Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
1
Ondskabens Hotel
”Hvad er den største rædsel, man kan forestille sig? Et slimet uhyre fra en fjern planet? En
dødbringende epidemi? Eller er det, som i dette sindsoprivende mesterværk af Stanley Kubrick,
angsten for at blive myrdet af en person, der burde elske og beskytte én, et medlem af ens egen
familie?” Dette spørgsmål, stillet på bagsiden af filmetiketten, er højaktuelt i bestseller-romanen
”The Shining” fra 1977 af Stephen King (f. 1947), den største gyserbogsforfatter verden nogensinde
har set, der går forud for filmen. King har med denne roman med garanti leveret springsved i
håndfladerne, rejste nakkehår samt hamrende hjerter hos en lang række læsere ved først at skabe
uheldssvanger stemning, så truende uhygge og til sidst ren og skær betingelsesløs rædsel. Bare tre
år efter Kings sindsoprivende mesterværk gik Stanley Kubrick (), den anerkendte og
pernittengrynede filminstruktør, i studiet for at kreere det, der senere skulle blive til den noget
kritikombruste og bunduhyggelige filmatisering af Kings mesterlige værk. Med en fremragende og,
ikke mindst, ondskabsfuldt spillende Jack Nicholson i hovedrollen som Jack Torrance samt Danny
Lloyd i en anden storrolle som Jacks ”skinnende” – synske – søn, Danny, fik også filmen, af samme
STX 3.g
I det følgende vil jeg analysere nogle af de analysepunkter, som jeg finder relevante i henhold til at
finde ind til essensen i Stanley Kubricks filmatisering af bogen, for ligger der mon nogle skjulte
budskaber bagved det primære hændelsesforløb? Ydermere vil jeg komme ind på gysergenren samt
se på, hvordan filmen lever op til denne for til sidst at perspektivere og konkludere, hvor jeg vil
opsummere på mine vigtigste pointer.
Filmen ”Ondskabens Hotel” handler om Jack Torrance, der mangler penge og ro til at skrive.
Derfor tager han jobbet som vinteropsynsmand på det enorme og ensomt beliggende Hotel
Overlook i Colorados bjerge. Med sig har han sin kone, Wendy, og sin 5-årige søn, Danny. Dannys
evne til at ”skinne”, dvs. evnen til at kunne se gennem tid og rum, tager i det indesneede hotel fart,
da drengen begynder at forudse, hvad der er i vente. Jack begynder nemlig langsomt at forvandles
fra en ganske almindelig familiefar til et monster under indflydelse af hotellets ophobede ondskab.
I filmens begyndelse befinder vi os på Hotel Overlook. Her får Jack Torrance instrukser af
hoteldirektøren Stuart Ullman, om hvad det vil sige at være vinteropsynsmand. Scenen er sat, og
anslaget pointeret i form af, at vi ved, at Jack, hans kone og søn skal bo alene højt oppe i bjergene.
Allerede i filmens anslag fornemmer vi en form for uheldssvanger stemning, da Ullman fortæller
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
2
Jack om episoden med den tidligere vinteropsynsmand, Delbart Grady, der myrdede sine to døtre og
sin kone. Lidt senere filmes der fra den bil, der transporterer den lille familie igennem det smukke
landskab i Colorados Rocky Mountains. I bilen præsenteres vi for alvor for den lille familie
bestående af Jack hans kone Wendy og deres søn Danny, og vi finder delvist ud af, hvad de er for
nogle typer.
Da familien er ladt alene tilbage på det indesneede hotel uddybes konflikten: De er langt fra enhver
form for civilisation, og Jacks personlighed begynder at ændre sig i en uhyggelig grad, så han,
mentalt, udgør en sprængfarlig bombe. Den trykkede stemning kulminerer i det øjeblik, hvor
Danny, efter at have udforsket værelse 237, kommer travende ind i Colorado-salonen med blå
mærker på halsen. Wendy beskylder Jack for at have påført Danny mærkerne, og det egentlige point
of no return udløses af dette lille optrin. Da Wendy søger efter Jack ovenpå klammeriet og
beskyldningerne for at forsones med sin mand, læser hun, selvom Jack har forbudt hende det, hvad
han har fået forfattet i sit værk, men det eneste han har skrevet er: ”All work and no play makes
Jack a dull boy”. Wendy bliver rædselsslagen, og pludselig entrerer Jack Colorado-salonen og truer
Wendy med at dræbe hende. Bataljen ender i, at Wendy hamrer Jack i hovedet med en baseballkølle
og slæber sin bevidstløse mand ind i spisekammeret, skyder slåen for døren og låser sig inde i
familiens værelse med Danny. Jack undslipper dog spisekammeret, med hjælp fra hotellets
ondskab, og herefter forsøger han med en økse at hamre sig vej ind gennem den låste lejlighedsdør,
hvori de to befinder sig. Wendy sender Danny ud gennem badeværelsesvinduet og giver ham ordre
om at gemme sig for Jack. Selv er hun for stor til at komme ud gennem vinduet, men hun reddes af
gongongen. Hallorann har nemlig gjort sin ankomst som et resultat af hans evne til at ”skinne”, da
han har fornemmet, at noget er ravruskende galt på hotellet, men Jack finder ham og hamrer sin
økse i hans hjerte. Filmens klimaks er meget tydeligt den scene, hvor Jack opdager Danny,
hvorefter han flygter ind i labyrinten med Jack lige i hælene. Danny finder dog først labyrintens
udgang og flygter med sin mor i et bæltekøretøj, mens Jack dør af kulde i labyrinten. Selve
udtoningen er næsten ikke-eksisterende, ud fra den betragtning, at man ikke ser, hvad der hænder
med Wendy og Danny efter flugten. Roen indfinder sig dog, da man ser Jacks frosne lig i
labyrinten, hvilket gør, at seerne vender tilbage til virkeligheden med en katarsisfornemmelse.
Med effekter som kameravinklen og lyd får Stanley Kubrick filmen til at leve helt op til
gysergenren. Men hvad skal der egentlig til for at leve op til denne? Stephen King har selv, i egen
høje person, skitseret tre former for gys, der kan skelnes mellem, når filmen har til hensigt at
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
3
skræmme: ”horror”, ”terror” og ”the gross out” (=brækfremkaldende), hvoraf terror er den fineste
form for gys. I denne subgenre får man ikke at se, hvad der befinder sig bag den lukkede dør,
hvilket får fantasien hos seeren til at arbejde på højtryk. Horror viser os monsteret, men uden at gå
til de yderste eksesser, som er overladt til subgenren the gross out. Ondskabens Hotel indeholder få
dele af alle formerne for gys alt efter, hvordan Kubrick forsøger at skræmme os.
Noget af det, der gør filmen uhyggelig er, at ”Hotel Overlook” og dets ondskab i løbet af filmen
gennemgår nogle forandringer, som til sidst resulterer i Jacks sindssyge jagt på sin egen søn i
labyrinten. I starten af filmen, da familien flytter ind, er det nemlig kun Danny, der med hjælp fra
sin usynlige ven Tony, er i stand til at gennemskue hotellets ondskab via sine trancer, men da sneen
falder og alle flugtmuligheder er afskåret, tager det hele en gradvis drejning. Nu begynder også Jack
at ane uråd om hotellets overophobede ondskab, men til trods for dette, lader han hotellets spøgelser
og sine egne høje tanker om hotellet med ham som opsynsmand, manipulere med sig, således at han
giver efter for sin store kærlighed til det og lytter til, hvad hotellet, personificeret ved Grady og
bartenderen Lloyd, vil have ham til at udføre af frygtelige ting. At han vælger at følge hotellets
mening om, hvad han bør gøre, kan det citat, som Jack slynger ud i ”The Gold Room” ses som et
symbol på. Han siger nemlig, at han vil sælge sin sjæl for en drink, hvorefter en drink bliver
serveret for ham af Lloyd, men sælge sin sjæl til hvem? Hotellet? Da konfliktoptrapningen er på sit
højeste, og når nerverne sidder udenpå tøjet af seerne, bliver Wendy pludselig også i stand til at se
spøgelserne. Hotellet vågner nu virkelig op til dåd, og det er som om sluserne virkelig ikke kan
holde ondskaben tilbage længere. Wendy ser nu for første gang i virkeligheden blodet, der fosser ud
af siden på de røde elevatorer, efter at Danny har set dem, de gange han har ”skinnet”, hvilket man
som seer bliver inddraget i. At blodet for første gang i virkeligheden fosser ud af elevatoren må
siges at være et tegn på, at ”festen” for alvor skal til at begynde, samtidig med, at Wendy under sin
flugt fra Jack ser spøgelserne i levende live, bl.a. Grady med et blodigt ansigt, men også på 2. etage
en absurd hundeudklædt person i færd med at dyrke sex med en vigtig hotelgæst. I denne sekvens af
filmen benytter Kubrick sine mangfoldige muligheder såsom lydene / underlægningsmusikken og
kamerastyringen. Eksempelvis zoomes der tit, og meget pludseligt, ind på de uhyggelige objekter,
Wendy ser under hendes flugt fra Jack og søgning efter Danny samtidig med, at hun hører hotellets
lyde. Men hvorfor lyder de skrig og lyde, som Wendy hører i filmens klimaks mon som gamle
indianerstammesange…? Hotellets gradvise udvikling medvirker i hvert fald i høj grad til at gøre
filmen mere uhyggelig.
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
4
Som vi så det ud fra filmens inddeling i berettermodellen og efter at have set på hotellets udvikling
er det ikke til at tage fejl af, at filmen tilhører gysergenren, men også symbolikken spiller en stor
rolle for at få uhyggen til at slå igennem. Farven rød er i filmen ekstremt dominerende. Den røde
farve spiller en stor rolle i mange af filmens vigtigste scener, hvad enten farven viser sig i
persongalleriets påklædning, på inventare. Den røde farve symboliserer bl.a. blod, stærke følelser,
fare, kamp og krig, hvilket alle kan trækkes ned over filmens handling. De stærke følelser er helt
klart i spil, da filmen har at gøre med mord, og farven rød på elevatorlågerne, hvor blodet fosser ud
af samlet set tre gange i løbet af filmen, styrker dette billede af de stærke følelser. Én af de vigtigste
scener i filmen, hvor rød spiller en af sine roller sker i den sekvens, hvor, den forhenværende
opsynsmand og nuværende tjener, Delbart Grady, spilder nogle drinks udover Jack Torrance, i ”The
Gold Room”, hvorefter de haster ud på badeværelset for at tørre Jacks tøj. På dette badeværelse er
vaskerne, kummerne og toiletterne hvide, mens væggene er blodrøde. Netop i denne scene af filmen
får dråben bægeret til at flyde over mht. Jacks sindssyge, eftersom det er hér, Jack opfordres til at
dræbe sin kone og søn og lover, at han vil gøre det. Farven rød over for hvid symboliserer Jacks
overgang fra en blid, men dog autoritær, familiefar til et sandt uhyre samt det blod, der muligvis vil
blive udgydt.
Et andet vigtigt symbol i filmen, udover farverne, er et symbol, der spiller en meget stor rolle i
filmens klimaks: labyrinten. Labyrinten kan tolkes på flere forskellige måder. De tre mest relevante
måder at anskue labyrintens symbolik på i forhold til filmen og gysergenren, er, at labyrinten kan
symbolisere det ondes inderste, en form for ultimatum, men også, rent psykologisk, at den kan være
symbol for at finde vejen i livet og dermed danne ens egen personlige identitet. Mht. til at finde
vejen i livet må dette siges at gælde for den 5-årige Danny. Danny, hvis mor er dybt traumatiseret
efter opholdet på det vinterlukkede og onde hotel med Jacks eksplosionsmentalitet og hvis far jagter
ham i gennem labyrinten med en økse for at ”irettesæt” (=myrde) ham, har hele sin fremtid foran
sig og skal i løbet af sin kommende ungdomsperiode finde sig selv og sit eget ståsted i livet. Dette
er labyrinten muligvis et synligt symbol for, forstået på den måde, at der er mange forskellige veje
at gå, og at det er yderst nemt at fare vild. Det faktum, at labyrinten også kan symbolisere et
ultimatum, skal forstås på den måde, at der nu kun er to mulige udfald: Enten lykkes det for Jack at
fange Danny eller også lykkes det for Danny at finde udgangen og blive genforenet med sin mor.
Alle broer er med andre ord brændt for både Jack, Wendy og Dannys mulige forsoning – den vil
aldrig komme til at finde sted! De befinder sig i ”det ondes inderste”, som enten symboliserer Jacks
person eller selve hotellets aura som et ondskabsfuldt og skræmmende sted. I labyrinten bruges
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
5
virkemidler som kamerabevægelsen med hurtige klipninger mellem personerne, som gør filmen
både dramatisk og uhyggelig. Men mere om det senere.
Stanley Kubrick har altså haft et bredt spektrum af forskellige snore, han kunne trække i for at gøre
sin film mere uhyggelig. Her mener jeg selvfølgelig filmtekniske virkemidler som lyd, billede,
kamerabevægelse samt skuespillernes udtryk og fremtoning. Virkemidler, der flittigt benyttes i
filmen. Når vi ser filmen, vil vi reagere på lyde og underlægningsmusik, som har den virkning, at
den kan bringe os i et bestemt humør alt efter musikkens eller lydenes karakterer. Altså kan vi
reagere på lyden, men vi kan også reagere på de andre virkemidler, og som et eksempel på Stanley
Kubricks muligheder for at skræmme os, der ser på filmen, kan jeg nævne scenen, hvor Danny
drøner rundt på sin gokart. Her benyttes det bevægende kamera, og det følger umiddelbart bagefter
ham i en vinkel, der tit benyttes, og som har den virkning, at han på sin gokart kommer til at virke
både lille, svag og ude af stand til at flygte fra det, der måtte følge efter ham. Som seer får man
følgelig en fornemmelse af selv at være til stede på hotellet. Vi ved, med andre ord, ingenting om,
hvad der venter rundt om det næste hjørne i hotellets øde korridorer. I bogen opbygges uhyggen
derimod igennem Stephen Kings meget farverige, beskrivende og forklarende sprog. Han gør brug
af en helt masse tillægsord, som styrker uhyggen, der langsomt sniger sig ind på én, samtidig med,
at han får ens fantasi til at arbejde på højtryk. King har jo selvfølgelig ikke nogen mulighed for at
bruge andre virkemidler end sit sprog, men til trods for det er både filmen og bogen ekstremt
uhyggelige, bare på forskellige måder.
Men måden, hvorpå uhyggen opbygges i henholdsvis filmen og bogen er ikke den eneste forskel. I
bogen er fortælleren nemlig meget tydeligt alvidende. Stephen King udnytter enhver mulighed for
at trænge helt ind i de inderste og dybeste afkroge af de vigtigste personers sind. Vi inviteres
hermed indenfor i personerne og lærer gradvist at tolke deres sindstilstande. For, helt konkret, at
give sine læsere redskaberne til at tolke på persongalleriets sindstilstande, bruger King en helt del
flashbacks, ofte af negative karakterer. King henvender sig her til læseren igennem de forskellige
personers oplevelser og tanker fra og i fortiden, som har bragt dem dertil, hvor de befinder sig på
nuværende tidspunkt – på det øde og vinterlukkede Hotel Overlook. Eksempelvis får vi at vide,
igennem Wendys tanker, at hun og Jack længe var på kanten til skilsmisse pga. Jacks
alkoholproblemer. Af den grund ved vi, at Jack har let til fristelser, og at han har haft en
problemfyldt fortid. Senere bekræftes denne hypotese da også, eftersom vi, igennem Jacks inderste
tanker, får beskrevet ét af de mange flashbacks, omhandlende Jacks voldelige far og stiltiende mor,
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
6
samtidig med, at Jack i sit tankespind fører os tilbage til dengang, hvor han brækkede armen på
Danny, hvilket også kort refereres i filmen, og gennembankede en af sine elever på den skole, han
underviste på, men også den skole, hvorfra han, som et resultat af volden, fyredes fra.
I modsætning til King anvender Stanley Kubrick i filmatiseringen ikke i nær så høj grad den
alvidende fortæller, men derimod mere den registrerende fortæller, hvor vi, som seere, kun får det
fortalt, som vi er i stand til at registrere. Den alvidende fortæller benyttes kun, når den registrerende
fortæller lader os alene tilbage med Danny. Da Danny i starten af filmen skinner, får vi muligheden
for at se, hvilken årsag, der skal findes til, at Dannys usynlige ven, Tony, ikke har lyst til at opholde
sig på hotellet – scenen, hvor vi første gang ser elevatorblodet fosse ud. Dette præsenteres i
anslaget, hvilket også medvirker til en foruroligende konflikt, og bringer os i den rette
gyserstemning. En anden vigtig passage, hvor Danny skinner, får vi bl.a. at vide, hvad Wendy og
Jack diskuterer om nede i Colorado-salonen, selvom dette ville være en umulighed for os, fordi de
befinder sig langt fra filmens almindelige registrerende fortæller. Vi hører, igennem Dannys trance,
at Jack truer Wendy med at dræbe hende, og derfor er vi også i stand til at afkode, hvad ”Redrum”,
som Danny skriver på døren med Wendys læbestift, - mord - betyder. Med andre ord ved vi nu,
hvad Jack har tænkt sig at gøre. Konklusionen må derfor være, at både den registrerende og den
alvidende fortæller benyttes i et smukt samspil, men med en overvægt til den registrerende fortæller
og med en underspillet rolle til den alvidende ditto.
Det filmklip, jeg, på baggrund af ovenstående analyse, har valgt at lave en lille næranalyse af, er
den førnævnte scene, hvori Jack jagter Danny i labyrinten. Som jeg nævnte er denne scene filmens
egentlige klimaks, og det ses tydeligt på de filmtekniske virkemidler, der bruges for at få især denne
scene til at opfylde gysergenrens krav. De virkemidler, der først og fremmest gør denne scene
uhyggelig er kamerabevægelsen og lyden. Igen er det dét bevægende kamera, der bruges, eftersom
kameraet følger efter Danny i hans flugt fra faderen, hvorimod kameraet befinder sig foran Jack og
bevæger sig baglæns med ham. Det vil altså sige, at når kameraet følger efter Danny, får vi
fornemmelsen af, at han næsten indhentes af Jack, hvilket, sammen med kontinuitetsklipningen, gør
scenen ekstremt dynamisk. Ikke kun kameraet, men også lyden og lyset bruges til at forstærke
indtrykket hos publikummet, som tryllebinder dem. Lyden er i scenen meget høj, som igen
medfører, at der bliver skruet op for uhyggeblusset, mens lyset i labyrinten kommer fra naturlige
lyskilder i form af små pærer inde i selve labyrinten, samtidig med at der filmes under meget dunkle
forhold.
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
7
Tilbage til det ubesvarede spørgsmål i ovenstående vedrørende indianerstammesangene.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at en gyserfilm som ”Ondskabens Hotel” skulle rumme de store
temaer, som man ville være i stand til at relatere til eksempelvis samfundet eller nogle
problemstillinger, men sådan er det ikke. Følger man mere end almindelig godt med i filmen, vil
man gentagne gange være i stand til at trække tråde fra filmen og tilbage til den tid, hvor indianerne
stadigvæk spillede en rolle i det amerikanske samfund. Da familien Torrance ankommer til hotellet
og vises rundt af Ullman fortæller han dem, at hotellet rent faktisk er bygget på en gammel
indianergravplads. Dette vil man naturligvis forbinde med noget fra en typisk gyserfilm, da
forhistoriske gravpladser tit og ofte kan benyttes som springbræt til at skabe uhyggen, men
indianertendensen fortsætter. Ikke lang tid efter familiens indlogering på hotellet kaster Jack
nemlig, inde i Colorado-salonen, en tennisbold op på væggen, hvor det tæppe, han rammer
forestiller en indianerfamilie. Umiddelbart bagved Jack ligger der også en lille indianerdukke,
formentligt Dannys legetøj, men det pudsige er, at dukken ligger præcis samme sted, som Dick
Hallorann, den sorte kok, hvis race fungerede som slaver i 1700-tallets Amerika, dræbes af Jack
længere henne i filmen. Hvis man lægger denne tolkning ned over filmen skal Jack ses som en
udefrakommende faderfigur og ophavsmand til det USA, vi kender i dag. Som det vides var de
udefrakommende meget interesserede i det guld, Amerika gemte på, og det er derfor muligt at tolke
Jack, som denne udefrakommende, eftersom han hele tiden drages mod ”The Gold Room”. Et
argument for, at Jack måtte være USA’s fader ville være, at han I de sidste sekunder af filmen er
placeret forrest på det billede, der hænger udenfor ”The Gold Room” fra datoen 4. juli –
Independence Day. Ser man Jack som ophavsmanden er man nødt til at se på Danny og Wendy som
svarende til den oprindelige amerikanske befolkning, hvorfor det ikke er så mærkeligt, at Jack ikke
vil lade Wendy se, hvad han skriver, da man kan fortolke sig frem til, at det han skriver, muligvis
måtte svare til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som ville eliminere den oprindelige
befolkning. Dette argument holdes oppe af, at Jack i filmen, bliver oprigtigt sur på Wendy over, at
hun har vovet sig ind i Colorado-salonen for at læse hans værk, og at både Wendy og Danny
forsøges dræbt af Jack. Under flugten i labyrinten bruger Danny desuden et gammelt indianertrick
til at udviske sine egne fodspor i sneen for at vildlede Jack, så han selv kan slippe væk derfra i live.
Altså er filmens tema Amerikas historie og filmen kan relateres tilbage til den tidligste amerikanske
historie, som indeholder tilblivelsen af Uafhængighedserklæringen, den amerikanske revolution og
de voldsomme kampe mellem indianerne og nybyggerne
1
.
1
http://www.collativelearning.com/the%20shining.html – video nummer 2 brugt til inspiration til dette punkt.
Analyseret af [navn fjernet] 2.d 14/03-2011
8
Ud fra min analyse af Ondskabens Hotel kan jeg konkludere, at mange af de filmtekniske
virkemidler, som flittigt bruges for at skabe uhygge i gyserfilm, da også er blevet benyttet i denne
film. Filmen lever fuldt og fast op til Stephen Kings måde at anskue selve gysergenren på, da den
benytter alle de tre former, der, ifølge ham, kan benyttes for at skabe gys, nemlig horror, terror og
the gross out. Udover bare at leve op til gysergenren, mht. at benytte de mangfoldige muligheder for
at skræmme publikum fra vid og sans, har filmen også en mere indholdsmæssig kerne, som kommer
til udtryk igennem selve det primære hændelsesforløb; en skjult historie. Jeg kan nemlig
konkludere, at filmen er en reference til USA’s tidligste historie, hvor den amerikanske revolution
rasede, hvilket senere, d. 4. juli 1776, førte til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring. Skjulte
budskaber i det primære hændelsesforløb leder os i retning af at fortolke filmen på denne måde,
hvilket derfor giver en erkendelse af, at der sagtens kan være en indholdsmæssig reference til noget,
der ligger udenfor filmverdenen, og noget, der stikker dybere end blot det rene og rå gys.