2.P – Idræt B SSO
1
Fankultur med fokus på hooliganisme
Abstract
Hooliganism is a big problem throughout Europe and is very expensive to prevent. In this project I
will investigate how many different groups of supporters there are. I will find out why some people
choose to join violent groups. Furthermore I will investigate what it means for the future of football.
I will answer these questions by looking at three hooligan books and by reading many different
supporter forums, in order to get as much information about the subject as possible. The study
indicates that fans are very proud of their football teams. They are so engaged and emotionally
involved, that they will fight physically for their football team. You can split the fans in two groups:
the official and the unofficial fan groups. The official fan groups have to follow the rules of
associations. The unofficial fan groups require that you qualify; normally according to unwritten
rules. The study also indicates that there are several reasons, why football fans become hooligans.
You can split the hooligans in two groups: the working class and the middle class. The members of
the working class feel that they can express their aggressive feelings towards society, through
hooliganism at football matches. The reasons why the middle class choose to become hooligans are
because they are trying to get the adrenaline rush it provides. To prevent football violence in the
future, it will be necessary whit a lot of security at the football matches.
2.P – Idræt B SSO
2
Indholdsfortegnelse
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
1.0 Forskellige grupperinger af fans .................................................................................................................. 4
1.1 Ultraskulturen .............................................................................................................................................. 5
1.2 Casualskulturen ........................................................................................................................................... 6
2.0 Forklaringsmodeller .................................................................................................................................... 7
2.1 Frustrations-aggressionshypotesen .............................................................................................................. 8
2.2 Den marxistiske forklaring .......................................................................................................................... 9
2.3 Den massepsykologiske forklaring ............................................................................................................ 10
2.4 Konklusion af de tre forskellige analyser. ................................................................................................. 11
3.0 Hvilken betydning har volden på tilskuerpladserne? ................................................................................. 13
4.0 Konklusion ................................................................................................................................................ 15
5.0 Litteraturliste ............................................................................................................................................. 17
2.P – Idræt B SSO
3
Indledning
I min opgave om fankultur med fokus på hooliganisme, vil jeg lave en redegørelse over hvilke
forskellige fan grupperinger der er til stede til en fodbold kamp. Er der eksempelvis flere forskellige
former for hooligans? Er der nogen grupperinger som ligger lige midt imellem hooligans og den
almindelige supporter? Udover det vil jeg gå i dybde med hooliganismes baggrund altså hvorfor,
hvor og hvornår er den opstået? Jeg har også tænkt mig at lave en undersøgelse om, hvorfor nogle
mennesker vælger at blive hooligans? Er det pga. fattigdom, sociale årsager, dårlig opdragelse,
sammenhold eller andre årsager? Der kan være mange grunde, og jeg vil finde ud af hvorfor og
hvilke mennesker der vælger at indgå i en hooligan gruppe. Jeg vil diskutere fodbold voldens
betydning med særlig fokus på Danmark, men også relatere hvilken betydning volden til fodbold
kan have på resten af fodboldverdenen. Kan det ende med, at fodboldkampene, bliver spillet for
tomme stadions? Eller bliver man nødt til at afsætte yderligere økonomiske ressourcer til en øget
overvågning i form af ekstra betjente til de store fodboldekampe?
2.P – Idræt B SSO
4
1.0 Forskellige grupperinger af fans
Der er flere forskellige former for fans, hvilket man tydeligt kan opleve på stadions. Nogle synger
og klapper, imens andre bare sidder og ser en god omgang fodbold. Før jeg kan dele fans op i
forskellige grupper bliver jeg nød til at definere helt præcist, hvad det vil sige, at være en fan. Ordet
fan er en forkortelse af det engelske ord fanatic, der betyder fanatiker. Fanatiker kommer fra det
latinske ord fanaticus der er afledt af fanum, der i virkeligheden betyder helligt sted eller tempel.
Romerne brugte sidenhen ordet fanaticus i betydning af ” inspireret, grebet, besat af en guddom
eller begejstret, ekstatisk, rasende, gal.”
1
Ifølge den videnskabelige betydning af ordet kan man altså
sige, at der er noget helligt imellem tilhængeren og klubben. For at være fan bliver man nødt til at
holde med sit hold i både medgang og modgang. Man holder af sin klub med hele hjertet, og er
engageret ud over det sædvanlige. Dette gælder alle personer der er medlem af de officielle og
uofficielle fanklubber.
2
Der er dog en rimelig stor forskel på de officielle og uofficielle
fangrupperinger. En officiel fangruppe er underlagt reglerne for foreninger. Dvs. man har en
bestyrelse, der vælges formand osv.. Bestyrelsen er på valg. Alle kan blive medlem, hvis man
betaler et kontingent til foreningen. Man kan selvfølgelig blive ekskluderet af klubben, hvis man
ikke overholder dennes regler.
3
I en uofficiel gruppe skal man gøre sig fortjent til at blive en del af fællesskabet. Oftest efter
uskrevne regler. Der bliver altså ikke lukket hvem som helst ind i de uofficielle grupper. Kun dem
der bliver godkendt.
4
Mange vælger de uofficielle fangrupper, fordi de ikke er underlagt de mange
regler. I de officielle fangrupper føler mange, at de bliver holdt i for kort snor og søger derfor over
til de uofficielle fangrupper. Her har de blandt andet større mulighed for at være kritiske over for
klubben, hvis der er noget de er utilfredse med.
5
Det er de uofficielle grupperinger som ultras og
casuals der står for den mest fanatiske del af stemningen på de europæiske stadions både lyd og
stemningsmæssigt.
6
1
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 32 linje 5
2
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 32
3
http://www.agf-fanclub.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=116&Itemid=131
4
http://www.fanatikos.dk/fanscenen.html
5
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s.41-42
6
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 45
2.P – Idræt B SSO
5
1.1 Ultraskulturen
Ultraskulturen stammer fra Italien, men har dog samlet en smule inspiration fra fodboldkulturens
moder, nemlig England. Ultrasgrupperne opstod for omkring 40 år siden. I slutningen af 1960’erne
og starten af 1970’erne i Norditalienske byer. Ultras grupperne bestod i starten af specielt unge
mennesker, der pludselig fik en mulighed for, at komme på stadion, da man i mange klubber
forsøgte at få flere tilskuere på stadion, ved at sænke billetpriserne på bestemte afsnit af stadion. De
mange unge som nu så fodboldkampene fra de billige pladser, udviste en hel anden mentalitet end
resten af tilskuerne. De var højrøstede og forsøgte at få deres spillere til at yde mere ved at komme
med en masse tilråb. Disse Italiske ultras grupper var ofte knyttet til den socialistiske bevægelse og
den venstreradikale modstandsbevægelse. Dog var der nogle få grupper som knyttede sig mere til
højrefløjen.
7
I sammenhæng med at der både var venstre og højre orienterede ultras relaterede
grupper, og flere lokale rivaliserende grupper opstod der adskillige sammenstød på stadions. I de
voldelige sammenstød blev der ofte brugt våben hvilket førte til, at i 1979 kom det første dødsfald.
En tilhænger af Lazio, blev så hårdt skadet af fyrværkeri, at han døde. I 1980’erne begyndte der at
komme et stilskifte i forhold til politikken. Mange af de forhenværende venstreorienterede
ultrasgrupperinger mistede deres magt, i takt med et større generationsskifte. I modsætning til de
venstreorienterede ultrasgrupper, voksede de højreorienterede ultrasgrupper sig bare større.
Derudover er den Italiske mafia kendt for at have en kæmpe indflydelse på både fans og ledelse i
nogle klubber i Italien. De ultras grupper der eksisterer i Danmark og flere andre lande i Europa,
stammer fra den Italienske ultras kultur. Man kan blandt andet se det på den måde, som de danske
ultras kopier den Italienske tøjstil på. En anonym ultras fra Danmark udtaler sig i et interview til
bogen Homo fanaticus på side 47 linje 1 ” Jamen, jeg går til fodbold i det tøj, jeg også går i til
hverdag, det er sådan med hætter og kasketter…” Dette viser at ultras ikke bare er noget man er til
fodbold kampene, men også prøver at vise det igennem ens tøjstil. Tøjet er det samme som ultras i
Italien går i, da man på den måde kan se forskel på, hvem der er ultras og hvem der er almindelig
fodbold fans. Som ultras i Danmark skal man helst have hættetrøje med på stadion, ikke for at
kunne skjule sig, men fordi at forbillederne i Italien gør det. De danske ultrasgrupper har sammen
med mange øvrige internationale ultrasgrupperinger et fælles mål. Det er at give så meget støtte til
sit hold, som overhovedet muligt. Det hindrer dem ikke i at være kritiske overfor klubben, hvis der
er noget der ikke passer dem. Udover at ultras er kendt for at synge meget højt, laver de også
7
Richard Bundsgaard og Oliver skov ” – I’m fuckin’ lovin’ it! ” (2007) s. 17-18
2.P – Idræt B SSO
6
mange bannere, flag og topindsflag.
8
Det udgør en vigtig del af den visuelle del på stadion. Den
ultimative visuelle del af stemningen skabes når ultras laver en flot koreografi i forbindelse med en
tifo
9
. Når ultras laver tifo, bruger de mange forskellige slags midler for at forbedre det visuelle
syn. Udover de før nævnte bannere og flag bruges der også mange forskellige ting som konfetti,
creperuller og især romerlys
10
, som er en meget vigtig del af tifoen. Romerlys er ulovlige i
Danmark, men stadig væk noget fodboldfansene bruger flittigt
11
. Fansene bruger utroligt meget tid
på at planlægge og koreografiere de store tifoer og det koster dem mange penge. Personer der ikke
er fodboldfans, vil mene, at det er helt ekstremt, hvad en fan vil bruge af kræfter op til en kamp.
12
Tifoerne som fansene laver handler ikke om at være store og flotte bare for at komme i medierne
eller for at få opmærksomhed. Det handler om noget helt andet. Det handler om stolthed, ære og
allermest af alt kærlighed til klubben. Ultras er ikke bare normale fans. De gør et kæmpe stykke
arbejde for klubben og bruger mange af deres penge på at rejse landet rundt, samt på at lave flotte
tifoer.
13
Klubben betyder alt for en ultras. De lever for den og er følelsesmæssigt stærkt knyttet til
den, men pga. denne afhængighed til klubben har de en tendens til at blive voldelige. Helt generelt
har de uofficielle supportere en meget mere aggressiv grundholdning end den ordinære fan pga.
deres stærke følelsesmæssige tilknytning til klubben. Det kan være en af grundene til, at der
kommer slåskampe imellem ultras grupperne når deres hold mødes. Pga. deres aggressive adfærd
igennem hele kampen kan de komme til at provokere hinanden så meget, at det ender i slåskamp på
tribunen eller efter kampen.
14
Mange af Ultrasgrupperne forsøger dog at tage afstand fra vold, men
der er stadig nogle som går ind for det.
15
1.2 Casualskulturen
Casualskulturen startede for omkring 30 år siden, altså sidst i 1970’erne i Liverpool. Liverpool FC
havde et enormt godt hold i denne periode, og var klart det mest vindende hold i England. På grund
af denne store succes i England fik Liverpool FC masser af kampe i udlandet, og de trofaste fans
fulgte med rundt i Europa. Selv om mange af fansene ikke havde så mange penge, fik de alligevel
8
Et banner med en pind I hver ende, som man kan holde op.
9
Den udsmykning fansene laver på tribunen når spillerne løber på banen.
10
Romerlys er et andet ord på nødblus.
11
. Romerlys blev ulovlige at bruge på danske stadion i 1999. pga. det gav for meget røg på banen Lise joern ”Homo
fanaticus”(2006) s. 128 - 129
12
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 47-51
13
Anonyme medlemmer af Ultras Viborg “fanzine 9” (2008) s. 12
14
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 45 – s 46
15
Richard Bundsgaard og Oliver Skov ” – i’m fuckin’ lovin’ it! ” (2007) s. 20
2.P – Idræt B SSO
7
mulighed for at rejse med rundt til Liverpools kampe, da unge under 26 kunne få billigere
togbilletter.
16
I 1977 skulle Liverpool FC skulle spille imod Borrusia Mönchengladbach i Rom. Ikke
mindre end 30.000 fans havde taget turen til Rom fra England. Denne tur skulle senere vise sig at
være et vendepunkt for fankulturen i Europa. En flok drenge fra Scotland Road var iblandt de
mange fans på vej til Rom. Forskellen på denne gruppe var, at de gik næsten lige så meget op i
modetøj, som i selve fodbolden. Da Englænderne kommer til Rom bliver de præsenteret for
mærkevaretøj, der slet ikke findes i England. Efter den kamp begyndte de at importere tøjet i stor
stil til England. Problemet var at Liverpool fansene ikke havde særlig mange penge, så det var
begrænset, hvad de kunne købe med hjem af tøj. Dette fandt de modeinteresserede fodbold fans dog
hurtigt en løsning på. De begyndte at røve varehuse rundt omkring i Europa i forbindelse med
Liverpools kampe. De stjal modetøj med tilbage til England. I England kunne det ikke lade sig gøre,
da varehusene var langt bedre sikret imod den slags tyverier. Modetøjet gav dem anseelse og mange
penge da de solgte det stjålne tøj videre i England.
17
Det tog nogle år før casual navet opstod. Det
skete da livsstilsmagasinet ”Face” skrev en artikel om den daværende nye ungdomskultur. Den nye
livstil fik betegnelsen ”The football casual”. Efter den artikel blev begrebet anvendt som navnet på
den nye ungdomskultur. Casuals er blevet kendt for at sætte sig op imod politiet til fodbold kampe,
men også for at arrangere slåskampe imod andre casuals grupper. De går ikke løs på tilfældige
mennesker. De organiserer deres slåskampe, så de ikke kan forvolde skade på almindelige
fodboldtilskuere. Måden de forskellige casuals grupperinger kan kende hinanden på, er ved at se på
om de går med de dyre mærkevarer som fx Burberry og Stone Island. Der er dog nogle enkelte
casuals grupper som tager afstand fra vold.
18
2.0 Forklaringsmodeller
Der findes mange forskellige analysemodeller på hvorfor nogle fodboldfans vælger at blive
hooligans. Jeg har derfor valgt at tage tre forskellige slags forklaringsmodeller med i min opgave.
Jeg mener, at disse tre analyse modeller giver et realistiske bud på, hvorfor nogle vælger at blive
hooligans.
De tre modeller er:
Frustrations-aggressionshypotesen (psykologisk model)
16
Richard Bundsgaard og Oliver Skov ” – i’m fuckin’ lovin’ it! ” (2007) s. 19
17
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 51-52
18
Richard Bundsgaard og Oliver Skov ” – i’m fuckin’ lovin’ it! ” (2007) s. 19-20
2.P – Idræt B SSO
8
Den marxistiske forklaring (samfundsmæssig model)
Den massepsykologiske forklaringens model (social mode)l
2.1 Frustrations-aggressionshypotesen
Frustrations-aggressionshypotesen blev opstillet for første gang 1939 af John Dollard. Han mente at
frustrationer altid vil fører til aggressioner, som man kan se i form af voldelige adfærd. Den blev
videre udviklet i 1960’erne af Leonard Berkowitz han udtrykte sig at det burde være i
overensstemmelse med loven at komme ud med sine reaktioner og frustrationsoplevelser.
Berkowitz mente, at hvis man havde frustrationer så var der ikke langt til aggressive handlinger, det
eneste det krævede, var provokationer fra nogle hændelser som førte til vrede. Dette kunne man se,
når det tabenes holds fans blev aggressive efter et nederlag. Ifølge Leonard Berkowitz var der store
forskel på, om det var en vigtig kamp eller ikke. Hvis man taber en vigtigt kamp bliver
frustrationerne større, og den nemmeste måde at komme af med dem på, er ved at besejre
modstanders fans.
Analyse:
Ved første øjekast virker denne model troværdig, da man bruger den sunde fornuft til at bekræfte,
hvad vi har lært igennem vores hverdagserfaringer. Det er nemt og behageligt at bruge denne
model, da der lige netop er mange frustrationer efter en kamp, eks. ved en tvivlsom
dommerkendelse eller et skuffende slutresultat. Man kan ikke afvise, at denne model passer i nogle
tilfælde, hvis eks. en tilskuer kaster en genstand imod dommeren eller hvis en flok fans stormer
banen for at komme af med deres frustrationer. Der hvor forklaringsmodellen ikke holder er ved
moderne hooliganisme, hvor slåskampene er aftalt på forhånd. Her er det totalt lige meget om
holdet taber eller vinder, så skal de bare ud og slås.
19
En god illustration på den moderne
hooliganisme hvor modellen ikke passer, vil være da HIK fodboldklub fik besøge af det lokale
tophold fra Lyngby. Kampen var en helt almindelig 1. division kamp på Gentofte Stadion, men
under halvlegen startede et slagsmål og omkring 30 personer var indblandet i slåskampen. Det var
gruppen Blue Army fra Lyngby der angreb HIKs fans. Her kunne man godt sige at grunden til
Lyngby fansene angreb, var på grund af frustrationer over dommerne eller frustrationer over selve
kampen. Dette var dog ikke tilfældet, da de to hooligangrupperinger allerede inden kampen havde
aftalt en slåskamp. Slåskampen skulle starte når fodboldkampen var færdig. Lyngby fansene kunne
19
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 110-112
2.P – Idræt B SSO
9
bare ikke vente og angreb allerede på stadion. Men hvorfor? Ifølge Kristian Rasmussen fra Institut
for idræt på Syddansk Universitetet bruger de ”volden til at få det adrenalin-kick, der beriger deres
hverdag”.
20
Det adrenalin-kick de får ud af slåskampen, kan de tænke tilbage på hele ugen, når de er
på arbejde, så de rigtig kan føle sig i live.
21
2.2 Den marxistiske forklaring
Den marxistiske forklaringsmodel er helt anderledes, den tager udgangspunkt i 1970’erne stigende
hooligans problemer i England.
22
Fodboldsporten er gået fra amatør fodboldspillere som spillede for
at have det sjovt og spillerne var loyale overfor deres lokale klub. Men dag er fodbolden totalt styret
af økonomiske interesser, hvor, klubberne er drevet af professionelle bestyrelser der køber og
sælger professionelle fodboldspiller.
23
Af den grund følte mange af fansene fra arbejderklassen sig
fremmedgjorde over for deres klub. Nærheden til de professionelle fodboldspillere er slet ikke så
stor, som nærheden til de amatør spillere, der før i tiden var en vigtig del af fodboldklubben.
24
Oven i det kunne fansene se at deres samfund bevægede sig mere over i en samfundsorden, hvor
fodboldklubberne bliver opkøbt af kaptalstærke pengemænd. Det var altså kapitalismen som blev
mere og mere dominerende og socialismen der var i tilbagegang. Det resulterer i at nogle
fodboldsupportere fra arbejderklassen, handlede på voldelige måder i sammenhæng med
fodboldkampe.
25
Det blev pludselige en nem måde at udtrykke sine følelser på. Man kunne komme
af med sine frustrationer over politiet og samfundet. Det at gå til fodbold, blev til en protest for at
vise sin utilfredshed mod den herskende klasse.
Analyse:
Den marxistiske forklarings model lyder meget realistisk, men den er mest af alt en hypotese uden
nogle faglige belæg. Selvom om afstanden imellem klasserne i England bliver større og
arbejdsløsheden stiger, så burde man jævnfør den marxistiske forklarings model, se en tilsvarende
stigning af vold i forbindelse med fodboldkampe, men det gør man ikke. Modellens troværdighed
passer heller ikke, når men ser på Danmarks samfundsmæssige situation. De fleste supporter fra
Danmark kommer fra middelklassen og har ikke de store økonomiske problemer. Derfor kan man
20
Christian Kjær, “Tæsk giver livet værdi” Berlingske Tidende() s. 1 linje 17, i bilag
21
Christian Kjær, “Tæsk giver livet værdi” Berlingske Tidende() s. 1 i bilag
22
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 116
23
Bundgård, Maria Bruun og Iversen, Evald Bundgård og Lund, Thomas Secher ”Sociologisk set” (2009) s. 139
24
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 116-117
25
Bundgård, Maria Bruun og Iversen, Evald Bundgård og Lund, Thomas Secher ”Sociologisk set” (2009) s. 139
2.P – Idræt B SSO
10
konstatere at den marxistiske forklarings model slet ikke passer på Danmark og heller ikke på
England.
26
2.3 Den massepsykologiske forklaring
Massepsykologi forklaringen er lavet af Gustave Le Bon. Han deler menneskers adfærd op i to, den
enkeltes adfærd og massens adfærd. Han mener, at man skal se massen som en fællessjæl, der
tænker, følger og handler ens. Massen har præcis den samme oplevelsestilstand, men kan ikke
kontrollere dens drifter og lidenskaber. I modsætning til det enkle individ har kollektivet ikke noget
ansvar og er tankeløs, ufornuftig og aggressiv. Personer i grupper efterligner hinanden så meget at
flere individer begynder at tænke, føle og reagere på samme måde. Den enkelte person lader sig rive
med af massen, og kan gøre udføre handlinger uden det får konsekvenser, da den enkelte bliver
skjult i mængden. Det kan resultere i at flere personer mister deres hæmninger og sandsynligheden
for at individet bliver aggressiv er større. Dette kan tydeligt ses ved den begejstring der udløses ved
et mål i en vigtig kamp. Forklaringen om at individet bliver hevet med af massen, kan godt passe i
nogle tilfælde. Når hooligansoptøjerne sker i forbindelse med eks. nogle store landskampe. I de
store kampe kan sammenholdsfølelsen ved en fodboldkamp give et adrenalin kick, som især bliver
udløst, når de går igennem gaderne på jagt efter nogle af modstandernes fans.
27
Analyse:
Der hvor massepsykologiforklaring bliver tvivlsom er, når eks. ca. 30 unge mennesker bryder ud i
et slagsmål til en fodboldkamp på Gentofte stadion.
28
Det kan man ikke kalde noget masseslagsmål,
da massen er et væsentligt større begreb. Derimod kan man kalde det en gruppe da det er et mindre
antal individer som deltager i slåskampen. Langt de fleste optøjer i Danmark er ifølge
hooliganforskeren Lise Joern relative små og derfor kan vi konstanter at
massepsykologiforklaringen ikke passer på de hooligans problemer vi har i Danmark.
29
26
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 117
27
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 114-116
28
Christian Kjær, “Tæsk giver livet værdi” Berlingske Tidende() s. 1 i bilag
29
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 116
2.P – Idræt B SSO
11
2.4 Konklusion af de tre forskellige analyser.
Nu har jeg fortalt om tre forskellige analysemodeller. Min konklusion af det hele er, at hooligans
problemet ikke kan forklares ud fra en analysemodel, da der er mange forskellig grunde til at
fodboldfans vælger at blive hooligans. De hooligans der var i England 1970’erne kunne godt have
begyndt på hooliganisme for at vise deres utilfredshed med den voksende forskel mellem rig og
fattig. Andre hooligans kan gøre det for at komme af med deres frustrationer, pga. de har haft en
ensformig arbejdsuge . En tredje form for hooligans kan blive gejlet så meget op til en
fodboldkamp, at de begynder at reagere anderledes end de normalt ville, fordi de her kan gemme sig
i massen. Det er altså nærmest umuligt at lave en bestemt analyse model af, hvorfor nogle
fodboldfans vælger at blive hooligans. Da der er mange forskellige grunde til at visse personer
vælger at blive holligan. De tre teorier som er nævnt ovenfor er bare nogle delaspekter af
fænomener, men ikke en fast forklaringsmodel. Man bliver simpelhed nødt til at dele hooliganisme
op i mindre grupper, for at kunne analysere dem. Det har Sociologen, Gunter A. Pilz gjort. Han
mener, at der er to forskellige former for hooligans. Yuppiehooligans og prollhooligans.
Yuppiehooligans er dem vi kender bedste til i Danmark. De består af folk med gode uddannelser og
gymnasieelever. Grunden til at de vælger at blive hooligans er pga. det enorme adrenalin kick det
giver. De føler ikke de kan opnå det samme kick, andre steder. På nogle måder er
yuppiehooligansene ikke så farlige, da de aftaler deres slåskampe med andre grupper. Det betyder at
volden ikke går ud over uskyldige mennesker. Godt nok er slåskampene meget voldelige, men de
følger allesammen et sæt udskrevne regler, som parterne er indforståede med. Prollhooliganisme
kommer fra ordet proletar, De er i modsætning til yuppiehooligansene farlige overfor deres
omgivelser, da de vil slås når som helst og imod hvem som helst. Det er lige meget, om det er
politiet, kontrollører eller andre fans. Prollhooligansne er mest aktive i området omkring stadion.
Der er efterhånden så god overvågning på de fleste stadions, at de ikke har mulighed for at skabe
ballade der, uden at det får konsekvenser for dem selv.
30
Nu hvor vi har fået delt hooligansene op i
to forskellig grupper, kan vi bedre sætte dem ind i analysemodellerne. Prollhooliganlisme kan både
forklares ud fra den marxistiske og massepsykolologiske tilgang. Denne form for hooligans
kommer ofte fra arbejderklassen, da de kan udtrykke deres aggressive følelser over for samfundet,
igennem hooliganisme i forbindelse med fodboldkampe. Ud over at være voldelige pga. deres
dårlige sociale forhold kan de opnå en kæmpe sammenholds følelse ved reagere og opføre sig som
30
Lise joern ”Homo fanaticus”(2006) s. 139-140
2.P – Idræt B SSO
12
en homogen gruppe. Prollhooligans kan opnå følelsen af vigtighed, når de eks. får politi eskorte
frem og tilbage til en fodbold kamp, og derved føler at de får speciel opmærksomhed.
31
Yuppiehooligans er derimod noget sværere at kategorisere, da der ikke er nogle analysermodeller
der giver helt konkret svar på, hvorfor yuppiehooligansene reagerer til fodbold som de gør. Dog er
der en del ligheder imellem frustrations-aggressionshypotesen og yuppiehooliganen. Den moderne
form for hooligans arbejder eller går i skole hele ugen, uden at der sker noget særligt spændene. Når
de kommer til weekenden, kan de få et ekstremt stort kick ud af at deltage i en slåskamp mod andre
hooligans. På den måde kommer de af med hverdagens frustrationer. Dog mener frustrations-
aggressionshypotesen, at det er frustrationer over selve kampen, der skaber de store aggressioner i
denne type hooligan. Det passer dog ikke, da yuppiehooligansene kun slås, når de har aftalt en
slåskamp. Det er dog ikke kun det vilde kick de søger efter, det er også tanken om at have mod til at
blive stående, når en gruppe kommer stormede imod dig, for at tæske dig.
32
Proolhooligansene passer på både de italienske ultras og de engelske casuals fra arbejderklassen.
Yuppiehooligan passer til den moderne form for casuals.
31
Bundgård, Maria Bruun og Iversen, Evald Bundgård og Lund, Thomas Secher ”Sociologisk set” (2009) s. 38
32
Christian Kjær, “Tæsk giver livet værdi” Berlingske Tidende() s. 4 i bilag
2.P – Idræt B SSO
13
3.0 Hvilken betydning har volden på tilskuerpladserne?
Fodbold er den idræt i verden med flest tilskuere. Fodbold er et spil der både på og udenfor banen
påvirker tilskuerne emotionelt. Problemet opstår når følelserne hos fans bliver til aggression der får
frit løb på tilskuerpladserne.
33
Frank Jensen, Københavns overborgmester mener, at volden fjerner fokus fra spillet. Det ødelægger
fodboldglæden hos den almindelige tilskuer. Han mener at volden er ganske uacceptabel. Man kan
frygte at den stigende vold til fodboldkampe, kan få den almindelige tilskuer til at fravælge at gå på
stadion. Dette vil få store økonomiske konsekvenser for fodboldklubberne, da de i høj grad
eksisterer på baggrund af entre indtægterne.
34
Samfundsøkonomisk er der tale om store udgifter i
forbindelse med den stigende vold til danske superligakampe. Økonomiske midler der kunne have
været anvendt til andre trængte områder i samfundet, som f.eks. uddannelse, sundhedsvæsnet osv.
SF´s retpolitiske ordfører, Karina Lorentzen mener, at også fodboldklubberne er nødsaget til at bære
et større økonomisk ansvar. Et større økonomisk ansvar til klubberne vil være et incitament for dem
i forhold at reducere fodboldvolden og dermed på sigt at kunne nedbringe forbruget af betjente til
fodboldkampene.
35
Ifølge politiets arbejdsgruppe har hooliganproblemet været stigende i de sidste par år i Danmark.
Arbejdsgruppen er Københavns politis’ hooligan-patrulje der er specielt trænet i at håndtere
hooligans. I 2005 var der 300-400 personer der var kendt af gruppen for gadeuorden i forbindelse
med fodboldkampe.
36
Udover de ekstra udgifter, som politiet har ved at oprettede en hooligan-
patrulje, så bliver de nødt til at kalde ekstra betjente på arbejde til de store kampe. Det kan koste
skatteborgerne helt op til 1 mio.kr. for en kamp
37
Hollandske politibetjente mener, at dette bare er
starten. Ifølge dem er de danske hooligans ca. 10 år bagefter den hollandske hooligan kultur. Sådan
som kulturen ser ud i Danmark nu, så den ud i Holland i midten af 1990’erne.
38
Spørgsmålet er så
hvilken konsekvens får det for fremtiden, hvis hooligan problemet bliver ved med at vokse? For
fodboldklubberne kan det give udelukkelse fra deltagelse i europæiske turneringer, som det skete i
1980erne for England.
39
Andre konsekvenser kan være, hvis det er den samme klubs fans, der laver
ballade flere kampe i træk, kan man lade det pågældende hold spille uden tilskuere. En anden
33
http://web.archive.org/web/133001/http://access.fifa.com/infoplus/IP-199_01E_big-count.pdf
34
http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Superliga/2010/09/20/163538.htm
35
http://spn.dk/fodbold/superliga/brondby/article2239414.ece
36
http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/2CCAECBF-E367-4CBD9950357A/0/hooliganismerapport.pdf s. 16
37
Richard Bundsgaard og Oliver Skov ” – i’m fuckin’ lovin’ it! ” (2007) s. 51
38
Richard Bundsgaard og Oliver Skov ” – i’m fuckin’ lovin’ it! ” (2007) s. 52
39
http://www.bold.dk/nyt/McLeish-efter-uro-Tilbage-de-moerke-tider
2.P – Idræt B SSO
14
løsning kan være at give ekstremt store bøder, som blandt andet Brøndby If har vært udsat for.
40
Man kan også vælge at inddrage tidligere dømte hooligans pas, op til store internationale
turneringer ligesom man gør ved det hårdeste hooligans i England.
41
I stedet for at vente på at
problemet bliver lige så stort som i andre lande, så burde man sætte ind med det samme. Man har
ligesom i England indført et hooligans register. Problemet er dog langt fra løst i England. Hooligans
fylder stadig gaderne hver eneste weekend i store del af de større byer i England. En forskel på
Danmark og England, er at langt de fleste hooligans i Danmark ikke er dårligt socialt stillet, men
kommer fra ganske almindelige middelklasse hjem. FCK har valgt et supplement til hooligans
registeret. De kalder det ”FCK away”, hvor de udelukkende registrer deres egne udebanetilskuere.
42
I 2006 startede politiet med at registrere antallet af anholdelser i forbindelse med fodboldkampe. De
nyste tal viser, at antallet af anholdelser er faldet i forhold til tidligere. Politiet mener, at den
positive udvikling skyldes mere synligt politi til kampene, bedre uddannede kontrollører samt
strammere karantæne regler til fans der udøver vold. Hvorvidt denne positive udvikling forsætter i
Danmark kan kun fremtiden vise.
43
40
http://www.bold.dk/nyt/DBU-Broendby-boede-paa-200000-kroner
41
http://www.berlingske.dk/sport/engelske-hooligans-skal-holdes-vaek
42
http://spn.dk/fodbold/superliga/brondby/article2189504.ece
43
http://www.berlingske.dk/danmark/fodboldboeller-er-blevet-taemmet
2.P – Idræt B SSO
15
4.0 Konklusion
I min opgave, har jeg lavet en redegørelse over hvilke forskellig fans der er. Til det formål har jeg
brugt bøger, avisartikler og forskellige fan fraktioners hjemmesidder for, at få så varieret
information som mulig. Jeg har anvendt bogen, Homo fanaticus, som primær informations kilde.
Desværre viste det sig, at de øvrige bøger jeg har anvendt i vid udstrækning bygger på informations
materiale hentet netop fra Homo fanaticus. Det havde været ønskeligt med flere forskellige
indfaldsvinkler til emnet, men det har ikke været muligt grundet mangel på dansk litteratur om
emnet.
Jeg har valgt at dele de forskellige fans op i to grupperinger. De officielle og de uofficielle fans. Jeg
har fokus på hooliganismen og dens baggrund. Min undersøgelse af hooligans har vist, at der er to
forskellige hovedgrupperinger indenfor hooliganisme. Ultras og casuals. Det er ikke alle
grupperingerne med de to navne der er voldelige. Nogle kommer kun på stadion for at lave positiv
stemning. Derfor kan man sige, at nogle casuals og ultras grupper er en mellemting af hooligans og
almindelige supporters. Desuden har jeg lavet en analyse af, hvorfor nogle fodboldfans vælger at
blive hooligans. Til det formål har jeg udvalgt tre forskellige analyse modeller i håb om, at de vil
kunne belyse førnævnte problemstilling. Det har vist sig, at være meget vanskeligt at analysere,
fordi de tre valgte teorier alle har deres svage sider. Ingen af analyse modellerne har entydigt kunne
pege på, hvorfor nogle fans har en tendens til at blive hooligans. Da der er mange forskellige
faktorer der spiller ind i forhold til hooliganisme har jeg valgt, at kombinere de forskellige modeller
til at forklare, hvorfor nogle fans bliver hooligans. Det har været nødvendigt, at dele hooligans
fænomenet op i to grupperinger, rig og fattig, da der er forskellige årsager til, at de bliver hooligans.
Hooligans fra arbejderklassen, kaldes prollhooligans. De udtrykker deres aggressive følelser overfor
samfundet, igennem hooliganisme. På den måde opnår de en sammenholds følelse ved at reagere
som resten af massen. Hooligans fra den typiske overklasse/mellemklasse kalder man
yuppiehooligans. De er enten studerende eller har et godt arbejde. De går efter at få et kæmpe kick,
ved at slås imod andre hooligans og derved komme væk fra en for dem kedelig hverdag.
Til sidst har jeg sat en diskussion op om hvilken betydning volden kan have for fodboldverdenen.
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at langt færre personer bliver anholdt og sigtet end tidligere. Politiet
mener, at det er udtryk for at fodboldvolden er stagneret. Jeg mener, at hooligan problemet er
uforandret, men at politiet og kontrollørerne er blevet bedre til at tage problemerne i opløbet
2.P – Idræt B SSO
16
således, at der ikke sker en optrapning af situationer, der kunne have ført til flere anholdelser. Med
det nuværende beredskab mener jeg, at man kan kontroller fodboldvolden, men slækker man på det,
vil der igen komme en optrapning af fodboldvolden. Hvis de danske tophold i fremtiden klarer sig
bedre i de europæiske turneringer, kan der ske en optrapning af volden, fordi vi får flere
internationale kampe til Danmark.
2.P – Idræt B SSO
17
5.0 Litteraturliste
Bøger:
Anonyme fra Ultras Viborg, Fanzine Nr.9, 2007
Bundsgaard, Richard og Skov, Oliver: -I’m fuckin’ lovin’ it!, Columbus, 2007
Bundgård, Maria Bruun og Iversen, Evald Bundgård og Lund, Thomas Secher Sociologisk
set (grundbog i sociologi), Systime, 2009
Joern, Lise: Homo fanaticus, Bavnebanke, 2006
Internet artikler:
Blond, Mikael ”McLeish efter uro: Tilbage de mørke tider”02/12/10
www.bold.dk/nyt/McLeish-efter-uro-Tilbage-de-moerke-tider
Helmin, Jesper ”DBU: Brøndby-bøde på 200.000 kroner”03/10/10
www.bold.dk/nyt/DBU-Broendby-boede-paa-200000-kroner
Margrethe, Karn Schelin ”Politiet anholder godt to personer per superligakamp, og det er
laveste antal siden 2006” 29/09/10
http://www.berlingske.dk/danmark/fodboldboeller-er-blevet-taemmet
”Medlemskab” www.fanatikos.dk/fanscenen.html
”Rapport om bekæmpelse af hooliganisme”08/03/05
www.politi.dk/NR/rdonlyres/2CCAECBF-E367-4CB2-8258-
229D9950357A/0/hooliganismerapport.pdf
Ritzau”Frank Jensen: DBU skal øge sikkerhedskrav”20/09/10
http://spn.dk/fodbold/superliga/brondby/article2189504.ece
Ritzau ”Politikere blander sig i fodboldvold” 08/11/10
http://spn.dk/fodbold/superliga/brondby/article2239414.ece
Theils, Lone ”Engelske hooligans skal holdes væk”01/06/04
www.berlingske.dk/sport/engelske-hooligans-skal-holdes-vaek
”Vedtægter”
www.agf-fanclub.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=116&Itemid=131