Skive teknisk Skole Filosofi
[navn fjernet] Projekt aflevering: Den [navn fjernet]
1 af 5
Indholdsfortegnelse:
Side 1: - Indholdsfortegnelse
Side 2: - Determinisme
Side 2: - Indeterminisme
Side 3: - Indeterminisme (forsat)
Side 3: - Den [navn fjernet]
Side 3: - Vilje
Side 3: - Naturlovene
Side 3: - Hård determinisme
Side 3: - Blød determinisme
Side 4: - Fri Vilje
Side 4: - Hensigt
Side 4: - Hændelsen
Side 4: - Handlingen
Side 4: - Konklusion
Side 4: - Behaviorisme
Side 5: - Behaviorisme (forsat)
Side 5: - Stimuli
Side 5: - Respons
Skive teknisk Skole Filosofi
[navn fjernet] Projekt aflevering: Den [navn fjernet]
2 af 5
Determinisme:
Determinisme er kort fortalt af den opfattelse at alt er årsagsbestemt. Dvs. at alt hvad vi gør, er
bestemt før vi gør det. Altså at friheden er så godt som en illusion. F.eks. Så er det de betingelser
der som bevirker at vi handler på en bestemt måde. Dvs. at hvis man går på en bjergside og der er
meget langt ned på højreside, men til gengæld et solidt rækværk på venstreside, så ville man uden at
tænke over det, gå tættest på den venstreside. Så det er ikke vores [navn fjernet] der sætter ind, men
simpelthen at betingelserne der sætter ind, fordi at betingelserne siger: Hvis du går til venstre er du
sikker, hvis du går til højre er du usikker, på den måde vælger betingelserne at man vælger at gå
længst til højre, hvor der er sikkert. Man kan også tage et eksempel på en arbejdsplads, hvor man
sidder som en af arbejderne, selv om klokken er 12, og man ved at man skal have sin pause, så
bliver man nødt til først at færdig gøre det projekt man nu var i gang med, da det ellers ville styrte
sammen, hvor ved man så bare skulle starte forfra, når man kom tilbage. Dette eksempel kan man
dele op i tre hoved grupper.
Først har vi personens opgave som er at konstruere en ting, hvilket han er i fuld gang med, men
dog ikke færdig, de mentale og sociale betingelser træder så ind i form af at hvis han forlader
opgaven, med det samme, vil det falde sammen, og han skal derved så starte forfra når han kommer
tilbage.
Dernæst vælge personen så at udføre opgaven først, og der efter tage sin pause, da dette er den
bedste løsning, ikke bare på det tidspunkt, men også efter, da han ved at hvis han stopper nu, så skal
han ikke bare sidde og tænke på, hvorfor han ikke bare fuldførte det, i hele hans pause, men han
sidder også med bagtanken i hovedet, at han efter pausen, så skal lave det hele om igen.
Til sidst kommer handlingen så til udtryk i at han vælger at fuldføre opgaven med det samme da
det på alle tænkelige måder, er det mest rationelle at gøre, for at påvirke ham mindst muligt, der
efter. Og handlingen er ikke noget han/man tænker specielt meget over, da det ret impulsivt er noget
man gør da det er det mest logiske.
Indeterminisme:
Indeterminisme er når man i videnskabelig forstand udtrykker at vores [navn fjernet] ikke er årsags
bestemt. Indeterminismen går på at der ligger en grund bag vores vilje, men at viljen ikke
udspringer lovmæssigt af grunden. Hvilket betyder at det altså er muligt at der kan opstå flere viljer,
ud fra den samme grund. F.eks. kan man sige at et dyr hvis familie er blevet skudt, vilje går på at
det skal overleve, men også at det skal passe på. Altså pga. grunden (at familien blev dræbt) ved
Skive teknisk Skole Filosofi
[navn fjernet] Projekt aflevering: Den [navn fjernet]
3 af 5
dyret at det nu skal klare sig selv, og at ingen hjælper den. Mens den samtidigt ved, at den skal
passe på at den ikke ender i samme situation, som forældrene. Indeterminisme viser at viljen kan
rumme en form for ubestemthed, når man finder sammenhængen mellem betingelser og virkninger.
Først kan man sige at der sker en ting, lige meget hvad tingen er så har det en konsekvens, hvilket
gør at i mit tilfælde, at dyret nu må klare sig selv, alene.
Dernæst kan dyret foretage sig to tre fire ting, som alle er udspring, som stammer tilbage til
grunden. hvilket kunne være at den nu ved at den skal passe på, smat at den skal klare sig selv.
Begge dele stammer fra grunden at dens forældre blev dræbt, og at den der ved lære at den skal
være opmærksom på den ”fjende” som dets forældre ikke var. Men også at den er nødt til at klare
sig selv, da forældrene ikke er der til at hjælpe den.
Men man kan ikke sige at begge dele er nødvendige udspring, den kunne også have haft udspring i
den forkerte retning, ved at den f.eks. ikke selv kunne klare sig, og til sidst selv ville dø, pga. at
forældrene blev skudt, som jo var grunden til det hele.
Den [navn fjernet]:
Om mennesket har en fri vilje eller ikke har altid været et meget omdiskuteret emne blandt
filosofferne. Og jeg kan ikke sidde her og bestemme om der er eller ikke er en fri vilje, jeg mener at
det er noget man selv bør vælge. Men jeg kan dog gøre det at jeg deler det op og så på den måde
måske kan drage en konklusion til sidst.
Vilje: Der er en opfattelse som går ud på at fornemmelsen af fri vilje er en ren illusion. Dette
skyldes at alle ved at en bestemt årsag altid vil fremkalde en bestemt virkning. Så derved må alle
hændelser blot være et resultat af deres årsag. Og det virker jo også automatisk indlysende på
mange folk at hvis vi blot har tilstrækkelig viden om en starttilstand, vil vi altid kunne forudsige
den efterfølgende tilstand. Til eksempel kan man tage naturlovene, som alle er i overensstemmelse
med dette.
Naturlovene: I naturlovene er opfattelsen kaldt hård determinisme, og dens konsekvens er faktisk
total ufrihed. Man kan ikke tænke sig, at nogen med viljens kraft kan få noget til at ske, som ikke
allerede var forudbestemt. Selve begrebet vilje bliver irrelevant, for enhver vilje vil blot være en
følge at naturens love. En anden opfattelse går ud på at naturen ganske vist opfører sig lovmæssigt.
Men der behøver ikke af den grund at være noget problem i at betragte mennesket som havende
handlefrihed. I denne opfattelse er det modsatte af frihed ikke determinisme men tvang. Denne
opfattelse kaldes blød determinisme.
Skive teknisk Skole Filosofi
[navn fjernet] Projekt aflevering: Den [navn fjernet]
4 af 5
Det skal så siges at jeg har fundet ud af at naturvidenskaben er ved at gå bort fra opfattelsen af at
der er fuldkommen determinisme i naturen. Det har nemlig vist sig at der er fænomener på det
subatomare niveau som man ikke har formået at beskrive deterministisk. Og når determinismen er
fraværende på det subatomare niveau, kan den naturligvis heller ikke være absolut på makroniveau
idet de subatomare tilfældige hændelser kan måles med måleinstrumenter på makroniveau. (Hvad
makroniveauer og Subatomare niveauer er, har jeg valgt ikke at skrive da det vil fylde en
forfærdelig masse! Men kan kort forklare at subatomare er noget man bruger når man f.eks. omtaler
Big Bang teorien. Og makroniveau er en måleenhed/skal som f.eks. trettenskalaen eller
længdeskalaen.)
Fri Vilje: Jeg har ofte spekuleret på hvad vilje er. Og har altid haft det svært ved at forestille mig at
en vilje kan ændre verdens gang. (Hvilket gør at min verden må være deterministisk). Jeg vil gerne
nå frem til en definition af viljen, som gør at jeg kan undersøge frihed og vilje hver for sig. I stedet
for vilje vil jeg derfor bruge begrebet hensigt. En hensigt bevirker en handling, hvor en årsag
bevirker en hændelse. Hvilket vil sige at der er forskellige kræfter der driver dem. Hændelsen er
affødt af noget fortidigt, en tidligere tilstand, mens handlingen er affødt af en hensigt (eller vilje)
om en kommende tilstand.
Konklusion: Jeg kan ikke komme med en endegyldig konklusion om hvorvidt at tingene er skruet
sammen, men som det fremgår ovenfor kan man nærmest vælge frit, det er mere en spørgsmål om
tro, end på videnskabelige forklaringer, der kan bestemme om den [navn fjernet] eksistere eller ikke. Jeg
tror ikke at nogen, nogensinde kan komme med en bestemt konklusion af og om den [navn fjernet]. Om
det så er noget jeg siger pga. grunden til at jeg ikke kan, eller om det er fordi det er forud bestemt at
jeg ikke skal kunne, må man jo selv afgøre!
Behaviorisme:
Behaviorisme er en psykologisk teori, der bygger på det menneskelige adfærds lovmæssigheder.
Men teorien hviler dog på et deterministisk grundlag. Ved dyre forsøg er det blevet bevist at
virkningerne opstår med nødvendighed ud fra betingelserne. Man kunne også kalde det for
manipulation. Behaviorisme kan deles op i to ord: Stimuli og Respons. Hvilket kan forklares ved
dette eks. Hvis vi siger vi har en ganske almindelig skolelærer, han ved at når han tager på arbejde,
og underviser, så er det det der gør at han får sin løn. Dette eks. Deler vi nu op i de to ord.
Skive teknisk Skole Filosofi
[navn fjernet] Projekt aflevering: Den [navn fjernet]
5 af 5
Stimuli: Han er nødt til at møde op, og arbejde for at kunne få sin løn, hvilket kan kaldes for en
nødvendighed, da han jo er af hæng i, af sin løn, for at kunne klare overlevelsen, ved hjælp af mad,
vand, husly osv. Der ved kan vi kalde Stimuli for betingelserne og påvirkningerne.
Respons: ved at ud føre sit arbejde med eleverne til fredsstillende, får han sin belønning, som i dette
tilfælde er penge/løn. Hvilket vi så kan kalde for virkning, eller reaktion.