, Evalueringsopgave, Næstved Gymnasium & HF,
1k
2 | S i d e
Indledning
Hvad indebærer det gode liv egentlig? Nogen ville nok mene, at det gode liv udelukkende handler om gode
oplevelser. Andre vil hævde, at et godt liv må gå hånd i hånd med en sundlivsstil; det handler om at holde sig i
form og spise sundt. Der er en stigende tendens til at snakke om fedt, men der er mange holdninger til, hvad
fedt egentlig gør for vores krop. Er fedt udelukkende usundt? Er det alt fedt, der er usundt for kroppen? Og
hvad kan KRAM-faktoren fortælle os om vores sundhed og fedtindtag? Mange mangler viden om fedt, og
derfor er det meget relevant at beskæftige sig med fedt og hvilken betydning det har for vores sundhed.
Problemformulering
I arbejdet med mit emne har jeg arbejdet ud fra problemformuleringen: Hvilken betydning har fedt for
mennesket og vores sundhed?
I arbejdet med min problemformulering har jeg opstillet følgende problemstillinger:
1. Hvordan er fedt opbygget?
2. Hvilke problemer kan der være ved at indtage for meget transfedtsyre og mættet-fedtsyre?
3. Hvordan afspejler KRAM faktoren vores livstil, og hvilken betydning har det for den forventede
middellevetid?
Delkonklusioner
Hvordan er fedt opbygget?
Ligesom vi har brug for kulhydrater, har vi også brug for fedt, da det er en vigtig energikilde til kroppen. Det
siges faktisk, at 25% af vores daglige energi skal bestå af fedt. Men fedtet bliver ikke kun brugt til energi. Det
bliver også brugt til varmeisolering, oplagsnæring, opbygning af nye cellemembraner og til at kunne optage en
række fedtopløselige vitaminer (A, D, E, og K-vitamin).
1
Der findes fedt i stort set alt slags mad, men der er dog
forskel på dem. Der er to typer af fedt: animalsk og vegetabilsk. Animalske fedtsyrer stammer fra dyr, mens
vegetabilske fedtsyrer stammer fra planteriget i form af nødder, avocado osv.
Det fedt, vi spiser i vores mad, består af triglycerider, som man godt kan sige ligner et E, da der er tre fedtsyrer,
der sammen er bundet til glycerolmolekylet. Glycerolmolekylet fungerer som et skellet for fedtsyrerne. De 3
fedtsyrer kan have forskellige længder og opbygning.
2
Triglycerider er et lille alkoholmolekyle, som holder på
fedtsyrerne. Bindingerne mellem fedtsyrerne er esterbindinger. En esterbinding er en kemisk funktion, der
1
Biologi i udvikling S. 80
2
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm Læst 17:14,
3 | S i d e
dannes imellem alkohol(-OH) og carboxylsyre(-COOH) under vandfraspaltning, hvor vandmolekylet bliver
afskilt fra fedtet.
3
Rent kemisk kender vi fedtsyre fra de lange kæder af hydrogen(H)- og carbon(C)atomer.
Der findes forskellige længder for fedtsyrerne. Fedtsyrerne har mellem 12 og 22 kulstofatomer. Forskellen på
fedtsyrerne afhænger af antallet af kulstofatomer og
dobbeltbindinger.
4
De fleste fødevarer, vi køber, indeholder 14, 16, 18 eller 20 kulstofatomer i kæden.
5
Der er tale om mættet fedtsyre, hvis der kun er enkeltbindinger mellem kulstofatomerne. Er der derimod
dobbeltbindinger mellem nogle af kulstofatomerne, kaldes de umættet. Så hvis der kun er en enkelt
dobbeltbinding, er det en monoumættet fedtsyre. Er der derimod flere dobbeltbindinger mellem
kulstofatomerne kaldes det en polyumættede fedtsyre.
Når der er flere dobbeltbindinger i kæden af kulstofatomer er det polyumættede eller flerumættede fedtsyre,
og det er den sundeste fedtsyre, som man eksempelvis finder i nødder og fiskeolie.
6
Hvor derimod den
mættede fedtsyre bidrager til dannelsen af LDLkolesterol. (low density lipoprotein).
Et fællestræk, fedtstofferne har, er at de er upolære. De kan derfor ikke optages i vand, som er polært.
Men til gengæld er de modtagelige mod upolære opløsningsmidler.
7
Grunden til det kan forklares ved at se
på rensebenzin, heptan. Heptan og fedtsyre har det tilfælles, at de begge er upolære, da elektronegativiteten
for heptan mellem Carbon(C) og Hydrogen(H) er 0,4. Derfor ligner de meget hinanden med polaritet, og
”Stoffer, der ligner hinanden med hensyn til polaritet, har tendens til at blande sig med hinanden”
8
Der er ikke særlig mange af vores fødevarer, hvor man finder transfedtsyre. Dog kan det blive dannet både
naturligt og kunstigt. Det naturlige transfedtsyre dannes fra f.eks. køer. Man vil derfor også kunne finde denne
fedtsyre i nogle mejeriprodukter. Det kunstige bliver derimod dannet, når man frituresteger sin mad og findes
bl.a. også i f.eks. kiks og kager.
9
For enkeltumættede fedtsyrer findes cis-form og en trans-form. cis er den naturlige, mens trans er den
industrielt fremstillede. Det sker under hærdning og medfører, at fedtet kan holde længere, men kommer til at
ligne mættet fedt.
10
3
https://www.sundhedsprofiler.dk/kost/fedtstoffer/ Læst 18:15
4
NF-Bogen S. 112
5
http://www.fysik7.dk/index.php/930-det-fede-liv/931-model-af-et-fedtmolekyle Læst 18:15
6
http://www.fysik7.dk/index.php/930-det-fede-liv/931-model-af-et-fedtmolekyle Læst 18:15
7
http://isisc.systime.dk/index.php?id=151 Læst 08:15
8
NF-Bogen S. 124
9
https://www.sundhedsprofiler.dk/kost/fedtstoffer/ Læst 09:15
10
http://illvid.dk/mennesket/medicin/hvorfor-er-transfedtsyrer-farlige Læst 11:15
4 | S i d e
Cis og trans er en betegnelse for, hvordan de to identiske grupper sidder på hver sin side af dobbeltbindingen.
Hvis det er en (cis) fedtsyre vil brintatomet sidde på samme side, og der vil forekomme et knæk på molekylet.
Mens med en transfedtsyre vil brintatomet sidde på hver deres side.
11
Planteolier kan gennem industrielle processer kaldet hydrogenering, eller hærdning gøres fast ved
stuetemperatur. Gennem hydrogenering bliver umættet fedtsyre omdannet til transfedtsyre. Det sker ved at
dobbeltbindingerne bliver nedbrudt. Så vil der nemlig komme en enkeltbinding imellem (C)-atomerne i stedet
for dobbeltbindingen.
12
Det smarte ved transfedt er, at det får en længere holdbarhed i form af, at det er fast
ved stuetemperatur. Det får et højere smeltepunkt, som gør det ideelt til stegning. Det giver en god smag og
konsistens til bl.a. bagværk.
Hvilke problemer kan der være ved at indtage for meget
transfedtsyre og mættet fedtsyre?
Der er forskel på, hvordan de forskellige fedtsyrer får kroppen til at reagere.
Mættet-, og trans- fedtsyre kan i store mængder forårsage, at man får hjerte-kar-
sygdomme. Fedtet er nødt til at blive transporteret rundt i kroppen, for at vi kan få
gavn af det, og til det har vi nogle fedttransportører, som kaldes lipoproteiner. Så
når vi får meget fedt, bliver mængden af lipoproteiner (low density lipoprotein)
også øget. De har dog den egenskab at arterierne begynder at fedte til. Når
atrierne bliver smallere øges trykket og muligheden for blodpropper. Hvor derimod
det umættede fedt, hjælper med at bekæmpe LDL-koncentrationen.
13
Det farlige ved transfedtsyre og mættet fedtsyre er, at de har en lige struktur, som gør at de kan pakkes rigtig
godt sammen, hvilket medfører, at de får et højere smeltepunkt. De intermolekylære bindinger bliver
stærkere, og det bliver derfor sværere for kroppen at nedbryde det.
14
Grunden til at intermolekylære
bindinger bliver stærkere, er at kontaktoverfladen til de andre molekyler bliver større. På den måde sidder de
altså bedre fast på hinanden. De umættede fedtsyre har derimod en meget forgrenet struktur, som gør, at de
har en mindre kontaktoverfalde til de andre fedtmolekyler.
15
Transfedt er farligere end mættet fedt, fordi transfedt er op til 10 gange så fremmende for udviklingen af
hjertesygdomme. Samtidigt mistænkes transfedt for at øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Dog peger
forskning på, at de naturlige transfedtsyrer ikke har samme uheldige effekter.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med gode fedtstoffer, vil kroppen bruge de dårlige til at opbygge
cellemembraner. Nogen af bivirkningerne er, at cellemembraner begynder at lække, og der kan derfor komme
11
https://www.sundhedsprofiler.dk/kost/fedtstoffer/ Læst 11:15
12
http://foodoflife.ku.dk/vidensbanken/t/transfedt_hvorfra/ set
13
Biologi i udvikling S. 80
14
http://www.medicinskviden.dk/transfedtsyrer-det-darligste-fedt/ Læst 11:15
15
https://www.youtube.com/watch?v=UlqbZLNtOJg
5 | S i d e
toksiske substanser ind til cellen. Det kan føre til forringet leverfunktion, dårligere insulinfunktion samt lavere
fødselsvægt hos spædbørn.
16
Kolesterol kan både produceres naturligt fra kroppens celler og gennem indtagelse af mad, der indeholder
enten mættet fedtstof eller kolesterol, f.eks. smør, ost, æg, og fedt fra dyr. Kolesterol transporteres rundt i
kroppen af to slags ”bæremolekyler” en ”dårlig” og en ”god” type.
Det dårlige er LDL (for Lav-Densitet-Lipoproteiner). Den bliver kaldt det dårlige kolesterol, fordi for mange
lipoproteiner resulterer i tilkalkning af atrierne. Det gode kolesterol modvirker dette, da den transporterer
fedtpartiklerne fra blodkarene til leveren, hvor det overskydende fedt bliver udskilt og derved hindrer hjerte-
kar-sygdomme. Et overskud af kolesterol kan resultere i, at der dannes forkalkninger på indersiden af hjertets
arterier, som man kalder for atherosclerosis. Hvis arterierne får lov at blive tilstoppet vil det resultere i en
blodprop og i værste tilfælde et hjerteanfald. Det viser sig dog, at man ikke behøver at have spist for meget
mættet fedt, men man i stedet også kan have spist for lidt umættede fedt. Da et for lavt HDL-kolesterol kan
udløse processen.
17
Hvordan afspejler KRAM-faktoren vores livsstil, og hvilken betydning har det for den
forventede middellevetid?
KRAM faktoren står for kost, rygning, alkohol og motion. Det er den største undersøgelse i Danmark, som
afspejler danskernes sundhed. Undersøgelsen foregik i , og 13 kommuner deltog i den. Der blev
lavet et spørgeskema på internettet, hvor i alt 76.484 svarede, og 18.065 deltog i helbredsundersøgelsen.
18
Den måde vi lever på har en direkte virkning på vores livsstil. De konsekvenser, vi vælger at tage i form af
rygning og usund mad, kan medføre bagslag og bidrage til udvikling af div. sygdomme. Billedet til højre viser,
hvordan de forskellige ting påvirker vores levetid. Det er tydeligt at se, at rygning er den største skurk, som i
gennemsnit tager 3-4 år fra mænd og kvinder. Men forhøjet blodtryk ligger også højt på nr.4, og overvægt på
6. pladsen. De stigende sundhedsudgifter medfører, at kommunerne prøver at ændre folks livsstil, så der kan
ske en reducering af sygdomme.
Det har en tydelig betydning for vores livsstil, hvordan vores sociale placering er, hvor meget man tjener og
uddannelseslængde. Det har alt sammen en betydning for vores middellevetid.
Der findes både ”gode” og ”dårlige” leveår, i form af om man er rask eller syg. Tabellen til højre viser hvordan
uddannelseslængde påvirker vores syge/raske år. De lavere sociale grupper har altså færre raske år og flere
16
http://www.alun.dk/sund-kost/transfedtsyrer-fedt-der-draeber.html
17
http://subsites.egaagym.dk/nr/biologi/roholt/PDF%20versioner/Tekst%20om%20cholesterol%20et%20faktablad
.pdf
18
http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/KRAM.aspx Læst 10:14
6 | S i d e
syge år, end den sociale gruppe med længere uddannelser. Uddannelsesniveau hænger altså sammen med
livslængden og helbredet.
Der findes en sammenhæng mellem de forskellige kommuneres befolkningstyper, indkomstforholdene,
arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesmæssige forhold og sundhedstilstande. Disse værdier kan man måle på
og finde en samlet score for det på gældende sted. Nogen scorer lavt, andre vil kun score højt, det er den
økonomiske opdeling af landet i vækst- og randområder. Hvis man bliver født i de socialt dårligt placerede
områder, kan det derfor være nødvendigt at bryde den sociale arv og flytte til vækstområderne for at kunne
få det gode liv. Det gælder dog stadig om at holde fokus på at sikre sin sundhed. Arvelige faktorer og
tilfældigheder spiller dog også en stor rolle for helbredet.
19
Det anbefales, at man højst indtager 10% mættet fedt om dagen, men KRAM undersøgelsen har dog vist, at
flertallet af testpersoner har over denne grænse.
20
Tabellen viser de personer, som har et indtag af fedt som overstiger de anbefalede 30%, mættet fedt på 10%,
og et indtag af tilsat sukker på over 10%. (Tabel 1) Ud fra tallene kan man se, at mændene spiser mere fedt
end kvinder, og at indtaget af fedt stiger med alderen.
21
Tabellen viser også, at forekomsten er værst hos
ældre mænd. Hos mænd på 65+ år er det 71,3 % der spiser for meget mættet fedt. Dog kan vi også
konstatere, at kvinder generelt er bedre til at undgå for meget fedt. Men gennemsnitligt kan man se at
minimum halvdelen af testpersonerne har et overforbrug af fedt.
Ligesom med indtaget af fedt, er højeste hos mænd, er indtaget af mættet fedt også størst hos
mænd. Samtidigt stiger indtaget af mættet fedt med alderen. Derudover spiller uddannelses
længden en vigtig rolle, for dem med længere uddannelser har et lavere fedtforbrug end dem med
korte uddannelser. Tabellen viser, hvordan de forskellige 4 faktorer påvirker dødsfald, tab i
middellevetid og indlæggelser.
19
NF-bogen s. 108-109
20
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/~/media/D31E9AF3077A420099E6D5228BCAEC85.ashx S. 33
21
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/~/media/D31E9AF3077A420099E6D5228BCAEC85.ashx S. 35
7 | S i d e
EKSTRA TIL EKSAMMEN
U-lande bliver federe.
Indien har generelt lavere fedmekurver end mange andre lande. Til gengæld stiger det hastigt
omkring byerne. Verdens største demokratiskeland er derfor ramt overvægts problemer.
Der lavet en undersøgelse som viser at 70% af indere, som bor i byer, er overvægtige. Samtidigt er
andelen af type-diabetikere steget fra 51 millioner til 61milloner mellem 2010 og 2011.
En af grundene til denne udvikling er at, dem som arbejder i byerne har stillestående arbejde.
Derudover er de vestlige kostvaner smittet af på inderne.
22
Billede viser kcal indtag pr. dag for i-lande, u-lande, og afrika syd for Sahara.
Konklusion
Vi kan konstatere, at fedt er en vigtigt energikilde til kroppen. Det daglige energiindtag skal bestå af
25% fedt. Fedt er både vigtigt for at vi kan optage en række forskellige vitaminer og opbygge nye
celler. Det fedt, vi indtager fra vores daglige fødevarer, består primært af triglycerider, hvilket er et
lille alkoholmolekyle, som holder fast på 3 fedtsyre, så det udgør en E-form. Rent kemisk kan man
kende fedtsyre ved deres lange kæder af Carbon-(C), og hydrogen(H) atomer. Man deler fedt op i to
grupper: mættet fedt, og umættede fedt. Mættede fedtsyrer kan kendes ved, at de kun har
enkeltbindinger mellem Carbon(C) atomerne, mens de umættede har 1 eller flere dobbeltbindinger.
Der findes også cis-, og trans- fedtsyrer. cis er en naturlig enkelt-umættede fedtsyre, mens
transfedtsyre en fedtsyre, som gennem hærdning får en moleskylestruktur, som minner om mættede
fedtsyrer. Trans og mættet fedt har dog begge den negative effekt på kroppen, at LDL-kolesterol øges
(low density lipoprotein), hvilket kan føre til blodpropper. Dog har umættede fedtsyre den modsatte
virkning, nemlig at det øger HDL-kolesterol (high density lipoprotein). Derved formår kroppen at få
transporteret de resterende fedtpartikler fra blodbanen til leveren, hvor det bliver udskilt. Man kan se
på danskernes forbrug af fedt, at det er alt for højt. Over 50% af testpersonerne har et forbrug, der er
over de anbefalende 10% af mættet fedtsyre. Det er værst hos ældre mænd, hvor hele 71,3% har et
overforbrug af fedt. Jeg kan også konstatere ud fra KRAM undersøgelsen, at uddannelsesforløb
hænger sammen med sundheden, da dem med længere uddannelser generelt har flere gode år og
færre dårlige år end dem med kortere uddannelser. Det kan man også se med fedtforbruget, som er
højere, hvis du har en kortere uddannelse. Hvis du har en længere uddannelse er der en tendens til at
spise færre fedtstoffer.
22
http://www.u-web.dk/fem-fede-fattige-lande Set
8 | S i d e
LITTERATURLISTE
7.1 BØGER:
Grosen, Anders; Jacobsen, Lotte; Westergaard Witt, Annemette: ”NF-Bogen”. 1. udg. Lindhardt og Ringhof,
2014.
Frøsig, Marianne m.fl.: ”Biologi i udvikling”. 1. udg. Nucleus Forlag Aps, 2014.
7.2 INTERNETSIDER
Netdoctor: Om fedtstoffets opbygning. Udgivet af Anne Scmedes. Internetadresse:
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm - Besøgt d. Fysik 7:
Fedtsyre molekyle. Udgivet af Forlaget hjerteportal. Internetadresse:
http://www.fysik7.dk/index.php/930-det-fede-liv/931-model-af-et-fedtmolekyle - Besøgt d.
(Internet)
Sundhedsprofiler: Fedtstoffer. Udgivet af Rockwool Fonden. Internetadresse:
https://www.sundhedsprofiler.dk/kost/fedtstoffer/ - Besøgt d. Isis Kemi
C Systime: Fedtstoffer. Udgivet af Systime. Internetadresse:
http://isisc.systime.dk/index.php?id=151 - Besøgt d.
Hvorfor er transfedtsyrer farlige? Udgivet af Illustreret Videnskab. Internetadresse:
http://illvid.dk/mennesket/medicin/hvorfor-er-transfedtsyrer-farlige - Besøgt d.
Transfedtsyrer - det dårligste fedt. Udgivet af Medicinsk Viden. Internetadresse:
http://www.medicinskviden.dk/transfedtsyrer-det-darligste-fedt/ - Besøgt d.
CHOLESTEROL OG BLODPROPPER. Udgivet af Niels Roholt. Internetadresse:
http://subsites.egaa-
gym.dk/nr/biologi/roholt/PDF%20versioner/Tekst%20om%20cholesterol%20et%20faktablad.pd f -
Besøgt d.
KRAM. Udgivet af statens institut for folkesundhed. Internetadresse:
http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/KRAM.aspx - Besøgt d.
KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet. Internetadresse:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/~/media/D31E9AF3077A420099E6D5228BCAEC85.as hx -
Besøgt d.