HHX 3. år
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 1 af 10
a) Redegør kort for udviklingen i de vigtigste økonomiske mål (2008-?)
År
2008
2009
2010
BNP (stigning i %)
-1,2
-3,0
1,0
Inflation (stigning i %)
(Forbrugerprisindex)
3,4
1,4
2,0
Ledige i % af
arbejdsstyrken
1,8
3,6
5,2
Betalingsbalancen i mia.
kr.
39,8
20,6
13,7
Kilde1: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, august 2009 (2009 og 2010 prognose)
(http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/08/~/media/Files/Nyheder/Presse
meddelelser/2009/08/OER%20aug%2009/PM_OER_prognose_aug09.ashx)
Den økonomiske vækst målt i BNP faldt i 2008 med 1,2 % i forhold til året før denne
negative udvikling forventes at fortsætte i 2009 hvor der regnes med et fald på 3 % hvilket
så skal vende i 2010 hvor der skal komme en moderat vækst på 1 % hvilket er en positiv
udvikling at væksten er stigende men dog ligger det stadig på det niveau hvor der er
lavkonjunktur i samfundet.
Inflationen målt på forbrugerprisindekset steg i 2008 med 3,4 % hvilket ligger lidt over den
ønskede inflation på 2-3 % den forventes i 2009 kun at stige med 1,4 % hvor efter den vil
stige til 2 % i 2010 hvis prognosen holder. Det vil altså sige at inflationen vil være på sit
laveste niveau i 2009 hvorefter den vil begynde at stige igen.
Arbejdsløsheden var i 2008 nede på 1,8 % af arbejdsstyrken hvilket er historisk lavt og langt
under hvad man regner som værende fuld beskæftigelse den forventes ved udgangen af
2009 at være steget til 3,6 % og at stige til 5,2 % i 2010. Dette viser en bekymrende
udvikling for beskæftigelsen i Danmark da den forventes konstant at stige fra 2008 og frem.
Betalingsbalance havde i 2008 et overskud på 39,8 mia. kr. hvilket er meget godt, den
forventes dog at falde til 20,6 mia. i år og til 13,7 mia. i 2010. Dermed er der altså en meget
kraftig negativ udvikling på betalingsbalancen men dog er der stadig et forventet overskud.
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 2 af 10
b) Belys dernæst med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål (a) og bilagene hvilke
udfordringer dansk økonomi står overfor i den kommende tid.
Væksten i samfundet er gået i stå hvilket kan ses ud fra spørgsmål (a) der viser fald i både
2008 og 2009 dog med en prognose om lav vækst i 2010, dette er dog blot en prognose.
Dette er en stor udfordring for dansk økonomi da en lav eller faldende vækst jo medførere
færre arbejdspladser og dermed lavere efterspørgsel.
Ud fra spørgsmål (a) kan det ses at arbejdsløsheden vil være en af de store udfordringer i
fremtiden for danskøkonomi dette fremgår også tydeligt af bilag 1 hvor Det Økonomiske
Råds formandskab har en prognose der viser at ledigheden vil stige til 165.000 hvilket vil
have alvorlige negative økonomiske konsekvenser da det vil give en højere andel af
langtidsledige samt få nogle til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere. Også i
bilag 3 lægger flere økonomer stor vægt på at arbejdsløsheden er det største problem her
og nu, hvilket de ikke mener regeringen gør nok ved i deres nye kreditpakke.
En anden udfordring for den danske økonomi er at forbrugslysten er forsvundet hvilket
fremgår af bilag 1 hvilket vil sige at de danske forbrugere ikke bruger nær så mange penge
som tidligere dette er et problem da det mindsker virksomhedernes afsætning.
En anden måde hvor på man kan se at forbrugslysten er forsvundet er i bilag 1 hvor der
omtales at skattelettelserne og den udbetalte SP-opsparing vil gå til opsparing i stedet for
at øge det private forbrug som det var tilsigtet.
Det er ikke kun på det private plan at økonomien mangler midler for at kunne skabe vækst
også erhvervslivet giver anledning til udfordringer til den danske økonomi hvilket ses
tydeligt i bilag 2 hvor Asger Aamund at mange virksomheder risikere at lukke da der på
venturemarkedet er total stilstand da de private investorer ikke tør investere før de har set
et afkast af tidligere investeringer, de mangler altså risikovillig kapital. Han mener også at
der, til trods for den verserende finanskrise, bør satses på længere sigt med en horisont på
10 år for at sikre fremtidig velstand i Danmark.
Betalingsbalancens udvikling er også en udfordring især hvis den fortsætter på samme
måde hvor overskuddet er faldet med ca. 65 % fra 2008 til 2010 (med prognose tal for
2010) hvilket snart vil føre til et underskud. Der bestemt ikke vil gavne den danske økonomi
at skulle betale dette af senere. At der er en forringelse af betalingsbalancen skyldes flere
årsager som er nævnt i bilagene:
I bilag 1 omtales der at det internationale tilbageslag, som er blevet væsentlig værre end
hvad var forventet i efteråret, er medvirkende til at sætte den danske økonomi i stå da det
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 3 af 10
forringer vores muligheder for at eksportere da udlandet ikke har råd og eller lysten til at
købe de danske varer, dette er med til at forringe betalingsbalancen.
Men ikke kun de udenlandske forhold gør at betalingsbalance bliver forringet også
indenlandske forhold påvirker den i høj grad:
Dette omtales en del i bilag 4 hvor det ses at Danmarks produktivitet ikke er blevet
forbedret nær så meget som være konkurrenter på verdensmarkedet, her ligger vi helt
nede på en 26. plads indenfor produktionstilvækst i perioden med en tilvækst
på under 1 %. Denne forringede produktivitet kan skyldes at lønningerne i Danmark er
steget mere en i udlandet hvilket både forringer produktiviteten men også generelt
forringer konkurrenceevnen. En anden forklaring der gives på at produktiviteten ikke er
steget er nogenlunde i tråd med det ovenstående problem med at virksomhederne har en
svag investeringslyst til at investere i bl.a. nye produktionsanlæg, transportudstyr og lign.
I forlængelse af den mistede forbrugslyst hos de private, erhvervslivets mangel på
risikovillig kapital samt en faldende eksport
1
kan det siges at efterspørgslen i Danmark er
faldet hvilket er meget negativt for væksten, hvilket føre tilbage til den første udfordring
jeg kom ind på, nemlig at væksten er gået i stå som følge af manglende efterspørgsel hvor
efter multiplikatorvirkningen træder i kraft. Der nævnes endvidere i bilag 1 nogle
yderligere medvirkende årsager til den manglende efterspørgsel, dette er at aktiekurserne,
boligpriserne og kreditterne har været skruet højere op end realiteterne var til og dermed
har befolkningen mistet kapital og sparer derfor op.
Underskud på de offentlige budgetter er også ved at blive et problem, hvor der tidligere
har været et kæmpe overskud på statens finanser er der nu kommet underskud dette
skyldes at der bliver flere arbejdsløse på offentlig overførsel hvilket føre til lavere
indtægter fra skat fra lønmodtagere og lavere indtægter fra overskud i virksomhederne. At
der er underskud på de offentlige budgetter er ikke i modstrid med nogle økonomiske mål
men det vil dog blive en udfordring da dette underskud skal betales tilbage på et tidspunkt.
c) Af bilagene fremgår ligeledes hvordan regeringen, vismændene og erhvervsfolk forestiller
sig, at man løser disse udfordringer. Diskuter disse løsningsforslag
Der er mange forskellige løsninger til disse udfordringer et af forslagene er at iværksætte et
”veltrimmet finanspolitisk indgreb”, som der står i bilag 1. Dette går ud på aktivt at øge
BNP’en med 1 % i 2010 ved hjælp af lempelig finanspolitik. Disse lempelser skal gives i form
af at offentlige investeringer skal fremrykkes så som at de vedtagne sygehusprojekter skal
1
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=254063&src=danskokonomiq209.pdf (Kilde 2)
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 4 af 10
sættes i gang hurtigst muligt, eller tilskud til private investeringer. Udover dette foreslår de
også at der gives tilskud til CO2 besparende private investeringer hvilket også hjælper med
at overholde de miljøløfter som Danmark har påtaget sig på længere sigt. Dette er en måde
hvor på aktiviteten påvirkes mere direkte en med skattelettelser og SP udbetalingerne hvor
en del af pengene går til opsparing. Man kan også sige at dette er statens udgifter der øges
modsat skattelettelser hvor det statens indtægter der sænkes. Dette løsningsforslag har
både fordele og ulemper i det en forøgelse af statens omkostninger vil give en stor, målbar
effekt hurtigt, det vil skabe arbejdspladser på kort sigt og dette skulle så kun få gang i
hjulene igen, yderligere mener man at ved at tage toppen af ledigheden vil ledigheden på
langsigt blive mindre da der kommer færre langtidsledige som skal ind på arbejdsmarkedet
igen. Nogle af pengene som vil blive pumpet ud i samfundet vil komme tilbage til
statskassen i form af højere skatteindtægter og færre omkostninger til overførsels-
indkomster, dermed er alle pengene ikke spildt med dette forslag. Det problematiske i
dette forslag er at der, som der står i bilag 1, skal reduceres tilsvarende på statens
budgetter i 2012 hvilket vil sige at der skal føres stram finanspolitik til den tid. Dette kan
blive et stort problem hvis økonomien ikke udvikler sig som forventet og der til den tid
således er lavkonjunktur. Det kan også blive problematisk hvis der køres med for store
underskud på statens finanser i forhold til stabilitetspagten overfor EU (som Danmark dog
ikke har forpligtigelse til at overholde). I fremtiden skal politikerne dog i større grad
forpligtige sig til at spare mere op under opsvingene samt foretage strukturreformer på
arbejdsmarkedet eller foretage nedskæringer i den offentlige sektor for at dette forslag
skal kunne gennemføres forsvarligt.
En anden der kommer med forslag til løsning af Danmarks problemer er Asger Aamund
(bilag 1) han har en lidt anden tilgang til udfordringerne han ser på det med et lidt mere
langt sigtet syn og mere overordnet for samfundet og ikke så meget den stigende ledighed
her og nu. Hvad han efterlyser er risikovillig kapital som erhvervslivet og i sidste ende
samfundet får glæde af. Denne øgede kapital skal gå ind og gøre ud for de manglende
midler fra de private investorer som for tiden er tilbageholdende da de endnu ikke har set
afkast af deres første investeringer. Pengene skal gå til virksomheder inden for
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 5 af 10
procesindustri, IT-virksomheder, Biotek samt andre teknisk avancerede virksomheder. Det
er det såkaldte venturemarked han mener er gået i stå, hvilket dækker over markedet for
risikovilligkapital til nystartede virksomheder eller produkter. Som situationen er nu mener
han at der er større risiko for at virksomhederne dør end at de udvikler sig på grund af
denne mangel på likviditet. Konkret mener han at der skal tilføres et par milliarder om året
for at det skal have en optimal effekt, mere moderat er dog direktøren for venture og
kapitalfondsforeningen, han mener et realistisk bud ville være en tilførsel af 500 millioner
årligt i en periode på 3 år vil kunne redde mange venturebaserede virksomheder fra at gå
under.
En af fordelene og et godt argument for at bruge så mange penge på netop
venturemarkedet er at det vil give pengene mange gange igen til statskassen på langsigt,
dette skyldes at produktivitet i landet vil blive forøget kraftigt da alle brancherne stort set
er fremtidssikrede og det vil derfor være en stor fordel for de danske virksomheder at være
langt fremme i skoene i forhold til udlandet hvilket øger vores konkurrence evne kraftigt på
langsigt. Et af problemerne ved at bruge statens kapital på dette vil, som det er nævnt flere
gange, være at det er et langsigtet projekt som ikke bekæmper den stigende arbejdsløshed
nu, det kan også tydeligt se ud fra forslaget at det kommer fra en erhvervsleder og ikke fra
en arbejder eller en der repræsentere arbejderne der bestemt ikke til gode ser en høj
arbejdsløshed. Erhvervspolitikken bag dette forslag må meget tydeligt siges at være picking
the winner strategien hvor staten giver støtte til visse brancher, dog giver de ikke direkte
støtte men sikre dog gode forhold for virksomhederne som de udser som værende vinder
brancher i fremtiden.
Regeringens løsninger af udfordringerne (bilag 3) har tre punkter for det første skal de
mindre virksomheder have en hjælpende hånd hvilket skal ske i form af en kautionsordning
hvor staten går ind og kautionere for mindre virksomheder f.eks. med 20 % hvilket gør at
der reelt set bliver et kautionsvolumen på 5 gange det beløb regeringen vælger at afsætte
til det formål. Formålet med dette er at sænke bankernes risiko ved at udlåne til mindre
virksomheder hvilket bør give den effekt at bankerne er mere villige til at låne ud hvilket
sætter gang i tingene. Yderligere skal det gøres muligt for virksomhederne at få
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 6 af 10
fastforrentede lån i stede for nu hvor det kun er muligt at få variabelt forrentede lån. Dette
gør at virksomhederne slipper for omkostningen ved at skulle ud på ”swap-markedet” for
at få afdækket sine risici ved finansiering via lån.
Det næste punkt er at det ikke kun er de mindre virksomheder som skal have fordel af en
kautionsordning, tidligere har det kun været muligt at få en vækstkaution hvis
virksomheden havde under 100 ansatte og en omsætning under 370 mio. kr. dette skal
hæves til at virksomheder helt op til 250 ansatte skal have mulighed for at få glæde af
denne ordning. Denne ordning kan lige ledes opbygges således at den reelle udnyttelse af
statens midler 5 dobles lige som for de mindre virksomheder.
Regeringen regner med, som det tredje punkt, at afsætte et ”anseligt” beløb til
venturemarkedet hvilket også er i tråd med løsningsforslaget fra Asger Aamund og DVCA.
Fordelene ved at anvende forslagene fra regeringen side er at hvis virksomhederne
kommer godt i gang vil det også kræve flere ansatte på længere sigt samt at forslagene
giver et godt økonomisk grundlag for de virksomheder som på lang sigt kan tjene penge ind
til landet via eksport idet det i et vist omfang vil være virksomheder der er fremtidssikrede
så som biotek og medicinal producenter der får glæde af pengene. En anden af fordelene
ved at anvende pengene på denne måde er at der vil blive en stor effekt af dem da
kautionsordningerne skaber en fem dobbelt kautionsdækning for virksomhederne, hvis
bankerne vel at mærke er villige til at låne pengene efter kautionen fra staten. En stor
ulempe eller mangel i forslagene er at der ikke gøres så meget direkte ved den stigende
arbejdsløsheden nu og her som der efterlyses af mange økonomer (bilag 3) Dette kan blive
omkostningsfuldt for staten at skulle dække disse overførselsindkomster samt de mistede
skatte indtægter fra de ledige, samtidig med at der er fare for at nogle af de mange
arbejdsløse bliver langtidsarbejdsløse og dermed svære at få ind på arbejdsmarkedet igen.
Udover at pumpe penge ud i samfundet som i alle de ovenstående forslag kommer Lene
Espersen også med et forslag om et vækstforum hvor hun og statsministeren kan konsulere
med andre eksperter og komme med forslag og diskutere midler til sikre at Danmark
kommer godt med på den næste højkonjunktur når engang den kommer.
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 7 af 10
Ud fra de ovenstående forslag med deres fordele og ulemper kan det være svært at sige
hvad den rigtige fremgangsmåde vil være for at bekæmpe de nuværende og fremtidige
udfordringer i det danske samfunds økonomi men et godt forslag ville være at lave en
kombination af langsigtede og kortsigtede løsninger, men der skal dog hele tiden tage
hensyn til at der ikke er ubegrænsede pengemængder og de skal betales tilbage, en anden
stor fare ved at staten bruger finanspolitikken så aktivt kan være at den ikke bliver doseret
korrekt eller rettidigt hvilket kan have meget skadelige konsekvenser for økonomien hvis
virkningerne af lempelserne først kan mærkes når konjunkturerne er vendt. En meget god
ting vil dog være i fremtiden at lægge lidt til side i perioder med meget store opsving.
Kasper Søgaard Clausen
Kilder næste side
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 8 af 10
Kilde 1
http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/08/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelel
ser/2009/08/OER%20aug%2009/PM_OER_prognose_aug09.ashx
Bilag
Tabel 1. Nøgletal
Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, maj 2009
5
Tabel 1
Nøgletal
Stigning, pct.
Realt BNP 2,4 3,3 1,6 -1,2 -3,0 1,0
Handelsvægtet BNP i udlandet 2,2 3,1 2,8 1,3 -4,3 0,7
Eksportmarkedsvækst (industrivarer) 5,9 8,9 7,6 2,0 -11,6 2,0
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta -1,3 -1,1 -3,1 -4,0 -3,3 -1,6
Industrieksport i faste priser 7,8 6,1 1,1 3,0 -13,0 1,4
Timeløn (DA’s StrukturStatistik) 3,6 3,6 4,1 4,6 3,5 3,1
Forbrugerprisindeks 1,8 1,9 1,7 3,4 1,4 2,0
Kontantpris på enfamiliehuse 17,4 21,6 4,8 -3,2 -14,0 0,0
Eksportpriser, varer 5,0 3,7 1,8 6,9 -6,1 1,9
Importpriser, varer 3,6 3,1 2,9 6,3 -5,2 1,1
Bytteforhold, varer 1,4 0,6 -1,1 0,6 -1,0 0,8
Timeproduktivitet i private byerhverv 1,3 1,9 -2,3 -3,7 1,5 5,9
Real disponibel indkomst, husholdninger1) 1,2 3,0 0,3 -0,6 3,12) 4,4
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (1.000 personer)
Beskæftigelse (1.000 personer)
- heraf i privat sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service 29
Beskæftigelse (ændring, pct.) 1,1 2,0 2,7 0,6 -2,6 -2,6
Ledighed (1.000 personer)
Ledige i pct. af arbejdsstyrken 4,9 3,8 2,7 1,8 3,6 5,2
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. 4,8 3,9 3,8 3,3 5,5 6,6
Obligationsrenter, valutakurs
10-årig statsobligation (pct. p.a.) 3,4 3,8 4,3 4,3 3,6 3,9
30-årig realkreditobligation (do.) 4,4 5,1 5,4 6,1 5,4 5,6
Effektiv kronekurs (1980=100) 102,3 102,0 103,2 105,9 107,6 107,7
Betalingsbalance og udlandsgæld
Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. 75,8 49,5 36,2 39,9 38,2 30,6
Betalingsbalancen (do.) 67,1 47,0 12,0 39,8 20,6 13,7
Do. i pct. af BNP 4,3 2,9 0,7 2,2 1,2 0,8
Nettofordring på udlandet, mia. kr. 51,2 -26,9 -111,6 -152,6 -165,8 -151,7
Do. i pct. af BNP 3,3 -1,7 -6,6 -8,8 -9,7 -8,6
Offentlige finanser
Offentlig saldo, mia. kr. 77,1 81,5 75,1 59,5 -33,5 -86,3
Do. i pct. af BNP 5,0 5,0 4,5 3,4 -2,0 -4,9
Off. bruttogæld (ØMU-gæld), mia. kr. 572,8 509,5 453,1 580,3 652,7 745,4
Do. i pct. af BNP 37,1 31,3 26,8 33,5 38,3 42,3
Skattetryk, pct. af BNP 51,0 49,8 48,8 48,4 47,4 45,9
Udgiftstryk (do.) 51,9 50,7 50,0 50,9 55,1 56,5
1) Den korrigerede indkomst, jf. tabel 3.1.
2) Inkl. SP-udbetalinger er indkomststigningen i 2009 6,5 pct.
6
Tabel 2
Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2009 og 2010 på udvalgte
områder
Maj Aug. Maj Aug.
Realvækst, pct.
Privat forbrug1) -1,3 -3,7 2,5 2,8
Samlet offentlig efterspørgsel 2,4 2,3 1,1 2,1
- heraf offentligt forbrug1) 1,5 1,4 1,0 1,0
- heraf offentlige investeringer 14,2 14,8 2,0 15,3
Boligbyggeri -8,4 -10,6 -3,6 -3,6
Faste erhvervsinvesteringer -8,2 -9,2 1,5 -1,0
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel -1,7 -3,2 1,6 1,7
Lagerændringer (pct. af BNP) -0,2 -0,7 0,1 0,2
I alt indenlandsk efterspørgsel -1,8 -3,8 1,7 1,8
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 9 af 10
Eksport -7,3 -7,4 1,3 0,4
- heraf industrieksport -12,0 -13,0 1,3 1,4
Samlet efterspørgsel -3,8 -5,1 1,6 1,4
Import -6,3 -9,2 2,7 2,2
- heraf vareimport -7,4 -12,1 3,2 3,0
BNP -2,5 -3,0 1,0 1,0
Bruttoværditilvækst -2,5 -2,4 0,9 0,8
- heraf i private byerhverv2) -3,5 -3,5 0,8 0,9
1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan
derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.
2) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
(fortsættes)
7
Tabel 2 (fortsat)
Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2009 og 2010 på udvalgte
områder
Maj Aug. Maj Aug.
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt -
Beskæftigelse, i alt -
- heraf i den private sektor -
- heraf i offentlig forvaltning og service 11 11 5 5
Ledighed
Stigning, pct.
Eksportpriser, varer -2,3 -6,1 1,2 1,9
Importpriser, do. -3,2 -5,2 0,7 1,1
Bytteforhold, do. 0,9 -1,0 0,5 0,8
Kontantpris for enfamiliehuse -7,0 -14,0 0,0 0,0
Forbrugerprisindeks 1,4 1,4 2,1 2,0
Timeløn 3,2 3,5 3,2 3,1
Real disponibel indkomst, privat sektor 3,7 0,8 3,4 4,7
Do., husholdninger3) 2,64 3,15 4,0 4,4
Timeproduktiviteten i priv. byerhverv6) 1,4 1,5 5,4 5,9
Pct. p.a.
Rente 1-årigt flekslån 2,8 2,6 2,7 2,7
Rente, 10-årig statsobligation 3,7 3,6 4,1 3,9
Rente, 30-årig realkreditobligation 5,5 5,4 5,6 5,6
De centrale balancestørrelser
Betalingsbalancesaldo 19,9 20,6 14,9 13,7
Offentlig saldo -22,5 -33,5 -60,1 -86,3
Ledighed (1.000 personer) 5 150
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct. -3,5 -4,3 0,6 0,7
Eksportmarkedsvækst, pct. -9,4 -11,6 1,6 2,0
Dollarkurs (kr. pr. dollar) 5,6 5,4 5,6 5,2
Oliepris, USD pr. td. 53,2 60,7 63,8 71,4
Oliepris, kr. pr. td. 299,5 329,1 357,3 374,5
3) Korrigeret.
4) Inkl. SP-udbetalinger var indkomststigningen i 2009 i maj 4,6 pct.
5) Inkl. SP-udbetalinger er indkomststigningen i 2009 nu 6,5 pct.
6) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
Kilde 2
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=254063&src=danskokonomiq209.pdf
Kasper Søgaard Clausen T-22 Side 10 af 10