Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 1 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Studieretningsprojekt 2010
Fantasy
“Fantasy is hardly an escape from reality.
It’s a way of understanding it.”
- Lloyd Alexander, 2006
Fag: Engelsk og dansk
Vejledere:
STX 3.g
Sideantal: 19,4 af 2400 anslag
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 2 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Abstract:
This study looks into Fantasy as a literary genre. It starts off by giving a short
account of the genre, followed by an analysis and interpretation of the novels The
Lion, the Witch and the Wardrobe by C.S. Lewis and Mio, My Son (Mio, min Mio) by
Astrid Lindgren. It is discussed whether or not these novels are written for children.
Finally an attempt is made to evaluate if these two novels fit into the literary genre
Fantasy as defined in the first chapter of this paper. In the analysis and interpretation
of the novels, emphasis is put on what values the authors wish to pass on to their
young target group. The main theme of each novel is the eternal struggle between
good and evil as fought in the external world as well as in each of us as individuals.
The paper suggests several ways of interpreting the novels. The analysis draws
parallels to the Bible as well as other sources that might have influenced the authors.
The conclusion of this study is that both novels are ideal examples of Fantasy
literature. Although they are written for children, they also address an older audience
by dealing with serious topics such as religion, betrayal and loneliness leading to
escapism.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 3 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Indhold
Indledning ............................................................................................................................... 4
Fantasy som genre.................................................................................................................. 5
The Lion, the Witch and the Wardrobe og Mio, min Mio ................................................. 5
Et eventyr? ............................................................................................................................ 5
Fra et sted til et andet… ........................................................................................................ 6
… og hvad de fandt på den anden side ................................................................................. 6
At fortælle en god historie .................................................................................................... 8
En frelser er kommet ............................................................................................................ 9
Fristeren, stenmanden og Messias ...................................................................................... 11
Bag fantasien ...................................................................................................................... 12
En børnebog med et voksent budskab ............................................................................... 16
Er det fantasy? ..................................................................................................................... 17
Konklusion ............................................................................................................................ 18
Noter ...................................................................................................................................... 19
Litteraturliste ....................................................................................................................... 21
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 4 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Indledning
Ordet fantasy blev først en del af det danske sprog i 1987. I ordbogen står følgende definition
1
:
Fantasy substantiv, fælleskøn [’fæ:ntasi]
Litteratur eller film som bruger elementer fra magi, myter eller eventyr, og som typisk foregår et
andet sted end i den virkelige verden.
Denne opgave beskæftiger sig med fantasy som litterær genre, hvilket til stadighed er en svær
størrelse at definere. Der er delte meninger om, hvornår litteratur skal kategoriseres som fantasy, og
hvornår det skal kategoriseres som fantastisk litteratur. Selvom fantasy er en fantastisk genre,
adskiller den sig fra de fantastiske fortællinger ved brugen af sekundære, magiske verdner.
Jeg ønsker at fordybe mig i denne genre ved at give en definition på, hvad genren indeholder,
hvordan den bruges indenfor børnelitteratur, og hvordan den har udviklet sig fra tidlige fantastiske
fortællinger for børn, til det som begrebet fantasy i dag dækker over.
Derudover vil jeg ud fra analyse af de to fantasyromaner The Lion, the Witch and the Wardrobe af
C.S. Lewis og Mio, min Mio af Astrid Lindgren (der begge er skrevet i starten af 50’erne) se på,
hvilken rolle barnet har i fantasy, og hvordan værdier og normer er formidlet til børn i disse
romaner. Jeg vil derefter diskutere, hvorvidt bøgerne udelukkende er skrevet til den barnlige
læserskare eller om de også henvender sig til et voksent publikum, samt hvordan romanerne passer
ind under genren, som den beskrives i redegørelsen.
Jeg arbejder indenfor fagene engelsk og dansk, som benytter sig af samme metoder. I denne opgave
er det analyse og fortolkning. Den teori, der bliver brugt i redegørelse og vurdering, er
hovedsageligt fundet i antologien På fantasiens vinger, der omhandler fantastisk litteratur for børn
og unge, samt i Anne Karlskov Skyggebjergs Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur.
Under afsnittet Fantasy som genre redegøres der for selve genren. Derudover bliver der gennemgået
nogle konkrete eksempler på litteratur, der har været skelsættende indenfor genren, og som har
været medvirkende til at forme fantasy, som vi kender det i dag. I afsnittet The Lion, the Witch and
the Wardrobe og Mio, min Mio findes der en komparativ analyse og fortolkning af de to romaner.
Der er lagt vægt på barnets rolle i fortællingerne, samt hvilke ting forfatterne har ønsket at formidle
til læserne.. I afsnittet En børnebog med et voksent budskab findes en diskussion omkring hvem
bøgerne er skrevet for og i afsnittet Jamen, er det fantasy? findes en vurdering af hvorvidt de to
analyserede romaner kan betegnes som fantasy.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 5 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Fantasy som genre
”Det, som definitorisk kendetegner fantasy, er tilstedeværelsen af ikke rationelle elementer, som er
i modstrid med vores virkelighedsnormer, og som ikke kan forklares af fornuften eller videnskaben.
Kort sagt, fantasy drejer sig om det umulige…”
2
Den litterære genre fantasy er en fiktionsgenre, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af
alternative, oftest magiske, universer. Maria Nikolajeva, professor i børnelitteratur, inddeler fantasy
i to typer: Fantasy skrevet efter den lukkede konstruktion, hvori handlingen foregår i et magisk
univers, der hverken er forbundet eller refererer til vores verden. Denne konstruktion ses i J.R.R.
Tolkiens Lord of the Rings-trilogi. Den anden type er fantasy skrevet efter den åbne konstruktion,
hvori fortællingens handling fordeler sig i mellem to eller flere verdner: Den primære verden (den
virkelige/vores verden) og en eller flere sekundære verdner (opdigtede, magiske verdner). Et
eksempel på denne form for fantasy er C.S. Lewis’ The Lion, the Witch and the Wardrobe. I denne
type fantasy vil overgangen fra den primære til den sekundære verden som regel blive markeret af
en form for portal, der leder fra det kendte til det ukendte.
3
Fantasy-universer indeholder ofte
elementer fra eventyr, folkesavn, mytologier eller religion.
Fantasy beskæftiger sig grundlæggende med kampen mellem det gode og det onde og oftest med et
barn som den centrale (helte)figur. Barnet er den bedst egnede til at besøge sekundære universer,
fordi dets irrationelle, uskyldige og barnlige sind giver det mulighed for at forstå en magisk verden
på dens egne præmisser. Fælles for disse barnekarakterer er, at de for det meste er langt fra
prototypen på en helt. De føler sig ikke hjemme i den virkelige verden, er forladte, forældreløse
eller skal håndtere alvorlige spørgsmål så som døden. I den sekundære verden støder
hovedpersonen på en konflikt, der skal løses; han/hun har en mission: At redde fantasy-universet fra
undergang. Denne mission ses ofte præsenteret i form af en profeti, som det bl.a. sker i J.K.
Rowlings Harry Potter-heptalogi og i Phillip Pullmans serie His Dark Materials. For at fuldføre
missionen må den centrale figur vinde en kamp mod det onde. Kampen kan som regel ses som et
opgør mod indre dæmoner. Hovedpersonen bliver altså transporteret til en sekundær verden, hvor
han/hun gennemgår nogle prøvelser for derefter at vende hjem som et bedre menneske. Genrens
grundmodel for fortællingen har en lykkelig slutning.
4
Fantasy og eventyr forveksles ofte med hinanden, men der er tale om to forskellige genrer, selvom
fantasy har rod i de klassiske folkeeventyr. Et eventyr foregår uden for tid og rum og beskæftiger
sig med stereotype figurer, der enten er gode eller onde. Fantasy går i mod folkeeventyrets
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 6 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
skematiske inddeling af verden i sort og hvid ved at beskæftige sig med karakterer, der besidder en
mere kompliceret psykologi, idet de ofte repræsenterer en spaltning. Ligeså er det vigtigt at
bemærke, at i eventyret påkalder tilstedeværelsen af magi sig hverken undren eller tilvænning, mens
magien i fantasy er omgæret af forundring.
5
For at give en litteraturhistorisk redegørelse for fantasy-genren, er det nødvendigt at se på, hvordan
fantastiske fortællinger gennem tiden har udviklet sig til det, vi i dag kender som fantasy.
Nussknacker und Mausekönig (dansk: Nøddeknækkeren) af E.T.A. Hoffmann kan nævnes som en
skelsættende historie indenfor fantastisk litteratur. Historien udkom i 1816/17 under den tyske
romantik og kan betragtes som et kunsteventyr, der udvikler sig til en fantastisk fortælling.
Med romantikken fulgte en ændring i børnelitteraturen, der tidligere skulle være nyttebetonet og var
til for at belære børn om verden og dens indretning. Dette ændredes i starten af 1800-tallet, hvor
børn ikke længere blev betragtet som små ufærdige voksne, der skulle opdrages gennem
litteraturen, men nu opfattedes som et særligt individ, der besad specielle kompetencer, blandt andet
modtagelighed overfor det magiske. Barnet blev betragtet som rent, oprindeligt, naivt og som
værende i pagt med naturen.
6
Det er i den engelske litteraturhistorie at fantasy, som vi kender det i dag, kan siges at have sin
oprindelse. Lewis Carrols Alice’s Adventures in Wonderland fra 1865 er et af de første eksempler
på en reel fantasy-roman (selvom den til tider karakteriseres som nonsenslitteratur). Hovedpersonen
Alice bevæger sig fra en realverden ind i en sekundær verden; et magisk univers kaldet
Wonderland. Dog sejrer rationaliteten i slutningen, idet alle Alices oplevelser i undrelandet slås hen
til at have været en drøm, hvilket ikke er traditionelt for fantasy.
I 1937 udkom J.R.R. Tolkiens The Hobbit or There and Back Again, der er forhistorien til Lord of
the Rings (1955) som i dag er blevet det bedste eksempel på klassisk fantasy skrevet efter den
lukkede konstruktion. Tolkien opfinder i disse bøger et komplet mytisk univers med magiske
væsner, sprog, konflikter og kampe, der ikke tager stilling til den ordinære verden. Fortællingen
foregår altså udelukkende i et sekundært univers. Samtidig udgives The Cronicles of Narnia skrevet
af Tolkiens ven og kollega C. S. Lewis. I modsætning til Tolkien er Lewis’ romaner skrevet efter
den åbne konstruktion, men bliver også skelsættende for genren.
Fantasygenren indtog ikke skandinavisk litteratur lige så tidligt som den britiske, men den svenske
børnebogsforfatter Astrid Lindgren fulgte med romanen Mio, min Mio fra 1954 og senere Bröderna
Lejonhjärta op på fantasytraditionen. I dag er fantasy en dominerende genre indenfor børne- og
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 7 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
ungdomslitteratur.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 8 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
The Lion, the Witch and the Wardrobe og Mio, min Mio
The Lion, the Witch and the Wardrobe (herefter refereret til som ”LWW”) er skrevet af britiske C.S.
Lewis i 1950 og er det først udgivne bind i serien The Chronicles of Narnia, der består af i alt syv
bøger. I romanen fortælles historien om de fire søskende Lucy, Edmund, Susan og Peter Pevensie,
der på grund af the blitz i deres hjemby London er blevet evakueret og bor hos en gammel professor
i hans store hus på landet. Her finder de en portal til det magiske univers Narnia, hvor de må kæmpe
sammen med den mægtige løve Aslan for at besejre the White Witch.
Mio, min Mio (herefter refereret til som ”MM”) er skrevet af den svenske børnebogsforfatter Astrid
Lindgren og udgivet i 1954. Den fortæller historien om den forældreløse dreng Bo Vilhelm Olsen
(kaldet Busse) og hans rejse til eventyruniverset Landet i det Fjerne, hvor han er kongesøn og skal
kæmpe mod den grumme ridder Kato, der stjæler børn og giver dem hjerter af sten.
Et eventyr?
Fantasy er udsprunget af de klassiske eventyr, hvilket kompositionen af både MM og LWW er et
gode eksempler på. Den kan sammenlignes med eventyrets konstruktion, da man i begge bøger kan
tale om en udvidet hjem-ud-hjem konstruktion, idet hovedpersonerne til at starte med flyttes fra
deres rigtige hjem til et ”sekundært hjem”, hvorfra de rejser ud på en fantastisk rejse for derefter at
vende hjem (til det sekundære hjem). Ved deres hjemkomst har de alle gennemgået en udvikling,
præcis som i de klassiske eventyr.
Mio, min Mio
Hjem → hjem → ud → hjem
København Landet i det Fjerne Landet Udenfor Landet i det Fjerne
The Lion, the Witch and the Wardrobe
Hjem → hjem → ud → hjem
London professorens hus Narnia professorens hus
I begge romaner er flytningen fra det oprindelige hjem en flugt. I MM flygter Busse fra en trist
hverdag hos sine adoptivforældre, som ikke bryder sig om ham, og i LWW flytter Pevensie-børnene
til professorens landsted for at undslippe krigen. Det er i professorens hus børnene finder portalen
til Narnia og det er hertil, de vender hjem, da deres mission i det fantastiske univers er udført. I MM
kommer Busse først til Landet i det Fjerne, et utopia, det ideelle hjem for ham. Herfra rejser han
videre til Landet Udenfor, for at besejre Ridder Kato og vender derfra hjem til Landet i det Fjerne.
Busse, eller Mio som han hedder i Landet i det Fjerne, vender altså ikke tilbage til den virkelige
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 9 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
verden – i hvert fald ikke hvis bogen læses bogstaveligt. Dog er det underforstået, at Busse opfinder
Landet i det Fjerne og hans eventyrlige rejser, mens han sidder på en bænk i Frederiksberg Have og
fantaserer.
Fra et sted til et andet…
Begge bøger er skrevet ud fra den åbne konstruktion (som beskrevet i redegørelsen) idet der både
eksisterer en primær verden (realverdenen/vores verden) og en sekundær verden (Landet i det
Fjerne og Narnia). Overgangen fra den primære verden til den sekundære er vigtig, fordi den skal
markere skiftet fra det kendte til det ukendte.
I MM’s tilfælde sker overgangen ved, at Busse i Kongens Have finder en ånd, der er fanget i en
flaske. Han befrier ånden, der tager ham med: ”Vi var langt over skyerne, og vi fór af sted hurtigere
end lynet og med større bulder end tordenen. Stjerner og måner og sole gnistrede omkring os.
Sommetider var alting sort som natten, og sommetider var det så lyst og hvidt, at jeg var nødt til at
lukke øjnene. […] Og så pludselig rakte ånden sin ene hånd ud og pegede på noget langt borte,
noget grønt, der lå i klart, blåt vand og stærkt solskin. ’Der ser du Landet i det Fjerne,’ sagde
han.”
7
Overgangen indikerer, at Busse bevæger sig til en anden dimension – et helt univers.
I LWW finder den yngste af Pevensie-børnene, Lucy, portalen til Narnia i form at et tilsyneladende
ordinært garderobeskab. Hvis læseren er bekendt med de populære historier om Alice in
Wonderland, giver beskrivelsen af garderobeskabet et vink om, hvad det i virkeligheden er: ”..one
big wardrobe; the sort that has a looking-glass in the door.”
8
Lewis Carrols anden bog om den
lille pige Alice, der rejser til Wonderland bærer titlen ”Through the Looking-Glass, and What Alice
Found there” (1871). Ud fra bogens titel kan man allerede udlede at Alice finder et parallelt univers
– en spejlverden – ved at gå gennem et spejl. Det samme sker for Lucy, der som den eneste bliver
draget af skabet, mens de andre ikke kan se noget specielt ved det: ”Nothing there!” said Peter, and
they all trooped out again – all except Lucy. She stayed behind because she thought it would be
worthwhile trying the door of the wardrobe[...]
9
Lucy går, styret af sin nysgerrighed, gennem
garderobeskabet og finder vejen Narnia.
… og hvad de fandt på den anden side
Det er to meget forskellige universer, børnene finder, da de passerer portalerne, men alligevel er
begge verdner meget klassiske for fantasy. Narnia er et eventyrland befolket af mytologiske væsner
og talende dyr. Et sted voksne mennesker aldrig ville tro på, og som kun børns irrationelle sind kan
begribe. Narnia er en omvendt verden i forhold til vores i den forstand, at de væsner der lever der
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 10 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
(væsner som vi tror kun lever i myter og legender) ser vores race – menneskeracen, som en myte.
Det første væsen Lucy møder i Narnia er faunen Mr. Tumnus. Her sker det, som Maria Nikolajeva
10
kalder den magiske konfrontation – mødet mellem den primære og sekundære verden.
11
Mr.
Tumnus er, hvad vi ville kalde en lært mand.. eller en lært faun, i hvert fald. Hans hjem beskrives
som et akademikerhjem med masser af bøger, der bærer titler som ”Men, Monks and Gamekeepers;
A Study in popular Legend” eller den mere direkte: ”Is Man a Myth?”
12
Vi er blevet taget med til
en verden fuld af væsner, vi ikke tror på eksisterer, men denne verdens befolkning tror ikke på at vi
eksisterer. Dette bevirker, at Narnia bliver mere troværdig. Indbyggerne der har tydeligvis taget fejl,
for vi ved jo, at mennesker findes. Men hvis de har taget fejl… kan vi så ikke også have taget fejl?
Hvis vi findes, kan Narnia lige så vel findes.
Lewis har ladet sig inspirere til Narnia af både mytologi og den engelske folklore. Fra den romerske
mytologi har han blandt andet hentet faunen og fra den græske mytologi kentaurerne, Minotaurus,
dryader og najader (skovnymfer). Fra de engelske folkesagn kommer Father Christmas og
incubuses (mandlige dæmoner) og fra den nordiske mytologi kommer dværge, kæmper og ulvene
fra The White Witch’s secret police. Maugrim, the head of the secret police, er i nogle udgaver af
LWW kaldt Fenris Ulf
13
, hvilket ikke efterlader nogen tvivl om, at Lewis var velbevandret indenfor
den nordiske mytologi og bekendt med Fenrisulven. Dette kommer også til udtryk i den evige
vinter, som the White Witch har lagt over Narnia:”It is she [the White Witch] who has got all
Narnia under her thumb. It’s she who makes it always winter. Always winter and never
Christmas...”
14
I den nordiske mytologi vil Fimbulvinteren, en lang, streng vinter, varsle Ragnaroks
komme.
15
Forbindelsen er klar: Vinteren i Narnia varsler landets undergang.
Astrid Lindgren har ikke på samme måde som Lewis benyttet sig af sagn og mytologier. Hun har i
stedet ladet Landet i det Fjerne være et middelalderligt samfund, der leder tankerne hen på
folkeeventyrernes miljø. Det er da også herfra Busse har hentet inspiration til sit eventyrunivers:
”Dengang jeg boede hos onkel Sigurd og tante Edel, lånte jeg altid eventyrbøger på biblioteket.”
16
.
Selvom Lindgren ikke bruger mytologierne lige så tydeligt som Lewis, leder Landet i det Fjernes
opbygning tankerne hen på nordisk mytologi. Mios fader Kongens slot ligger på De grønne enges
ø(Asgård), der er forbundet med Landet på den anden side af Vandet(Midgård) af Morgenlysets
bro(Bifrost). Bag Landet på den anden side af Vandet ligger det golde Landet Udenfor(Udgård)..
I begge romaner er naturen besjælet og i stand til at vælge enten de gode eller de ondes side. I MM
hader naturen ridder Kato, fordi hans ondskab er skyld i, den er gået i forfald: ”Jeg tror ikke, at
træer nogensinde kan tilgive den, der dræber deres små grønne blade.”
17
Naturen redder derfor
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 11 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Jum-Jum og Mio ved at skjule dem, da de bliver forfulgt af Katos sorte spejdere.
18
I LWW er
træerne – i lighed med træerne i Lord of the Rings – levende. Nogle af dem er imod the White
Witch, mens andre træer fungerer som hendes spioner: ”They’re always listening. Most of them are
on our side, but there are trees that would betray us to her; you know who I mean…”
19
At fortælle en god historie
Fortællervinklen i de to romanerne er afgørende for, hvordan læseren opfatter de centrale børn.
Før bogens tekst begynder, har Lewis skrevet en dedikation af historien til sin guddatter Lucy, der
indledes med: ”My dear Lucy, I wrote this story for you…”
20
Dette giver indtryk af, at det er Lewis
selv, der er fortællerstemmen i LWW, frem for en anonym fortæller. LWW er fortalt i 3. person, og
Lewis fungerer som en synlig alvidende fortæller, der både benytter sig af vekslende og kombineret
synsvinkel. Han optræder tydeligt i teksten som en eksplicit fortæller, der både kommenterer og
vurderer på personernes handlinger, følelser og oplevelser. Dette ses for eksempel i
fortællerkommentaren: ”And he stood there gloating over the stone lion, and presently he did
something very silly and childish…”
21
Her vurderer fortællerstemmen Edmunds handling. Lewis
henvender sig andre steder i teksten direkte til læseren, bl.a da han beskriver the White Which’s
følge: ”Ogres with monstrous teeth, and wolves, and bull-headed men; spirits of evil trees and
poisonous plants; and other creatures whom I won’t describe because if I did the grown-ups would
probably not let you read this book…”
22
I denne læserhenvendelse distancerer Lewis sig selv fra
andre voksne ved at bruge “the grown-ups” frem for bare “grown-ups”. Dette er med til at give en
forestilling om, hvad han er for en person, og han bliver på den måde en integreret del af historien,
frem for blot at være en udenforstående fortæller.
I MM er det i modsætning til LWW jeg-fortælleren Busse/Mio, der fortæller sin egen historie ud fra
en indre synsvinkel. Det er Mios følelser og oplevelser, der er centralt for historien, hvilket gør, at
det er barnets synsvinkel og opfattelse af tingene, der er i centrum. Mio fortæller sin historie i datid
– kampen mod Ridder Kato er overstået, men han befinder sig stadig i Landet i det Fjerne: ”Det er
nu temmelig længe siden, jeg kom her til Landet i det Fjerne. Jeg tænker meget sjældent på den tid,
da jeg boede på Gl. Kongevej.”
23
MM indledes i modsætning til LWW in medias res med en
læserhenvendelse: ”Var der nogen der hørte radio den femtende oktober sidste år?”
24
Det er
tydeligt, at Mio fortæller sin historie efter ridder Kato er besejret.
Hos både Lewis og Lindgren er barnet det centrale punkt i fortællingerne, men barnets rolle i de to
romaner er vidt forskellig. I MM er hovedpersonen Mio den aktive, der selv må tage valgene og
konsekvenserne af disse. I LWW er børnene langt mere passive end Mio.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 12 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
De følger Aslan, der leder og guider børnene og står til ansvar for deres fejl og mangler. Dette ses i
fortællerformen. Jeg-fortælleren i MM understreger, at det er Mio selv, der må klare kampen, mens
Lewis distancerer børnene fra de store valg. De er ledet af højere magter i form af Aslan.
Sproget i begge bøger er simpelt og børnevenligt. I LWW er det tydeligt, at det er en ”voksen” der
fortæller historien, men i MM er sproget enkelt, så det passer til hvad 9-årige Mio ville tænke og
sige. Der er masser af gentagelser, der til tider leder tankerne hen på klassiske eventyr. Under Mios
og Jum-Jums flugt fra Ridder Katos sorte spejdere bruger Astrid Lindgren sammenligninger, der
minder om homeriske lignelser
25
: ”Og før jeg vidste, hvordan det var gået til, sad Jum-Jum og jeg
sammenkrøbne nede i jordhulen og rystede som to harekillinger, når ræven kommer.”
26
Navnene i
Landet i det Fjerne er enkle og beskriver præcis, hvad de dækker over; den Dunkle Skov, Landet
Udenfor eller brødet, der mætter sulten, hvilket afspejler Astrid Lindgrens barnlige logik godt.
Ligeledes afspejler beskrivelsen af det tegn, Mio får af Fru Lund (”Jeg holdt et gyldent guldæble i
min hånd.”
27
), det barnlige sprog. Hendes bevidste brug af pleonasmer forstærker bogens barnlige
udtryk.
En frelser er kommet
Fælles for de centrale personer i begge romaner er, at de alle er ”forladte børn”. Busse bor hos
adoptivforældre, der ikke bryder sig om ham (”Tante Edel sagde altid, at det var en ulykkesdag, da
jeg kom i huset. Onkel Sigurd sagde ingenting. Jo, engang i mellem sagde han: ’Du der, gå ud med
dig, så jeg bliver fri for at se dig.’”
28
) og ikke giver ham lov til at udfolde sig og være rigtig barn.
(”De [tante Edel og onkel Sigurd] syntes, der blev for meget spektakel i huset, og at jeg trak for
meget snavs med ind, når jeg havde været nede i Frederiksberg Have og lege, og at jeg smed mit tøj
rundt omkring, og at jeg snakkede og lo for højt.”
29
)
Pevensie-børnene er blevet fjernet fra deres forældre og sendt til et fremmed sted, hvor de ikke har
nogen autoritær figur at støtte og betro sig til (Peter: ”I tell you this is the sort of house where no
one’s going to mind what we do.
30
).
Da Busse kommer til Landet i det Fjerne, bliver han forvandlet til sit alter ego – kongesønnen Mio,
der både er større, stærkere og sundere: ”Jeg ville ønske, at tante Edel kunne se, hvor stor og stærk
og brun og rask jeg er nu. Jeg kunne banke Jens med den ene hånd bagbunden, hvis jeg var hjemme
på Gl. Kongevej.”
31
Busse skaber Mio og er Mio når han er i Landet i det Fjerne. Mio er ikke den
klassiske helt, men nærmere en antihelt, der frygter det onde (”Og jeg mærkede jeg var bange for
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 13 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
ridder Kato. Så forfærdelig bange.”
32
) og ensomheden utroligt meget. Dette er elementer fra Busses
personlighed, som også er blevet en del af Mio.
Hvor der i MM er en central barnerolle i form af Mio, der dog har følgeskab af sin bedste ven Jum-
Jum, er der i LWW fire børn: Peter, Susan, Edmund og Lucy. Af de fire børn er Edmund og Lucy de
vigtigste i forhold til bogens handling.
Peter er den ældste i søskendeflokken og er trådt i forældrenes sted som ansvarlig for sine yngre
søskende. Peter er god og retfærdig og bliver den øverste konge af Narnia, da the White Witch er
besejret.
Susan er den næstældste. Hun er den fornuftige af søskendeflokken og prøver at efterligne sin mors
sprog og opførsel: ” ’I think he’s an old dear,’ said Susan. ’Oh, come of it!’ said Edmund […]
’Don’t go talking like that.’ ’Like what?’ said Susan;’ and anyway, it’s time you were in bed.’
‘Trying to talk like Mother,’ said Edmund. ”
33
. Hun prøver ligesom Peter at udfylde en
forældrerolle for de to mindste børn.
Edmund er utilfreds med at være adskilt fra sine forældre, hvilket bliver afspejlet i hans negative
tone overfor Peter og Susan, der prøver at tage sig af ham. Han er i en alder, hvor han ikke ønsker at
blive bestemt over eller talt ned til, hvilket fører til, at han er meget ondskabsfuld overfor Lucy,
som er den eneste, der er yngre end han. Han er altid meget pessimistisk, (“Of course it would be
raining!“
34
), har intet problem med at lyve, hvis det er til hans egen fordel og er i det hele taget
meget usympatisk og egoistisk. Edmund fremstår som Lucys modstykke. Han er træt af at stå i
skyggen af Peter og forråder derfor sine søskende for at slutte sig til the White Witch, da hun lover
ham at blive konge og lade ham herske over sine søskende.
35
Edmund er den af børnene, der
udvikler sig mest igennem historien. Han går fra at være et småligt, uforskammet barn til at være
den, der bryder the White Witch’s magt, ved modigt at kæmpe sig frem til hende og ødelægge
hendes tryllestav: ”’It was all Edmund’s doing, Aslan,’ Peter was saying. ’We’d have been beaten if
it hadn’t been for him.’ ”
36
Edmund bekæmper det onde i sig selv med hjælp fra Aslan og
destruktionen af heksens stav er symbol på, at han bryder den magt, hun havde over ham og bliver
fri.
Lucy er den yngste i søskendeflokken og meget vigtig for romanen, da det er hende, der finder
portalen til Narnia. Lucy er et godt eksempel på det naturlige barn, der endnu ikke er blevet spoleret
af samfundet. Hun ser kun det gode i mennesker (og andre væsner). Lucy er meget høflig, ærlig,
pligtopfyldende og vigtigst af alt uskyldig. Lucy får af Father Christmas en lille flaske med en
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 14 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
væske, der kan helbrede. Hun er den eneste af børnene, der ikke får et våben, men derimod et
middel til at ophæve ødelæggelser forårsaget af våben. Dette er blot en enkel indikator for Lucys
blide natur.
Fristeren, stenmanden og Messias
The White Witch, også kaldet Jadis, har lagt en evig vinter over Narnia og erklæret sig selv for
dronning. Selve historien har en del ligheder med H. C. Andersens Snedronningen fra 1845, hvor
drengen Kay bliver fristet af Snedronningen og Gerda, det uspolerede barn, rejser ud for at redde
ham. Edmund kunne meget vel være inspireret af Kay, ligesom Lucy har mange lighedstræk med
eventyrbarnet Gerda. Inspirationen til The White Witch stammer højst sandsynligt også fra
Snedronningen, hvor H.C. Andersen skriver: ”Som de bedst legede, kom der en stor slæde; den var
ganske hvidmalet, og der sad én indsvøbt i en lodden hvid pels…”
37
Han beskriver slædens
passager: ”… en dame var det, så høj og rank, så skinnende hvid, det var snedronningen. […] Kay
så på hende, hun var smuk, et klogere, dejligere ansigt kunne han ikke tænke sig …”
38
Lewis’
beskrivelse af the White Witch minder ikke så lidt om H.C. Andersens: ”…on a much higher seat in
the middle of the sledge sat a very different person – a great lady, taller than any woman that
Edmund had ever seen. She was also covered in white fur up to her throat. […] Her face was white
– not merely pale, but white like snow or paper. […]It was a beautiful face…”
39
Både
snedronningen og Jadis rejser altså med slæde, de er begge høje, blege, smukke og klædt i pels. The
White Witch besidder magiske kræfter og har en tryllestav, der kan forvandle hendes fjender til
sten. Heksen spiller rollen som Djævelen, der fungerer som modstykke til Aslan.
Løven Aslan spiller en vigtig rolle i LWW: ”He’s the King. He’s the Lord of the whole wood”
40
.
Aslan hører ikke til i Narnia, men besøger landet med store mellemrum. Han er ”the son of the
great Emperor-beyond-the-Sea”
41
(Gud), og han kommer til Narnia, for at frelse the narnians fra the
White Witch’s magt. Da Aslan ankommer til Narnia, begynder sneen at smelte og foråret at tage sit
spinkle indtog: Aslan bryder så småt the White Witch’s magt over Narnia. Der bliver lagt stor vægt
på, at Aslan ikke er en tam løve – han er vild og skræmmende, men uden tvivl god og retfærdig.
Han frelser Edmund, som Jadis vil dræbe, ved at tage Edmunds plads og ofre sig selv – han ofrer
sig for Edmunds synder. Heksen binder Aslan til the Stone Table, skamferer og håner ham, før hun
dræber ham. Denne del af bogen har mange ligheder til Jesu’ korsfæstelse. Morgenen efter flækker
stenbordet og Aslan genopstår, hvilket er symbol for Jesus genopstandelse fra de døde. Aslan gør
herefter alle de væsner, Jadis har forvandlet til sten, levende igen – han har altså også helbredende
kræfter.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 15 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
I MM er den grumme ridder Kato fjenden, der kidnapper børn, giver dem hjerter af sten og
forvandler dem til sorgfugle. Han bor i en borg i Landet Udenfor. Ridder Kato har i stedet for den
ene hånd en jernklo, som han bruger til at rive folks hjerter ud med. Dette leder tankerne tilbage på
en af de tidlige fantastiske fortællinger Peter Pan, hvor skurken Captain Hook også er udstyret med
en klo. Alle i Landet i det Fjerne frygter ridder Kato – selv naturen: ”Da han sagde navnet [den
grumme ridder Kato], blev luften omkring os kold som is. Den store solsikke, der voksede i haven,
visnede og døde, og mange sommerfugle tabte deres vinger og kunne aldrig flyve mere.”
42
Ridder
Kato symboliserer en kaosmagt, der truer med at ødelægge Landet i det Fjerne. Han er gennem
romanen beskrevet som forfærdelig ond uden andre facetter til hans person, men lige inden Mio
dræber ham, viser han tegn på fortrydelse: ” ’Se til du rammer hjertet!’ skreg han. ’Se til du hugger
lige gennem mit stenhjerte. Det har gnavet så længe derinde og gjort så ondt!’ […] Måske var der
ingen, der hadede ridder Kato så meget som ridder Kato selv.”
43
Dette er endnu et bevis på, at
historien med dens flersidige personbeskrivelser tilhører fantasygenren.
Bag fantasien
Lene Kaaberbøl skriver i artiklen En lykkelig slutning?
44
at ”Fantasy er ofte blevet beskyldt for at
være eskapistisk, for at udgøre en flugt fra hverdagens problemer. […] Men i så fald er det en flugt
fra asken til ilden…” Kaaberbøl mener at fantasy-børnene står over for en byttehandel: På den ene
side står hverdagens jævne, kedelige dagligdag af små ydmygelser og irettesættelser,
begrænsninger, svigt og magtesløshed. I dette hverdags rum kan barnehelten som regel intet stille
op. Busse kan ikke forandre sine adoptivforældre og Pevensie-børnene kan ikke stoppe 2.
Verdenskrig. På den anden side byder fantasy-universerne på langt ondere skurke og værre
konflikter end realverdenen. Forskellen er, at børnene i disse universer besidder en større
handlekraft, fordi de rent faktisk har en chance for at gøre en forskel og ændre verden – i hvert fald
den fantastiske verden.
Busse går fra at være en almindelig, lille dreng til at være Mio, kongesøn og ridder. Pevensie-
børnene går fra at være midlertidigt forældreløse og evakuerede til at være hovedpersonerne i en
profeti og arvinger til de fire kongetroner i Narnia. Fjenderne er langt værre, end noget de ville
støde på i den primære verden, men de kan besejres. Barneheltene er ikke længere hjælpeløse. De
har en chance for at besejre det onde i form af kaosmagter og indre konflikter – noget de aldrig ville
få mulighed for i deres egen verden.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 16 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Der er, som i det meste børnelitteratur, flere lag i begge romaner. De handler begge om det godes
kamp imod det onde. Men hvad er det gode egentlig? Og hvilken ondskab er det, de i form at the
White Witch og den grumme ridder Kato advarer os i mod?
Lewis’ the White Witch og Lindgrens grumme ridder Kato er begge symboler for noget, som
bøgerne opfordrer læserne til at frygte. The White Witch repræsenterer slangen, der frister
menneskene. Han giver et billede af, hvordan verden ville være, hvis det var Djævlen, der havde
magten frem for Gud; en frygtelig evig vinter, hvor lykke er et ukendt fænomen, hvor venner bliver
til fjender og hvor kaos er den herskende magt.
Ridder Kato er mere dobbelttydig og kan repræsentere forskellige ting. Nicolas Barbano skriver i
sin fortolkning af Mio, min Mio
45
at bogen er en opfordring til læserne om at bryde hverdagens
lænker og rejse med ind i bogens eventyr, for at bringe de gode ideer med tilbage til virkeligheden.
Han mener, at ridder Kato symboliserer autoritetstroen, følelses-kulden og vanen, som kun
kongesønnen med det flammende sværd kan besejre og befri os fra.
Ridder Kato kan også repræsentere Busses adoptivforældre tante Edel og onkel Sigurd. Busse har
skabt et imaginært univers, hvor han har brugt mennesker fra sin hverdag som inspiration til
menneskene i Landet i det Fjerne; bedstevennen Kesse bliver til Jum-Jum
46
, den rare Fru Lund
bliver til Jum-Jums mor
47
, Kesses far, som Busse ser som den perfekte faderfigur, bliver inspiration
til hans fader Kongen
48
og den gamle bryggerhest Kalle Punt
49
bliver til hans stolte, hvide ganger
Miramis. Dette er bevis på, at Landet i det Fjerne er Busses egen opfindelse. Figurerne har han
bygget på de kendte mennesker fra hans hverdag, men de er alle en smule smukkere, bedre eller
stærkere end de var i København. Det gode i dem er blevet forstærket i hans drømmeverden. Det er
derfor ikke utænkeligt, at han også har bragt ”det onde” fra sit liv i København med sig til Landet i
det Fjerne, hvor ondskaben er forstærket, præcis ligesom det gode er blevet forstærket i figurerne på
De Grønne enges Ø. Ridder Kato kidnapper børn og giver dem hjerter af sten, så de ikke får lov at
udvikle sig som børn – præcis ligesom tante Edel og onkel Sigurd ikke lader Busse være barn. Hans
kamp imod Kato symboliserer opgøret mod adoptivforældrene. Eller måske repræsenterer Kato
blot Busses had til dem. Da han dræber ridder Kato, dør hans indebrændte vrede mod tante Edel og
onkel Sigurd med ham. Ridder Kato er altså en del af Mio selv, der må elimineres for at hans
fantasi-verden ikke skal briste, og han må tilbage til sit virkelige liv. I afrundingen af bogen siger
Mio da også: ”Det sker også sommetider, at jeg tænker på tante Edel og onkel Sigurd, og jeg er
ikke gal på dem længere.”
50
Mios had er forsvundet med ridder Kato.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 17 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Teolog og præst Peter Værum mener, at Landet i det Fjerne er himlen, De Grønne Enges Ø Edens
Have og at ridder Kato symboliserer døden og synden.
51
Dette åbner op for muligheden for at Mio,
hans fader Kongen og ånden der bringer ham til Landet i det Fjerne repræsenterer Den hellige
Treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden. Dette passer godt med Nicolas Barbanos fortolkning,
hvori han tillægger Mio Kristus-lignende evner.
52
Om dette er en overfortolkning af en ellers simpel
børnefortælling, eller om Lindgren har haft intentioner om at gemme et kristent budskab i historien
om Mios eventyr, kan diskuteres.
Lewis lærer os, at det gode må herske for at opretholde kosmos, mens Lindgren viser, hvor vigtig
kærlighed, venskab og solidaritet er for at opnå lykke. Dette gør de, ved at lade deres nøglepersoner
kæmpe mod den ondskab, der hersker i de sekundære verdner, såvel som i børnenes sind.
I LWW er det tydeligt, at Lewis ønsker at formidle den kristne religion til unge læsere. Aslan i
rollen som Kristus, frelseren der kommer og ofrer sig selv for menneskets synder, er blot en enkel
af mange referencer til især Det Nye Testamente. Jadis (the White Witch) indtager rollen som
Djævlen, der frister Edmund ved at love ham kongetronen. Hun giver ham fortryllet Turkish
Delight og i det øjeblik han spiser af det, tilhører han hende. Dette henviser til Det Gamle
Testamente og syndefalds-myten. Den religiøse vinkel er synlig fra første gang Lucy besøger
Narnia og møder Mr. Tumnus: ” ’Excuse me – I don’t want to be inquisitive – but should I be right
in thinking that you are a Daughter of Eve?’ “
53
I Narnia er mennesker kaldet Sons of Adam og
Daughters of Eve, hvilket gør det klart at menneskene stammer fra Adam og Eva, som det står
skrevet i skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente. Peter, Susan, Edmund og Lucy er ifølge en
gammel profeti arvinger til de fire troner på Cair Paravel, hvorfra de skal reagere over Narnia som
konger og dronninger: ”When Adam’s flesh and Adam’s bone/Sits at Cair Paravel in throne,/The
evil time will be over and done.”
54
At mennesker skal herske i en verden, hvor de ikke er
oprindelige skabninger virker lidt mystisk, men kan muligvis forklares ud fra førnævnte
skabelsesberetning: ”Gud skabte mennesket i sit billede; […] Og Gud velsignede dem og sagde til
dem: […] hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!’”
55
Mennesket
er dermed skabt af Gud til at herske over alle andre væsner på jorden og dermed også i Narnia.
Lewis pakker de kristne værdier og den bibelske historie ind i en eventyrlig historie, der appellerer
til – og gør sig forståelig – for børn. Intet barn vil være i tvivl om, hvem de ”skal holde med”; hvem
der repræsenterer de gode værdier, og hvem der repræsenterer det onde. Helt simpelt kan man sige,
at næstekærlighed og tilgivelse er de centrale værdier der bliver præsenteret i LWW.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 18 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Lewis sætter det uskyldige barn op på en piedestal. Lucy er tydeligvis et uspoleret barn der, i
modsætning til Edmund, er god hele vejen igennem. Dette betyder dog ikke, at Edmund i form af
”synderen” er fortabt, selvom han har forrådt ”de gode”. Han bliver tilgivet, angrer sit forræderi og
ender med at spille en afgørende rolle i kampen mod det onde, idet det er ham der bryder Jadis’
magt. Dette ville dog ikke være sket, hvis Aslan ikke havde taget hans plads og ofret sig for hans
synd: Aslan repræsenterer næstekærligheden og tilgivelsen.
Det er også værd at bemærke, at Pevensie-børnene er utroligt velopdragne, og især Lucy er et godt
ideal for, hvordan børn skal opføre sig; høflige, ydmyge overfor dem der ældre end de selv og i
stand til at føle empati overfor såvel mennesker som dyr.
I MM er værdierne mere skjult. Mio opfinder en verden til sig selv for at slippe væk fra hverdagen.
Opfordrer Astrid Lindgren dermed børn, der ikke har det godt, til at leve i fantasien? Mio har
konstant kontakt til realverdenen, da alt i Landet i det Fjerne bliver sammenlignet med hans liv på
Gl. Kongevej. Dette er måske er tegn på, at han godt selv ved, at landet ikke er virkeligt. Måske får
han blot bekæmpet sit lave selvværd og mangel på selvtillid, og ved at spejle sig i sine omgivelser
får han på en måde lov til at opleve lykke.
At påstå at Lindgren opfordrer til virkelighedsflugt, er nok ikke korrekt, men hun giver sine læsere
en løsning – en flugtmulighed – hvis livet bliver for trist. Spørgsmålet er, om det er pædagogisk
korrekt ikke at lade Mio indse, at han må vende tilbage til Gl. Kongevej og det virkelige liv. Anette
Øster Steffensen skriver i sin afhandling Astrid Lindgrens eventyrform om afslutningen af MM:
”Slutningen kan tolkes på flere måder, f.eks. at Bosses [Busses] fantasi – oplevelserne i Landet i
Fjärran [Landet i det Fjerne] – hjælper ham til at klare tilværelsen på Upplandsgatan [i den danske
udgave Gl. Kongevej, København], men det kan også tolkes således at han vælger at lukke sig inde
i sig selv. At han lukker omverdenen ude fra sin bevidsthed og befinder sig i en autistisk tilstand.
Som en tredje mulighed ses selvfølgelig den naive og ”barnlige” læsning, nemlig at alt skal tages
for pålydende, at Mio er i Landet i Fjärran.”
56
Der bliver i MM lagt stor vægt på, hvordan et barns liv bør være, symboliseret af alt det der mangler
i Busses liv. Hvordan børn har brug for at kunne udfolde sig, lege og grine, og hvordan de har brug
for omsorg og for forældre, der interesserer sig for dem. Selve venskabet mellem Mio og Jum-Jum
(eller Bo og Kesse) er et af de centrale omdrejningspunkter i romanen. Det er et klart budskab om,
hvor vigtigt venskab er, hvis man skal komme igennem de udfordringer, som livet bringer –
ligegyldigt om det betyder at have en legekammerat på Gl. Kongevej eller en væbner, der aldrig
viger fra ens side, når man skal besejre den grumme ridder Kato.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 19 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
En børnebog med et voksent budskab
”Men fælles for de fantastiske fortællinger er det, at de kan forstås på forskellige planer, alt efter
hvor stort kendskab man som læser har til det mytiske stof, de indeholder. Det er under alle
omstændigheder store fortællinger, der på en ganske anden måde end realismen kan diskutere
filosofiske spørgsmål, spørgsmål om livet og døden, kampen mellem det onde og det gode.”
57
Således skriver Tove Roed i sin refleksion over, om fantastisk litteratur er skrevet til børn.
58
Hvorvidt The Lion, the Witch and the Wardrobe og Mio, min Mio er skrevet til og for børn, kan der
ikke herske tvivl. Begge forfattere henvender sig direkte til den barnlige læser, dog på forskellig
måde: Lewis med en fortællerstil der giver en fornemmelsen af at være et barn, der hører sin far
fortælle en godnathistorie; alvidende og lettere belærende, men med den gode historie i centrum.
Lindgren henvender sig derimod til barnet på dets egne præmisser, ved aldrig at hæve sig over eller
snakke ned til det. Hun er på bølgelængde med barnet.
For at vende tilbage til Tove Roeds udsagn om, at de fantastiske fortællinger kan forstås på flere
planer, er det vigtigt at påpege, at bøgerne sagtens kan være skrevet med den tanke, at det
overvejende er børn, der er målgruppe, men samtidig også kan henvende sig til voksne læsere.
Som Roed skriver, kan historier som disse forstås på forskellige planer. Et barn kan læse The Lion,
the Witch and the Wardrobe og få en fantastisk historie om et eventyrligt land og den spændende
kamp mellem det gode og det onde. En voksen læser kan læse præcis samme historie og få en
allegori på Det Nye Testamente med en tydelig morale. Ligeså kan et barn læse Mio, min Mio og
gennem et barns øjne høre om en rejse til et eventyrligt univers, hvor en almindelig og meget
identificerbar dreng bliver ridder og sejrer over den grumme ridder Kato. En ældre læser vil
derimod med Mio, min Mio, få historien om en ensom dreng, der lider under omsorgssvigt. En
ensom dreng der opfinder en fantasiverden, han kan flygte ind i. En verden der er ideel for ham at
leve i, hvor han bliver den, han ønsker at være. Hvor han har en familie og et sted, hvor han altid er
velkommen. Men Busse ved godt, at det onde findes alle steder - også i fantasien, og han opfinder
derfor den onde ridder Kato, som han må besejre, for ikke at lade sit utopia gå til grunde.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 20 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Er det fantasy?
I litteraturens veje er fantasy beskrevet således:
”Fantasy, moderne eventyrlig genre i litteratur (…) med baggrund i gamle sagnkredse og
fantastiske fortællinger, uden brug af naturvidenskab og teknologi som i science fiction.
Middelalderlige, gotiske eller groteske miljøer forekommer ofte i selvskabte verdener, hvor
farefulde handlinger udspilles.”
59
Denne definition passer på både LWW og MM. Begge romaner er altså fantasy. Denne påstand kan
verificeres ved at se på de præmisser, genren fantasy er bygget på. Fantasy er som tidligere nævnt
svært at definere, men de elementer, som i dag er basale i fantasyromaner, er alle til stede i The
Lion, the Witch and the Wardrobe og i Mio, min Mio.
I afsnittet Fantasy som genre er der redegjort for, hvilke elementer der oftest er at finde i fantasy.
Alle disse elementer er til stede i begge romaner. Både Lindgren og Lewis skriver efter den åbne
konstruktion og benytter sig altså begge af en primær og en sekundær verden. De har begge børn
som hovedpersoner, selvom også Aslan spiller en stor rolle i The Lion, the Witch and the Wardrobe.
Både Lucy og Mio er eksempler på det naturlige barn. I begge fortællinger er børnene
hovedpersoner i en central profeti, der findes i den sekundære verden om, at det er dem, der må
redde denne verden fra undergang. Kampen mod det onde ses i form af kampen mod the White
Witch og ridder Kato, mens den indre konflikt i The Lion, the Witch and the Wardrobe tydeligst ses
i Edmund, der gennemgår en klar udvikling i løbet af romanen. I Mio, min Mio kæmper Busse mod
sin hverdag.
Romanerne adskiller sig begge fra eventyrgenren ved at handlingen i den primære verden foregår i
historisk tid. LWW foregår under 2. verdenskrig i England, mens MM foregår i 50’ernes
København. Derudover er personerne nuancerede: Aslan er både vild og god, Edmund har både den
egoistiske og retfærdige side, the White Witch er både smuk og ond, Mio er både modig og bange
og den grumme ridder Kato, der virkede helt igennem ond, viser tegn på fortrydelse i sidste øjeblik
inden Mio dræber ham (se analyse og fortolkning). Personerne er langt fra eventyrets stereotype
karakterer og indeholder både ondt og godt. Der kan argumenteres for, om Mio, min Mio kan
kategoriseres som et eventyr, idet Lindgren er tættere knyttet til eventyrgenren end Lewis er det.
Romanen adskiller sig dog tydeligt fra eventyret på grund af jeg-fortælleren og den indre
synsvinkel. Hvis Mio, min Mio ikke kaldes fantasy, kan den muligvis kategoriseres som en
eventyrlig fortælling, men da den indeholder alle de dele der er elementære for fantasy, vil det ikke
være ukorrekt at sige, at Mio, min Mio er en fantasyroman.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 21 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Konklusion
Fantasy er en genre, der har sin oprindelse i gamle eventyr, folkesagn og myter. Den kendetegnes
ved at beskæftige sig med magiske paralleluniverser. Det er oftest et barn, der er centrum for
historien og skal besejre den eller det onde, der hersker i den sekundære verden. Fantasy har rod i
romantikken, hvor barnet blev betragtet som uforstyrret af civilisationen – som individets
naturtilstand. Fantasy startede med at forme sig som genre i fantastiske historier som E. T. A.
Hoffmanns Nussknacker und Mausekönig og som et mere klart begreb i bøger som Lewis Carrols
Alice’s Adventures in Wonderland. Genren havde sin storhedstid i den britiske litteratur med J.R.R.
Tolkiens Lord of the Rings og C.S. Lewis Cronicles of Narnia. I Danmark brød fantasy for alvor
igennem i 1980- og 90’erne, mens Astrid Lindgren præsenterede genren i Sverige allerede i 1954
med Mio, min Mio. der dog oprindeligt blev kategoriseret som et eventyr.
Fantasyromanerne The Lion, the Witch and the Wardrobe af C.S. Lewis og Mio, min Mio af Astrid
Lindgren, omhandler begge børns rejse til et magisk univers, hvor de må tage kampen op mod det
onde. Der er mange ligheder i mellem de to romaner, der begge beskæftiger sig med forbigåede
børn, der finder en portal til en anden verden. I The Lion, the Witch and the Wardrobe foregår dette
via et gammelt garderobeskab, mens det i Mio, min Mio sker i form af hovedpersonen Busses flugt
fra sin hverdag ind i en drømmeverden. Der er forskel på Narnia og Landet i det Fjerne, i den
forstand at Narnia er et univers bygget på magiske væsner som talende dyr og mytologiske
eksistenser, mens Landet i det Fjerne er et eventyragtigt middelalderunivers. Et markant punkt
hvorpå de to romaner adskiller sig fra hinanden er fortællerstilen. I The Lion, the Witch and the
Wardrobe er det forfatteren Lewis, der som en eksplicit fortæller beretter historien om de fire børns
rejse. I Mio, min Mio er historien derimod fortalt i børnehøjde med en indre synsvinkel i jeg-form.
Sproget i begge bøger er simpelt og henvender sig til børn: I The Lion, the Witch and the Wardrobe
er fortælleren let belærende om kommenterer på børnenes handlinger, mens Mio, min Mio er fortalt
i et barnligt sprog, der afspejler hovedpersonens unge alder. Lewis har lagt stor vægt på kristne
værdier, mens Lindgren mere lægger vægt på sociale værdier. I The Lion, the Witch and the
Wardrobe må børnene besejre Djævelen, og dennes magt over dem, i form af the White Witch,
mens Mio må bekæmpe sit had til sine adoptivforældre i form af den grumme ridder Kato med
stenhjertet.
Begge romaner er tydeligt skrevet som børnelitteratur, men de indeholder også begge flere lag,
hvilket ligeledes kan appellere til den voksne læser. Både The Lion, the Witch and the Wardrobe og
Mio, min Mio er eksempler på klassiske fantasyromaner.
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 22 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Noter
1
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fantasy
2
”Spejlverdener, skyggeriger – en introduktion til fantasy og horror i børne- og ungdomslitteratur”, På fantasiens
vinger, s. 30
3
”Maria Nikolajeva”, Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur, s. 43-44
4
”Fantastisk litteratur – Forsøg på en teoretisk afklaring”, På fantasiens vinger s. 18
5
”Spejlverdener, skyggeriger – en introduktion til fantasy og horror i børne- og ungdomslitteratur”, På fantasiens
vinger, s. 30
6
”E.T.A. Hoffmanns fantastiske fortællinger for børn”, Den fantastiske fortælling, s. 78
7
MM, s. 115
8
LWW, s.12
9
LWW, s. 12-13
10
Professor i børnelitteratur ved Cambridge University og omtalt i afsnittet Fantasy som genre
11
”Maria Nikolajeva”, Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur, s. 45
12
LWW, s. 21
13
http://narnia.wikia.com/wiki/Maugrim, d. , ”Maugrim (canonically known as Fenris Ulf)”
14
LWW, s.25
15
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Nordiske_guder/fimbulvinter?highlight
=fimbulvinteren, d.
16
MM, s. 56
17
MM, s. 88
18
MM, s. 87-92
19
LWW, s. 75
20
LWW, s. 5
21
LWW, s. 105
22
LWW, s. 163
23
MM, s. 147
24
MM, s. 7
25
Eks. på homerisk lignelse. Achilleus forfølger Hektor: ”Som når en hund på bjerget har rejst et kid fra dets leje,
jagter det gennem makien og skovens vildsomme kløfter.”, Homers Iliade, 22. sang, s. 349, ll.189-190
26
MM, s. 89
27
MM, s. 11
28
MM, s. 8
29
MM, s. 8
30
LWW, s. 10
31
MM, s. 56
32
MM, s. 51
33
LWW, s. 10
34
LWW, s. 11
35
LWW, s. 45
36
LWW, s. 192
37
Snedronningen, H. C. Andersens Eventyr i udvalg ved Johannes Møllehave s. 191
38
Snedronningen, H. C. Andersens Eventyr i udvalg ved Johannes Møllehave, s. 192
39
LWW, s. 37
40
LWW, s. 87
41
LWW, s. 89
42
MM, s. 51
43
MM, s. 131
44
”Og de levede lykkeligt?”, På fantasiens vinger, s. 49-59
45
”Et farligere sværd så jeg aldrig i min borg!”, Den fantastiske fortælling, s. 47-53
46
MM, s. 21-22
47
MM, s. 23
48
MM, s. 16
49
MM, s. 28
50
MM, s. 147
51
http://www.ordbrug.dk/episkop.htm, d. , Artikel af cand. teol. Peter Værum, "EPISKOPET",
religionspædagogosk orientering nr. 1 1984
52
”Et farligere sværd så jeg aldrig i min borg!”, Den fantastiske fortælling, s. 47-53
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 23 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
53
LWW, s. 17
54
LWW, s. 90
55
1. Mos. 1.27-1.28, Biblen
56
Astrid Lindgrens eventyrforn, s. 39,( navne oversat fra den svenske originaludgave af Mio, min Mio)
57
Tove Roed, ”Den fantastiske litteratur som brobygger”, På fantasiens vinger, s. 67
58
”Den fantastiske litteratur som brobygger”, På fantasiens vinger, s. 61-74
59
Litteraturens veje, s. 489
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 24 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Litteraturliste
Andersen, H.C.
”Snedronningen”, H. C. Andersen Eventyr i udvalg ved Johannes Møllehave
Viborg: Forlaget Sesam, 1991: side 185-219
Barbano, Nicolas
”Et farligere sværd så jeg aldrig i min borg!”
i Finn Barlby & Jakob Gormsen (red.): Den fantastiske fortælling
Rødekro: Arnis, 1989: side 47-53
Dalgaard, Niels (red)
På fantasiens vinger,
Gylling: Høst & Søns Forlag, 2002
Lewis, C.S.
The Lion, the Witch and the Wardrobe (i noter: LWW)
HarperCollins Children’s Books, New edition, 2001
Lindgren, Astrid.
Mio, min Mio (i noter: MM)
overs. Af Else Kappel Kolding:
Kolding; Branner og Korch, 16. oplag, 1995
Skyggebjerg, Anna Karlskov
Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur
Gylling: Roskilde Universitetsforlag, 2005
Steffensen, Anette øster
Astrid Lindgrens eventyrform
Speciale, Institut for Litteraturvidenskab, 2001
Værum, Peter
”Episkopet”
religionspædagogisk orientering nr. 1, 1984
Fra: http://www.ordbrug.dk/episkop.htm (dato: )
Biblen
Homers Iliade
overs. Af Otto Steen Due
Viby J: Klassikerforeningens Kildehæfter, 1999: 22. sang, side 189-190
Studieretningsprojekt december 2010
Fantasy
xx Side 25 af 25
3.e, Gefion Gymnasium
Opslagsværker
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken
Litteraturens veje
Gylling: Gads Forlag, 2. udgave, 1. oplag 2003: side 479-527
Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Nordiske_guder/fim
bulvinter?highlight=fimbulvinteren (dato: )
Online opslagsværk om Narnia:
http://narnia.wikia.com/wiki/Maugrim (dato: )
Forside
Citat: http://www.goodreads.com/quotes/show/300156 (dato: )
Billede: http://www.tcph-akademi.dk/Default.aspx?ID=6087 (dato: )