
[navn fjernet]
2.p
Side 5 af 17
femikrimi. Detektiven skal også have følelser og et privatliv, dvs. kærlighedsliv, der enten nærmest
er helt ødelagt og kedeligt eller ikkeeksisterende. Det er ofte om kvinder med familie, der er
femidetektiver. De skal få det hele til at hænge sammen, derfor kan det gå udover både mand og
børn. Fordi vi ser alting fra hendes synsvinkel, får vi medlidenhed med hende. Vi vil gerne se,
hvordan hun nu takler et mord, en stalker og at lave mad derhjemme på en gang. For at detektiven
skal have en grund til interesse i sagen, skal hun gerne have haft en form for tragedie eller psykisk
problem personligt. Hvis hun har mistet sin familie, eller er blevet uvenner med sin kæreste eller
veninde, giver det os en grund til at have ondt af hende og gide lytte. Derfor er det også blevet nemt
for kvinder at skrive en handling der virkelig fanger. Kvinder kender deres krop, og ved hvor det vil
være ubehageligt at blive rørt af en fremmed. Derfor skriver de kvindelige forfattere om kroppen. I
en femikrimi er det sikkert at man finder en voldtægt, et mord af en kvinde, sadisme og eller
nøgenhed. I Camilla Läckbergs Isprinsessen
ligger den dræbte nøgen i et badekar, i Liza
Marklunds femikrimi Hedebølge
blevet den dræbte voldtaget og myrdet, i Åsa Larssons
Blodsskyld
bliver en kvindelig præst myrdet. Det behøver ikke nødvendigvis at være hovedmordet,
der er en kvinde, men der vil altid ske noget omkring det kvindelige køn.
Eftersom femidetektiven bevæger sig på et territorium der ikke, efter de uskrevne regler, tilhører
hende, er hun sjældent inden for politiet. Hun er ofte journalist, retsmediciner, privatdetektiv, jurist,
psykolog eller i Isprinsessens tilfælde forfatter. Hun kan også være indenfor politiet eller have
været, men for det meste er den eneste forbindelse mellem hende og politiet en personlig kontakt.
For at gøre en femidetektiv stærk må hun have nogle ekstra kvaliteter, det er blandt andet derfor, de
altid får stillinger, hvor de kan finde et smuthul til sagen. Hvis hun har en kæreste eller mand, er de
ofte inden for politiet, eller har en stilling, der giver dem adgang til efterforskningen.
Femikrimien bevæger sig væk fra action, voldelige skyderier, alt det man oplever i den oprindelige
krimigenre. Femikrimien fjerner det, og sætter noget personlighed og intimt ind i det. På den måde
skabes to verdener en hvor der bliver fokuseret på morderen, og en hvor vi hører om privatlivet.
Men femikrimien har udviklet sig, og er blevet mere populær igennem årene. Den udvikling vi
oplever, indeholder mænd, bl.a. Stieg Larsson
. Han har skrevet den populære millenium-trilogi,
med journalisten Mikael Blomkvist og den umyndige hacker Lisbeth Salander. Millenimum-
trilogien er femikrimi. Salander er hacker, og lever i det hele taget på den forkerte side af loven.
Krimisiden: Isprinsessen, Camilla Läckbergs, første femikrimi roman, 2005
Københavns Bibliotek: Hedebølge, Liza Marklunds, anden femikrimi roman, 2000
Københavns Bibliotek: Blodsskyld, Larssons, Åsa anden femikrimi roman, 2004
Femikrimiens konge: Stieg Larsson, har skrevet Millenimum-trilogien med detektiverne Lisbeth Salander og
Mikael Blomkvist