Finansielle kriser og økonomisk politik

Studie'

retnings'

projektet00

STX 3.g

Skolebakken 13

5800 Nyborg

Tlf.

År 2014/2015

Studieretningsfag på A-niveau: Samfundsfag A

Andet fag(angiv niveau): Historie A

Vejleder: Marie-Louise Bach

(underskrift)

Område: Finanskriser før og nu i USA

Opgaveformuleringen:

Redegør kort for optakten til samt omfanget af de økonomiske

kriser i 1930’er og i slutningen af 00’er i USA. Inddrag

statistisk materiale, der dokumenterer omfanget af kriserne.

Sammenlign hvilke økonomiske politikker USA har anvendt for at

komme ud af hhv. kriserne i 1930’erne og slutningen af 00’erne.

Diskutér, med udgangspunkt i de økonomiske skoler,

konsekvenserne af den førte økonomiske politik i hhv. 1930’erne

og slutningen af 00’erne.

Forventet omfang: 15-20 sider

Opgaven afleveres fredag den 19. december 2014 kl. 10.00 i elektronisk form i Lectio.

”Når opgaven afleveres elektronisk, bekræfter jeg ved afleveringen, at opgaven indeholder et

resume på engelsk, og at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt

arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp

og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.”

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

!"#$%&#'(%)*+ ," + &' +-

Indledn ing ( 1!

Optakten(og(omfanget(af(de(økonomiske(kriser( 2!

!"#$%#&#'(&%)'*+,&'&-./01+),+& 2!

!34$,5+#&$4&%)'*+,&'&-./01+),+& /!

!"#$%#&#'(&%)'*+,&'&*(6#,',5+,&$4&001+),+& 7!

!34$,5+#&$4&%)'*+,&'&001+),+& 8!

!"*$3(',5& 9!

USA’s(politiske(håndtering(af(kriserne( 9!

:)$,%(',&;<&=>>*+?+(#*&@A+B&;+$(@C#$(+&-.//& .!

D$)$E%&!F$3$*&@=+3$)%*&FG&#H+&")+*'I+,#&>,&#H+&+E>,>3G&@C#$(+&200.& -0!

J#$#+,*&)>((+& -0!

:',$,*">('#'*%+&',I5)+F& --!

K+G,+*'$,'*#'*%+&#)L%& --!

M+,5+">('#'%& -7!

N'5H+I+)&>5&4>)*%+((+& -8!

Konsekvenserne(af(de(førte(politikker( 17!

K>,*+%?+,*+)&$4&I+,&+%*"$,*'?+&">('#'%& -9!

O(#+),$#'?+#& 2-!

;+,&4',$,*'+((+*&*+%#>)*&")>F(+3+)& 2-!

Konklusion( 23!

Bibliografi( 24!

DP5+)Q& 27!

O)#'%(+)&'&$?'*+)Q& 27!

;>%63+,#+)&4)$&B+F*#+I+)Q& 27!

R$(+)Q& 27!

S+F*#+I+)&T*#$#'*#'*%&3$#+)'$(+UQ& 27!

S+F*#+I+)Q& 28!

Bilag( 27!

D'($5&OQ&VI?'%(',5+,&'&;>B&W>,+*&X,I6*#)'&',I+%*+#&-.20C-.70& 29!

D'($5&DQ&VI?'%(',5+,&'&DAM&")<&X,IFG55+)&-.-.C-./0& 2Y!

D'($5&ZQ&R$F+(&>?+)&$)F+[I*(P*H+I&6,I+)&;+")+**'>,+,& 2.!

D'($5&;Q&D>('5")'*+)&C&X,4($#'>,*%>))'5 + )+ #& /0!

D'($5&\Q&;+,&O3+)'%$,*%+&E+,#)$(F$,%*&)+,#+*$#*&2000C20-7& /-!

D'($5&:Q&]L(I&*>3&")>E+,#&$4&DAM& /-!

- -

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

./'*)01*-

This paper examines how financial crises are managed, focusing on The Great Depression and The

Great Recession. This paper contains an explanation of prelude and extent of the economical crises

in the 1930’s and the one in the end of the 00’s in the United States of America. This paper

furthermore contains a comparison of the types of policies that the American government has used

to end the two financial crises. At last this paper also contains a discussion of the consequences, the

pursued policies have implied.

To investigate my issues, I have analyzed a lot of historical materials and read different economist’s

theories and opinions about financial management and especially crisis management. I have also

used source critic to analyze speeches performed by president Franklin D. Roosevelt and president

Barack Obama, concerning their thoughts on the economical situation, and from there analyzed

their chosen policies, to then compare them. At last I have used the Keynesianism to discuss the

consequences of the pursued policies.

The prelude in both the crises in the 1920’s and the 2000’s were both characterized by an economic

boom. But the economic boom caused an overheated economy in both cases. Both president

Roosevelt and president Obama pursued expansionary fiscal policies. The presidents were both

affected by the British economist John Maynard Keynes’s thoughts on government intervention.

The consequence of the pursued policy is a very high government debt. The high debt affects the

future opportunities to pursue an expansionary fiscal policy. Therefore is it very important that the

used policy creates a new financial boom, so the government debt can be paid off. If the high

government debt is high, it reduces the opportunities to pursue an expansionary fiscal policy in the

future.

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

1 af 31

!"#&+#"2" , -

Konjunkturen bevæger sig i bølger, bestående af høj- og lavkonjunkturer. Nogen højkonjunkturer er

mere vækstende end andre, ligeledes er nogen lavkonjunkturer også mere ødelæggende end andre.

Både Depressionen i 1930’erne og finanskrisen i 2008 starter i verdens største og mægtigste

økonomi, USA.

Opgaven beskæftiger sig med krisen i 1930’erne og krisen i 2008 gennem en kombination af fagene

samfundsfag og historie. Opgaven tager udgangspunkt i USA da begge kriser udsprang her,

samtidig med at USA er den største økonomiske aktør på verdensplan og måden USA håndterer

krisen på, adopteres hurtigt af resten af verden.

Opgaven lægger ud med en redegørelse for optakten og omfanget af begge kriser. Her sættes der

fokus på hvad der prægede perioderne op til kriserne og hvad der gjorde at systemerne kollapsede,

Herudover bliver der redegjort for omfanget af kriserne, blandt andet ved statistisk dokumentation.

Ud fra baggrunden for kriserne, sammenlignes der hvordan man i 1930’erne politisk prøvede på at

løse krisen kontra måden man har forsøgt at løse finanskrisen på. Her analyseres Franklin D.

Roosevelts ”New Deal” og Barack Obamas økonomiske politik, for via relevant samfundsfaglig

teori at sammenligne metoderne. Sammenligningen bygger særligt på statens rolle i løsningen af de

økonomiske kriser. Til sidst diskuteres konsekvenserne af den politik der er blevet ført. Særligt

belyses prisen på de indgreb, der ifølge Keynesianismen, var nødvendige at lave for at regulere på

den økonomiske udvikling.

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

2 af 31

34*05*+"-%,-%6(0",+*-0(-#+-75%"%62'5+-5)2'+)-

34*05*-*2&-5)2'+"-2-89:;<+)"+-

Krisen i 1930’erne, også kendt som ”Depressionens årti”, kom som resultat eller konsekvens af en

lang periode med økonomisk opgang og højkonjunktur fra 1922 til 1929. En lang højkonjunktur der

er kendt som ”De brølende tyvere”, også betegnet som ”Den anden industrielle revolution” grundet

den teknologiske udvikling. Netop den teknologiske udvikling var en af hovedårsagerne til en stærk

udvikling i den industrielle produktion. Indekset der beskriver den industrielle produktion steg fra

indeks 58 i 1921 til indeks 110 i 1929, altså næsten fordobling i perioden. Det bemærkelsesværdige

var dog, at dette skete med stortset samme antal beskæftigede arbejdere, den enkelte arbejder var

bare blevet meget mere effektiv end førhen

. ”De brølende tyvere” var præget af en voksende

rigdom og optimisme blandt den brede befolkning. Der var flere faktorer til denne optimisme og

rigdom, arbejdsløsheden var lav og produktionen var høj. Der var en stigende købekraft blandt folk.

Aktiemarkedet var præget af klar en bull-trend

, og mange oplevede at tingene aldrig havde været

bedre

Den teknologiske fremgang førte dog til en ond cirkel, hvor maskiner blev mere effektive og derved

kunne erstatte industriarbejderen. Denne teknologiske udvikling førte til færre arbejdspladser,

hvilket førte til at arbejderklassen fik en lavere disponibel indkomst. Den lavere disponible

indkomst betød at der ikke længere var så stor efterspørgsel på varer, og derved blev der dannet et

overflod af varer. Da efterspørgslen blev mindre, blev industriejerne nødt til at opgradere

teknologisk, for at kunne holde deres profitniveau oppe. Derfor var den teknologiske udvikling med

til at starte en ond cirkel

Torsdag d. 24. Oktober 1929 er kendt som ”Black Thursday”, hvor Wall Street-krakket startede.

Denne begivenhed ses ofte som den afgørende skillelinje mellem ”De brølende tyvere” og

”Depressionens årti”. Der herskede stor panik denne dag, for økonomien befandt sig i en

højkonjunktur, præget af langvarig optimisme. Da denne panik så opstår, begynder mange

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 10

Opadgående trend

(Ross, 1998) s. 12-14

(Woolf, 2002) s. 32-33

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 10-13.

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

3 af 31

aktionærer at sælge ud af deres aktier, og derved styrtdykker aktierne. Det store fald kom imidlertid

ikke denne dag. Nogle af de mest magtfulde børsmæglere og bankchefer mødtes nemlig klokken 13

torsdag d. 24 oktober, hvor de besluttede sig for at stimulerer efterspørgslen på aktierne, ved at slå

dele af deres kapital sammen og opkøbe aktier. Denne stimulering afholdte aktierne fra et stort fald

ved børsens lukning d. 24 oktober og dagen efter. Men ved markedets åbning mandag d. 28.

Oktober, var panikken blandt investorerne vendt tilbage. Mandag d. 28. Oktober falder Dow Jones-

indekset med 13% og efterfølgende 12% om tirsdagen

Krisen i 30’erne skyldes altså flere faktorer, men generelt er der tale om en overophedning af

økonomien. Det ses at 1920’erne var præget af en lang højkonjunktur, uden decideret pauser, det

ses særligt i Dow Jones-indekset

og udviklingen i BNP pr. indbygger

. Den teknologiske udvikling

var også med til at belaste økonomien, da maskiner udkonkurrerede mennesker. Banker begyndte

også at spekulere i aktier og ejendomme, hvorved at priserne blev pumpet til et unaturligt højt

niveau. USA havde i 1920’erne et selvregulerende marked, de republikanske præsidenter var meget

præget af den liberalistiske tankegang. Daværende regering førte altså heller ikke en politik, der var

særligt forebyggende mod overophedning af økonomien.

36(0",+*-0(-5)2'+"-2-89:;<+)"+-

Krisen i 1930’erne varede lige fra 1929 og 10 år frem til slutningen af 1930’erne. Børskrakket i

oktober 1929 var begyndelsen på en årrække med lavkonjunktur. Karakteristisk for denne

lavkonjunktur var blandt andet en høj grad af arbejdsløshed.

Det ses i bilag C

at arbejdsløsheden i USA stiger fra 3,2% i 1929 til 8,9% i 1930 og er helt oppe på

24,9% i 1933. Denne udvikling i arbejdsløsheden kom hovedsageligt fra 3 faktorer:

1. Den teknologiske udvikling og dens indtagen på arbejdsmarkedet

2. Den lavere efterspørgsel, som blev skabt af arbejdsløsheden, teknologien skabte.

3. Den lavere efterspørgsel, som blev affødt af den nervøsitet børskrakket skabte.

(Borring)

Bilag A

Bilag B

Bilag C

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

4 af 31

Derudover ses udviklingen i USA’s BNP i perioden herunder. Højkonjunkturen op

igennem ”De brølende tyvere” kommer tydeligt til syne, men ved børskrakket i 1929 begynder en

voldsom lavkonjunktur, der sender USA’s BNP tilbage på et niveau fra før ”De brølende tyvere” fra

105 mia. US dollars årligt til 56 mia. US dollars årligt.

US Nominal GDP (Billions of dollars)

Mange folk havde hårde levevilkår under krisen, særligt den høje arbejdsløshed gjorde at mange

folk havde svært ved at finansiere deres leveomkostninger. Mange mistede deres hjem og nogen

sågar sultede ihjel. Den mest vedvarende følgevirkning af depressionen ses den dag i dag. Den

langtrukne genoprejsning af den amerikanske økonomi i 1930’erne var med til at skabe en bredere

accept af en langt mere fremtrædende regering både på det socialpolitiske plan, men også særligt på

det økonomipolitiske plan i et ellers meget liberalistisk USA. På den måde blev Keynesianisme

implementeret som den dominerende økonomiske tankegang i USA.

34*05*-*2&-5)2'+"-2-'&=*"2",+"-0(-;;<+)"+-

Perioden op til den finansielle krise med start i 2008 var præget af en længere årrække med

højkonjunktur i den globale verdensøkonomi. Væksten fandt særligt sted i den finansielle sektor,

(MeasuringWorth)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

5 af 31

der var meget præget af spekulation i værdipapirer. Højkonjunkturen var også drevet af stigende

huspriser, særligt i USA. De stigende huspriser afkom af bankernes villighed til at låne penge ud,

med høj risiko

. Ved at kigge på en række økonomiske indikatorer, får man hurtigt et billede af en

årrække med voldsom og stærk vækst i USA, ligeledes i resten af den globale økonomi.

Bankernes villighed til at lave risikofyldte lån med høj rente, kaldet subprime lån, kom efter en

række årtier med masser af vækst i den finansielle sektor, hvorved at den finansielle sektor,

herunder bankerne, var nødt til at søge nye indtjeningsmuligheder for at kunne fortsætte den stærke

vækst. Subprime lån bliver givet til folk der har en lavere kreditværdighed. Det blev nu nemmere at

få et lån, grundet bankernes udvidede sortiment af lånetyper

1213

. Lån, særligt til køb af fast ejendom,

blev altså tilgængelig for en langt større gruppe mennesker nu. Det betød at der på boligmarkedet

kom en lang større efterspørgsel, hvilket resulterede i stigende huspriser op gennem 00’erne

Grundet de stigende huspriser, fik mange husejere friværdi i deres ejendom, som de kunne optage

lån i

. Dette var alt sammen med til at skabe en boble under den finansielle sektor i USA, et boble

bygget på risikofyldte lån og friværdier i huse, hvor priserne var pustet op af de risikofyldte lån. I

stiger udlånsrenten

, det betyder at det blev mindre incitamentsfuldt for folk at låne

penge end tidligere. Mange folk har ligeledes allerede købt et hus, så der er også opstået en vis

mængde af mæthed på det amerikanske boligmarked. Det betyder at der opstår en mindre

efterspørgsel end tidligere, hvilket medfører et prisfald i huspriserne. Det medfører alvorlige

konsekvenser for det amerikanske finansmarked, i det at mange har optaget lån i deres friværdi da

deres hus havde en høj værdi. Grundet de faldende huspriser er denne værdi, og dermed deres

sikkerhed for lånet, ikke længere eksisterende. Herved falder fundamentet under den finansielle

sektor i USA sammen.

36(0",+*-0(-5)2'+"-2-;;<+)"+-

Omfanget af den finansielle krise var meget stort. Krisen i den finansielle sektor bredte sig hurtigt

til realøkonomien og blev derved en økonomisk krise. Hvilket ses ved en række kortsigtede

(Berg & Bech, 2009) s. 43-48

(Investopedia)

(Hansen, Jespersen, & Brøns-Petersen, 2011)

Bilag D

(Birch Sørensen, Rosholm, Whitta-Jacobsen, & Schrøder Amundsen)

Bilag E

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

6 af 31

konsekvenser i form af færre investeringer, virksomhedskrak, arbejdsløshed og andre indikationer

på at økonomien bevæger sig ind i periode med lavkonjunktur.

USA’s udvikling i BNP

USA’s arbejdsløshedsrate

I USA oplevede man i 2009 recession i BNP-udviklingen, kombineret med den højeste grad af

arbejdsløshed man havde set i mange år, var den amerikanske økonomi i den dårligste tilstand i

mange år. Dog oplevede man hurtigt en bedring i den amerikanske økonomi, da man allerede i 2010

havde voksende vækstrater i BNP igen og man fra 2011 havde faldende arbejdsløshed

Finanssektoren har grundlæggende til formål at skabe lånemuligheder til investeringer og sikre

virksomhederne den nødvendige kapital. Krisen, som startede på det amerikanske boligmarked,

bredte sig hurtigt til resten af de finansielle institutioner, hvor usikkerhed og uro bredte sig. Det fik

negative konsekvenser, fordi at virksomhederne havde svært ved at skaffe kapital. Samtidig havde

boligkrisen medførtet fald i det private forbrug, hvilket betød en generel mindre efterspørgsel. Dette

(The World Bank)

(Søby Madsen)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

7 af 31

bredte sig hurtigt til realøkonomien. Som konsekvens af dette så man også en kraftig reaktion i

antallet af konkursbegæringer i USA. I januar 2010 går 60.000 virksomheder konkurs, mod kun

30.000 på samme tidspunkt to år forinden. Stigningen i antallet af konkurser kommer som reaktion

af den usikkerhed og mindre efterspørgsel finanskrisen skabte.

Dog er det sværere at overskue de mere langsigtede konsekvenser, da vi af gode grunde endnu ikke

har oplevet disse. Men man ser en tendens blandt flere af de sydeuropæiske lande og særligt USA,

som befinder sig i dyb gældskrise. Den store gældskrise er blandt andet opstået som led i de store

finans- og pengepolitiske indgreb, der er kommet som reaktion på krisens udbrud. Grundet disse

indgreb har finanskrisen ikke udviklet sig så voldsomt som den havde potentiale til, fordi at man via

ekspansiv finans- og pengepolitik samt statslige hjælpepakker gik ind og gav stimulans til

økonomien. På den måde undgik man, at flere af de store og vigtige banker gik konkurs, ligesom

det var tilfældet for Lehman Brothers d. 15. september 2008

34'06&2",-

Optakten til krisen i 1930’erne er kendt som ”De brølende tyvere”, hvor der i USA hersker en

voksende velstand og kontinuerlig optimisme. Den økonomiske fremgang skyldes blandt andet den

teknologiske udvikling, der gør at effektiviteten øges kraftigt. Aktierne i Dow Jones Indekset er et

godt eksempel på hvordan den stigende handel med værdipapirer, får prisen på disse til at stige.

Ved børskrakket i oktober 1929 indledes et af de hårdeste årtier i amerikansk historie. Depressionen

bliver lang, og lavkonjunkturen bunder i 1933, hvor arbejdsløsheden rammer 24,9% og USA’s BNP

(Administrative Office of the U.S. Courts)

(Investopedia Staff) - Lehman Brothers’ konkurs kan ses som begivenheden der for alvor

accelererede den finansielle krise.

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

8 af 31

ligger på omtrent det halve af hvad det gjorde i 1929. Krisens omfang bliver så voldsomt at mange

er nød til at gå fra deres hjem, og nogen dør af sult. Dog er depressionen også med til at omforme

den økonomiske tankegang i USA, til en tankegang der er mere præget af den engelske økonom

John Maynard Keynes’ tankegang, hvor staten får en mere indflydelsesrig og regulerende rolle.

Optakten til finanskrisen i 2008 er også præget af en årrække med højkonjunktur. Højkonjunkturen

er særligt båret af det amerikanske boligmarked.Større efterspørgsel betyder højere priser. Dog er

mange af lånene meget risikofyldte, og da det amerikanske boligmarked i 2006 oplever en form for

mætning kombineret med en stigende udlånsrente, springer denne boble og huspriserne rasler ned.

Herved står den finansielle sektor meget svækket, krisen breder sig hurtigt til resten af økonomien.

USA’s økonomi er i 2009 i den værste tilstand i mange år, man oplever recession kombineret med

høj arbejdsløshed. Ligeledes har uroen på finansmarkedet sat en stopper for det ellers høje

privatforbrug, derfor er arbejdsløsheden høj og dobbelt så mange virksomheder går konkurs i 2010

end i 2008.

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

9 af 31

>?.<'-4%&2*2'5+-$@"#*+)2",-0(-5)2'+)"+-

Krisen i 1930’erne og krisen 00’erne har særligt det tilfælles at en svag finansiel sektor var opstået.

Mange banker var havde store underskud som følge af de risikable lån og den store spekulation. En

række banker gik konkurs, hvilket betød en voldsom og alvorlig forværring i

investeringsmulighederne. Med en nervøsitet og uro i den finansielle sektor, bliver

husholdningerne også nervøse. Denne nervøsitet gør at både husholdninger, virksomheder og

finansielle institutioner holder igen på deres penge, og dermed reduceres den økonomiske aktivitet i

det økonomiske kredsløb kraftigt. Begge kriser har ydermere det tilfælles at de for alvor startede i

USA. USA er på begge tidspunkter verdens største økonomi, og derfor ligger der et handlingspres

på den amerikanske regering.

Da krisen bryder ud i 1929 er Herbert Hoover præsident i USA, det er han frem til 1933, hvor

Franklin D. Roosevelt overtager præsidentposten. Selvom Hoover lavede en række politiske tiltag

for at undgå en forværring af krisen, er det først ved Roosevelt indsættelse som præsident at der for

alvor bliver rodet med de politiske instrumenter.

A)0"5&2"-BC-D%%'+E+&*'-FG+H-B+0&FI*0&+-89::-

”The New Deal”

er en tale holdt af Franklin D. Roosevelt d. 4. Marts 1933. Det er en primær

førstehåndskilde. Afsender Franklin D. Roosevelt præsenterer i sin tale en række af

hovedelementerne i sin nye genopretningsplan for den amerikanske økonomi. Hans

modtagergruppe er den amerikanske befolkning, Han lægger vægt på den amerikanske historie,

særligt den fighterånd og patriotisme amerikanerne besidder. På den måde opbygger han blandt

andet en stærk etos og patos, da han på den måde pleaser den amerikanske befolkning. Derudover

skelner han en del mellem brugen af ”we” og ”our” i talen. I situationer hvor han bruger ”we”

snakker han om hele nationen som en samlet enhed. I andre situationer bruger han ”our”, hvor han

fortæller om regeringens planer og rolle i håndteringen af krisen. På den måde bryder han med

fortidens selvregulerende USA, og implementerer regeringen som aktiv aktør i befolkningens

bevidsthed. Talen er tendentiøs i det at Roosevelt har en plan, som han vil have folkets opbakning

til. Derfor prøver han på at italesætte denne bedst muligt. Dette gør han på en lettere implicit måde,

da han ikke udpensler de Keynesianistiske elementer så voldsomt, men pakker dem ind på en mere

modtagelig måde. Det er meget vigtigt for Roosevelt at opbygge en stærk ethos, da han har brug for

(Roosevelt)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

10 af 31

tillid til at kunne gennemføre sin genopretningsplan. Hans genopretningsplan er en del præget af

den britiske økonom Keynes og indeholder derved en række elementer, som er meget modstridende

liberalismen.

J0)015-3/060'-FD+60)5'-/K-*$+-4)+'2#+"*-%"-*$+-+1%"%6K-FI*0&+-L;;9-

”Remarks by the president on the economy”

er en tale holdt af Barack Obama d. 14. April 2009

på Georgetown University i Washington D.C.. Dette er ligeledes en primær førstehåndskilde.

Afsender Barack Obama fremlægger regeringens genopretningsplan for den amerikanske økonomi.

Hans målgruppe er her først og fremmest tilskuerne han taler til på Georgetown University, men

også den amerikanske befolkning. USA er stadig et land præget af liberalisme, men det at

regeringen kan spille en aktiv rolle i økonomien er en mere integreret del af forståelsen af den

amerikanske regering. Derfor lægger Obama meget vægt på at være meget konkret, udpenslende og

præciserende i forklaringen af sin genopretningsplan. Han forsøger at opbygge en stærk etos i det at

han forsvarer sine indgreb i den amerikanske økonomi, med at højre- og venstreorienterede

økonomer er enige med ham om at det sidste en regering skal gøre, i en krisetid, er at spendere

mindre. På den måde italesætter han den meget Keynesianistiske præget genopretningsplan i en

ellers overvejende liberalistisk nation. Denne tale er ligeledes tendentiøs, da Obama har et klart syn

på hvordan krisen bør løses.

?*0*+"'-)%&&+-

Roosevelt ønsker at staten skal spille en meget mere fremtrædende rolle i den økonomiske

regulering end man tidligere har set. Før ”Depressionen” i 1930’erne havde man kun ved enkelte

tilfælde set en fremtrædende regering i reguleringen af økonomien. Barack Obama ønsker også en

meget aktiv og fremtrædende regering i den økonomiske regulering. Grunden til at begge

præsidenter ser det som en nødvendighed med statslig indgriben, er at staten er den eneste instans

der har økonomisk stor nok kapacitet til at have en regulerende effekt på en hel økonomi. Staten bør

både blande sig ved stimulans af økonomien, men også på det socialpolitiske område. Særligt ligger

Obama vægt på socialpolitiske område i form at forbedrede vilkår til de svageste i samfundet

(Obama)

(Yourish, Karen)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

11 af 31

A2"0"'4%&2*2'5+-2"#,)+/-

Roosevelt førte en ekspansiv finanspolitik. Det der var specielt ved ”New Deal” var at det var første

gang at den offentlige sektor blev tildelt en direkte regulerende rolle i forhold til at løse en finansiel

krise. Roosevelts ekspansive finanspolitik bestod blandt andet i at ansætte flere i den offentlige

sektor, give økonomisk støtte til arbejdsløse og iværksætte offentlige investeringer

. På den måde

ville man fra statslig side sætte gang i det økonomiske kredsløb ved at skabe efterspørgsel i

samfundet. Særligt ved at indsætte op mod 60% af de arbejdsløse til offentlige jobs, såsom

renoveringer mv

., blev der skabt en langt større beskæftigelse og derved større købekraft. På den

måde blev der forsøgt at skabe større efterspørgsel.

Obama førte også en ekspansiv finanspolitik i høj grad. Obama lancerede den største

stimulanspakke i USA’s historie. Indholdet af stimulanspakken er blandt investeringer i

infrastruktur. Investeringer i infrastruktur er produktive, da det er staten selv der står for at få dem

gennemført, og de derfor ved sikkerhed bliver gennemført. På den måde skabes der produktivitet og

dermed efterspørgsel på arbejdskraft. Derudover har en Obama også en række politisk motiverede

elementer i stimulanspakken. Blandt andet tages der stor hånd om de svage og arbejdsløse i

samfundet i stimulanspakken, ved direkte at gå ind og øge den disponible indkomst for disse

grupper

. Disse grupper må betegnes som svage grupper, og derfor har disse grupper en højere

forbrugskvote. På den måde forsøger man bedst muligt at sikre at den lempelige finanspolitik

skaber aktivitet i samfundet, samtidig med at man opfylder nogen politiske mål.

M+K"+'20"2'*2'5+-*)N5-

Keynesianismen peger på at staten skal gå ind og være den aktive hovedaktør, for at påvirke

efterspørgslen. Måden hvorpå staten kan have en regulerende effekt på efterspørgslen, er ved at øge

det statslige forbrug. Som eksempel på dette er investeringer i infrastruktur, herved vil der så opstå

en efterspørgsel i det private erhverv. Det betyder at der skal efterspørges mere arbejdskraft, og

derved vil flere arbejdere bliver aflønnet. Dette vil skabe en større disponibel indkomst, og denne

større disponible indkomst vil blandt andet gå til forbrug. På den måde vil statens øgede forbrug

være med til at skabe en positiv dominoeffekt. Så ved at øge sit forbrug, og derved skabe

efterspørgsel på arbejdskraft, kan en regering ifølge Keynes kickstarte det økonomiske kredsløb.

(Den Store Danske)

(Black)

(Yourish, Karen)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

12 af 31

Effekterne af det egentlige statslige indgreb spreder sig som ringe i vandet og skaber en

mulitiplikatoreffekt

Roosevelts ”New Deal” kan til dels have haft inspiration fra den britiske økonom John Maynard

Keynes, men Roosevelt adskiller sig på en række helt centrale elementer, særligt i måden

efterspørgslen skabes på. Roosevelt ønskede også at påvirke efterspørgslen, særligt i landbruget, da

dette var en sektor i dyb krise. Landbruget var præget af en klar overproduktion, hvilket havde

medført et fald i priserne på landbrugsvarer, grundet markedsmekanismen. Det stod klart at der var

brug for en regulering i denne sektor. Ifølge Keynes burde regeringen øge sit forbrug og derved

stimulerer efterspørgslen på den måde. Den måde Roosevelt valgte at stimulere efterspørgslen på,

var ved at gøre udbuddet mindre. Dette blev gjort gennem en række foranstaltninger, hvor ved det

blev muligt for staten at betale kompensation til en farmer, for at farmeren lod sin jord ligge brat. På

den måde bliver udbuddet reguleret, hvilket var med til at regulere efterspørgslen relativt i forhold

til udbuddet. Dog påvirkede dette ikke efterspørgslen på arbejdskraft og derved udeblev det meget

centrale element fra Keynes om multiplikatoreffekten

Udover indgrebet i landbrugssektoren, kan et af Roosevelt socialpolitiske indgreb bruges som

eksempel, på et indgreb hvor effekten af Keynes’ teori i højere grad kommer til udtryk. USA var før

depressionen præget af liberalismen og dens ideal om at man skulle klare sig selv. Men i 1935

sørger Roosevelt for at der bliver uddelt en række midler til nødlidende og arbejdsløse

. Disse

mennesker har en højere forbrugskvote, derved øger han denne gruppes købekraft, hvilket er med til

at påvirke den samlede efterspørgsel i samfundet. Dette tiltag kan have den effekt som Keynes

søger i hans teori, hvor staten er direkte forbruger. I dette tilfælde er staten dog mere indirekte

forbruger i det at pengene går gennem en del af befolkningen før disse omsættes. Ud fra antagelsen

om at disse midler bliver brugt, da det er en nødlidende gruppe, vil dette initiativ sende penge ud i

det økonomiske kredsløb. Derved skabes der økonomisk aktivitet og dertilhørende

multiplikatoreffekt. Lignende effekt ses Roosevelts udvidelse af offentlige arbejdspladser, særligt

målrettet mod arbejdsløse.

(Palm Nielsen, 2007) s. 133-135

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 49

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 15

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

13 af 31

Obamas genopretningsplan bærer, modsat Roosevelts, helt klare præg af Keynesianismen. Obama

gør det klart at grundet usikkerheden, krisen har skabt, er der ikke længere samme økonomiske

aktivitet. Derfor er det nødvendigt at regeringen går ind og øger sit forbrug for at opretholde

efterspørgslen, da denne er den eneste instans med stor nok økonomisk kapacitet til dette. Dette sker

blandt andet ved at Obama laver den største stimuluspakke i USA’s historie. Pakken indeholder en

lempelig finanspolitik, velfærdsudvidelser og store offentlige investeringer. Obama gør det klart at

USA’s offentlige finanser vil gå i underskud på kortere sigt, men formålet med dette underskud på

kort sigt, er at forhindre underskud på lang sigt, på den måde vil Obamas regering sikre at krisen

ikke blev forværret.

Særligt de øgede offentlige investeringer i grøn energi, infrastruktur, uddannelsessystemet og

sundhedssystemet

skal ifølge Keynes være med til at regulere efterspørgslen i samfundet. Disse

investeringer skaber en efterspørgsel indenfor en række sektorer, hvilket skaber en efterspørgsel på

arbejdskraft. På den måde sættes der gang i det økonomiske kredsløb, da det via stigning i

beskæftigelsen vil give husholdningerne en større disponibel indkomst, hvilket skaber større

økonomisk aktivitet. Så selvom staten bruger flere penge, kommer disse penge flere gange ind,

grundet multiplikatoreffekten. På den måde kan statens investeringer fungere som accelerator for en

økonomi.

Den lempelige finanspolitik Obama førte, i form at skattelettelser er også en del af Keynes teorier

om håndtering af økonomiske kriser. Ved at give skattelettelser til borgerne, mister staten en del af

sin indkomst. Men disse penge der bliver frigivet til, særligt til grupper med højere forbrugskvote,

kan også være med til at sætte gang i det økonomiske kredsløb og igen derved skabe økonomisk

aktivitet. Ligeledes her ses det at Obama er villig til at acceptere et underskud på de offentlige

finanser på kortere sigt.

Der ses forskelle på håndteringen af krisen i 1930’erne og krisen i 00’erne, i forhold til den måde at

staten virker regulerende på. Roosevelt bekender sig ikke direkte til Keynes’ teorier, men flere

elementer af hans politik bærer præg af at man ønsker at påvirke efterspørgslen fra statslig side.

Obama bekender sig tydeligt til Keynes’ teorier, særligt ved en fremtrædende og aggressivt

regulerende stat. Både Roosevelt og Obama anerkender at markedskræfterne ikke er stærke nok til

(Yourish, Karen)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

14 af 31

at være selvregulerende, og ser derfor statslig indgriben som nødvendig. Forskellen i måden at

håndtere de to kriser på, ligger særligt i måden hvorpå man ønsker at regulere efterspørgslen. Hvor

Obama er villig til at tillade et kortsigtet statsligt underskud, er Roosevelt mere konservativ. Obama

ønsker at påvirke efterspørgslen direkte ved øget statslig forbrug, hvor Roosevelt skaber organer der

kan gå ind og regulere på udbuddet, og derved regulerer efterspørgslen relativt i forhold til

udbuddet.

O+",+4%&2*25-

Udover brugen af finanspolitik, har særligt Barack Obama gjort brug af pengepolitik gennem den

amerikanske centralbank, FED. Grundet at Dollaren er verdens valutareserve, spiller den

amerikanske centralbank en stor rolle i pengepolitikken verden over. Siden finanskrisen i 2008 har

den amerikanske centralbank ført en meget lempelig pengepolitik

. Der er blevet vedtaget en

række pengepolitiske tiltag i den amerikanske centralbank, der har skulle gøre det mere favorabelt

at låne penge og derved tage de risikable investeringer, som er en forudsætning for økonomisk

vækst. Blandt andet har den amerikanske centralbank siden december 2008 fastholdt en rekordlav

rente på 0,25%. Derudover pumper den amerikanske centralbank også et stort milliardbeløb ud i

den amerikanske økonomi hver måned gennem obligationsopkøb. Denne lempelige politik bærer

også præg af Keynes, da pengepolitikken også kan være med til at påvirke efterspørgslen i

samfundet

Roosevelt opererede i anden tid, hvilket også kan ses på hans pengepolitiske ageren. I april 1933

ændrede Roosevelt det monetære system fra guldfodssystemet, hvor valutakurserne var faste

. Det

betød at dollaren nu ikke længere var afhængig af guldmængden. Det medførte en devaluering af

dollaren, hvorved der kommer flere penge i det økonomiske kredsløb, på den måde blev

betalingsbalancen forbedret. Der kom flere penge på de offentlige finanser og i det økonomiske

kredsløb, det skabte inflation

. På den måde kunne den amerikanske centralbank altså tilføre

systemet den nødvendige kapital.

(Christiansen, 2014)

(Forlaget Columbus)

Et system med faste valutakurser, som blev sikret ved, at landenes centralbanker garanterede

guldindløselighed til en fast pris i landets valuta.

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 101

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

15 af 31

P2,$+#+)-%,-(%)'5+&&+-

Der er mange ligheder mellem Franklin D. Roosevelt og Barack Obama genopretningsplaner for

den amerikanske økonomi. Det er heller ikke tilfældigt at der i dag drages mange paralleller mellem

Roosevelt og Obama. Det der gør netop deres genopretningsplaner specielle, særligt i USA, er troen

på statens rolle. Staten er ifølge de to præsidenter nødt til at have en aktiv, fremtrædende og

regulerende rolle i forhold til at skabe efterspørgsel og økonomisk aktivitet i en kriseplaget

økonomi. Grunden til dette, er at staten er den eneste der har økonomisk store nok kapacitet til at

kunne skabe så stor efterspørgsel og aktivitet.

Deres tanker om statens fremtrædende rolle kommer også til udtryk i deres brug af økonomiske

politikker. Begge anvender en ekspansiv finanspolitik i forsøget på at skabe efterspørgsel i

samfundet. Dog er Roosevelts ”New Deal” præget af ikke at være en samlet plan for den

økonomiske udvikling, men nærmere en række delreformer. Det ses i den måde at der er en række

ekspansive elementer i ”New Deal”, men der er også modstridende elementer såsom

produktionsbegrænsningerne.

De førte politikker indeholder ikke nogle deciderede monetaristiske træk, og er på nogle punkter

direkte modstridende monetarismen. Først og fremmest går begge politikker ud på en ekspansiv

finanspolitik, hvilket går imod monetaristernes tro på at markedet selv vil sørge for økonomisk

ligevægt. Derudover indeholder håndteringen af kriserne også aktiv pengepolitik, hvor man har

været inde og påvirke renten og pengemængden fra politisk side i fællesskab med centralbankerne.

Dette modstrider også monetaristernes ønske om en regelbaseret pengepolitik.

Begge politikker bruges til at gå ind og påvirke efterspørgslen for at skabe økonomisk aktivitet,

ligesom Keynes’ teori beskriver det. Obama er villig til at øge det offentlige forbrug så meget, at det

vil føre til underskud på de offentlige finanser. Obama ønsker at påvirke efterspørgslen direkte

igennem finanspolitik ved at investere en masse, herudover ønsker han også at frigive en række

midler til borgerne, der så kan skabe efterspørgsel gennem forbrug. Roosevelt har de samme

tendenser, han ønsker også en ekspansiv politik. Den udfører han blandt andet ved at lave store

udvidelser i den offentlige sektor, og ansætter en masse til at udføre renovationer mm. for staten.

Dog er han også meget kontrollerende i industrisektoren og landbrugssektoren ved at nedlægge

bestemte regler og reguleringer. Særligt på landbrugsområdet påvirker han mere udbuddet fremfor

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

16 af 31

efterspørgslen. Ligeledes ses det at Roosevelt ikke kan lide idéen om underskud på statsbudgettet,

hvilket kan være medvirkende til det lille tilbagefald der finder sted i 1937-38. Det ses også at

Obama benytter sig langt kraftigere af hans centralbank og den ekspansive pengepolitik i forhold til

Roosevelt. Det skyldes dog også det tidsmæssige perspektiv, i det at der er andre forudsætninger for

det banksystem vi oplever i dag, kontra det i 1930’erne.

Ligeledes er der forskel på den måde de håndterede problemerne i den finansielle sektor. Hvor

Obama har vedtaget en række hjælpepakker til bankerne, og derved holdt hånden under dem, hvor

Roosevelt gav støtte til de sunde banker

. På den måde forhindrede Roosevelt ikke uro i den

finansielle sektor, på samme måde som Obama.

Alt i alt benytter de sig begge af en fremtrædende stat til at regulere efterspørgslen. Der ses klare

tendenser i forhold til hvilke værktøjer de bruger til at løse kriserne, dog adskiller de sig let i brugen

af konkrete instrumenter, samt forholdet til Keynes’ tanker. De har også en række elementer, i

forhold til hvad man gjorde for den finansielle sektor, hvor de adskiller sig.

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 14

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

17 af 31

M%"'+5E+"'+)"+-0(-#+-(7)*+-4%&2*255+)-

Måderne Roosevelt og Obama politisk har forsøgt at håndtere kriserne på, minder en del om

hinanden. Ligeledes minder de problemer der har forårsaget begge kriser også om hinanden, altså

usikkerhed og faldende aktivitet i den finansielle sektor, hvilket har haft konsekvenser for

realøkonomien. Begge kriser er blevet forsøgt løst ved at føre ekspansive økonomiske politikker.

Særligt har man ført ekspansiv finanspolitik, hvor staten går ind og øger sine udgifter i en periode,

for at opbygge en større grad af efterspørgsel i samfundet. Der findes ud fra de forskellige

økonomiske skoler forskellige teorier, for hvordan man bør løse økonomiske kriser. Ud fra de

økonomiske skoler findes der en række forskellige instrumenter, hvor der selvfølgelig findes fordele

og ulemper ved de forskellige instrumenter, alt efter hvad man forsøger at påvirke med de givne

politikker.

M%"'+5E+"'+)-0(-#+"-+5'40"'2E+-4%&2*25-

Roosevelts og Obamas politik er præget af den britiske økonom John Maynard Keynes’ tanker om

at staten skal gribe ind i økonomien for at sikre en stabiliserende konjunkturudvikling. Keynes’

teori forudsætter at man i perioder med højkonjunktur bruger kontraktive politikker for at undgå en

overophedning af økonomien. Dette kunne man eksempelvis gøre ved en kontraktiv finanspolitik,

hvilket kunne medføre en forhøjelse af skatterne. På den måde vil man inddæmme efterspørgslen i

samfundet, og derved den økonomiske aktivitet. Samtidig vil man også få en øget indtægt i

statskassen, grundet de højere skatter. På den måde kan man sørge for at få balance i budgetterne,

hvis der var ført eller skulle føres en ekspansiv politik på et givent tidspunkt

Så ifølge Keynes laver Roosevelt og Obama nogen af de rigtige tiltag for at løse de finansielle

kriser. Obamas politik var rettet mod efterspørgslen for at påvirke arbejdsløsheden. Ligeledes er

Roosevelts politik overvejende rettet mod efterspørgslen for at påvirke arbejdsløsheden, dog har

han en række modstridende elementer, i forhold til hans kontrol med den kontrol han pålægger den

private sektor, samt hans produktionsbegrænsninger i landbrugssektoren. Både Roosevelt og

Obama overtager et regeringsembede med en i forvejen eksisterende statsgæld. Det vil altså sige at

der i perioden op til de økonomiske krisers gennembrud ikke er ført den korrekte politik ud fra et

(Palm Nielsen, 2007) s. 134

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

18 af 31

Keynesianistisk synspunkt. Hvilket også har været hovedårsagen til den overophedning af

økonomien, der har skabt krisen. Men da både Obama og Roosevelt overtager økonomier med en i

forvejen eksisterende gæld, hæmmer det deres økonomiske instrumenters gennemslagskraft og gør

at virkningerne at disse politikker er nød til at være kraftige. Da man ellers vil havne i en spiral med

en stor gæld.

En ekspansiv finanspolitik kan medfører en forøgelse af offentlige investeringer, hvilket er et af de

instrumenter både Roosevelt og Obama brugte, dog mest Obama. Et af problemerne ved de

offentlige investeringer er at det ofte er langsigtede investeringer, hvilket ikke stimulerer

økonomien på den nødvendige måde på det givne tidspunkt. De offentlige investeringer er altså

ikke nødvendigvis investeringer der sørger for en gennemslående kickstart af økonomien. Dog er

det investeringer, som borgerne på sigt vil få gavn i forhold til en højere levestandard, højere

uddannelsesniveau, mv.. Men hvis ikke de har den ønskede effekt, altså at være medvirkende til en

kickstart af en økonomi, fordi det netop er for langsigtede investeringer, kan de være med til at

fange staten i et alt for stort minus på de offentlige finanser. Det vil have den konsekvens, at man

stadig står med en langsomt vækstende økonomi og et stort underskud på de offentlige finanser. Det

kan være med til at handlingslamme staten i sådan en grad af der ikke vil være økonomiske

kapacitet til at føre en ekspansiv politik, der for alvor vil sætte gang i hjulene på en økonomi. På

den måde vil man kunne blive fanget i en ond spiral, hvor den dyre ekspansive politik ikke får den

ønskede virkning, hvilket medfører en stort underskud på de offentlig finanser. Derefter er der ikke

råd til at føre de nødvendige politikker, hvilket ender ud i endnu større minusser på de offentlige

finanser.

Keynes accepterer et underskud på de offentlige finanser i kortere perioder for at kickstarte

økonomien

. Men Keynes er ikke er tilhænger af permanente underskud på statens budget. Det er

netop det der er problemet ved Obama og Roosevelts politikker. De har begge overtaget økonomier,

hvor der ikke er sparet penge op under højkonjunkturen, hvilket skyldes at der er ført en forkert

politik under højkonjunkturen. Det er derfor vigtigt at deres politikker er gennemslagskraftige nok

til at skabe en multiplikatoreffekt, der er virkende nok til igen at skabe balance på staternes budget.

En konsekvens af den førte politik, særligt af Obama, er netop det store underskud på statens

budget. Som det ses svarer underskuddet på statens budget næsten til 100% af BNP.

(Palm Nielsen, 2007) s. 134-135

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

19 af 31

Problemet ved denne konsekvens, er at der i fremtiden skal ske en stor vækst i statens indtægter for

at bringe balance på statens budget. Og da man i forvejen allerede har underskud på de offentlige

finanser i begyndelsen af krisen, bliver resultatet af den ekspansive politik endnu større underskud

på det statslige budget. Dette er man nød til at forsøge at balancere budgettet, og måden man gør

dette på er ret modstridende den ekspansive politik. Måden man nedbringer et statsligt underskud på

er ved at føre en mere kontraktiv finans- og pengepolitik i form af højere skatter og rente. Disse

tiltag behøver dog ikke komme i samme øjeblik som man fører den ekspansive politik, men det er

nødvendigt med disse tiltag for at nedbringe gælden. Den kontraktive politik der vil blive ført for at

nedbringe gælden, vil have en modvirkende effekt på den ekspansive politik der skulle skabe

økonomisk aktivitet. På den måde kan konsekvenserne af den førte politik ende med at blive

ødelæggende for økonomien. Ved at føre en ekspansiv politik der har til formål at skabe

efterspørgsel og økonomisk aktivitet, via en statslig gældsforøgelse, kan man ende ud i at man kun

skaber kortsigtet efterspørgsel og hovedsageligt fra statslig side. Da man så vil være tvunget til at

føre kontraktiv politik for at nedbringe gælden, med den konsekvens at der vil ske en dæmpning af

den økonomiske aktivitet og efterspørgsel i den private sektor. Der opstår altså modstridende

elementer i forhold til at skabe økonomisk vækst.

Derfor kan man diskutere hvorvidt en af Keynes’ hovedpåstande altid er gældende. Keynes mener

at staten har ansvaret for at regulere den samlede efterspørgsel i samfundet, da denne er den eneste

økonomiske agent, der har størrelse og midler nok til at gøre dette

. Spørgsmålet er, hvorvidt en

stat i tilfælde som Roosevelt og Obama stod i, også er stærk nok. Altså i situationer hvor der under

(The World Bank)

(Palm Nielsen, 2007) s. 134

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

20 af 31

en højkonjunktur er ført en forkert politik, og man derfor allerede inden en krises begyndelse står

med et solidt underskud på det statslige budget. Men på den anden side, hvem skal ellers foretage

denne regulering, der ifølge Keynes var nødvendig?

Roosevelt fører en politik der i hovedtræk er præget af Keynesianismen, men i enkelte tilfælde er

modstridende. Dette skyldes at ”New Deal” ikke var en samlet økonomisk plan. Fra Roosevelt

overtager regeringsmagten i 1933 sker der en positiv udvikling i konjunkturen, hvilket ses i bilag A

og C samt i BNP udviklingen

. Dog sker der i , hvilket kan skyldes et af de

stridspunkter Roosevelt har i forhold til Keynes’ teori, at et kortsigtet underskud på de offentlige

finanser kan være gavnligt for økonomien

. Da der sker et tilbagefald i den økonomiske fremgang,

kan det ses som konsekvens af at Roosevelt ikke er tilhænger af underskud på det statslige budget,

og derved skar ned på den ekspansive politik. Dertil viste det sig at økonomien endnu ikke var

stærk nok til at stå på egne ben. En af forklaringerne på dette kan være at ved en statslig

intervention bliver markedskræfterne underkendt, op på den måde sker der ikke en udskældning at

de svage aktiver.

Måden man har håndteret den aktuelle finanskrise på, er sket ved at man fra statslig side har forsøgt

sig med en ekspansiv finanspolitik, samtidig med at centralbankerne verden over har haft en

ekspansiv pengepolitik, hvor renten har ramt rekordlave niveauer. Det der er lettere skræmmende

ved brugen af så mange værktøjer, er virkningen af disse. Man har spillet meget hårdt ud, hvilket

også har været nødvendigt for at undgå en forværrelse. Men på den måde har man udspillet de mest

centrale værktøjer man har, når man snakker statslig intervention i økonomien. Resultaterne af

brugen af disse værktøjer har ikke været imponerende, og konsekvensen af dette er at man nu har en

står med et mindre antal knapper at skrue på. Konsekvensen af en ikke-gennemslagskraftig

finanspolitik har været nævnt, altså spiralen med færre midler og derved mindre muligheder for en

endnu mere ekspansiv finanspolitik. Ligeledes oplever man en konsekvens af den meget lempelige

pengepolitik. Pengepolitikken er et instrument man skal passe mere på med at skrue for meget på,

kontra finanspolitikken. Hvor finanspolitikkens midler kan udføres på baggrund af et statsligt

underskud, kan der altså ikke skrues meget længere ned på renten, end hvad der allerede er gjort.

Side 4

(Mølgaard Nielsen & Thorsen, 1977) s. 15

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

21 af 31

Konsekvensen af den store justering af pengepolitikken, er at man simpelthen har udtømt dens

virkning.

.&*+)"0*2E+*-

Men spørgsmålet om hvorvidt Keynes' påstand om at staten har den økonomisk kapacitet og

størrelse til at regulere efterspørgslen i et samfund, leder over på det alternativet til

Keynesianismen, monetarismen og den mere klassiske teori.

En af ulemperne ved at føre aktiv økonomisk politik som Keynes beskriver, ifølge monetaristerne,

er at reaktionshastigheden, altså den tid der går før statistikindhentning og analyser fastslår at

økonomien er karakteriseret ved en lavkonjunktur eller nedadgående trend, til at en regering

implementerer den nødvendige konjunkturpolitik er for lang. Derfor bør der ifølge den klassiske

økonom Milton Friedmann ikke føres en ekspansiv finanspolitik, da konsekvensen af dette vil være

en stigende inflation og deraf arbejdsløshed som resultat på længere sigt

. Ud fra en monetaristisk

tilgang til at håndtere de økonomiske kriser, skulle man ikke have ført en politik med en så

regulerende statslig rolle. I stedet skulle man have ladet markedskræfterne regulere markedet selv.

Eventuelt kunne man også regulere pengemængden i samfundet, for at undgå inflation. Argumentet

mod dette ville dog være, at markedskræfterne ikke er stærke nok til at foretage denne regulering.

B+"-(2"0"'2+&&+'-'+5*%)'-4)%/&+6+)-

Der er en forskel i måden Obama og Roosevelt har håndteret problemerne i den finansielle sektor

på. Hvor Obama har holdt hånden under en masse banker, støttede Roosevelt kun de sunde. Ved at

holde hånden under en masse banker, inklusiv de svage banker, undgår Obama et kaos i den

finansielle sektor på kort sigt. Et kaos i den finansielle sektor ville have medført en endnu større

forsigtighed blandt de økonomiske aktører, hvilket ville have mindsket aktivteten. Dog får Obamas

valg konsekvenser på længere sigt. Først og fremmest bliver de svage banker ikke sorteret fra,

hvilket gør at denne bankhjælp kan blive nødvendig igen. Ligeledes sender han et forkert signal til

bankerne. Han signalerer at de kan køre en virksomhed på en risikofyldt strategi, for han skal nok

redde dem når det ser sort ud. På den måde bekæmper han ikke denne risikofyldte tendens i den

finansielle sektor. Ligeledes er der fordele og ulemper ved Roosevelts håndtering. Roosevelt hjalp

(Samfundsfag.dk)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

22 af 31

de sunde banker, og derved var han mere langsigtet i sin håndtering. Dog kollapsede rigtig mange

banker under depressionen. Det medførte usikkerhed i den finansielle sektor. Konsekvensen af dette

kan netop være grunden til at økonomien ikke var stærk nok til at stå på egne ben, da Roosevelt trak

dele af sin ekspansive politik tilbage i 1937.

Konsekvensenerne af den politik Roosevelt og Obama har valgt at føre, kan være fatale. Obamas

håndtering af krisen har indtil videre vist sig at gøre USA’s gæld endnu større. Den har vist

resultater, men prisen for at skabe 2-4 millioner jobs har været på over $800 milliarder. Det er ikke

en særligt effektiv politik rent økonomisk, og forøgelsen af gælden har gjort at man har udtømt

effekten af de værktøjer man har. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at selvom Roosevelts

politik bragte arbejdsløsheden ned, var arbejdsløsheden stadig rigtig høj. Det var først da man gik

ind i Anden Verdenskrig, at der for alvor kom skub i økonomien. Konsekvensen af den politik

Roosevelt førte, var ligeledes en stor gældsættelse, på omkring 50% af BNP

. I dette tilfælde er der

altså en udefrakommende faktor der er med til at sætte skub i økonomien.

- -

Bilag F

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

23 af 31

M%"5&='2%"-

Optakten til krisen i 1930’erne var præget af en årrække med højkonjunktur og stigende velstand.

Perioden før krisen er kendt som ”De brølende tyvere”. Børskrakket på Wall Street fungerer

skillelinjen mellem ”De brølende tyvere og ”Depressionen”. Omfanget af krisen var en lang og

voldsom lav konjunktur der bunder i 1933, hvor arbejdsløsheden er på det højeste niveau og USA's

BNP rammer det halve i forhold til 4 år tidligere. Optakten til den finansielle krise i 2008 er

ligeledes præget af en årrække med højkonjunktur. Særligt præger det amerikanske boligmarked

denne højkonjunktur, i det at der opleves kontinuerligt stigende priser. I 2004 påbegyndes der en

stigning af renten, hvilket medførte en faldende efterspørgsel på boligmarkedet. Boligpriserne faldt

og derved forsvinder en masse folks sikkerhed for deres lån, hvilket får grundlaget under den

finansielle sektor til at briste. Krisen får et stort omfang og de langsigtede konsekvenser kendes

ikke med sikkerhed endnu. I 2009 er USA's økonomi i den værste tilstand i mange år. Høj

arbejdsløshed og fald i BNP. Uroen på finansmarkedet dæmper aktiviteten i det økonomiske

kredsløb. Den politiske håndtering fra henholdsvis Roosevelt i 1930’erne og Obama i 2009 minder

til dels om hinanden. Begge har inspiration fra den britiske økonom, John Maynard Keynes. Begge

politikker går ud på at føre en ekspansiv finanspolitik, hvorved man forsøger at påvirke

efterspørgslen. Blandt andet ved at lave en række offentlige investeringer, sætte folk i offentligt

arbejde og uddele en række midler til borgere i samfundet med en høj forbrugskvote. På den måde

inddrager de begge staten i den økonomiske regulering. Dog adskiller de sig på en række punkter.

Obama går hele vejen og fører en meget voldsom ekspansiv finans- og pengepolitik. Roosevelt er

lidt mere tilbageholden i forhold til Obama.

Både Roosevelt og Obama overtager en regering der i forvejen er i underskud på det statslige

budget. Keynes’ teori beskriver at et midlertidigt underskud på det statslige budget kan være

nødvendigt og sår gavnligt. Obama og Roosevelt fører begge en meget ekspansiv politik, hvilket

gør det statslige underskud endnu større. På den måde, kan der opstå en situation hvor det er

nødvendigt at føre en kontraktiv politik for at inddæmme dette underskud. På den måde kan

konsekvenserne af den førte politik ende med at blive modstridende den ønskede effekt. Obama og

Roosevelt håndterede krisen i den finansielle sektor på forskellige måder, hvilket fik forskellige

konsekvenser. Obama slap for de kortsigtede konsekvenser, men kan komme til at lide under de

langsigtede konsekvenser. Roosevelt tog de kortsigtede konsekvenser, man styrkede den finansielle

sektor ved at sortere i den.

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

24 af 31

J2/&2%,)0(2-

J7,+)Q-

Berg, J., & Bech, M. L. (2009). Finansernes Fald. København, Danmark: Nordisk Forlag A/S.

Hansen, M., Jespersen, J., & Brøns-Petersen, O. (2011). Krisens Økonomi. København, Danmark:

Gyldendal A/S.

Mølgaard Nielsen, K., & Thorsen, N. (1977). USA I 1930'ERNE. København, Danmark: Gyldendal.

Palm Nielsen, J. (2007). Økonomi (1 udg.). København, Danmark: Nordisk Forlag A/ S.

Ross, S. (1998). Krak og Depression. Horsens: Forlaget Åløkke A/S.

Woolf, A. (2002). Wall Street Krakket 29. Oktober 1929. Forlaget Flachs.

.)*25&+)-2-0E2'+)Q-

Christiansen, J. (17. Februar 2014). Den amerikanske pengepolitik har reddet den globale økonomi.

Politiken .

B%5=6+"*+)-()0-H+/'*+#+)Q-

Lebergott, S. (1957). The behavior of unemployment. Hentede 7. December 2014 fra The National

Bureau of Economic Research: http://www.nber.org/chapters/c2644.pdf

R0&+)Q-

Obama, B. (u.d.). REMARKS BY THE PRESIDENT ON THE ECONOMY . Hentede 12. December

2014 fra The White House: http://www.whitehouse.gov/the_press_office/Remarks-by-the-

President-on-the-Economy-at-Georgetown-University/

Roosevelt, F. D. (u.d.). THE NEW DEAL: Franklin D. Roosevelt Speeches. Hentede 12. December

2014 fra Pepperdine University: http://publicpolicy.pepperdine.edu/faculty-research/new-

deal/roosevelt-speeches/fr030433.htm

S+/'*+#+)-T'*0*2'*2'5-60*+)20&+UQ-

Administrative Office of the U.S. Courts. (u.d.). United States Bankruptcies. Hentede 8. December

2014 fra Trading Economics: http://www.tradingeconomics.com/united-states/bankruptcies

Federal Reserve. (u.d.). United States Fed Funds Rate. Hentede 7. December 2014 fra Trading

Economics: http://www.tradingeconomics.com/united-states/interest-rate

MeasuringWorth. (u.d.). BNP Annual Growth. Hentede 7. December 2014 fra MeasuringWorth:

http://www.measuringworth.com/graphs/

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

25 af 31

OECD. (u.d.). Statistics - OECD. Hentede 7. December 2014 fra OECD:

http://www.oecd.org/statistics/

Smiley, G. (u.d.). The U.S. Economy in the 1920s. Hentede 7. December 2014 fra Economic

History Associaton: http://eh.net/encyclopedia/the-u-s-economy-in-the-1920s/

StockCharts.com. (u.d.). Dow Jones Industrial Average (Daily). Hentede 7. December

2014 fra StockCharts.com: http://stockcharts.com/freecharts/historical/djiahtml

The World Bank. (u.d.). Central government debt, total (% of GDP). Hentede 17. December 2014

fra World DataBank: http://data.worldbank.org/indicator/GC.DOD.TOTL.GD.ZS

The World Bank. (u.d.). GDP growth (annual %). Hentede 7. December 2014 fra World DataBank:

http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG

The World Bank. (u.d.). Unemployment, total (% of total labor force) (modeled ILO estimate).

Hentede 7. December 2014 fra World DataBank:

http://data.worldbank.org/indicator/SL.UEM.TOTL.ZS

U.S. Bureau of Public Debt. (u.d.). United States Government Debt to GDP. Hentede 7. December

2014 fra Trading Economics: http://www.tradingeconomics.com/united-states/government-debt-to-

gdp

S+/'*+#+)Q-

Birch Sørensen, P., Rosholm, M., Whitta-Jacobsen, H. J., & Schrøder Amundsen, E. (u.d.).

Boligmarkedet og krisen. Hentede 10. December 2014 fra De Økonomiske Råd:

http://www.dors.dk/sw7100.asp

Black, C. (u.d.). National Review Online. Hentede 16. December 2014 fra Roosevelt & the

Revisionists : http://www.nationalreview.com/articles/227009/roosevelt-revisionists/conrad-black

Borring, G. (u.d.). Faktalink. Hentet fra Hele Faktalinket om Wall Street-krakket 1929:

http://www.faktalink.dk/titelliste/wall/wallhele

Den Store Danske. (u.d.). Den Store Danske. Hentede 12. December 2014 fra Herbert Hoover:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-

1945/Herbert_Hoover

Den Store Danske. (u.d.). USA - Økonomi. Hentede 16. December 2014 fra Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Økonomi_i_andre_lande/USA_

(Økonomi)

Forlaget Columbus. (u.d.). Keynesianisme. Hentede 17. December 2014 fra Samfundsfag.dk:

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/oekonomi/keynesianisme/

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

26 af 31

Investopedia Staff. (u.d.). Case Study: The Collapse of Lehman Brothers. Hentede 10. December

2014 fra Investopedia: http://www.investopedia.com/articles/economics/09/lehman-brothers-

collapse.asp

Investopedia. (u.d.). Subprime Mortgage. Hentede 10. December 2014 fra Investopedia:

http://www.investopedia.com/terms/s/subprime_mortgage.asp

Samfundsfag.dk. (u.d.). Friedman, Milton. Hentede 18. December 2014 fra Samfundsfag.dk:

http://samfundsfag.forlagetcolumbus.dk/oekonomi/friedmann_milton/

Søby Madsen, K. (u.d.). Den aktuelle finanskrise. Hentede 11. December 2014 fra Faktalink:

http://www.faktalink.dk/titelliste/kris/krisaktu

Yourish, Karen. (u.d.). Taking Apart the $819 billion Stimulus Package. Hentede 16. December

2014 fra The Washington Post: http://www.washingtonpost.com/wp-

dyn/content/graphic/2009/02/01/GR00154.html

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

27 af 31

J2&0,-

J2&0,-.Q->#E25&2",+"-2-B%H-V%"+'-!"#='*) 2-2" #+ 5' + *-89L;I89W;

(StockCharts.com)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

28 af 31

J2&0,-JQ->#E25&2",+"-2-JGO-4)C-!"#/K,,+)-89 89I89:;

(Smiley, The U.S. Economy in the 1920s)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

29 af 31

J2&0,-ZQ-R0/+&-%E+)-0)/+[#'&7'$+#-="#+)-B+4)+''2%"+"

(Lebergott, 1957) s. 215

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

30 af 31

J2&0,-BQ-J%&2,4)2'+)-I-!"(&0*2%"'5%))2,+)+*

! -

(OECD)

[navn fjernet] - 3.C

Studieretningsprojekt 2014 - Samfundsfag A og Historie A

31 af 31

J2&0,-^Q-B+"-.6+)250"'5+-1+"*)0&/0 "5 ' -)+ "*+ '0 *'-L;;;IL;8W

J2&0,-AQ-_N&#-'%6-4)%1+"*-0(-JGO

(Federal Reserve)

(U.S. Bureau of Public Debt)