbejdet er i højere grad blevet et individuelt identitetsprojekt, og

derfor lægges der mange timer i det, selvom det i en vis forstand ikke længere er en

nødvendighed. Denne udvikling skyldes den velfærd, der kendetegner det nutidige – og især

danske - samfund, og der er ikke meget der tyder på, at arbejdsmængden bliver mindre med

tiden.

Se afsnit 2.3. om det senmoderne samfund

Bundgård m.fl., 2014, s. 32-33

Dencik m.fl., 2008, s. 389

Se bilag 5

Dencik m.fl., 2008, side 391

Side 17 af 30

At arbejde kommer til at fylde så meget, og der på den måde kommer flydende grænser

mellem fritid og arbejde, kan være er problem for familien i dag. Arbejdet kan tage overhånd,

og føre til en stresset, travl hverdag for forældrene, som efterlader meget lidt tid og energi til

vedligeholdelse af familielivet og samvær med børn. Selv småbørnsmødre søger tilbage på

arbejdsmarkedet så snart deres barsel er slut, og der er altså ikke længere noget der hedder

”hjemmegående husmor”. Denne tendens til ”arbejdsnarkomani” kan for familien betyde, at

familielivet nedprioriteres, og at familiens overlevelse som social enhed kan betvivles.

Dette er dog ifølge en figur fra perioden

heldigvis ikke tilfældet. Figuren viser,

hvilke områder i deres liv, de adspurgte prioriterede højest i henholdsvis år 1990 og 1999.

Ifølge figuren, fandt 88 % af de adspurgte familien meget vigtig i 1990, og dette tal var i 1999

næsten det samme – nemlig 87 %. Til gengæld var vigtigheden af arbejdet faldet – fra 51 %,

der fandt arbejdet meget vigtigt i 1990 til kun 39 % i 1999. Dette kan skyldes, at

nødvendigheden af at have et arbejde som sagt er faldet, da det sociale sikkerhedsnet sikrer

den basale tryghed. Arbejdet er rart at have, både for at vedligeholde en høj levestandard og

for at opnå personlig udvikling, men ikke en decideret nødvendighed, og det er derfor ikke

længere meget vigtigt. Dermed ser arbejdet det ikke ud til at være en grund til opløsning af

familien.

3.4. Familiens nye funktioner

Som beskrevet i afsnit 1.3 om funktionstømning, diskuteres det i dag, hvorvidt den

senmoderne familie er objekt for funktionstømning, da mange af familiens traditionelle

funktioner er blevet flyttet ud til institutioner og eksperter som følge af de ændrede

familiemønstre. Alt, der er tilbage i familierne i dag, er ikke andet end kærlighed og følelser.

Og dette kan gøre familien skrøbelig.

Når så mange af familiens funktioner, endda opgaver som omsorg og social opdragelse, kan

varetages af andre, hvad nytte har familien så? Selvom denne funktionstømning kunne være

tegn på en negativ tendens, og en eventuel afvikling af familien, er det dog ikke sikkert. Nogle

vil nemlig påstå, at der ikke er sket en funktionstømning af familierne. Mange af de

traditionelle funktioner som socialisation og produktion er ganske rigtigt flyttet ud af

familien, men i takt med udviklingen er nye funktioner kommet til, og andre er effektiviseret.

Se bilag 6

Side 18 af 30

Dette mener bl.a. Jesper Bo Jensen (2001)

. Han påpeger eksempelvis, at forældrene i dag

forventes at varetage opgaver som lektiehjælp og førskoleuddannelse af egne børn, eftersom

forventningen til forældrenes aktive deltagelse i børnenes skolegang er steget. Ligeledes

påpeger han også, at den senmoderne forælder i dag er nødt til at være i stand til at tage sig af

”handy-man”-opgaver som fx at male, lappe cykler og reparere tag etc. Dermed mener han, at

der ikke er sket en tømning, men derimod ændring, af familiens funktioner. Udviklingen i

samfundet kan også have ført til, at en af familiens nye funktioner netop kan være, at være

sted for dybe følelser.

3.5. Familie på en ny måde

Det er tydeligt, at den senmoderne familie som social enhed møder en del udfordringer i

nutidens samfund. Industrialiseringen, urbaniseringen, individualiseringen og

teknologiseringen har alt sammen ført til, at den gamle familiemodel er et overstået kapitel.

Familien står ikke så ubetvivlsom og ufleksibel, som den tidligere har gjort, men er i dag langt

mere varierende og fleksibel i både form, type og funktion. Selvom bekymringen for

opløsning er relevant, er denne udvikling ikke nødvendigvis udtryk for en negativ tendens, og

for en mulig opløsning.

I en verden så præget af individualisme og uoverskuelige valg, kan det betyde, at familien får

rollen som tilflugtssted. Dette fremhæver sociolog Ulrik Beck, når han taler om

”individualiseringens paradoks”

. Med dette mener han, at individet som følge af denne

individualisering opsøger det fællesskab og den tryghed, der er i familien, for at opveje den

ensomhed, det enkelte individ oplever. Familien bliver altså et sted for intimitet, nærvær og

afstresning i en tilværelse fyldt med uoverskuelige valg, stress og ensomhed. Familien er

derfor ikke ved at gå i opløsning, men lever stadig, bare på en helt anden måde. Ligeledes

varetager den helt andre opgaver end for bare 50 år siden. Disse opgaver indebærer at være

nærværende og åben, men eftersom dette i sig selv er en udfordring for den travle familie,

hvor alle har gang i hvert sit, er der tegn på, familier opfinder nye samværsformer for at løse

dette.

Familiens udvikling er altid sket på præmisser af samfundets udvikling, og med det formål at

tilpasse sig bedst muligt de samfundsmæssige rammer. Fænomener som fx udlejring af

Jensen, 2001, kapitel 2, afsnit: ”Funktionstømte familier?”

http://www.b.dk/debat/lever-familien-ja-men-det-er-en-ny-familie

Side 19 af 30

sociale relationer og family-management kan derfor netop være udtryk for en naturlig - og

nødvendig - udvikling, for at familien, med de vilkår den har, kan tilpasse sig den nuværende

samfundstype. Familien er ikke i opløsning, men i forandring. Den ændrer karakter og

funktion i takt med samfundets udvikling – ligesom den altid har gjort. Der er altså ikke noget

der tyder på, at familien er i afvikling, men derimod i naturlig udvikling, og derfor er der ikke

tale om en negativ tendens.

Konklusion

I denne opgave har jeg redegjort for tre begreber, som er yderst relevante for det nutidige

familiemønster: familieformer, familietyper og funktionstømning. Jeg er kommet frem til, at

begrebet familieformer dækker over de forskellige familiesammensætninger, og at der ifølge

Lars Dencik findes fire overordnede, idealtypiske familietyper, der betoner fællesskab eller

individualitet i forskellig grad. Endvidere har jeg fundet frem til, at begrebet funktionstømning

dækker over den proces, der sker, når funktioner, der tidligere er blevet varetaget af en

bestemt gruppe eller institution, bliver flyttet ud til andre institutioner – og at tilstedeværelsen

af denne proces diskuteres.

Jeg har undersøgt forskellige opbrud i familiemønstret over tid, og fundet frem til, at der

overordnet set har været to; et opbrud fra det traditionelle til det moderne familiemønster, og

et opbrud – der i større grad minder om en glidende overgang – fra det moderne til det

senmoderne familiemønster. Årsagerne til disse opbrud i familiemønstret, er udviklingen – og

omvæltningerne – i samfundet og samfundets rammer og strukturer. Det første opbrud, der

fandt sted i slutningen af 1800-tallet, men som blev tydeligst fra 1950, skyldtes

industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering. Familierne gik fra i høj grad at være et

arbejdsfælleskab i stærke lokalsamfund på landet, hvor der ofte boede tre generationer under

samme tag, til at være en isoleret kernefamilie bosat i byen, med færre børn og ofte kun to

generationer og med større fokus på kærlighed og følelser. I forbindelse med den teknologiske

udvikling, den øgede individualisering samt den øgede ligestilling, er der sket en overgang til

det nutidige, senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er præget af en række nye

fænomener som udlejring, øget refleksivitet og adskillelse af tid og sted, hvilket spiller en stor

rolle i familiemønstret, og der er ligeledes tale om et nyt fænomen, family-management, som

følge af den øgede individualisering.

Side 20 af 30

Endeligt har jeg vurderet, hvorvidt denne udvikling i familien er udtryk for en negativ

tendens. Efter at have overvejet og vurderet forskellige udfordringer og omstændigheder for

den senmoderne familie som eksempelvis udlejring af sociale relationer, den øgede

individualisering, arbejdets betydning i forhold til familien og eventuel funktionstømning af

denne, er jeg kommet frem til, at familien ikke er i afvikling, men derimod naturlig udvikling,

der passer til den samfundsmæssige udvikling. Familien fungerer på en ny måde end tidligere,

og varetager andre opgaver, men der er ikke meget der tyder på en snarlig opløsning. Dermed

er udviklingen i familien ikke udtryk for en negativ tendens.

Litteraturliste

Bøger

- Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET - en grundbog i sociologi. 2. udg.

Systime, Aarhus C, 2014.

- Dencik, Lars m.fl.: Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. Hans Reitzels Forlag,

København K, 2008.

- Jensen, Jesper Bo: Midt i en mellemtid - i overgangen fra det gamle til det nye

samfund. Kap. 2. 1. udg. Jyllands-Postens Erhvervsbøger, 2001. Internetadresse:

http://www.fremforsk.dk/files/boeger/mellemtid_kap2familien.pdf - Besøgt d.

- Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC - kernestof fra C til A-niveau. 1. udg.

Forlaget Columbus, København Ø, 2009.

- Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og samfund - en materialesamling til kultur og

samfundsfagsgruppen på HF. 1. udg. Systime, Aarhus C, 2011.

- Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark - 1550 til år 2000. 3.

udg. Forlaget Systime A/S, Aarhus C, 1990.

- Jerlang, Espen og Jesper Jerlang: Socialisering og habitus - individ, familie og

samfund. 1. udg. Munksgaard-Rosinante, København, 1996.

- Christoffersen, Morten Nygaard: Familiens udvikling i det 20. århundrede -

Demografiske strukturer og processer. 1. udg. Socialforskningsinstituttet (SFI),

København, 2004. Internetadresse: http://www.sfi.dk/resultater-

4726.aspx?Action=1&NewsId=226&PID=9422 - Besøgt d. 14.12.14

Side 21 af 30

Internetkilder

- http://politiken.dk/indland/fakta_indland/ECE869800/her-er-kernefamiliens-37-

afloesere/ - Politiken. Besøgt d. 09.12.14

- http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=patriarkalsk - Den Danske Ordbog, orddefinition:

"patriarkalsk". Besøgt d. 09.12.14

- http://gymportalen.dk/15929 - Gymportalen. Besøgt d. 10.12.14

- :https://sites.google.com/site/vucfynaq10/home/identitetsdannelse/traditionelle-

moderne-og-senmoderne-samfund - VUC Fyn - AQ10. Besøgt d. 11.12.14

- http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/traditionelle_samfund_det -

samfundsfag.dk - dit samfundsfaglige leksikon. Besøgt d.

- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_o

g_institutioner/social_kontrol - Den Store Danske, orddefinition: "social kontrol".

Besøgt d. 12.12.14

- http://www.his2rie.dk/index.php?id=5820 - His2rie.dk. Besøgt d. 13.12.14

- http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/N%C3%A5r+jeg+bliver+gammel/Levevis/Famil

iem%C3%B8nstre.htm – DR.dk. Besøgt d.

- http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620 – KVINFO. Besøgt d.

- http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17096 - Gymportalen. Besøgt d.

- http://www.leksikon.org/art.php?n=3163 - Leksikon for det 21. århundrede. Besøgt d.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/s-

se/sekund%C3%A6re_erhverv - Den Store Danske, orddefinition ”sekundære

erhverv”. Besøgt d.

- http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10576 – Systime, SamfNU STX & HF B

Besøgt d.

- http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/sociologi/senmoderne_samfund/ -

samfundsfag.dk - dit samfundsfaglige leksikon (Forlaget Columbus). Besøgt d.

- http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf -

Systime - SamfNU. Besøgt d.

- Forsidebillede: http://webhotel.eamv.dk/mmd270816/christiania/herborvi.html -

Besøgt d.

Side 22 af 30

Side 23 af 30

Bilag

Bilag 1

Figur 2.13 ”Børn efter familietype” fra Danmarks Statistik 2007, side 72

Dencik, Lars m.fl.: Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, København

K, 2008.

Side 24 af 30

Bilag 2

Side 25 af 30

Kilde [30]: Læserbrev om gårdmandsbørns opdragelse, s. 58-59

Førstehåndskilde

Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og samfund - en materialesamling til kultur og

samfundsfagsgruppen på HF. 1. udg. Systime, Aarhus C, 2011.

Side 26 af 30

Bilag 3

Valgplakat for socialdemokratiet, 1946:

” Mor med forklæde, hjemme med børnene og far på vej til eller fra arbejde.

Kønsrollemønstret var urokkeligt traditionelt i Socialdemokraternes valgplakater fra 1946,

1950 og 1960.”

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620

Side 27 af 30

Bilag 4

Kilde [63] Tal om familie, børn og arbejde (), s. 243-246

Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark - 1550 til år 2000. 3. udg.

Forlaget Systime A/S, Aarhus C, 1990

Side 28 af 30

Bilag 5

Tabel 4.4 om personer på 16 år og derover, der bor uden ægtefælle eller samlever ,

side 57.

Christoffersen, Morten Nygaard: Familiens udvikling i det 20. århundrede - Demografiske

strukturer og processer. 1. udg. Socialforskningsinstituttet (SFI), København, 2004.

Internetadresse: http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=226&PID=9422 -

Besøgt d. 14.12.14

Side 29 af 30

Bilag 6

Figur 6.1 omkring hvor vigtige, bestemte områder er i de adspurgtes liv, , s. 396

Dencik, Lars m.fl.: Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, København

K, 2008