[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
1
Indledning
I løbet af de seneste årtier er fantasy-genrens popularitet steget markant. Flere og flere læser
fantasy og adskillige store værker er blevet filmatiseret. Det gælder blandt andet Ringenes Herre,
Harry Potter og Narnia. J.K Rowling blev den første forfatter på ’Forbes World’s Richest People’-
listen, serien om Narnia er læst af mere end 60 mio. læsere, og i 2001 vandt Phillip Pullmans
roman ’The Amber Spyglass’ som den første fantasybog nogensinde ’The Whitbread Book of the
Year’-prisen som bedste børnebog. Alt dette tyder på en ændring i holdningen til fantasy, som
gennem tiden har været meget svingende. Men hvad årsagen til denne holdningsændring?
Hvorfor er fantasys popularitet steget så voldsomt siden 80’erne?
Dette vil blive diskuteret i følgende opgave.
I afsnit 1 og afsnit 2 redegør jeg for henholdsvis samfundet i dag – det senmoderne samfund - og
fantasy-genrens karakteristika. De to afsnit danner grundlag for en forklaring på årsagen til
fantasys popularitet i det senmoderne samfund.
I afsnit 3 analyserer og fortolker jeg Phillip Pullman’s roman ’Northern Lights’ der fungerer som
eksempel på fantasy skrevet i det senmoderne samfund.
I afsnit 4 diskuterer jeg forholdet mellem fantasy og det senmoderne samfund, og jeg vurderer
fantasys popularitet.
Slutteligt, i afsnit 5, gives en konklusion på de fundne resultater i forrige afsnit.
1) Redegørelse for det senmoderne samfund
Det senmoderne samfund har været søgt beskrevet på mange forskellige måder af mange
forskellige mennesker med mange forskellige fokuspunkter. Der kan ikke gives en entydig
beskrivelse af det senmoderne, hvorfor det er relevant at sige, at nedenstående afsnit forsøger at
indkredse begrebet ’det senmoderne’ med udgangspunkt i udvalgte forfattere og deres syn på det
senmoderne
1
. Hovedfokus vil ligge på ’selvet’. Altså den identitet, der skabes og påvirkes af det
senmoderne. ’Selvet’ skabes ved skæringspunktet mellem individ og samfund
2
. Det senmoderne
menneske er – som det gælder for mennesker til alle tider - et produkt af mødet mellem
menneske og samfund.
1.1) Grundlaget for det forandrede samfund
Det senmoderne samfund er i høj grad præget af medialisering, globalisering og
1
Anthony Giddens, Thomas Johansson og Ulrich Beck.
2
Thomas Johansson, ’Billeder af selvet’. S. 93.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
2
aftraditionalisering. Disse tre faktorer er afhængige af hinanden og påvirker derfor hinanden på
kryds og tværs. De er desuden nogle af de mere håndgribelige ændringer i samfundet, der fører til
en ændring af ’selvet’. I starten af den senmoderne periode
3
skete en stor ekspansion inden for
medierne. Dette medførte en øget informationsstrøm
4
såvel som en adskillelse af tid og rum, et
begreb Anthony Giddens har fokus på; Hvor man før måtte kommunikere mundtligt eller indenfor
de nationale grænser, har medialiseringen givet mennesker mulighed for at kommunikere over
lange afstande, uden at kommunikationen skal foregå på samme tidspunkt
5
. Alt i alt giver
medialiseringen - og dermed adskillelsen af tid og rum samt en øget informationsstrøm - individet
flere muligheder samt viden om disse muligheder. Det samme gør sig gældende i forhold til
globaliseringen, idet hvert enkelt menneske træder ind i en større offentlighed som giver nye og
anderledes perspektiver. Grundlaget for globalisering er medialiseringen, og konsekvensen er at
fjerne begivenheder og handlinger – i følge Anthony Giddens - har en direkte effekt på vores liv,
tilmed en voksende effekt.
6
Eksempler på aftraditionalisering, er den nye måde at forholde sig til sit arbejde på, opløsningen af
kønsrollerne og dermed den øgede ligestilling samt ændringen af familiens struktur.
1.1.1) Arbejdets ændrede betydning
Arbejdets betydning for individet har gennemgået en betydelig ændring. Thomas Johansson
skriver, at mænd – og nu også kvinder – placerer en stor del af deres identitetsskabende
aktiviteter i arbejdssfæren, og deri ligger implicit, at en ændring af arbejdsstrukturen vil ændre
individets identitet. Arbejdet er blevet mere fleksibelt, og sandsynligheden for, at man vil arbejde
mange forskellige steder, er blevet større
7
. Der sker et brud på tilliden mellem arbejdsplads og
arbejder, idet man ikke forventer og forventes at blive på samme arbejdsplads resten af livet.
8
1.1.2) Den ændrede familiestruktur og kønsrollerne
Ifølge Thomas Johansson
9
hænger den ændrede familiestruktur i høj grad sammen med den øgede
ligestilling, idet familien i det traditionelle samfund var bygget op omkring kønsroller med manden
som arbejdende overhoved og kvinden som hjemmegående husmor.
3
Begrebet ’Det senmoderne’ startede omkring 70’erne, da man forsøgte at begribe de kulturelle ændringer der fandt
sted i denne periode.
4
Deraf navnet ’informationssamfundet’ som fungerer som alternativt navn for det senmoderne.
5
Sociologisk set. Anthony Giddens. S. 18 – 19.
6
Sociologiske tænkere. Anthony Giddens. S. 187.
7
Richard Sennett. Det fleksible menneske.
8
Billeder af selvet. Forvandlinger i arbejdslivet. S. 142 – 144.
9
Billedet af selvet. Familiens død? S. 105 – 107.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
3
Den kønsorden, dvs. den magtrelation og specifikke fordeling af ressourcer mellem mænd og
kvinder, som hersker i et samfund, reproduceres og befæstes via de regler og tabuer, som
eksisterer i hverdagslivet .
10
I citatet ses det, at vores samfund er bygget op omkring en kønsorden.
Forrykkes og ændres denne orden, vil menneskets identitet nødvendigvis også ændres. Thomas
Johansson mener, at hverdagens institutioner mister deres ’klassiske’ betydning og dermed
gennemgår radikale forandringer
11
. Både globalisering, medialisering og aftraditionalisering
bidrager til en ændring af de ’klassiske’ betydninger, der vil føre til en ændring af ’selvet’.
1.2) Det ændrede ’selv’
Anthony Giddens tilskriver en stor del af ’selvets’ ændring den øgede refleksivitet, der opstår på
baggrund af ophævelsen af traditioner og opløsningen af institutionernes ’klassiske’ betydning:
Hver eneste gang et menneske skal handle, må det reflektere, fordi det ikke uden videre kan bygge
på traditioner eller vaner som før i tiden .
12
Ifølge Giddens føler det refleksive menneske voldsom
usikkerhed, fordi der ingen faste holdepunkter og ’konstanter’ er i det senmoderne samfund.
Viden er foranderlig, og der findes ikke længere ét rigtigt svar. Tidligere tiders traditioner medførte
en statisk identitet, mens det senmoderne samfund medfører en fragmenteret identitet, eftersom
vi påvirkes af mange virkeligheder og ændrer vores identitet alt efter, hvilken kontekst vi befinder
os i
13
. Vi danner vores ’selv’ ved at skabe en fortælling: A person’s identity is not to be found in
behaviour nor – important as this is – in the reactions of others, but in the capacity to keep a
particular narrative going. […] It must continually integrate events which occur in the external
world, and sort them into the ongoing ’story’ about the self
14
. Vores identitet kan altså kaldes en
‘narrativ identitet’, idet den er dannet ud fra en fortælling om os selv. Fortællingen går ud på at
promovere sig selv, eftersom individet er blevet mere individuelt. Netop det, at vi skaber en
narrativ identitet, kan føre til udviklingen af et falsk selv, hvis individets opfattelse af sig selv bliver
påvirket af samfundets forventninger. Ifølge Giddens vil konsekvensen af at udvikle et falsk selv
blive en gennemgående følelse af skam og utilstrækkelighed, og i sidste ende får man en følelse af
personlig meningsløshed og af, at livet ikke har noget værdifuldt at tilbyde.
15
Manglen på ét rigtigt svar samt den forøgede strøm af viden er desuden skyld i den mere eller
mindre forsvundne religion. I følge Giddens giver religion ikke længere den fornødne ro, eftersom
10
Billeder af selvet.
11
Billeder af selvet. S. 137.
12
Sociologiske tænkere. Anthony Giddens. S. 189.
13
Hvorfor ryger Nille? Den postmoderne psykologi. (dækker her over det samme som begrebet ’det senmoderne’.)
14
Anthony Giddens, Modernity and Self-Identity, s. 54.
15
Anthony Giddens, Modernity and Self-identity, s. 10.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
4
det senmoderne menneske konstant sætter spørgsmålstegn ved alt. Tidligere var religionen
forankret i relativt stabile forpligtelser overfor det guddommelige
16
, mens man nu gør den til
genstand for konstant refleksion og tvivl.
17
Resultatet af medialisering, globalisering og aftraditionalisering bliver et refleksivt individ, der
sætter alt til diskussion, og hvis identitet er narrativ og består af fragmenter. Individet tilpasser sin
identitet til konteksten og ved, at viden ikke er konstant og objektiv men subjektiv og hele tiden
ændres. Dette individ lever i nuet, eftersom individets narrative identitet tilpasses nuet. Dette
individ kan kaldes for Situiden.
18
1.3) Risikosamfundet
Det er dog ikke kun samfundet der påvirker individet og dets identitet. Også individet påvirker
samfundet. Denne vekselvirkning mellem samfund og individ kaldes af Giddens
strukturationsteorien
19
, idet strukturer i samfundet påvirker og påvirkes af mennesket.
Konsekvenserne af menneskets handlinger kan derfor afvige fra den oprindelige intention, idet
strukturerne ligeledes har indflydelse. Et eksempel på dette er risikosamfundet, som Ulrich Beck
har beskæftiget sig med: Teorien om risikosamfundet blev udviklet på baggrund af nye
risikofænomener
20
, der alle var menneskeskabte. Menneskets intention var udvikling, men
konsekvensen blev nye risikofænomener.
2) Redegørelse for Fantasy-genren
I ’The Encyclopedia of Fantasy’ er forsøgt at give en definition på fantasy:
En fantasy-tekst er en fortælling med en egen indre sammenhæng. Når den foregår i denne verden,
fortæller den en historie, der er umulig i verden, som vi opfatter den; Når den foregår i en anden
verden, er denne anden verden umulig, selvom historier, der foregår der, kan være mulige på dens
betingelser
21
. Ifølge citatet kan opbyggelsen af et fantasy univers foregå på flere forskellige måder:
En lukket verden der alene består af det magiske univers. Vores virkelighed er ukendt for
dette univers. Denne verden benævnes også ’den sekundære verden.’
16
Faste ritualer og tegn. Fx gudstjeneste hver søndag.
17
50 samfundstænkere, Anthony Giddens, s. 630 – 631.
18
Religion i det senmoderne samfund, s. 27.
19
50 samfundstænkere, s. 628.
20
Fx sprøjtegiftes konsekvenser for menneskets forplantningsevne og den øgede CO2-emission klimaforandringer.
21
På fantasiens vinger, s. 16.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
5
En åben verden, der består af to ’universer’, det magiske univers og det univers, vi lever i.
De to universer eller verdener er forbundet ved hjælp af en form for portal eller
transportmiddel, der kan føre personerne fra den virkelige verden til det magiske univers.
Betegnelsen for dette koncept er parallelverdner.
Den underforståede verden minder om vores egen, men magiske personer eller magiske
hændelser forekommer. Det er dog implicit, at disse magiske fænomener ikke hører
hjemme i denne verden.
22
Denne kaldes også den ’samlevende verden.’
2.1) Fantasy genrer
Der findes flere forskellige undergenrer i fantasy. En inddeling af disse kan se ud som følgende:
23
Eventyr: Er skrevet til børn, og indrammes af ’Der var engang’ og ’De levede lykkeligt.’
Heroisk/’høj’ fantasy: Består af en opgave der skal fuldføres af historiens helt. Ofte
optræder kongeriger, og temaet er kampen mellem godt og ondt. Historierne tilhørende
denne genre består af flere bind, og er ofte en trilogi.
Urban/moderne fantasy: Fantasy og magi sammenflettes med moderne tider og liv, og
foregår i og under en virkelig by.
Humoristisk fantasy: Er vovet eller flabet og foregår i et parodierende fantasy land.
Science Fiction: Handler om oplevelser i fremtiden, magisk teknologi, rejser i tiden eller i
universet. Omgivelserne er som oftest andre planeter.
Sværd og troldomskunst: personerne i denne genre er drage-kæmpere og muskuløse helte
som er i voldsomme konflikter med overnaturlige skurke og onde ånder.
Der er dog ikke enighed om ovenstående kategorisering. Nogle forskere betragter eksempelvis
ikke eventyr som en fantasy-genre.
2.2) Struktur
Fantasy opbygges ofte efter en bestemt struktur. Optakten består af en konflikt eller en opfattelse
af, at noget i fantasy universet er forkert. Derefter kommer ’point of no return’, der fungerer som
historiens vendepunkt. Det er øjeblikket, hvor helten eller heltinden enten får tildelt sin opgave
eller indser, at noget skal gøres. Dette kaldes genkendelsens øjeblik eller ’moment of recognition.’
Derefter begiver helten eller heltinden sig ud på sin mission der indebærer store farer, og hvis
udfald ofte er afgørende for verdens overlevelse. Missionen kan ses som en healing, idet
22
Worlds of fantasy, s. 10 og Fantasy, s. 5.
23
Worlds of fantasy, s. 12.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
6
hovedpersonen bevæger sig mod en løsning af verdens ’forkerthed.’
Slutningen er (stort set) altid lykkelig, og overraskelsen er stor, når det på trods af næsten
uovervindelige opgaver lykkes for hovedpersonen at redde verden.
Dette øjeblik kalder Tolkien for eukatastrofen, som dækker over det øjebliks eufori man føler, når
katastrofen afværges.
24
2.3) Temaer
Fantasy består af flere lag, hvoraf det øverste er den egentlige handling, altså motivet, som er
konkret og fører historien fremad. De underliggende lag er historiens budskab og temaer, som er
abstrakte
25
. Ifølge Ursula K. Le Guin henvender fantasy sig til både voksne og børn, idet de
underliggende følelser i fantasy – såsom hjælpeløshed, håbløshed eller tab - er universelle og skal
overvindes af både voksne og børn.
26
De typiske temaer i fantasy kan være udviklingen fra barn til voksen, forskellen mellem barn og
voksen, kærlighed, frihed, og magtkampe. Det kan også dreje sig og mere filosofiske spørgsmål
som ’hvem er jeg?’, ’hvorfor findes der ondskab?’ og ’er mennesket frit eller styret af skæbnen?’
27
Der er altså temaer og budskaber, der er metaforisk beskrevet og omhandler indre konflikter eller
en indre udvikling.
2.4) Fantasys udvikling
Fantasy har udviklet sig gennem tiden, og i de nyere værker gør en øget tvetydighed sig gældende,
når det kommer til at skelne mellem godt og ondt. Karaktererne i historien er desuden mere
komplekse, hvilket gør dem mere troværdige, men også sværere at finde ud af.
28
Der er blevet
indført en ny form for fantasy-univers kaldet heterotopia, der består af mange universer, der ikke
er i overensstemmelse med hinanden. I følgende afsnit vil blive fokuseret på et fantasyværk
skrevet i nyere tid der netop er bygget omkring heterotopia-strukturen:
3) Analyse og fortolkning af ’Northern Lights’
Serien, His Dark Materials som er skrevet af forfatteren Phillip Pullman, består af 3 bind. Bind 1,
’Northern Lights’, bind 2, ’The Subtle Knife’ og bind 3, ‘The Amber Spyglass.’ Fokus vil ligge på
Northern Lights, men elementer fra bind 2 og 3 inddrages til at understøtte temaerne præsenteret
24
På fantasiens vinger, s. 19 og Worlds of fantasy, s. 10.
25
Fantasy, s. 5.
26
Worlds of fantasy, s. 9.
27
Fantasy, s. 5 og Worlds of Fantasy, s. 8-9.
28
På fantasiens vinger, s. 20.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
7
i Northern Lights. Dette ses blandt andet i inddragelsen af karakterer der først præsenteres i bind
2 og 3, samt i afsnittet om religion på s. 11 – 12, der primært refererer til bind 2 og 3.
3.1) Personkarakteristikker.
Følgende afsnit indeholder personkarakteristikker af trilogiens vigtigste karakterer: Lyra, Will, Mrs.
Coulter, Lord Asriel, Iorek Byrnison og Dr. Mary Malone.
Lyra er 11 år gammel og er vokset op på Jordan College, uden hverken sin far eller mor. Hun er
lettere ustyrlig, rebelsk og grænseoverskridende. Hun drikker sig fuld, ryger stjålne cigaretter og
kravler på taget. Alt sammen ting hun ved, er forbudt, og med hensyn til alkohol og cigaretter ting,
der forbindes med voksenlivet. Hun er nysgerrig efter at vokse op men samtidig modvillig: ’Why do
dæmons have to settle?’ Lyra said. ’I want Pantalaimon to be able to change for ever. So does
he’
29
. Når man bliver ældre og går fra barn til en voksen, finder ens daimon
30
sin endelige form.
Lyra ønsker ikke, at Pantalaimon – navnet på hendes daimon - tager en fast form, og derved
forstås, at hun ønsker at forblive i barndommen. På samme måde ønsker Lyra at forblive på Jordan
College, men i løbet af kort tid ændres hendes liv dramatisk da hun møder Mrs. Coulter
31
, der
inviterer hende med sig hjem. Inden hun rejser giver overhovedet af Jordan College Lyra et
Alethiometer
32
– en kompaslignende genstand der kan besvare spørgsmål - som Lyra senere viser
sig at have et talent for at læse. Efter et kortvarigt ophold hos mrs. Coulter flygter Lyra og tager
afsted med ‘the gypsians’ for at finde Roger – hendes bedste ven fra Jordan – og de andre børn,
der er blevet bortført. Lyra ender med at drage ud i verden for at finde ud af mere om ’Dust’ –
partikler der tiltrækkes af alt menneskeligt - og det viser sig senere, at hun har en vigtig rolle at
spille: … who has a great destiny that can only be fulfilled elsewhere – not in this world, but far
beyond. Without this child, we shall all die. […] But she must fulfil this destiny in ignorance of what
she is doing, because only in her ignorance can we be saved.
33
Lyra er den nye Eva, der endnu
engang vil blive fristet. Hvorvidt hun lader sig friste, er afgørende for de mange verdner og deres
fortsatte eksistens.
Will er 12 år gammel, da han introduceres i ‘the Subtle Knife.’ Han er fysisk stærk og psykisk
moden af sin alders. Sidstnævnte fordi han har taget sig af sin mor, der lider af angstanfald. Wills
far er forsvundet på en af sine opdagelsesrejser, og ukendte mænd begynder nu at rode Wills hus
29
Northern Lights, s. 167.
30
Jeg vender tilbage til begrebet daimon (oversat fra det engelske dæmon.)
31
Senere afsløres det, at hun er Lyras mor.
32
Jeg vender tilbage til begrebet på s. 13.
33
Northern Lights, s. 177.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
8
igennem for at finde mere information om faren. Will beslutter sig for at finde frem til det, de
leder efter; en mappe med breve sendt af faren til moren under hans sidste ekskursion. Uheldigvis
ramler han ind i de ukendte mænd, da han forsøger at komme af sted med mappen, og kommer til
at dræbe den ene. Han flygter og ender i Citagazze, en separat verden hvor han møder Lyra.
Will kommer i bind to i besiddelse af ’the subtle knife’, en kniv der kan skære gennem alt blandt
andet grænserne mellem verdner, og han bliver dens ’herre’ i den forstand, at kun han kan bruge
den. I modsætning til Lyra har Will i starten ingen daimon, men Lyra er overbevist om, at den bare
er skjult: ’Inside you.’ […] You wouldn’t be human else. You’d be … half-dead
34
. Wills daimon
befinder sig inden i ham, men har samme funktion som Pantalaimon, og har ligeledes ikke antaget
fast form.
Mrs. Coulter, eller Marisa, er Lyras mor, om end hun har været fraværende i Lyras liv. Hun er
tilsyneladende blid, smuk og venlig, men Lyra opdager senere, at det udelukkende er en facade:
Later, Pantalaimon said, ’You know when all the fur stood up on her dæmon? Well, I was behind
him, and she grabbed his fur so tight her knuckles went white. […] I thought he was going to leap
at you.’
35
Daimon og menneske hænger sammen, og en daimons reaktion afspejler menneskets
reaktion og omvendt. Mrs. Coulters daimon afslører altså hendes temperament i givne situation.
Mrs. Coulter er grundlæggeren af ’The General Oblation Board of London’ (GOBL.) En organisation
med basis i Kirken, som Mrs. Coulter arbejder for. GOBL eksperimenterer med intercision; de
skærer båndet mellem menneske og daimon over, i forsøget på at udrydde Dust. Marisa tjener
trofast kirken og er i stand til at dræbe for Kirkens skyld. Men da hun skal vælge mellem Kirken og
Lyra, vælger hun Lyra. ’Mrs. Coulter laid her gently on the bed. […] A tender hand stroked her
(Lyras) head. ‘My dear child,’ said the sweet voice.
36
Mrs. Coulter redder i sidste øjeblik Lyra fra at
blive skåret fra Pantalaimon, og, på trods af at intercision er hendes egen ide, frygter hun, at det
skal ske for hendes datter. I ’The amber Spyglass’ bringer hun det ultimative offer – sit eget liv –
for at redde Lyra fra kirken: … ’We won’t live, will we? […] We came here to give Lyra time to find
her dæmon, and then time to live and grow up.’
37
Marisa og Lord Asriel ved begge, at de ikke vil
overleve, men ofrer sig alligevel for at redde Lyra.
Lord Asriel er Lyras far, men præsenteres i starten som hendes onkel. Da vi første gang møder
ham, beskrives han hverken som god eller ond, men som stærk: It was a face to be dominated by,
34
The Subtle Knife, s. 26.
35
Northern Lights, S. 85.
36
Northern Lights, s. 280.
37
The Amber Spyglass, s. 426. Marisa og Asriel snakker med hinanden.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
9
or to fight: never a face to patronize or pity.
38
Lyra er endda skræmt af ham, men ikke fordi han
behandler hende dårligt. Da Mrs. Coulters tilsyneladende ondskab afsløres, ser man Asriel som
’den gode’ idet han placeres som modsætning til Coulter, men da han ofrer Roger for at danne en
bro til nye verdner, begynder man at tvivle på hans gode hensigter. Han er tilsyneladende
overbevist om, at det han gør er for det bedste, men han er villig til at dræbe Roger for at opnå
det, han ønsker. Som nævnt viser han dog til sidst sin kærlighed til Lyra ved at ofre sig selv.
Iorek Byrnison er en armoured bear, også kaldet panserbørn (ikke bjørn, sic!!). Han skulle have
været konge over Svalbard, men blev forvist da han dræbte en anden panserbørn. I stedet fik han
arbejde på et slædedepot og blev betalt i form af alkohol. Han kunne ikke forlade stedet, eftersom
mændene han arbejdede for stjal hans rustning, og uden den er en panserbørn ingenting: … Lyra
had an impression of blood-stained muzzle and face, small malevolent black eyes, and an
immensity of dirty matted yellowish fur. As it gnawed, hideous growling, crunching, sucking noises
came from it.
39
I beskrivelsen fremstilles Iorek som et dyr. Han refereres til som ’it’, og han har
dyriske manerer og virker frastødende og ’vild.’ Efter at have fået rustningen på, ændrer han sig og
bliver mere civiliseret. Rustningen tilfører Iorek en form for menneskelighed, og komplementerer
ham på samme måde som en daimon komplementerer et menneske. ’Now I’m full of doubt. Doubt
is a human thing, not a bear thing.’ […] ‘But when the first bear made the first piece of armour,
wasn’t that bad too, in the same way?’
40
Panserbørnenes begyndende menneskelighed opstod
allerede, da den første Panserbørn skabte en rustning, eftersom brugen af rekvisitter ofte
forbindes med mennesker. Iorek ender – takket være Lyra – med igen at bliver Panserbørnenes
konge.
Dr. Mary Malone bliver – ligesom Will – først introduceret i ’The Subtle Knife.’ Dr. Malone er
forhenværende nonne, der mistede sin overbevisning og dedikerede sig selv til teknologien. Hun
udforsker ’Shadows’ - der er det samme som Lyras ’Dust’ - og informerer Lyra om deres
forskningsresultater. Senere sender ’Shadows’ hende ud på en rejse for at finde Lyra, og det
afsløres, at dr. Malone – dog uden at være klar over det selv - er slangen i edens have, og altså
den, der skal friste Lyra (den nye Eva.)
3.2) Daimons
Fælles for alle karaktererne er, at de er ’dualistiske.’ Lyra, Mrs. Coulter og Lord Asriel har alle en
38
Northern Lights, s. 13.
39
Northern Lights, s. 179.
40
The Amber Spyglass, s. 203. Iorek og Will taler sammen.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
10
tydelig daimon, der komplementerer dem. På samme måde har Will og Dr. Malone en daimon, om
end den er usynlig, og Iorek fuldendes af sin rustning. I Ioreks tilfælde fungerer rustningen som
den faktor, der hæver ham over det dyriske og giver ham menneskelige egenskaber.
I menneskenes tilfælde giver deres daimon dem indhold, og et menneske uden daimon (som det
sker med Intercision og Spectre) bliver tomt og indholdsløst: ’Well, when a Spectre catch a grown-
up, that’s bad to see. They eat the life out of them there and then, all right.
41
Bliver man separeret
fra sin daimon holder man op med at fungere som menneske, om end man stadig er til stede
fysisk. Derfor må daimons udgøre en betydningsfuld del af mennesket: Fra GOBL hører man, at
daimons bliver skåret fra deres menneske i forsøget på at forhindre Dust i at sætte sig på børnene.
Eftersom voksne er mest ’inficerede’ af Dust, må daimonen skæres fra, inden den får en fast form,
for sker det, er barnet blevet voksen.
‘You see, your dæmon’s a wonderful friend and companion when you’re young, but at the age we
call puberty, the age you’re coming to very soon, darling, dæmons bring all sort of troublesome
thoughts and feelings, and that’s what lets Dust in.’
42
Daimons tiltrækker altså Dust, der – ifølge
kirken og Mrs. Coulter - fungerer som indikatorer for syndighed. Daimons er altså den del af
menneskets personlighed der indeholder de syndige tanker. Tager man udgangspunkt i Freuds
teori om psykoanalysen
43
repræsenterer daimons id’et, idet dette indeholder lyster og drifter.
Ifølge Freud vil en undertrykkelse af id’et medføre et skadet menneske, der i sidste ende vil blive
psykisk syg. I tilfældet med daimons går man så vidt som til helt at fjerne id’et, hvilket medfører et
ukomplet menneske. For at opnå et velfungerende menneske må der være balance mellem super-
ego og id. Denne balance mener Jung opstår, når der er balance mellem det mandlige og
kvindelige element i mennesket. Han mener derfor, at mænd indeholder en kvindelig side, og
kvinder en mandlig: ’Animaen som et femininum er udelukkende en figur, der kompenserer den
mandlige bevidsthed. Hos kvinden har den kompenserende figur imidlertid mandlig karakter, og
kan derfor på en passende måde betegnes som Animus.’
44
Daimons antager næsten altid modsatte
køn af det menneske, de komplementerer, således at en kvindes daimon er hendes animus, mens
en mands daimon en anima. Fjernes den supplerende mandlige eller kvindelige side, kommer
mennesket igen ud af balance. Om menneskets daimon betegnes som Id, animus eller anima er
irrelevant, idet de alle fungerer som afbalancerende elementer i mennesket.
Ifølge Lyra er Pantalaimon hendes sjæl, og netop dette er konceptet i dualisme: Mennesket er
41
The Subtle Knife, s. 62
42
Northern Lights, s. 285.
43
Hvorfor ryger Nille? S. 8 – 11. Personligheden er opbygget af super-ego, id og ego.
44
C.G. Jung, To skrifter om analytisk psykologi, s. 214.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
11
opbygget af krop og sjæl, og disse to komplementerer hinanden, på samme måde som id og super-
ego, mandligt og kvindeligt komplementerer hinanden.
3.3) Dust
Senere i bøgerne erfarer vi, at Dust – også kaldet Shadows - sætter sig på alt, der er bearbejdet af
mennesker: ’He got a piece of ivory, just a lump, and there were no Shadows with that. It didn’t
react. But a carved ivory chess piece did.’
45
Dust er altså i højere grad tiltrukket af voksne end børn
samt af menneskeligt bearbejdede materialer. Sammenligner man daimons med Panserbørnenes
rustning, der gør dem menneskelige, er daimons også det, der gør mennesker menneskelige. Dust
tiltrækkes altså i højere grad af mennesker forbundet med daimons, idet Dust tiltrækkes af
menneskelighed. Ydermere tiltrækkes Dust af de tanker og følelser, der af kirken betegnes som
syndige. Konklusionen på dette må være, at disse tanker og følelser er en del mennesket, og så
snart et levende væsen begynder at tænke eller opføre sig menneskeligt, opstår disse følelser.
Børn tiltrækker ikke i lige så høj grad Dust, idet de ikke er lige så bevidste om deres tanker,
handlinger og følelser, som voksne er. De er i højere grad uskyldige i modsætning til voksne, som i
højere grad er ’’skyldige’’.
3.4) Religion
Daimons er altså menneskelighed, sjæl, id og mandlighed eller kvindelighed. Alle ting, der
fuldender mennesket og bringer det i balance. Phillip Pullman var inspireret af John Miltons digt
Paradise Lost
46
, der blandt andet omhandler balancen mellem mandlighed og kvindelighed. Denne
balance er i form af Adam og Eva. Da Adam ser Eva spise af æblet, spiser han også selv, fordi han
er bange for, at Gud ellers udelukkende vil straffe Eva: He declares to Eve that since she was made
from his flesh, they are bound to one another so that if she dies, he must also die.
47
Netop dette
forhold eksisterer mellem menneske og daimon: Dør den ene, må den anden også dø. Den
oprindelige mand og kvinde hang sammen på samme måde som menneske og daimon og
komplementerede hinanden. Eva kan ses som menneskets daimon, der også forbindes med synd,
idet hun er den oprindelige synder der skabte ’original sin’: The Magisterium decided that Dust
was the physical evidence for original sin.
48
Eva spiste af æblet, og hendes daimon antog fast form.
Derfor formoder Kirken, at hver gang en daimon tager fast form, er det en gentagelse af
syndefaldet, og for Kirken er syndefaldet uomstrideligt negativt, og årsagen til alle ukristelige
45
The subtle Knife, s. 93.
46
Se Northern Lights, intro. John Milton: Paradise Lost, book ІІ.
47
Paradise Lost, book ІX.
48
Northern Lights, s. 371.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
12
følelser i mennesket. Kirken forsøgte at frigøre mennesket fra synden, først ved hjælp af kastrering
og senere ved hjælp af Intercision: ’a little cut’
49
og mennesket forbliver et syndfrit barn
I ’His Dark Materials’ ses syndefaldet dog ikke som negativt. Eva er ikke mindre værd end Adam,
idet daimon og menneske er lige, og synden er ikke negativ men menneskelig. Syndefaldet førte
til, at deres daimon antog fast form og dermed tabet af uskyld. Når en daimon antager fast form,
betyder det en overgang til voksen, og dermed åbnes op for Dust eller ’synd.’ Syndefaldet ses
derfor ikke som negativt men som naturligt, idet overgangen fra barn til voksen er naturlig. Denne
form for syndefald kaldes Felix culpa; latinsk for ’Det gode syndefald.’
I trilogiens slutning gentages syndefaldet, idet Mary fungerer som slangen og frister Lyra til at
åbne op for kærligheden. Lyra går derefter i Evas sted og frister Will til at smage den forbudte
frugt: Then Lyra took one of those little red fruits. With a fast-beating heart, she turned to him and
said, ‘Will…’ And she lifted the fruit gently to his mouth.
50
Gentagelsen af syndefaldet vender
strømmen af Dust, så det ikke længere svæver væk, men igen falder mod jorden, idet Lyra og Will
forlader barndommen. Denne overgang ses også idet Lyra ikke længere kan læse sit Alethiometer:
But your reading will be better then, after a lifetime of thought and effort, because it will come
from conscious understanding. Grace attained like that, is deeper and fuller than grace that comes
freely…
51
Som barn læser man svarene ved hjælp af intuition uden at være bevidst om den viden
man allerede har, mens man som voksen må arbejde hele livet for at samle viden nok til at kende
svarene, men til gengæld er man bevidst om læsningen.
På denne måde fungerer Lyras Alethiometer som en menneskelig bevidsthed. Da Lyra går fra barn
til voksen ændrer hendes Alethiometer sig også. Et kompas har funktion som vejviser og viser
derfor vej gennem livet. Da Lyra ikke længere kan læse det mister hun retningsfornemmelse: All I
thought about was just the time I was in, just the present. […]Well, suddenly finding I’ve got a
whole life to live, but no … but no idea what to do with it, well, it’s like having the alethiometer but
no idea how to read it.
52
Lyra har mulighed for at finde retningen i sit liv mens hun har en ’mission’.
Dette ses blandt, andet da kompasset anvendes til at finde retning og svar i løbet af rejsen til
Norden. Men den bredere mening som gælder både fortid, nutid og fremtid har hun mistet,
49
Northern Lights, s. 374.
50
The Amber Spyglass, s. 492.
51
The Amber Spyglass, s. 520.
52
The Amber Spyglass, s. 543.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
13
ligesom hun har mistet evnen til at læse kompasset. Men eftersom hun igen kan lære at læse
kompasset, kan hun også lære at finde retning og mening med livet.
3.5) Teknologi og konsekvenser
Et eksempel på teknologisk udvikling er intercision, der tematiserer problematikken ved en
centralisering af viden. En sådan centralisering fører til en udemokratisk vurdering af etik, hvilket
ses idet Kirken alene har mulighed for at vurdere, hvorvidt omkostningerne ved intercision for
børn og familier vejer tungere end eksperimenternes værdi.
På samme måde som intercision eksemplificerer en negativ måde at håndtere teknologi på, er
Asriels bro til nye verdner et eksempel på, hvordan udviklingen af teknologi kan have uforudsete –
negative – konsekvenser. Lord Asriels hensigter med broen er gode – at fratage Kirken kontrollen
med samfundet – men konsekvenserne er negative: polerne forrykkes og temperaturen stiger,
således at Panserbørnene må søge til nye områder for at overleve. Giddens’ strukturationsteori
kan fungere som forklaringsmodel for dette. På trods af gode hensigter, vil resultaterne ikke blive
som forventet, da vi ikke har fuld kontrol over disse. Denne tematik udbygges senere i serien i
form af ’the sublte knife’: The subtle knife stands as a warning of the unintentional negative
consequences of technology. […] Repeated use of the knife allowed Spectres to travel between
worlds, feeding on the souls of adults. What makes the knife particularly interesting is that it is not
inherently evil.
53
Hverken ’the Subtle Knife eller Asriels bro er onde i sig selv, men brugen af dem
medfører henholdsvis Spectrenes udsugning af de voksnes sjæl samt en ændring af klimaet.
Sidstnævnte peger mod den globale opvarmning, der hører ind under Ulrich Becks betegnelse
’risikosamfundet’, som er en alternativ betegnelse for det senmoderne samfund. Herved bringer
Phillip Pullman de menneskeskabte risici i det senmoderne samfund i fokus. Lord Asriels bro til nye
verdner kan også ses som en reference til Situiden: … mennesket befinder sig i en hyperrealitet,
dvs. en ’virkelighed’, der er mere virkelig end ’virkeligheden’, fordi den består af hurtige og
flimrende billeder af ’virkeligheder’, som man kan gå ud af og ind i.
54
I det senmoderne samfund er
døren ind til nye virkeligheder blevet åbnet og alle disse nye ’kunstige’ virkeligheder påvirker det
moderne menneske. Igen udbygges tematikken af ’the subtle knife’ der i højere grad bryder
grænserne mellem de mange verdner. Resultatet i The Subtle Knife bliver, at Spectrene suger
sjælen ud af de voksne, mens resultatet i det senmoderne samfund bliver, at der ingen grund er,
53
Navigating the Golden Compass, Arthur B. Markman, s. 67.
54
50 Samfundstænkere, Johannes Andersen, s. 625.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
14
til at gøre sig forestillinger om en mening og en betydning, der kan fortælle om fortid og fremtid.
55
Det er nemlig den autentiske virkelighed – I Lyras tilfælde den verden hun er født i og derfor den,
hun hører hjemme i – der er bedst for mennesket: Your dæmon can only live its full life ind the
world it was born in.
56
3.6) Univers
Opbygningen af mange parallelle verdner eller universer, kaldes heterotopia, og er en forholdsvis
ny udvikling indenfor fantasy-genren. Denne opbygning ses i ’His Dark Materials’ og betegner -
ifølge Maria Nikolajeva - de ambivalente og ustabile tidsmæssige og rummelige forudsætninger i
fiktionen, ligesom det senmoderne menneskes følelser er karakteriseret af splittelse og en
ambivalent opfattelse af universet.
3.7) Kvantefysik
Grundlaget for eksistensen af disse verdner er kvantefysik, som bygger på, at intet kan være to
ting på én gang. Eftersom elektroner er dette, må der findes parallelle verdner
57
. I Northern Lights
forklares dette af Asriel: It can come down to heads or tails, and we don’t know before it lands
which way it is going to fall. If it comes down heads, that means that the possibility of its coming
down tails has collapsed. Until that moment the two possibilities were equal. But in another world,
it does come down tails. And when that happens, the two worlds split apart
58
.
I tidsrummet mens mønten flyver gennem luften, er mønten både plat og krone, idet begge
muligheder eksisterer. Når den lander udelukkes én mulighed, hvorefter verden ’splittes’ op, så
begge udfald finder sted. Den verden, Lyra lever i, er altså en videreudvikling af en ’grundverden’,
ud fra hvilken andre er skabt, på baggrund af muligheder og udfald. Forskellen mellem vores
verden og Lyras er, at i Lyras verden endte mønten med plat, mens den i vores endte med krone.
Ud fra ovenstående ses, at universerne i His Dark Materials er bygget op omkring ’teknologi.’
Teknologi sameksisterer dog med religion. Blandt andet kaldes fysik ’experimental theology.’
Dr. Mary Malone gik fra at være nonne til at være fysiker. I begge tilfælde følte hun dog, at hun
manglede en mening og sammenhæng i livet: Had she thought there was no meaning in life, no
purpose, when God has gone? Yes, she had thought that. ’Well, there is now’, she said aloud …
59
55
50 Samfundstænkere, Johannes Andersen, s. 625.
56
The Amber Spyglass, s. 381.
57
Heisenbergs teori om elektroner.
58
Northern Lights, s. 377.
59
The Amber Spyglass, s. 477.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
15
Dust giver hende balancen mellem teknologi og religion, og fungerer som en Gud, idet det bringer
mening og samhørighed til verden.
3.8) Konklusion
I Northern Lights introduceres følgende temaer: Først og fremmest overgangen fra barn til voksen
samt forskellen mellem barn og voksen. Lyra begynder sin rejse fra sit barndomshjem (Jordan) og
modnes gennem trilogien. Overgangen fra barn til voksen symboliseres af syndefaldet eller det
øjeblik hvor ens daimon antager fast form, der også beskriver forskellen mellem at være barn og
voksen. Som barn er ens identitet ikke fastlagt, mens man som voksen har fundet sin ’plads’ i livet.
Også teknologi og udvikling er et relevante temaer, der introduceres med henholdsvis intercision
og Asriels bro. Asriels bro fungerer som en kritik af udviklingen i det senmoderne samfund, idet
broens skabelse resulterer i en række menneskeskabte risici – præcis som i Ulrick Becks
risikosamfund, hvor mennesket også er årsag til risici - samt en fragmenteret identitet. Intercision
bruges som en kritik af centralisering af viden samt uetisk brug af teknologi. Et tredje tema er
religion der ligesom teknologi beskrives negativt. Samfundet i Northern Lights befinder sig mellem
teknologi og religion der begge har negativ indflydelse på udviklingen. Phillip Pullman kritiserer
således både religionen som autoritet og samtidig den teknologiske udvikling i det senmoderne
samfund, der medfører individer splittet mellem mange verdner eller indtryk. Det gælder for
Situiden om at skabe en autentisk narrativ identitet, og hvis fortællingen ikke er ægte, vil man
udvikle et ’falsk selv’.
Phillip Pullman kritiserer dog også i nogen grad det gammeldags traditionelle samfund. Traditioner
skal ikke tvinge én ind i en rolle, man ikke ønsker. Man skal have mulighed for selv at vælge. Et
eksempel på dette er profetien om Lyra. Hun har et formål med livet men skal være uvidende om
det, idet valget om, hvorvidt hun vil fristes eller ej, skal tages af hende selv.
4) Diskussion og vurdering af fantasys popularitet i dag
Fantasy er i dag en meget populær genre - jeg behøver blot at Harry Potter, Ringenes Herre og Det
Gyldne Kompas - men helt indtil 80’erne var genrens popularitet svingende. Disse svingninger
hænger sammen med udviklingen i samfundet: Popular culture is the most sensitive barometer we
have for gauging shifts in society’s collective mood
60
. Eftersom det moderne blev til det
senmoderne omkring 1970’erne, hænger fantasys popularitet i de seneste årtier sandsynligvis
sammen med overgangen til det senmoderne. I det følgende vil jeg undersøge grundlaget for
60
Worlds of fantasy, s. 20.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
16
fantasys popularitet med udgangspunkt i, at fantasys rolle minder om religionens rolle: fantasy can
be construed as necessary supplements to the Holy Bible.
61
Dette vil gøres med eksempler fra
Phillip Pullmans trilogi ’His Dark Materials’, eftersom denne serie er blevet godt modtaget af både
børn og voksne
62
og derfor repræsenterer det senmoderne menneske generelt.
4.1) Fantasy og samfund
Det at tro eller stole på noget uhåndgribeligt har gennemgået store forandringer gennem tiden. I
det traditionelle samfund – også kaldet det fortryllede – var Gud placeret øverst i
samfundshierakiet, og folket underlagde sig ham, om end Gud ikke kunne forklares videnskabeligt.
I det moderne samfund – eller det affortryllede samfund – satte man sin lid til videnskaben, og
troede på, at denne kunne forklare alt.
Det senmoderne samfund – samfundet i dag - er et ’genfortryllet samfund’, idet man har indset, at
viden er foranderlig og subjektiv, og at videnskaben ikke kan forklare alt. Situiden accepterer
paradokser, idet alt kan diskuteres. Dette både fremmer og begrænser troen på Gud. På den ene
side er religion i sin oprindelige form indiskutabel, og man bør derfor ikke sætte spørgsmålstegn
ved den. På den anden side er religion uforklarlig og passer derfor ikke ind i et samfund der vil
forklare alt med logik.
63
I det traditionelle, fortryllede samfund havde man Gud som indiskutabel
støttepille, og der var ikke behov for fantasy, mens der i det moderne, affortryllede samfund ikke
var plads til fantasy, idet fantasy var uforklarligt og uvidenskabeligt. I det senmoderne,
genfortryllede samfund er der igen plads til det uforklarlige, og det guddommelige afvises ikke på
samme måde som i det moderne. Det er dog ikke den traditionelle Gud man tror på i det
senmoderne samfund: flere og flere ser Gud som en særlig åndelig kraft i stedet for at have den
mere traditionelle opfattelse af en personlig Gud.
64
Troen på en særlig åndelig kraft afspejler det
senmoderne menneskes behov for sammenhæng: Aftraditionaliseringen har medført mennesker
uden ’ruteplan’, som sætter alt til diskussion. Religionen virker som en befrielse, idet den er
absolut. Den giver rum for autentiske følelser og afspejler en længsel efter at finde mening og
helhed. Men det er svært for det refleksive menneske at acceptere noget som indiskutabelt.
Derfor er det vanskeligt for det senmoderne menneske at tro. Men… Hvorfor skal vi gudløse være
forment adgang til det hellige
65
? Hvis mennesket på grund af globalisering, medialisering og
aftraditionalisering har mistet følelsen af sammenhæng, mening og helhed og Gud ikke kan give
61
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
62
The Amber Spyglass vand ’the whitbread book of the year’ i 2001.
63
Religion i det senmoderne samfund, s. 16.
64
Religion I det senmoderne samfund, s. 26.
65
Religion i det senmoderne samfund, s. 9.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
17
dem det, er der behov for at ’opfinde’ nye meningsbærende og forklarende fortællinger og her
komme fantasy ind i billedet.
4.2) En verden med – eller uden – mening
’Fantasy is the celebration of what we no longer are: individuals certain of our meaningfulness in a
meaningful world. The wish-fulfillment that distinguishes fantasy from other genres is not to be the
all-conquering hero, but to live in a meaningful world’
66
. Fantasy giver os en følelse af mening, idet
hovedpersonen i fantasy får tildelt en opgave, som skal fuldføres. Dette minder i høj grad om det
traditionelle samfund, hvor man mere eller mindre fra fødslen fik tildelt sin rolle. Dette kunne tyde
på, at det senmoderne menneske tiltrækkes af fortidens værdier: A darker, more pessimistic
attitude toward technology and the future has taken hold, and the evidence is our new
preoccupation with fantasy, a nostalgic, sentimental, magical vision of a medieval age.
67
På denne måde bliver fantasy en vej tilbage til mere faste rammer, hvor mennesket fik tildelt en
rolle, og denne rolle gav livet mening. Phillip Pullmans bøger er eksempler på dette, idet de
handler om kampen mellem religion, der kan ses som det traditionelle samfund, og videnskab, der
repræsenterer det moderne samfund. Han mener dog ikke, at man kan leve udelukkende med
religion eller videnskab, og giver derfor – i form af Dr. Malone – en løsning: efter at have opgivet
religionen og dedikeret sit liv til videnskab indser hun, at hun – ligesom det senmoderne
menneske – mangler mening og helhed i livet. Denne helhed gives til hende i form af Dust, som er
en slags fællesbevidsthed der gennemstrømmer alt. Situiden har indset, at videnskaben ikke er alt,
og ikke kan svare på alt, og at religionen ikke er indiskutabel og leder derfor efter en mening, der
ikke er tilknyttet disse to variable. Phillip Pullman – og fantasy generelt – tilføjer det senmoderne
menneske trøst igennem en forsikring om, at der findes en mening gemt i livet.
Fantasy beskriver i høj grad en ideal verden, som ikke kan opnås i virkeligheden. Og hvis vi – som i
Pullmans tilfælde – har at gøre med en langt fra perfekt verden, beskriver fantasy den
healingsproces, samfundet gennemgår. På den måde bringer fantasy håb og trøst, og de hjælper
med ’at reparere’ virkeligheden
68
. Man lærer – ifølge Ursula Le Guin – at håndtere indre følelser
og problemer ved hjælp af fantasys metaforiske beskrivelser: But you may learn to handle the
emotional phenomena which the unicorns symbolize in a given fantasy story.
69
Eksempler på dette
kan være overgangen fra barn til voksen eller overgangen til en ny samfundsform og de
66
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
67
Worlds of fantasy, s. 21.
68
Worlds of fantasy, s. 10.
69
Worlds of fantasy, s. 9.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
18
identitetsproblemer dette medfører. Udover at hjælpe det senmoderne menneske med at finde
troen på en sammenhængskraft i et fragmenteret samfund fungerer fantasy også som en
mulighed for eskapisme.
70
Man forsøger ikke at komme overens med eller forbedre det samfund,
man lever i, men flygter ind i en anden verden: Reading fantasy represents the attempt to give
meaning to one's life by forgetting, for a time, the world that one lives in.
71
Grundlaget er det
samme – det senmoderne menneskes søgen efter en meningsfyldt verden.
4.3) Manglen på sandhed
For Situiden har videnskaben i mange tilfælde taget patent på sandheden, men videnskab kan ikke
forklare alt: The problem, however, is that science does not provide value, does not tell us what is
good or bad, right or wrong. […] the only socially legitimate means we have to make truth claims
has become divorced from questions of value
72
. Vi befinder os i en situation, hvor alt er til
diskussion, og videnskaben ikke engang kan give os et midlertidigt svar, idet den ikke beskæftiger
sig moralske spørgsmål. Hvis mennesket ikke kan finde svaret på disse spørgsmål i religionen, kan
fantasy fungere som vejviser. Fantasy er nemlig bygget op som et fast univers med en
gennemskuelig struktur og rollefordeling. Helten er god mens heltens modstander er ond. Denne
opdeling virker tiltrækkende på Situiden: For nutidens mennesker er det fascinerende ved religion,
at den – fra de troendes synsvinkel – indeholder absolutte sandheder, der ikke står til diskussion.
73
Ligesom religion giver (eller gav) fantasy eviggyldige sandheder. Et eksempel på dette er
kidnapningen af børn i Northern Lights, der uden tvivl er forkert. Det er befriende Situiden at få
svarene foræret.
Der er dog sket en ændring indenfor nyere fantasy, idet karaktererne er blevet mere komplekse og
tvetydige. Dette afspejler sandsynligvis udviklingen i samfundet, idet grænserne mellem godt og
ondt på grund af vores refleksivitet er blevet uklare. Et eksempel dette er Mrs. Coulter, der godt
nok er et ubehageligt menneske, men som man alligevel fatter sympati for, da hun viser sin
kærlighed til Lyra. Dette kan virke appellerende på det senmoderne menneske, eftersom de
spejler sig selv i de mere komplekse karakterer: Lyra lyver og stjæler, Will har dræbt en mand og
Lord Asriel ofrer Roger. Som Situiden indeholder karaktererne i nyere fantasy mange forskellige
lag, men i modsætning til virkeligheden bliver der leveret en afslutning og et svar: Lyra og Will
opfattes af læseren hurtigt, som ’gode’. Og selv om Mrs. Coulter er svær at gennemskue
70
På fantasiens vinger, s. 12.
71
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
72
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
73
Religion i det senmoderne samfund, s. 11.
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
19
finder vi til sidst ud af, at hun er ’god’. På den måde får vi altid svar på, hvad vi skal føle.
4.4) Det usikre følelsesliv
Netop det entydige svar gennemstrømmer fantasy, også når det gælder følelser. For det
senmoderne menneske er længslen efter det autentiske betydelig: … og tro er med andre ord i
nutiden forbundet med længsel efter at opleve de ægte følelser…
74
. Ifølge Henrik Dahl er
mennesket blevet i tvivl om egne følelser, og psykologer vejleder folk i, hvorvidt de føler det
rigtige for deres ægtefælle, børn, forældre eller kærester.
75
I fantasy er karaktererne i høj grad
afklarede omkring deres følelser. Lyra og Will sættes i stedet for Eva og Adam, der var de første
elskende på jorden. Lyra og Will er ikke bange for at udtrykke deres følelser for hinanden i
modsætning til det mere afdæmpede senmoderne menneske: ’I will love you forever, whatever
happens. Till I die and after I die, and when I find my way out of the land of the dead I’ll drift about
forever, all my atoms, till I find you again…’
76
På den måde er fantasy et frirum for mennesket,
eftersom ’svulstige’ følelser ikke er pinlige men passende, idet karaktererne er overbeviste om, at
deres følelser er ægte. Følelserne tager så at sige religionens plads, idet de bliver den indiskutable
konstant, man ikke kan reflektere over. Fantasy tager form som kirken, hvori disse følelser kan
udtrykkes frit: Folkekirkens store popularitet, tror jeg, skyldes snarere, at kirken er et af de få
stedet, hvor det stadig er i orden at bruge store ord.
77
Heri siges at det senmoderne menneske er
begrænset i sin hverdag og ikke kan udtrykke sig med store ord: The contemporary world is a
nihilistic world, where all signs point to the illusory status of love, beauty, goodness and so on. This
is not to say that they are in fact illusory, only that at a fundamental level our culture is
antagonistic to the claim that they are real
78
. Hvis vores følelsers ægthed drages i tvivl, vil
mennesket søge efter et rum, hvori de kan føle uden at tvivle. Det være sig kirken eller fantasy.
4.5) Den autentiske fortælling
Situidens søgen efter det autentiske ses i form af søgen efter sandhed og ægte følelser. Fantasy er
oprigtig og ’ægte’ eftersom man på trods af den nye tvetydighed som regel får svaret foræret til
sidst. Det moderne menneske kender aldrig det rigtige svar, men søger i sig selv efter det
autentiske og oprigtige: I denne proces (selvrealisering) sigter man mod det autentiske, forstået
som det at være oprigtig over for sig selv. […] Men her er det vigtigt, at man er ærlig overfor sig
74
Religion i det senmoderne samfund, s. 27.
75
Religion I det senmoderne samfund, s. 39.
76
The Amber Spyglass, s. 526.
77
Religion i det senmoderne samfund, s. 39.
78
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
20
selv. Ellers bliver resultatet ikke til at leve med
79
. Dette ægte finder man i fantasy. Et eksempel er i
’The Amber Spyglass’, hvor man skal fortælle en sand historie om sig selv, når man går gennem de
dødes land. Den narrative identitet skal være oprigtig, men Situiden er en tvivler, der vil drage tvivl
om alt. Derfor fungerer fantasy her som et rum, hvori tvivlen forsvinder.
4.6) Fantasy som frirum
‘If you believe in magic in this world, you are an irrational flake. And yet magic is all we have in our
attempt to recover some vicarious sense of meaningfulness.’
80
Hvis man har mistet troen på en
meningsfyldt verden, og troen på magi kan give én denne følelse tilbage, må man finde et rum
hvori man ikke er en ’irrational flake’ hvis man tror på magi. Fantasy er rummet for dette og kan
sammenlignes med det at tro. Kan man ikke tro i den religiøse forstand, må man finde noget andet
at tro på: one may have faith otherwise, but by definition such faith is not rational. Faith –
remember – is belief without reasons.
81
Selv om Situiden accepterer paradokserne og den
utilstrækkelige viden, er det rationelle stadig i fokus. Fantasy strider imod al videnskab, om end
hændelser er realistiske i fantasys eget univers. Derfor giver fantasy Situiden mulighed for at tro
uden at skulle stille spørgsmål eller forklare. Der er en mening med livet, forstået således at
hovedpersonen i fantasy får tildelt en opgave som kun han/hun kan fuldføre. På den måde gives
den enkelte et mål med livet, som tilfører det mening. Der er plads til store og ægte følelser, som
ellers ikke udtrykkes i det senmoderne samfund. Fantasy er ’autentisk.’ Det senmoderne
menneske, der ellers reflekterer over alle livets spørgsmål, får ro, idet fantasy giver svarene og er
afklaret omkring følelser og moralske spørgsmål. Og sidst men ikke mindst lover fantasy en lykkelig
slutning. Når det senmoderne menneske bevæger sig fra rolle til rolle, lever i nuet og hverken
tænker på fortid eller fremtid, sender fantasy én tilbage til gamle værdier og lover en lykkelig
slutning i fremtiden.
5) Konklusion
Vi lever i dag i det senmoderne samfund, der er karakteriseret ved medialisering, globalisering og
aftraditionalisering. Disse faktorer har medført en ændring af individets identitet. I det
senmoderne samfund kan alt diskuteres og viden er subjektiv. Samtidig er identiteten ikke
længere statisk. Den tilpasser sig løbende skiftende kontekster. Samlet betyder det at individet
både bliver refleksivt i sin konstante stillen spørgsmål til alt og fragmenteret på grund af sin
79
50 samfundstænkere, s. 632.
80
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
81
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
21
kontekstuelle identitet. Individet i det senmoderne samfund kan kaldes for Situiden. Fantasy-
genren er bygget op omkring faste strukturer. Først beskrives en konflikt i fantasy universet.
Dernæst tildeles helten sin mission og drager ud og påbegynder healingen. Slutteligt overvinder
helten forhindringerne og sejrer. Karaktererne i nyere fantasy er blevet mere tvetydige, men kan
stadig inddeles i kategorierne god versus ond. Et af de mest hyppige temaer i fantasy er
overgangen fra barn til voksen. Med hensyn til den litterære analyse af Phillip Pullmans roman
’Northern Lights’ er netop overgangen fra barn til voksen det gennemgående tema. Forskellen på,
samt overgangen fra barn til voksen tydeliggøres i form af daimons, der antager fast skikkelse, når
individet bliver voksen. ’Northern Lights’ omhandler desuden komplikationerne ved religion samt
teknologi og udvikling. Religionen er problematisk fordi Kirken fungerer som autoritet og styrer
både mennesker og viden, teknologi fordi det medfører et fragmenteret individ samt negative
konsekvenser for miljøet. Phillip Pullman fokuserer i ’Northern Lights’ på religionens snævrende
bånd samt teknologiens konsekvenser for miljø og menneske. Religionen repræsenterer det
traditionelle samfund, mens teknologien symboliserer det moderne samfund. Phillip Pullman
forsøger hermed at problematisere udviklingen i det senmoderne samfund, både for individ og
miljø. Trilogien ’His Dark Materials’ hvoraf ’Northern Lights’ er bind 1, er et af de nyere
fantasyværker der er blevet vel modtaget. Årsagen til fantasys stigende popularitet i det
senmoderne samfund er, at Situiden mangler mening med livet, indiskutable sandheder,
autentiske følelser og en ’oprigtig’ identitet. Alle disse ting kan findes i fantasy. I diskussionen er
fantasy i høj grad sat lig religion, idet de begge skaber mening: (fantasy) can be construed as
necessary supplements to the Holy Bible.
82
Situiden savner de elementer, som religion og
videnskab tidligere gav – nemlig indiskutable konstanter, rum for ægte følelser samt mening med
livet. Savnet hænger sammen med, at det senmoderne samfund er et genfortryllet samfund, der
har indset at den viden man støttede sig til i det moderne samfund er forgængelig samt
utilstrækkelig når det gælder moralske spørgsmål, og at den religion man støttede sig til i det
traditionelle ikke er indiskutabel. De tabte værdier genfinder det senmoderne menneske i fantasy.
Eksempelvis findes ’mening’ i ’His Dark Materials’ i form af Dust samt den mission Lyra, tildeles
som barn. De ægte og autentiske følelser samt et autentisk ’selv’ gives i form af kærligheden
mellem Lyra og Will og den sande historie, man skal fortælle på vejen gennem dødsriget, og hvad
angår det indiskutable repræsenteres det af fantasy-genren generelt. Man får leveret faste
rammer, klare svar og sidst men ikke mindst en lykkelig slutning.
82
http://www.sffworld.com/authors/b/bakker_scott/articles/whyfantasyandwhynow.html
[navn fjernet] gymnasium – 3se1 11/12 – 09.
22