Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
1
Studieretningsprojekt – Finanskrisen og økonomiske teorier
Fagkombination – Samfundsfag A og Mat A
STX 3.g
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
2
Abstract:
This paper reports of economical politics and the rising of the relevant financial crisis. The part
focusing on the financial crisis is divided into two sections; one concerning the growth in the years
before the financial crack and one regarding the actual financial crack. In the reporting section of
the financial crisis, there is a clear focus on the American Subprime-mortgages and the expanding
economical politics led before the crisis. The paper examines the rising of the financial crisis with
reference to the Keynesian- and the monetaristic economical theory. The Keynesian and the
monetaristic theory contains a small amount of mathematic tools such as the multiplier effect, The
Phillipscurve and the supply and demand function, which are explained in the paper. The paper
finishes with a discussion of alternative solving possibilities of the financial crisis, in which national
depth and economical politics play a great part.
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
3
A - Indholdsfortegnelse:
Abstract………………………………………………………………………………………..…….2
A…………………………………………………………………………………………..………….3
Indledning – Boblen der bristede……………………………………………………..……………4
1.1Økonomiske redskaber og den aktuelle finanskrise………………………….…………………
1.2 Konjunkturteori…………………………………………………………………………………………….5
1.3 Pengepolitik……………………………………………………………………………...............................5
1.4 Finanspolitik………………………………………………………………………………..………………6
1.5 Finanskrisen………………………………………………………………………………………………..6
1.5.1 Konjunkturens himmelflugt ()………………………………..………………………………6
1.5.2 Selve knækket………………………………………………………………..…………………………..8
2.1 Økonomiske teorier og finanskrisens opståen og udvikling……….…………………………..
2.2 Keynesiansk økonomisk teori………………………………………….…………………………………..9
2.2.1 Multiplikatoreffekten…………………………………………………………………………………...10
2.2.2 Multiplikatoreffekten – en anden vinkling…………….………………………………………………..12
2.3 Monetaristisk økonomisk teori……………….…………………………………………………………...13
2.3.1 Phillipskurven…………………………………………………………………………………………..14
2.4 Udbud og efterspørgselsfunktion…………………………………………………………………………15
2.5 Finanskrisens opståen og udvikling med keynesiansk udgangspunkt……………………………………19
2.6 Finanskrisens opståen og udvikling med monetaristisk udgangspunkt…………………………………..20
3.1 Diskutér løsnings muligheder på finanskrisen……………………………………………….21
4.1 Konklusion……………………………………………………………………………………..23
5.1 Litteraturliste…………………………………………………………………………………..24
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
4
Indledning. Boblen der bristede
En finansboble dannes når priserne på fx aktie- og/eller boligmarkedet stiger til en urimelig høj
værdi, som er højere end den materielle og fremtidige værdi af markedet. Det sker når størstedelen
af investorerne formoder, at de kan investere nu og sælge til en højere værdi inden for et kort
tidsrum. Det store antal af investeringer inden for samme marked skaber en stor vækst i markedet.
Usikkerheden kommer af, at investorerne søger væksten som investorerne de selv skaber ved
investering, men som størstedelen har i sinde at sælge inden boblen krakelere
1
.
I en bobles voksende fase, er der en stigende efterspørgsel på likviditet. Dette kaldes et bull-marked.
Bankerne udnytter efterspørgslen på likviditet ved at øge udbuddet, og for at øge udbuddet på penge
sænker man renten. Når renten sænkes øges kreditproduktionen i den finansielle sektor, som
betyder at pengemængden i markedet stiger. En boble topper når efterspørgslen i det gældende
marked falder og derfor vil efterspørgslen på penge også falde. Det sker fx ved at flere investorer
henter gevinst ved salg, hvorved udbuddet stiger og efterspørgslen falder. Spekulationen om
fremtidige fald kan bidrage til at markedet vælter. Pengemængden i markedet reduceres og det
sælgende marked indledes, som kaldes et bear-marked. En finansboble kaldes også en
spekulationsboble. Den dannes af formodning og spekulation om fremtidig vækst
2
som brister når
formodningerne svinder og spekulationerne stopper. Dette har vi været vidne til globalt i år 2008 og
2009 og herom handler denne opgave.
1.2 Konjunkturteori
Et væsentligt begreb indenfor makroøkonomi er konjunktur. Konjunkturen er summen af
makroøkonomiske faktorer som Produktion, beskæftigelse, priser og efterspørgsel. Højkonjunktur
er når økonomien befinder sig i en vækstfase, dvs. stor produktion, lav ledighed og høj
efterspørgsel. Højkonjunktur kan lidt upræcist oversættes til positiv økonomisk vækstrate, og lav
konjunktur til en negativ økonomisk vækstrate. Oftest i gode konjunkturer opstår der lønpres og
inflationstendenser. Prisen på varer og formuegoder som fx Ejendom og aktier stiger.
3
1.3 Pengepolitik
1
Markus K. Brunnermeier, Artikel “Bubbles” Second Edition, 2008 fra “The New Palgrave Dictionary of Economics”
2
Aktiekursus af Dansk aktionær forening 25/11 2009, Axel Steuch, uddannet cand.polit.
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_inflation/konjunktur
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
5
Pengepolitik er et begreb som dækker over alle former for indgreb på pengemarkedet. Det er
indgreb rettet mod pengeudbuddet og/eller efterspørgslen v. ha. renteniveauet. Pengepolitik er altså
et redskab der bruges til at korrigere den økonomiske vækst ved at ændrer prisen på penge (dvs.
renten). Der findes forskellige former for pengepolitik, men de to mest iøjefaldende er den
kontraktive- og ekspansive pengepolitik. Kontraktivpengepolitik er aktuel i tilfælde af
højkonjunktur, hvor renten hæves i et ønske om at reducere den økonomiske vækst, i en situation
med fx høj inflationsfare. Når det er dyrere at låne penge vil en tendens for opsparing komme til
syne, da det også er blevet dyrere at investere.
Den ekspansive pengepolitik er aktuel i tilfælde af lavkonjunktur, og er et redskab til at igangsætte
den økonomiske vækst. Når renten sænkes sker der en forøgelse af investeringerne, da det er
billigere at investere, og fordi investorerne har en forhåbning om fremtidigvækst. Flere
investeringer vil resultere i en øget efterspørgsel. En øget efterspørgsel vil resultere i en
produktionsstigning - som yderligere forstærkes af multiplikatoreffekten (Denne vil blive beskrevet
senere). Den øgede produktion vil bevirke en lavere ledighed, da behovet for arbejdskraft i
virksomhederne stiger.
4
1.4 Finanspolitik
Begrebet finanspolitik har samme formål som pengepolitik, at ændre pengeudbuddet og/eller
efterspørgslen. Finanspolitikken er dog ingen indgriben på pengemarkedet, men en indgriben i de
offentlige finanser. Der ændres i de offentlige udgifter til forbrug, indkomstoverførsler mm. Og
påvirkning af det offentliges indtægter via justering i skatte- og afgiftniveauet. Ligesom
pengepolitik findes der ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik. Ved en kontraktivfinanspolitik
handler det om at hive penge ud af markedet, i et forsøg på at lempe forbruget som sker ved
offentlige besparelser og skatteforhøjelser. Så ved en kontraktivfinanspolitik er der altså en faldende
pengemængde i markedet, men en stigende pengemængde hos staten. Ved en ekspansivfinanspolitik
er målet at poste flere penge i markedet, i et forsøg på at øge forbruget. Der sker ved at staten
udbyder noget af den likviditet som staten har til rådighed. Det sker gennem fx skattelettelser og
øgede udgifter i form af fx overførselsindkomster. På samme måde som pengepolitikken påvirker
4
Nationaløkonomi, s.307
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
6
den ekspansive form antallet af investeringer, som påvirker de andre makroøkonomiske faktorer
som giver det økonomiske opsving og den opgående trend i konjunkturudviklingen.
5
1.5 Finanskrisen
Finanskrisen var resultat af en ekstrem økonomisk vækst i årene optil krisen og et pludseligt knæk i
den finansielle verden. Jeg vil i følgende afsnit opstille muligheder for den ekstreme vækst før
krisen, og derefter opstille muligheder for selve knækket.
1.5.1 Konjunkturens himmelflugt ()
Ved terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001 opstår der kaos og panik i USA. Dette
medfører at fondsbørsen på Wall str. lukker midlertidigt. Lukningen af verdens største handelsbørs
medvirker en stor usikkerhed på aktiemarkedet. Nationalbanken i USA, The Fed, handler af frygt
for afmatning og fører en ekspansiv pengepolitik, der egentligt kun var beregnet som en midlertidig
løsning.
Sepmtember 11. 2001
”…In the days that followed, the Fed lowered the interest rates and loaned more than $45 billion
to financial institutions in order to provide stability to the U.S economy”
6
Renten sænkes til et lavt niveau for at stabilisere USA’s økonomi. Den lave rente forbliver kunstig
lav de efterfølgende år, og væksten tiltager nu for alvor. Antallet af investeringer var stigende,
efterspørgslen og produktionen var stigende, ledigheden var faldende, men ikke mindst var priserne
stigende og særligt på boligmarkedet. Der var nu indledt en klassisk højkonjunktur.
Regeringen i USA havde i perioden omkring 2000 et ønske om, at udvide andelen af boligejere i
USA
7
. Bill Clintons revision af lovgivningen for udlån finder sted i 1995, som skulle bevirke at
flere kunne låne penge til ejendom. Han legaliserede de såkaldte subprime-lån, som er et lån rettet
5
Nationaløkonomi, s.294
6
http://www.federalreserveeducation.org/fed101/history/
7
Martin Ågerups blogindlæg på Berlingske tidende
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
7
mod de mindre kreditværdige individer. Det er lån for de som tidligere har haft problemer med at
betale penge tilbage, eller for folk som ikke kan lægge de normale 20 % i udbetaling. For at sikre
sig, at banken ikke taber sine penge, tages der pant i boligen, der er altså tale om en slags
pantebrevslån. Dette er lån med en variable rente som betyder, at renten ikke er fastlåst lav hvis
udlånsrenten stiger. Subprime-lån er altså dårlige lån.
8
Politikerne skabte lånegiganterne Fannie Mae og Freddie Mac, ved at give dem særlige politiske
privilegier i forhold til andre långivere. Deres lån var udelukkende dårlige subprime-lån. Antallet af
disse subprime-lån var stigende i perioden fra 2000 til 2008 og i 2008 bestod 16 % af alle lån af
subprime-lån.
9
Det var i denne periode også her boligmarkedet boomede, og der blev lånt mange
penge til investeringer. Bankerne mente selv de var sikre på at få deres penge igen, da disse lån
foregik, samtidig med den store vækst i boligmarkedet og der ikke var nogen udsigt til at låntagerne
kunne miste penge i den nærmeste fremtid. Den amerikanske centralbank har ført en al for
ekspansiv pengepolitik i en længere årrække, som har medvirket til ekstremvæksten. Bush-
administrationen har forværret situationen ved, at føre en ekspansiv finanspolitik via et stort
offentligt forbrug.
1.5.2 Selve knækket
I 2006 var antallet af subprime-lån stort og nogle långiverne heriblandt Fannie Mae og Freddie Mac
gennemskuede, at disse lån indebar en stigende finansiel risiko. De inddelte dårlige lån i puljer
kaldet CDO’er (collaterized debt obligation) og formåede at få kreditrating-bureauer til at
klassificere puljerne som særdeles kreditværdige svarende til højeste kreditratingen AAA. De
dårlige lån fik således et fejlagtigt mærkat af at være lån med stor sikkerhed for indfrielse og
dermed lille finansiel risiko. Dette svindelnummer medførte at flere direktører for kreditrating-
bureauerne senere blev politimeldt for at have ”fiflet” med vurderingerne af lånene
10
. De finansielle
institutioner handler lån indbyrdes. CDO pulje lånene blev handlet og gik som varmt brød. Banker
som fx Lehman Brothers opkøbte lånene i den tro, at de gjorde en god handel, da disse lån lignede
en regulær indtægtskilde for bankerne. I starten af 2007 var subprime-lånene (de falske AAA lån)
8
http://www.ourfuture.org/blog-entry/30/firing-back-cra-strikeoutexcuse-diversionstrikeout-libel
9
Faktalink - Finanskrise
10
Sådan startede den aktuelle finanskrise, Artikel i Erhvervsbladet,
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
8
spredt overalt i USA, og også solgt til Europa med den franske bank ”Société Génerale” som en af
de største opkøbere.
Det var på dette tidspunkt at regeringerne blev opmærksomme på tegn på overophedning af
økonomien, - bl.a. som følge af subprime-lånene. Nationalbanken i USA indførte en kontraktiv
pengepolitik for at lægge en dæmper på økonomien, men dette kom til at være den udløsende faktor
for at knækket sker og boblen brister. Nationalbanken hæver renten. Subprime-lånene har variable
rente og bliver derfor dyrere at betale. Låntagerne skal nu betale mere i rente end de har planlagt, og
da de har marginal likviditet kan mange husejere ikke længere betale afdragene på deres lån. De
sætter deres huse til salg, men bolighandlen går i stå, hvorved husene handles til så lav værdi, at
salgsprovenuet ikke kan betale huslånene. Boligejeren går derfor fallit, og bankerne taber penge på
at lånene ikke indfris. Mangel på likviditet hos boligejerne og stigende tilbageholdenhed med
långivning fra bankerne resulterer i at forbruget, antallet af investeringer og låntagninger aftager.
Efterspørgslen falder. Den faldende efterspørgsel bevirker yderligere fald i boligmarkedet og
dermed er økonomien kommet ind i en ond nedadgående cyklus, hvor forholdene kun kan
forværres, og kun indgreb fra regeringerne kan bryde denne cyklus.
2.2 Keynesiansk økonomisk teori
Den Keynesianske teori er dannet på den makroøkonomiske teori som fremgår af John M. Keynes’
hovedværk ”The General Theory og Employment, Interest and Money”. Keynes ønsker at der satses
på 3 politisk/økonomiske områder for at opnå den utopisk optimale økonomi: 1) Effektivitet,
forstået som fuld beskæftigelse. 2) Social retfærdighed sikret gennem fordelingspolitik. 3)Individuel
frihed og markedsadgang. Dette er modsat monetaristerne, der ønsker at man ikke forsøger at
mindske den ”naturlige arbejdsløshed”, og som i det hele taget har et mere liberalistisk
udgangspunkt nemlig de frie markedsmekanismer. De 3 områder omfatter en bevidst prioritering af
fuld beskæftigelse, som var Keynes væsentligste forudsætning for et rigt samfund. En høj
beskæftigelse skulle sikre en høj effektivitet, som betyder en bedre udnyttelse af samfundets
resurser. En overdreven laissez-faire
11
agtig politik vil ifølge Keynes, have konsekvenserne af social
uretfærdighed og manglende individuel frihed. Den rigtige balance findes mellem makroøkonomisk
styring og egeninteresse, som skal være nøglen til en stigende velstand og social retfærdighed, der i
11
Ordforklaring: Laissez-faire udtrykker den opfattelse af at staten ikke bør intervenere i markedsmekanismen.
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
9
sidste ende skal være til fordel for både virksomhederne og husholdningerne. Keynes mener således
at økonomien skal reguleres af den styrende hånd, der skal føre til Keynes’ eget utopiske mål for
økonomien
12
.
I den Keynesianske teori spiller efterspørgsel en afgørende rolle. Det antages i Keynesismen at
efterspørgslen påvirker produktionen, og at produktionen ikke påvirker efterspørgslen. Keynes var
tilhænger af forsyningsbalancen, der fortæller efterspørgslen dannes af forbruget og investeringerne.
Når det antages at en stigende produktion resulterer i en lavere ledighed, kan sammenhængen
kortfattes til, at et større forbrug vil resultere i lavere ledighed. Det større forbrug sikrer således en
bedre udnyttelse af samfundets resurser via høj effektivitet. Forbruget mindskes i tilfælde af stor
opsparing og omvendt
13
.
Den onde cirkel
En lav efterspørgsel vil tvinge produktionen ned, og derfor mindske behovet for arbejdskraft i
virksomhederne. Det nye antal af arbejdsløse vil have en mindre indkomst og derfor et mindre
forbrug grundet mindre økonomisk formåen. Faldet i forbruget vil yderligere påvirke efterspørgslen
negativt og dermed således også beskæftigelsen. Dette er et eksempel på en negativ multiplikator
effekt, som også kaldes den onde cirkel.
En lav efterspørgsel kan udover dårlig likviditet skyldes flere ting, så som at husholdningerne
vælger at opspare penge i stedet for at bruge penge. Opsparingen er defineret som den del af den
disponible indkomst, der ikke bliver forbrugt. Disse penge bidrager derved ikke til forbruget og
efterspørgslen. Opsparingen øver således en negativ påvirkning på efterspørgslen. Des mere der
bliver sparet op, des mindre bliver der efterspurgt til forbrug. Opsparingen er bestemt af samfundets
generelle tendens, som styres af folkelige bølger af optimisme og pessimisme. De kan skyldes en
øget frygt for arbejdsløshed, politiske indgreb, olieprisstigninger mv.
14
Multiplikatoreffekten underbygger den keynesianske økonomiske teori, som er beskrevet i følgende
afsnit
15
.
2.2.1Multiplikatoreffekten
12
Introduktion til makroøkonomi. s. 214
13
Økonomiens Konger, John M. Keynes. s. 10
14
Oikos, Jesper Jespersen. s. 81
15
Oikos. Jesper Jespersen s. 78
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
10
Multiplikatoreffekten er den faktor som de økonomiske værdier multipliceres med, for at finde den
samlede effekt af den aktuelle økonomi. En bølge i økonomien sættes fx i gang ved at indkomsten
stiger, som sætter skub i hele det økonomiske kredsløb. Bølgens endelige påvirkning af økonomien
bestemmes af multiplikatoreffekten
16
.
Jeg opstiller nu formler for multiplikatoreffekten og bogstavsforklaring er vedhæftet som reference.
Ligning 1:
17
Forbrugs- og opsparingskvoten hænger uløseligt sammen ved:
Det er derfor lettere at læse ligningen hvis jeg omskriver den til:
Ligning 2:
18
Det fremgår nu tydeligt af ligningen at multiplikator effekten afhænger fuldt ud af opsparing,
skatter og importandelen. En høj opsparing reducerer købekraften og forringer vækstmulighederne.
Øgede skatter vil samle pengene i statskassen i stedet for i kredsløbet, og en øget importandel vil
resultere i at købekraften går til udlandet.
Jeg vil udregne multiplikatoreffekten i år 2005 og den aktuelle her i 2009. Forbrugskvoten er fra
1990 til 2008 svingende fra 0,75 til 0,80. Vi befinder os netop i recessionen af den værste krise
længe, og jeg antager derfor at den estimerede forbrugskvote for 2009 er ca. 0,70. Skattetrykket er
marginalt det samme.
16
Oikos, Jesper Jespersen s.86
17
Ligning 1:
c = Forbrugskvoten
t =Skattemarginalen
m = Importandelen af BNP
18
Ligning 2:
s = opsparingskvote
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
11
Opsparingskvote 2005 (s) = (1-0,78) = 0,22svarende til 22 %
Opsparingskvote 2009 (s) = (1-0,70) =0,30 svarende til 30 %
Skattetryk (t) = 0,50 svarende til 50 %
Importandelen af BNP 2005 (m) = 0,15 svarende til 15 %
Importandelen af BNP 2009 (m) = 0,28 svarende til 28 %
Multiplikator for hhv. 2005 og 2009:
Som det fremgår af resultaterne er der en ”positiv” multiplikator i 2005, men en ”negativ”
multiplikator i 2009. Den negative multiplikator betyder, at når en bølge sættes igennem kredsløbet
vil den endelige påvirkning på økonomien være mindre, end det stød der skabte bølgen. Det skyldes
den lavere forbrugskvote i 09 og importens store andel af BNP’en. Hvis vi fx forestiller os et stød i
form af en indkomststigning på 10 milliarder, vil opsparingen og den importerede andel af det
forbrugte være for stor, og pengene vil påvirke kredsløbet med en værdi som er mindre end de 10
milliarder i dette tilfælde. Men derimod hvis husholdningerne brugte flere penge i stedet for at
opspare dem, og købte danskproducerede varer for pengene vil importen falde. Hvis danskerne
kunne tvinge importen ned til 20 % af den samlede BNP, og ville forbruge 75 % af deres disponible
indkomst så ville multiplikatoren blive:
De 10 milliarders endelige påvirkning på økonomien er
Således positiv igen og vækstdannende.
2.2.2 Multiplikatoreffekten – en anden vinkling
I denne vinkling af multiplikatoreffekten vil jeg tage udgangspunkt i de følgende ligninger:
Ligning 3:
19
19
Ligning 3:
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
12
Ligning 4:
20
Ligning 5:
21
Ligning 3 fortæller at den samlede efterspørgsel er lig summen af det private forbrug, offentlige
forbrug, investeringerne plus eksporten fratrukket importen. En ændring indenfor disse faktorer vil
altså påvirke efterspørgslen. Denne ligning er også kaldet forsyningsbalancen.
Ligning 4 antager at den samlede produktion tilpasser sig den samlede efterspørgsel. Dvs. at en
ændring i ligning 3 vil påvirke en ændring i den samlede produktion. Vi kan forestille os at en bølge
igangsættes ved at det offentlige forbrug steg med 20 milliarder, som ville påvirke efterspørgslen og
derved også produktionen.
Ligning 5 viser en effekt af bølgen på det private forbrug som altså har en gentagende effekt på
efterspørgslen i ligning 3. I ligning 5 ses det at det private forbrug afhænger af den nye Y-
værdi(Yd+20 efterspørgsel/produktion) Stigningen i det offentlige forbrug havde altså en
længerevarende virkning på økonomien, således en bølge i kredsløbet.
2.3 Monetarismen
Monetarismen er en makroøkonomiskteori som lægger vægt på pengemængden og prisniveauet i
samfundet. Monetaristerne er modsat keynesianerne og mener at samfundet på længere sigt er
selvregulerende og stabil. Monetarismens omdrejningspunkt er markedsmekanismen, der via den
frie konkurrence fører konjunkturen mod stabilitet. Kvantitetsteorien er væsentlig i den
monetaristiske teori. Kvantitetsteorien indebærer at en ændring i pengemængden på længere sigt vil
påvirke en tilsvarende ændring i prisniveauet, uden at påvirke hverken produktion eller
beskæftigelse. I denne teori menes der, at finanspolitik og pengepolitik modspiller hinanden. I den
Yd = efterspørgsel ; C = Privat forbrug (Consume); G = Offentligt forbrug (Government); I = Investeringer
X = Eksport; M = Import
20
Ligning 4:
Yp = Produktion
21
Ligning 5:
C0 = Det nødvendige forbrug som ikke umiddelbart ændrer sig
Y = Ny Y værdi (efterspørgsel/produktion)
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
13
forstand, at en eksempelvis ekspansiv finanspolitik vil føre til en kontraktiv pengepolitik og
omvendt. Teorien er imod regulering af økonomien, og der menes at udbuddet per automatik skaber
efterspørgslen, som igen er en direkte modsætning til keynesismen
22
. Der menes også at
beskæftigelsen tilpasser sig selv den ” naturlige beskæftigelse”, og at regulering ikke har nogen
virkning andet end at påvirke prisudviklingen.
Når pengemængden forøges vil en del af pengene omsættes til forbrug og presse renten ned. Når
renten falder stiger forbruget og antallet af investeringer og således efterspørgslen. Den øgede
efterspørgsel vil påvirke prisniveauet og dermed inflationen.
Den klassiske kvantitetsligning ser således ud:
23
Monetaristernes syn på inflation og ledighed er væsentlig, for forståelse af den monetaristiske
tankegang. Deres syn på de to makroøkonomiske faktorer er afspejlet i kritikken af Phillipskurven,
som er beskrevet i følgende afsnit.
2.3.1 Phillipskurven
Phillipskurven viser en sammenhæng mellem arbejdsløshed og pengelønskravet/inflation. Modellen
viser hvorledes inflationsraten bevæger sig iht. arbejdsløsheden. Den simple Philllipskurve viser at
inflationen er høj ved en lav arbejdsløshed og omvendt. Det forstås således, at hvis der er mangel på
arbejdskraft kan lønmodtagerne stille større lønkrav og herefter vil lønningerne stige
24
.
Når lønmodtagerne får flere penge stiger efterspørgslen, og priserne kan derfor presses op. I tilfælde
af overskud af arbejdskraft vil arbejdsgiverne kunne presse lønningerne ned, og derfor vil
prisniveauet være faldende. Des tættere på fuld beskæftigelse des større risiko for uhæmmet
inflation
25
. Der er en bred enighed om, at Phillipskurven giver en dårlig empirisk beskrivelse af
sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. De nationale Phillipskurver har simpelthen ikke
passet, med den simple Phillipskurve de seneste årtier. Den Phillipskurve som lignede den simple
Phillipskurve mest, var USA’s Phillipskurve i 1960’erne. (Vedhæftet i Bilag 1)
22
Introduktion til makroøkonomi. s. 200
23
M – pengemængden; P – Prisniveauet; Q – Den reale produktion (varemængden)
24
National økonomi på dansk. s. 356
25
Introduktion til makroøkonomi, s.144
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
14
(Ligevægtsteorien mellem udbud og efterspørgsel er vedhæftet i bilag 2)
Kritik af Phillipskurven
Monetaristerne kritiserede Phillipskurven via ligevægtsteorien i udbud - og efterspørgsels modellen.
De mente at Phillipskurven på længere sigt var lodret i den forstand, at uden økonomiskpolitiske
tiltag ville arbejdsløsheden finde sin naturlige ligevægt vha. forholdet mellem udbud og
efterspørgsel. Den arbejdsløshed der er ved skæringspunktet af udbuds – og efterspørgsels kurverne
kaldes den ”naturlige arbejdsløshed”. Det skal siges at monetaristerne antog, at en ekspansiv
ændring i finanspolitikken medvirkede en lempelse i pengepolitikken. De advarede derfor om, at
forsøge at mindske den ”naturlige arbejdsløshed”, da det kun var muligt at reducere arbejdsløsheden
kortvarigt, men med en effekt af en vedvarende højere inflationsrate
26
. Monetarismens antagelse om
at flere penge i omløb ikke påvirker arbejdsløsheden på sigt, men derimod påvirker prisniveauet kan
sammenfattes til den lodrette Phillipskurve. Det skal dog nævnes at, Keynesianerne er skeptiske
overfor det synspunkt, at markedskræfterne er i stand til at trække markoefterspørgslen, hen til
ligevægt i udbuddet og efterspørgslen. Hvis markedskræfterne ikke er i stand til det, vil teorien om
den naturlige arbejdsløshed styrte sammen, og teorien om den lodrette Phillipskurve dermed
forkastet.
2.4 Udbud – og efterspørgselsfunktion
Efterspørgsel:
26
Introduktion til makroøkonomi. S. 149
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
15
Efterspørgslen afhænger af hvor meget kunderne ønsker varen og vil betale for varen. Den pris som
folk højst vil betale for varen kaldes reservationsprisen. Des større reservationspris des større
interesse for varen. Sættes prisen højt vil det begrænse antallet af købere, mens lav pris øge antallet
af købere. Den efterspurgte mængde er således større ved en lavere pris. Der er vedhæftet kurve for
den efterspurgte mængdes udvikling i forhold til prisen på varen.
Se efterspørgselskurve (vedhæftet i Bilag 1)
Efterspørgsel kan betragtes matematisk udfra:
Hvor P angiver prisen, og konstanten a sammenfatter alle andre forhold af betydning for
efterspørgslen
Koefficienten b viser, hvorledes efterspørgslen afhænger af prisen – desto højere pris, desto mindre
efterspørgsel. Jeg har differentieret funktionen, og differentialkvotienten er givet ved:
Det betyder at når prisen stiger med 1, så vil efterspørgslen falde med b
Udbud:
Udbuddet afhænger af hvilken pris udbyderne vil sælge deres produkt for. Reservationsprisen
indenfor udbud, er den laveste pris en udbyder vil sælge produktet for. De mest effektive udbydere
kan producere produktet billigt og derfor sælge produktet til en lavere pris. Ved en høj pris er der
mange udbydere, og ved en lav pris er der få udbydere. Den udbudte mængde er således større ved
en højere pris.
Hvis det antages at udbuddet er en lineær funktion af prisen, og er funktionen givet ved:
hvor p angiver prisen, og c angiver mindsteprisen som udbyderne vil producere varen til.
Koefficienten β angiver hvordan udbuddet reagerer på en ændring i prisen.
For at finde forholdet mellem pris og udbud har jeg differentieret funktionen, og
differentialkvotienten er givet ved:
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
16
Det betyder at når prisen stiger med 1 så stiger udbuddet med β.
Ligevægt:
Ved en høj pris vil efterspørgslen være mindre end udbuddet, og udbydere vil have problemer med
at få afsat deres varer. Ved en lav pris vil efterspørgslen overgå udbuddet, og ikke alle købere vil
kunne få varen. Den størst mulige afsætning findes ved ligevægtspunktet, som er skæringspunktet
af de 2 kurver. Prisen i skæringspunktet kaldes ligevægtsprisen. Den mængde der findes i
skæringspunktet, er den optimale udbudte - og efterspurgte mængde. Når der er ligevægt i udbud –
og efterspørgslen, udbydes varen af alle udbydere, der er villige til at sælge varen for
ligevægtsprisen eller lavere. Samtidig vil varen blive afsat til de kunder, der har en reservationspris
lig med ligevægtsprisen eller højere. Se ligevægten i udbud – og efterspørgselsgrafen (vedhæftet i
bilag 1).
Markedsligevægten bestemmer den pris og den mængde, der er forenelig med både efterspørgernes
planer og udbydernes planer. Den udbudte – og den efterspurgte mængde er den samme ved
ligevægtsprisen. Ligevægtsbetingelsen kan matematisk formuleres således:
Når vi samler ligningerne har vi følgende model for markedet
27
:
Ligning 1:
Ligning 2:
Ligning 3:
Dette efterlader 3 ligninger med 3 ubekendte, som er hhv. prisen, udbuddet og efterspørgslen. De
kan løses ved at indsætte ligning 1 og ligning 2 i ligning 3:
Dette er løsningen for ligevægtsprisen
27
Økonomi på formler, Torben Andersen, systime, s. 22
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
17
Løsningen for p indsættes nu i ligning 1 og ligning 2
(udregningerne er vedhæftet i bilag)
Eksempel på udbud og efterspørgsels funktion
Mit eksempel på en udbud og efterspørgsels funktion er begge funktioner af p (ligevægtsprisen) og
givet ved:
Jeg ønsker at finde ligevægtsprisen og den udbudte - og efterspurgte mængde ved ligevægtsprisen.
Jeg tegner graferne i et diagram for at få overblik over funktionerne. (vedhæftet i bilag)
Dette er et P-Q diagram, som betyder at prisen angives ud ad abscisseaksen, og mængden op ad
ordinataksen. Jeg ønsker at finde skæringspunktet mellem de to grafer, og det gør jeg ved at sætte
funktionerne lig hinanden og derefter finde P(prisen).
Jeg har tidligere defineret de to funktioner, og kan nu sætte dem lig hinanden:
Jeg bruger regnemekanismens ”solve” som løser den for mig. Ligevægtsprisen i dette tilfælde er
således 16. Jeg vil finde mængden af det efterspurgte og udbudte, ved at indsætte ligevægtsprisen i
min funktion for enten efterspørgslen eller udbud. Jeg vælger efterspørgslens funktion.
Eftersom efterspørgslen er en funktion af p, kan jeg nøjes med at sige:
Dvs at mængden er 18 ved en pris må 16.
Eksempel med ændret efterspørgsel
Men hvis man nu forestillede sig at efterspørgslen steg, og efter 1 år havde flere forhold ændret sig,
og funktionen for efterspørgslen hed nu:
i stedet for:
Udbuds funktionen havde ikke ændret sig.
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
18
Når efterspørgslen stiger, så stiger interessen for produktet, og dermed vil ligevægtsprisen også
stige for at det skal være økonomisk rentabelt for udbyderne. Jeg vil nu tegne et diagram med en
graf for den nye efterspørgsel. (vedhæftet i bilag). Dette er et P-Q diagram, som betyder at prisen
løber ud ad abscisseaksen, og mængden løber op ad ordinataksen. Jeg forventer en højere
ligevægtspris, samt en højere udbudt mængde, da efterspørgslen er steget.
Skæringspunktet, er ligesom før, fundet ved at sætte funktionerne lig hinanden og derefter finde p:
Ligevægtsprisen er nu 22.
Den udbudte mængde er fundet ved at indsætte ligevægtsprisen i udbuds funktionen:
Dvs. at ændringen i efterspørgslen gjorde at ligevægtsprisen rykkede sig fra 16 til 22 og den
udbudte – og efterspurgte mængde ved ligevægtsprisen rykkede sig fra 18 til 36.
2.5 Finanskrisens opståen og udvikling
Keynesiansk udgangspunkt
Uanset om man anskuer den stigende ophedning af økonomierne i årene op til boblens brist, med
monetaristiske eller keynesianske øjne, er det tydeligt at arbejdsløsheden faldt og forbruget steg og
da penge- og finanspolitikken blev drejet om i kontraktiv retning bristede boblen. Udviklingen af
ophedningen synes at have fulgt et keynesiansk forløb, idet et øget forbrug og dermed øget
efterspørgsel fremmede produktionen og følgelig faldt antallet af ledige. Det synes at være
efterspørgslen, der bestemmer over arbejdsstyrken. Den øgede efterspørgsel støttes af øget kapital
frembragt af sub-prime lån og tro på fremdrift. Anvendes multiplikatorpåvirkningen vil man finde
multiplikatorværdier over 1, da de dominerende parametre i formlerne er øget privat forbrug, øget
efterspørgsel, øget produktion og investeringer mens skatteniveauet og det offentlige forbrug er
relativt stabilt, opsparingen er ikke væsentligt stigende og eksporten i mange lande er større end
importen. Multiplikatorværdierne bevirker en forstærkende effekt på den stigende mængde
likviditet, efterspørgsel og produktion som i forvejen er i systemet, hvilket bidrager til
overophedningen. Hvis den økonomiske proces fik lov at fortsætte uden styring ville man opnå en
situation med væsentlig arbejdsmangel medførende ukontrollabelt stigende arbejdspriser og
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
19
stigende varepriser og dermed inflation. Følgen vil være stigende priser, mindre forbrug og
efterspørgsel og et sammenbrud i økonomien. Begyndelsen hertil oplevede man i EU med stigning i
inflationen fra en mangeårig stabil inflation på 2 % til 4 % i 2008
28
. Det er mindre end inflationen i
70érne men dog stadig en stor stigning. Havde monetarismen været rådende skulle sammenbruddet
have haft lov til at ske, hvorefter der med tiden ville indfinde sig en ligevægt, da markederne er
selvstyrende. Efter Keynes’ makroøkonomiske teori skulle der være en central ”styrende hånd” fra
regeringerne og centralbankerne, der burde have ført en politik, der hindrede den store inflation.
Den kontraktive pengepolitik blev indført men for sent og for svagt til undgå et regulært boble-brist
og økonomisk krise. Vi har således set en samfundsøkonomisk udvikling og følgende krise, der er
forløbet i et scenarie rummende såvel monetaristiske som Keynesianske teoretiske aspekter.
2.6 Finanskrisens opståen og udvikling
Monetaristisk udgangspunkt
Finanskrisen opstod af overophedning af økonomierne i de nationale økonomier. Den globale
ophedning gav sit udtryk i større likviditet, stigende boligpriser, faldende arbejdsløshed, stigende
efterspørgsel på materielle varer og stigende lønninger i det mindste i den private sektor. Går man
ud fra at priserne er markedsbestemte, kan man anskue krisen ud fra en monetaristisk synsvinkel.
Subprime-lånene har øget pengemængden på markedet, hvilket har bevirket at priserne stiger. Dette
er bl.a. forårsaget af øget individuel indkomst, der er en følge af det større udbud af penge
kombineret med en stabil pengeefterspørgsel. Pengeefterspørgslen kan dog næppe anses for at være
stabil. De økonomiske institutioner ændrer adfærd, og den finansielle industri tilbyder nye
finansielle produkter f.eks. subprime-lån, der påvirker pengemængden. Det kan være en årsag til at
lønningerne ikke er steget væsentligt i perioden. Med stigende priser uden ledsagende lønstigning
har visse lønmodtagere oplevet et fald i reallønnen. Dette er antageligt mest udtalt blandt offentligt
ansatte, hvis løn er reguleret af overenskomster eller andre fællesaftaler med arbejdsgiveren.
I forbindelse med den faldende arbejdsløshed burde man have set en stigende inflation iht.
monetarismens tolkning af philips-kurven over sammenhængen mellem arbejdsløshed og inflation.
Dette skete kun i beskeden grad, hvilket antageligt skyldes finans- og pengepolitisk styring fra
regeringer og centralbanker.
28
Inflation udvikling i Europa, se bilag
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
20
En af monetarismens antagelser er at den reale økonomi er selvstabiliserende, således at produktion
og beskæftigelse af sig selv når frem til deres ligevægtsniveauer, dvs. at den langsigtede philips-
kurve er lodret. Man skulle derfor forvente at samfundet på laissez faire-præget facon på lang sigt
løser krisen og finder en ligevægt for økonomien.
Såfremt monetarismens anden antagelse om at pengeefterspørgslen er stabil, hvilket betyder, at den
nominelle indkomst kan styres af udbuddet af penge, bør en konsekvent pengepolitik, dvs. en
styring af pengeudbuddet, kunne sikre fuld beskæftigelse med stabile priser. En
konjunkturregulerende finanspolitik skulle derfor ikke være nødvendig. Monetarismen udtaler sig
imidlertid ikke om en tidsfaktor for hvor lang tid der går til ligevægtsdannelse med fuld
beskæftigelse og stabile priser opnås. Depressionen i 30érne viste, at det tager tid at komme på fode
igen efter en depression, hvilket taler for udførsel af finans- og pengepolitik til afkortning af
reetableringsperioden efter krisen.
Monetarister kan med rette sige, at der ikke er ført en konsekvent pengepolitik med styring af
pengeudbudet. Bankerne opfandt subprime-lånene, hvilket øgede pengeudbudet. Hvis nu subprime-
lån pengene ikke var kommet på markedet var grundlaget for overophedningen og den følgende
krise muligvis ikke opstået, hvilket ville have støttet monetarismens økonomiske teorier.
3.1 Diskussion af alternative løsningsmuligheder på finanskrisen
Den finansielle krise har medført recession som fremtræder i form af faldende likviditet, lavere
forbrug, højere arbejdsløshed og mistillid til den finansielle sektor. Disse forhold er generelt
uhensigtsmæssige for et samfund hvis man mener at social, psykologisk og økonomisk stabilitet og
kapacitet er til samfundets fordel. Resultatet af recession er at staten får færre skatter indbetalt, - der
skal udbetales flere sociale ydelser fx dagpenge, forbruget og dermed indtægt af afgifter falder alt
sammen medførende et stigende underskud på statens finanser. Set med monetarismens øjne kan
man enten lade markedskræfterne løse tingene selv og således blot være afventende. Problemet er
hvor store skader på produktion og befolkning vil man få i den proces, og hvor længe ville den vare.
Alternativt kunne man øge pengemængden blandt forbrugerne og industri, - sænke vareprisen eller
øge varemængde. Sidstnævnte vil næppe hjælpe på krisen. Varepriser kan nedsættes ved at reducere
afgifter fx på benzin, eller biler men disse tiltag vil blot øge forbruget af importerede varer som ville
gøre yderligere skade på økonomien, fordi penge på importvarer forlader landet og bidrager ikke til
den lokale økonomi. Pengemængden kunne øges ved enten at staten sendte flere penge på markedet
fx som ved udbetaling af den tvungne opsparing, - ved at reducere skatterne eller øge det offentlige
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
21
forbrug, og dermed øge arbejds/penge udbuddet på markedet. Uanset hvad vil handlingerne give
staten en stigende gæld udover den gældproces, recessionen allerede har iværksat.
Set med Keynes teoris øjne kan krisen håndteres ved central styring og regulering. Fx kan forbruget
stimuleres enten ved en af ovenstående mekanismer eller ved at øge/sikre likviditeten på markedet.
Primært har regeringerne sikret likviditeten ved i Danmark at etablere de 2 bankpakker, der sikrer at
bankerne kan låne hos staten og derved med sikkerhed være likvide. Derved skulle bankerne ikke
nødvendigvis være restriktive med udlån. Centralbanken kan sænke renter hvorved likviditet bliver
billigere til forbrugslån og til investeringer. Indgreb som sænker opsparing kunne indføres fx nedsat
fordel af pensionsordninger som tilfældet er med den nye skattereform, hvor kun de første 100.000
kr på ratepensioner kan fratrækkes modsat tidligere ubegrænset. For så vidt angår
mikroøkonomierne kan ligevægtspunktet for udbud og efterspørgsel vurderes og ved enten at
optimere vareudbydernes profit vil det være muligt at få rykket ligevægtsprisen og muligvis øget
forbruget indenfor den aktuelle økonomi. Endelig kan staten øge sit forbrug ved fx at sætte
anlægsarbejder i gang. Men, - igen må man erkende at handlingerne giver staten en stigende gæld
udover den gældproces, recessionen allerede har forårsaget.
Disse aspekter har fokus hos de kriseramte regeringer specielt for de med stor statsgæld og
underskud på statsfinanserne. Det handler dermed om at forkorte perioden med recession og således
statsgælden. Men hvilke økonomiske redskaber skal føre økonomien tilbage på sporet?
Finanspolitik, pengepolitik eller sågar almindelig politik? Og i hvilken form skal politikken træde
frem?
Lande med særdeles stor statsgæld, vil ønske at færre penge løber ud af statskassen, og således
fristes til at lede en kontraktiv finanspolitik. Ved indførelsen af en kontraktiv finanspolitik vil der
blive skåret i statsudgifterne, i et ønske om at de statslige indtægter overgår de statslige udgifter.
Men i trænge tider, med lave skatteindtægter, og høje udgifter til arbejdsløse, er det ikke sikkert at
en skæring i det offentlige forbrug kan tvinge de statslige udgifter, til et lavere niveau end de
statslige indtægter. Godt nok vil statsgælden, muligvis, på kort sigt kunne reduceres og risikoen for
umiddelbar statsbankerot mindskes. Men de færre penge i omløb vil på længere sigt, ifølge den
keynesianske - og monetaristiske teori, påvirke et fald i produktionen og dermed et større antal
arbejdsløse der lægger et yderligere pres på det statslige budget. På længere sigt vil den kontraktive
finanspolitik dermed svække statsbudgettet.
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
22
Selvom den umiddelbare intention siger, at der skal skæres i udgifterne kan det muligvis, afhængig
af forholdene, være mere hensigtsmæssigt at lede en ekspansiv finanspolitik, på trods af at det vil
medføre at penge strømmer ud af den i forvejen tomme statskasse. Det kan være svært for
regeringer, at have muligheden for at reducere udstrømningerne, og samtidig undlade at gøre det,
fordi økonomiske teorier taler for det. Risikoen for kortsigtet statsbankerot er dermed højere, men
chancen for fremtidig økonomisk stabilitet øges. Når det offentlige forbrug øges, vil det påvirke
efterspørgslen, der er støttet af den keynesianske teori. Den ekspansive politik ledes i håb om at
”kickstarte” produktionen, og dermed lette, statens tunge byrde, udgifterne til arbejdsløse og højere
skatteindtægter.
Men hvor stor statsgæld kan der tillades, uden at statsbankerot bliver en realitet? Er stor statsgæld
overhovedet et væsentligt problem? Det er forskelligt hvor meget statsgæld de enkelte lande kan
tåle uden at gå bankerot. Men for at få et godt indblik, kan man fx kigge på statsgælden af den
samlede BNP i Storbritannien og USA under de verdensomspændende kriser. Storbritannien kunne,
i sammenhæng med deres høje udgifter til 2. verdenskrig, håndtere en statsgæld på 250 % af deres
samlede BNP. USA formåede også at håndtere en kolossal statsgæld i årene efter 2. verdenskrig.
Hverken Storbritannien eller USA led af inflation eller stigende renter i årene efter
29
. De lande der
lader staten finansiere vækstpakker og tvinger statens penge gennem det økonomiske kredsløb, kan
altså med stor sandsynlighed håndtere en kortsigtet stigende gæld.
Men kan de økonomiske teorier fejle? Kan mistilliden til bankerne modvirke den ekspansive
finanspolitik? Her i recessionen er renten rekord lav, som skulle bevirke at det er attraktivt at
forbruge frem for at opspare. Men den store mistillid til bankerne omfatter, at folk ikke tør låne
penge og således standser forbruget. I Danmark forsøgte staten at skabe tillid til bankerne ved at
sige, at alle tabte indlån i bankerne ville blive refunderet. Det fremstod i form af bankpakke 1 og
bankpakke 2. Det kan være tillidsfremmende, og folket kan nu føle sig en smule sikrere hvad angår
likviditetsbeholdning. Vi lever i et samfund, hvor den fjerde statsmagt, i form af massemedierne,
altid har noget at sige. Politikere kan via massemedier skabe optimisme for fremtiden, og kan i
trænge tider skabe debat om vækst og fremadrettethed. Det behøvedes ikke være igennem ren og
skær løgne, men gennem et nutidigt begreb ”spin
30
” Optimisme i samfundet kan skabe en regulær
vækst, da det er væsentligt bestemmende for forbruget, som er beskrevet tidligere i opgaven.
29
Artikel i Berlingske Business, ”Når statsgælden vokser eksplosivt”
30
Ordforklaring: Spin er et politisk redskab der bruges til at få begivenheder til at lyde så positivt og godt som muligt
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
23
Konklusion:
Finanskrisen er opstået i forbindelse med en overophedning af den globale økonomi bl.a. grundet en
manglende styring af bankernes udlån. Den iøjefaldende ekspansive regulering af økonomien var
med til at skabe krisen og den øgede pengemængde lagde pres på prisniveauet De politiske tiltag
under finanskrisen kan således spores ind på en blanding af den Keynesianske - og Monetaristiske
teori. Via en omfattende indsats fra regeringerne synes økonomien efterhånden af have overstået
recessionens hårdeste slag, men på bekostning af stor stigning i statsgæld og stor arbejdsløshed.
Fremtidige kriser håbes at kunne undgås ved bedre styring og kontrol af bankerne og tidligere
finansielle indgreb.
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
24
5.1 Litteraturliste
Bøger:
Jespersen, Jesper : Introduktion til makroøkonomi. 1. udg. Jurist - og økonomforbundets forlag,
2009. (Bog)
Christensen, Thomas m.fl.: Nationaløkonomi på dansk. Side 5-440. 9. udg. Samfundslitteratur, 2008.
(Bog)
Jespersen, Jesper: John Maynard Keynes, Økonomiens konger. 1. udg. Jurist - og
økonomforbundets forlag, 2002. (Bog)
Jespersen, Jesper m.fl.: Oikos. 1. udg. Columbus og forfatterne, 2005. (Bog)
Andersen, Torben og Mikael Stæhr: Økonomi på formler. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)
Artikler:
Lassen, Laurits: Når statsgælden stiger eksplosivt. I: Berlingske Business, , s. 1-2
(Artikel)
Brunnermeier, Markus: Bubbles. I: The New Palgrave Dictonary nr. 2, , s. 1-3 (Artikel)
Hansen, Per : Sådan startede den aktuelle finanskrise. I: Erhvervsbladet, , s. 1-3 (Artikel)
Internet og andet:
Axel Steuch Uddannet cand. polit.: Kursus. Dansk aktionær forening, Niels brock,
Den store Danske encyklopædi: Konjunktur teori. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_infl
ation/konjunktur - Besøgt d. (Internet)
Federal reserve education: History og the Federal reserve. Udgivet af Teachers resources.
Internetadresse: http://www.federalreserveeducation.org/fed101/history/ - Besøgt d.
(Internet)
Martin Ågerups, Direktør i Cepos, Finanskrise skyldes for meget politisk regulering: Blogindlæg.
Blog for our future: Firing Back on the CRA Libel. Udgivet af Campaign for America\'s future.
Internetadresse: http://www.ourfuture.org/blog-entry/30/firing-back-cra-strikeoutexcuse-
diversionstrikeout-libel - Besøgt d. (Internet)
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
25
Bilag 1
(Phillipskurve i USA fra 1960’erne
31
)
31
www.federalreserveeducation.org
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
26
(kilde: økonomi på formler, Torben Andersen.)
(kilde: økonomi på formler, Torben Andersen.)
Ligning 1:
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
27
Ligning 2:
Studieretningsprojekt 2009 [navn fjernet]
Fagkombination: Samfundsfag A og Matematik A NAG 3.M
28