Opgaveformulering
Nogle af de argumenter, der fremføres i den offentlige debat handler meget om de økonomiske
modeller og perspektiver. Er der god økonomi i velfærd? Er velfærd det samme som velstand. Ideer
og kampagner giver mange bud på det, men hvad er det rigtige billede egentlig?
- Hvad er Flexicurity og Mobication?
- Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der på de to modeller?
- Analysér og diskutér samspillet mellem velfærd og arbejdsmarked i de to modeller.
- Find eller opstil selv en simpel case, hvor du belyser modellerne og hvor du ligeledes påpeger
fordele og/eller ulemper ved disse (gerne med beregninger, hvis det er muligt).
- Giv en kort redegørelse for de væsentligste samfundsmæssige konsekvenser ved modellerne.
- Giv med baggrund i dine analyser og casen et begrundet bud på, hvilken model, du mener er
bedst.
Du forventes desuden at benytte redskaber og metoder fra begge deltagende fag.
Flexicurity eller
Mobication?
Morten Thornelius
Område: Flexicurity eller Mobication?
Teknologi A og Samfundsfag B
Vejledere: Kurt Greis og Janus Tange Wald
EUC’s Højere Teknisk Eksamen i Køge 2011
Abstract
There are today a lot of discussions in the political debate about how to deal with the economical crisis.
This project will try to figure out if there could be a link between a generous welfare system and the strong
private sector. To solve this dilemma, there will be included two different competition models. There are in
Denmark today both in consideration for the best viable way of structuring the financial system. There will
also be included a discussion of the relations between welfare and the free market, in contexts to the two
models. After this there are made a simple comparison case between two different working classes
benefits and/or consequences. This illustration is also in context to the two models. The consequences that
these two models can have to society, will also be explained in this project. Through these descriptions of
the two models, I have chosen the model called "mobication" to be my choice of the most appropriate to
the Danish economy infrastructure. In my project, I can conclude based on the analysis and observations
that there is good wealth and prosperity in having a high rate of taxation policy in Denmark. Without the
high taxation, the unemployment rate will rise and the school system will experience a decrease of financial
support. That would/could have a bad influence on the education of the Danish people, which will affect
the Danish economy badly, but also weaken our competitive position.
Indholdsfortegnelse
FLEXICURITY ELLER MOBICATION? ..................................................................................... 2
Abstract ................................................................................................................................................ 3
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3
Indledning ............................................................................................................................................ 5
Metodeafsnit......................................................................................................................................... 5
FLEXICURY .......................................................................................................................................... 5
MOBICATION ....................................................................................................................................... 6
REDEGØRENDE OPSAMLING FOR MODELLERNE ................................................................................. 7
Fra Flexicurity til Modication .............................................................................................................. 7
Velfærd og arbejdsmarked ............................................................................................................... 8
Case omkring to forskellige samfundsniveauer indenfor modellerne ........................................... 9
Direktøren ............................................................................................................................................ 9
En socialassistent ............................................................................................................................... 10
Modellernes mulige konsekvenser for samfundet ......................................................................... 11
Mit eget bud på den rigtige model at føre i Danmark .................................................................. 13
Konklusion ........................................................................................................................................ 14
Kildeliste ....................................................................................................................................... 14-15
Indledning
Samfundsøkonomi er i dagens Danmark blevet en meget stor betegnelse indenfor den politiske
verden, som der jo hele tid bruger ordet i den offentlige debat. Det som denne rapport går ind og
besvarer, er om der kan være en sammenhæng mellem velfærd og velstand. For at kunne besvare
dette spørgsmål, vil der blive inkluderet to arbejdsmodeller som hedder flexicurity og mobication.
Der vil ud fra disse modeller blive analyseret og diskuteret omkring velfærdssystemet og
arbejdsmarkeds samspil i Danmark. Efter at grundlaget for modellerne er blevet lagt, vil der blive
belyst omkring lønmodtagernes fordele og ulemper i en case, hvori de to modeller vil blive belyst.
Der bruges til det formål to forskellige økonomiske erhvervspersonligheder, som henholdsvis er på
det højere og det lavere lønningsniveau. Derefter vil der blive lavet en redegørelse for de
væsentligste samfundsmæssige konsekvenser modellerne ”teoretisk/redegørende” kan skabe i
samfundet. Til sidst vil der på baggrund af besvarelserne af problemstillinger i opgave-
formuleringen, blive givet et begrundet svar på hvilke af disse to modeller, der er bedst ført i
Danmark. Konklusionen vil så afrunde problemfeltet, om der kan være vækst og velstand i velfærd.
Metodeafsnit
I denne opgave følges den teknologiske fremgangsmåde ” Kortlægning”, som har en katalogisk
fremgangsmåde. Det vil sige, at det først er det mest relevante, der vil blive beskrevet efterfulgt af
sekundære felter indenfor teknologien. Man opdeler vigtigheden af de teknologiske aspekter
teknologien har, så fordybelse af et bestemt fagområde indenfor teknologien vil kunne blive
beskrevet.
1
Opgaven vil også følge en kvalitativ metodefremgang, da de omtalte konkurrence-
modeller ikke kan måles på nogen kvantitative måder. Man kunne godt have inkluderet statiske
målinger i teksten, men eftersom der er flere variabler, der medvirker i modellerne, har jeg valgt at
skrive subjektivt i forhold til de forskellige modellers virke. Det er jo lidt svært på baggrund af
ukonkluderende statistik, at kunne konkludere et dokumenteret resultat. Dette vil så påvirke min
fjerde problemstilling, som gerne må indeholde beregninger hvis muligt. Da projektet er en
blanding mellem fagene teknologi A og samfundsfag B, så vil der i den samfundsmæssige del af
opgaven blive skrevet i modellen Logisk empirisme (Positivisme)
2
, som tager udgangspunkt i det
beskrevne i teknologi A (kortlægningsmodellen) er korrekt empirisme.
1
Dannemand Grundnotat, p 5, 6
2
Samfmetode, p Logisk empirisme (Positivisme)
Flexicurity
Flexicurity er en konkurrence-velfærdsmæssig model, som der blev skabt af Hans Andriaansen i
1995. Hovedpunktet i modellen er at man igennem offentligt sikkerhed kan understøtte individets
tilbagegang/indtrædelse til arbejdsmarkedet. Dette kræver et højt skattetryk, som kan betale for
sikkerheden i form af sundhedsvæsen, uddannelse, aktivering osv. Disse ordningers primære
funktion er at kunne hjælpe med til et konkurrencedygtigt samfund, som erhvervslivet kan trække
på i sidste ende. Man opnår både et højt fagligt niveau i erhvervet samt en lavere arbejdsløshed, når
man betaler skat til statens ”forberedelser til arbejdslivet”. Flexicurity fokuserer også meget på
numerisk fleksibilitet, som i det store billede lader virksomheder ansætte og afskedige folk på
baggrund af manglende ledighed eller faldende efterspørgsel på serviceydelsen. Det er på denne
måde, at man opnår et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan tilpasse sig produktivt. Det er så
erhvervslivet, der kan belønne folk med jobsikkerhed (kontrakter) og arbejdstidsfleksibilitet
(overarbejde, deltid og større indkøbskraft), der kan medvirke til at gøre arbejdslivet mere attraktivt
end aktiveringsunderstøttelse. Man skaber et bærende samfund, hvori de beskæftigede bidrager
gennem skatten til at få folk tilbage - eller udlært, til udfordringerne på arbejdsmarkedet. Så teorien
er en sammenkobling af både et sikkerhedsnet for den enkelte i offentligheden, men også et frit
udbud og efterspørgsels erhvervsmarked. Dette betyder at arbejdskraften får en funktionel
fleksibilitet, som gør, at der kommer konkurrence for arbejdsbyrden i det private samt det
offentlige. Det er folks integritet i uddannelsesprocessen og innovative evner på arbejdsmarkedet,
der bestemmer lønniveauet i forhold til efterspørgslen på ens kompetencer. Dette giver en sikkerhed
for enkeltpersonens beskæftigelse, da en eventuel fyring eller et sygdomsforløb kun vil betyde en
videre omstilling på arbejdsmarkedet efter inaktiviteten. Man skaber dermed en hurtigere indtræden
tilbage på arbejdsmarkedet for individet, samtidig med at man opretholder et effektivt
velfærdsystem, der kan aktivere, helbrede, uddanne og understøtte folk til en fortsat eller
begyndende lang arbejdskarriere.
3
4
3
Arbejdsmarkedets og den danske flexicurity-model, p 13
Institutionel komplementaritet mellem velfærd og arbejdsmarkedet, p 44, 46, 47
Viden er det pureste guld i vor tid, p 15, 25
4
Andersen, Søren K. Fra flexicurity til mobication, p 3
Mobication
Mobication er en konkurrence-velfærdsmæssig model, skabt af Søren Kaj Andersen og Ove Kaj
Petersen. Modellen er udviklet fra flexicurity modellen, hvori forskellige dele er blevet modificeret.
Det første som er blevet omlagt i modellen, er uddannelsesapparatet, så det kan blive nemmere at
kunne viderekvalificere sig. Hermed forstås, at arbejdskraften skal have nogle mere fleksible
muligheder for at kunne tilpasse sig. Der er derfor blevet løsnet en lille smule op for de specifikke
uddannelseskrav for de enkelte erhverv, samt lagt vægt på kurser og livslæring for individet. Så når
folk kommer ud på arbejdsmarkedet skal deres sikkerhed ikke bestå så meget i en tilbagefaldende
betalingsunderstøtningsordninger, men i stedet for et sikkerhedsnet af nye mulige uddannelses-
potentialer indenfor deres ekspertiser. Man kan derved sikre at arbejdsløsheden falder, da man
konstant tilpasser arbejdskraften til nye udfordringer i erhvervslivet. Beskæftigelsen af individet vil
derfor ikke blive hæmmet, men derimod optimeret gennem fornyelse af fagkyndighed. Dette vil
også give en større efterspørgsel på arbejdskraft, da kvalifikationsniveauet på arbejde stiger.
Sikkerheden på arbejdsmarkedet er derved også blevet forbedret af ændringerne, dog på bekostning
af jobsikkerheden (mindre sikkerhed for individet for at kunne beholde sit faste job).
Konkurrenceevnen vil blive skubbet fremad, da markedet vil indrette sig endnu bedre efter en fri
markedsøkonomi. Så modellen lægger meget vægt på, at Danmark ikke har en ærlig chance for at
konkurrere med udlandenes produktionsomkostninger, men fokuserer i stedet for på mobiliteten og
deri konkurrenceevnen, der vil kunne fremhæve dansk økonomi via uddannelse og innovative
arbejdsomlægninger (inkludere et geografisk, miljømæssigt og teknologisk aspekt), så man kan
skabe større motivation, kvalifikationer og bedre omstillingsmuligheder inde og ude af
erhvervslivet.
5
”[…]Mobication understreger at koordineringen mellem arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik
bliver altafgørende for virksomhedernes konkurrenceevne […]”
6
7
5
Viden er det pureste guld i vor tid, p 2.16
De nordiske landes konkurrencedygtighed fra flexicurity til mobication, p 4,5,6,7,8
6
Andersen, Sørensen K. Viden er det pureste guld i vor projekt. p 28
7
Andersen, Kaj Sørensen. Fra flexicurity til mobication. p 10
Redegørende opsamling for modellerne
Fra Flexicurity til Modication
Grundstenen for modicationsmodellen er flexicurity-teorien. Dog udskiller modicationsmodellen
sig på uddannelsesområdet, idet modellen koncentrerer sig mere omkring at optimere arbejdsbyrden
gennem uddannelse, end at understøtte arbejdskraften gennem betalingsordninger. Der ligger dog
det samme principielle velfærdsfundament i begge arbejdsmodeller, at de beskæftigede skal
opretholde velfærden. Velfærden er også et principielt vigtigt grundlag for konkurrenceevnen i
begge teorier, dog med to forskellige filosofier. Flexicurity handler om, at man gennem skatten kan
skabe en sikret og velbalanceret offentlig sektor, som bringer folk tilbage eller ind i arbejdslivet.
Dette gøres ved hjælp af grundlæggende uddannelser samt ordninger, som f.eks. kontanthjælp med
aktiveringsprogrammer. Man kan derfra motivere folk til at opsøge arbejdsmarkedet, på baggrund
af manglende økonomisk købekraft (livskvalitet). Modicationsteorien går stort set ud på det samme,
men her er der fokuseret på arbejdskvalifikationerne, der skal aktivere og motivere arbejdskraften.
Derved har man skabt et arbejdsmarked, hvori en livslang karriere bliver en nødvendig. Man har
dermed taget jobsikkerheden fra lønmodtageren, og omplaceret sikkerheden i uddannelse. På den
måde får virksomhederne større tilbøjelighed til at kunne uddanne/finde bedre kvalificeret
arbejdskraft til bestemte funktioner. Så flexicurity handler om, hvordan man kan opretholde et
samfundsvelfærd gennem offentlig hjælp til arbejdsmarkedet. Men også at det er lønmodtageren,
der skal have mulighed, for at stille højere krav til jobsikkerhed ved trepartsforhandlingerne.
Mobication går ind og ødelægger dette forhold, sådan at det er uddannelsessystemet, der vil stå
mere for beskæftigelsessikkerheden for individet på arbejdsmarkedet.
Flexicurity
Velfærden/beskæftigelse opløfter hinanden
Sikkerhedsnet i velfærden
Større jobsikkerhed for individet på arbejdsmarkedet
Mindre magt i forhold til mobication for udvælgelse af kompetence blandt ansatte
Fokuserer mindre på konkurrenceniveauet mellem arbejdspladserne end mobication
Lader markedet kontrollere sig selv
Mobication
Velfærden/beskæftigelse opløfter hinanden
Sikkerhedsnet i velfærd og videreuddannelse
Mindre jobsikkerhed for individet på arbejdsmarkedet
Større magt i forhold til flexicurity for udvælgelse af kompetence blandt ansatte
Fokuserer mere på konkurrenceniveauet mellem arbejdspladserne end flexicurity
Prøver på at forbedre det frie marked gennem videre uddannelsestiltag
Velfærd og arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet og velfærden er som beskrevet i de tidligere afsnit (flexicurity, modication og
redegørende opsamling for modellerne) en vigtig anskuelse i modellerne, som er i symbiose med
hinanden. Man kan altså ikke bare skabe et ekstremt lavt skattetryk, da det efter teorierne vil hindre
Danmarks konkurrenceevne gennem forringelser af vores uddannelsessystem. Arbejdsløsheden vil
også risikere at stige markant, da understøttelser som kontanthjælp og sygedagpenge vil have
mindre effektvirkning på grund af mindre finansiering. Man skal dog heller ikke balancere det den
anden vej, som f.eks. det at skabe et for stort skattetryk, da det i princippet kan ødelægge privat-
sektorens finansering. Teorierne er nemlig fastbundet til, at det er arbejdsmarkedet, der supplerer til
velfærden gennem skattetrykket. Men hvis skattetrykket kulminerer konkurrenceevnen rent
økonomisk på grund af f.eks. udenlandsk konkurrence, vil der til sidst ikke være nogen penge at
opretholde velfærden for. Man kan altså ikke skabe et velfærdssystem ved at lave understøtnings-
ordninger, som er mere attraktive end selve livet på arbejdsmarkedet. Man er nødt til at finde ud af
hvad landets ekspertise på det frie arbejdsmarked skal være, og derefter specialisere sig i det for at
være konkurrencedygtige. Flexicurity-modellen er den model, der bygger arbejdsmarkedet op på
forskellige samfundsklasser gennem uddannelsen, der aktiverer/hjælper folk tilbage til deres
beskæftigelse, når de har brug for det. Mobication modellen ødelægger dette forhold i flexicurity-
modellen til arbejdsfordelingen, sådan at det er arbejdsmarkedets mangler der dikterer videre-
uddannelse/kvalifikationer for individet. Men et fælles fundament i begge modeller er, at det er
velfærden, der skal bære den danske økonomi fremad. Derved er der diskussion omkring hvordan
samfundets velfærd og arbejdsmarkedet skal indrette sig, så de bedst kan imødekomme den nye
finanskrise. Skal man ofre jobsikkerheden for individet på arbejdsmarkedet, for derimod at sikre
folks arbejdsbeskæftigelse gennem nye kvalifikationer/uddannelse? Eller skal man lade
erhvervslivet opretholde bedre ansættelseskontrakter for den individuelles sikkerhed på
arbejdsmarkedet, for så at sikre lønmodtageren et mere sikkert indkomstgrundlag? Vil videre-
uddannelse virkelig kunne hjælpe Danmarks økonomiske problemer, eller vil det kun dræne
ressourcer fra hjælpsomme midler som f.eks. aktiveringsprogrammer? Kan en mulig omstilling af
erhvervslivet ikke også have en negativ effekt, eftersom folk som har taget en specifik uddannelse
ikke længere har så stor sikkerhed for vedligeholdelse af deres stillinger? Eller vil den nye
mobicationsmodel hjælpe Danmark til at udgøre en forøget konkurrenceevne, som dermed kan
redde danske virksomheder, fra ikke at blive udkonkurreret af udlandet?
Så velfærd og arbejdsmarkedsbaggrundene i modellerne bygger begge to på at kunne fremhæve
dansk økonomi. Spørgsmålet er så bare hvilken af disse to modeller, der bedst kan skabe grundlaget
for vækst i Danmark.
Case omkring to forskellige samfundsniveauer indenfor modellerne
Denne case er et indblik i hvordan de to forskellige modeller, både har negative og positive
indvirkninger på arbejdsmarkedets høje og lave lønningsniveauer. Modellerne er skrevet ud fra to
enkelttilfælde, som fremgår som en socialassistent der er på et lavt lønningsniveau og en ny direktør
med eget firma som er på en startløn. Erhvervserfaringen i begge tos eksempler ligger på 2 år, dog
varierer de i alder et år fra hinanden.
Direktøren
Løn
Alder
Erfaring
Køn
Sektor
35.000 kr
37 år
2 år
Mand
Privat
8
Flexicurity for direktøren
Flexicurity er en meget god velfærdsmodel for direktøren, da han er ekstremt afhængig af
uddannelsessystemet, der er Danmarks must for konkurrencedygtighed. Aktiveringsprogrammer,
lave understøttelsesordninger og et godt sundhedsvæsen giver ham også en bedre mulighed for at få
arbejdskraften tilbage eller ind i virksomheden igen, som dermed omdannes til kapital. Dog kan han
ikke lide at skatten bliver for høj, da han så risikerer at miste konkurrenceevnen i forhold til
udlandenes lønningsniveau. Så flexicurity-modellen er for hans firma et paradoks, som balancerer
på en tråd mellem innovativ skabelse, beskæftigelse og arbejdsomkostninger.
For ham selv som individ på arbejdsmarkedet er modellen ikke særlig hensigtsmæssig. Han kan få
understøttelse, hvis hans firma går ned økonomisk, eller hans helbred svigter. Men da
arbejdsmarkedet i dag er meget presset af den økonomiske krise og dermed har et højere
konkurrenceniveau om stillingerne, risikerer han at blive for specialiseret inde for et bestemt
område, som kan sætte ham lidt i stå i forhold til markedets svingende efterspørgsel på innovative
ledere.
Mobication for direktøren
Mobication er for hans virksomhed en fantastisk velfærdsmodel, som giver ham en bedre mulighed
for faglig kompetence blandt virksomhedens medarbejdere. Mobication giver ham altså en løbende
uddannelse og et motiverende læringsprogram for hans arbejdsstyrke, som gavner hans firmas
innovative evner på konkurrencemarkedet. Det vil også blive lettere for ham at ansætte og afskedige
folk, da lønmodtageren ikke længere kan finde nær så meget sikkerhed i arbejdskontrakten. Dette
vil også betyde, at det faglige niveau bliver højere, idet konkurrencen for højt kvalificeret
arbejdspladser stiger.
8
Lønstatistik.dk over direktør, p 1
Mobication er også et ekstremt brugbart redskab for hans egen karriere, idet finanskrisen har
svækket hans egen sikkerhed på arbejdsmarkedet. Men via et overbyggende uddannelsessystem kan
han videreuddanne sig inde for subjektive jobstillinger indenfor hans hovedkvalifikationer.
En socialassistent
Løn
Alder
Erfaring
Køn
Sektor
22.000 kr
36 år
2 år
Kvinde
Kommunal
9
Flexicurity for socialassistenten
Flexicurity er for socialassistenten et rimeligt godt velfærdssystem, som kan hjælpe hende med
understøttelse i tilfælde af fyring/sygemelding. Det er så den model der sikrer hendes jobsikkerhed
bedst, idet der ikke er nær så meget konkurrence omkring arbejdskraften fra arbejdsgivernes side
end mobicationsmodellen. Flexicurity er også bedre for den inaktive uddannelsesbevidste
socialassistent, idet der så ikke vil blive taget for mange penge fra det offentlige system til
uddannelser for højere ledere. Dette er fordi at den uddannelsesinaktive, vil kunne få en bedre
understøttelse/sygebehandling, da pengene vil blive brugt mere på uddannelsesområdet.
Mobication for Socialassistenten
Mobication er faktisk en god model for socialassistenten, hvis hun udnytter den rigtigt. Hun vil
gennem mobication få store chancer for at kunne videreuddanne sig inde for sit eget erhverv. Dog
vil modellen have modsat effekt, hvis hun f.eks. ikke videreuddanner sig. Hun vil nemlig igennem
denne her model miste endnu mere af sin jobsikkerhed, da hendes arbejdsgiver kan vælge at være
mere kræsen ved ansættelser. Det vil betyde for hende, at hun vil blive dårligere stillet i forhold til
dem som benytter denne nye mulighed. Men hvis hun benytter sig af det nye uddannelsesaspekt, vil
hun også kunne forbedre sin chance for at kunne blive på arbejdsmarkedet. Så i hendes situation er
modellen både et plus, da hun kan finde bedre uddannelsesmuligheder i den, men også et minus da
hun vil få sværere ved at konkurrere med bedre kvalificerede kollegaer om de samme stillinger.
Mobication er også meget godt for hende, da ideen med mobication er at kunne vedligeholde
danske arbejdspladser igennem konkurrence og arbejdsomlægninger. Det vil gå ud over den
offentlige sektor, som hun er i, hvis den danske stat mister indtægter gennem den private sektor.
Hun vil så risikere at blive en af dem der bliver fyret via nedskæringer.
9
Lønstatstik.dk over socialassistent, p 1
Modellernes mulige konsekvenser for samfundet
Flexicuritymodellen har gennem de sidste par år, været anvendt i det danske system. Men
problemerne med finanskrisen har skabt større konkurrence med udlandenes omkostningsniveauer,
som danske arbejdspladser ikke kan konkurrere med. Det er derfor vigtigt at man får skabt nye
produktive virksomheder, som kan bære det danske velfærdssamfund. Uden fornuftige redskaber i
den private sektor, vil man risikere, at arbejdspladserne flytter til udlandet. Dette kunne betyde for
beskæftigelsen at den vil falde, og at den danske statskasse ikke får inddrevet så meget skat til de
offentlige systemer. Det kunne give katastrofale følger for de kommende generationer i
erhvervslivet, da skatteindtægter har en stor betydning for kommende generationers fagligheds-
niveau. Arbejdsomlægningerne i mobicationsmodellen, vil teoretisk kunne redde danske
virksomheder gennem innovative kurser og livslæring, men også være med til at ødelægge den
private sektors lavtlønnedes jobsikkerhed. Jobsikkerhedsforringelserne kan give arbejdsgiverne
mere magt/udvælgelse over de ansatte, som vil betyde dårligere stillinger for nye/ufaglærte. Dette
kan medføre endnu større ujævnhed i klassesamfundet. Så hvis man indfører et højere uddannelses-
/kvalifikationsniveau og ikke kun for topstillinger, men også for lavt lønnede, så vil man risikere, at
Danmark bliver et endnu større ulig klassesamfund.
10
10
Fra De nordiske landes konkurrencedygtighed, p 36
Mit eget bud på den rigtige model at føre i Danmark
Det første jeg synes, at man skal prioritere, før man bare tilfældigt vælge imellem modellerne, er at
det er vores velfærd der opretholdet samfundet, som så arbejdsmarkedet opretholder. Det er derfor
vigtigt, at man tager højde for at følge den mest gavnlige model for dansk vækst i fremtiden. Derfor
er mit bud mobication, da det er den model, som jeg ser mest fremgang i økonomien med.
Mobicationsmodellen tager nemlig højde for de højere arbejdslag af samfundet, som så muliggøre
deres viderekvalificering. Dette vil godt nok give den lavtlønnede sværere ved at få/holde fast i et
job. Men stramningen på uddannelseskravene synes jeg kun vil forbedre dansk konkurrence til
udlandet, som så vil kunne betale for velfærden. Finanskrisen har også svækket det høje lag rent
økonomisk, så virksomheder rundt i Danmark har været nødt til at lukke. Jeg synes at pengene til
videreuddannelse efter indtrædelse på arbejdsmarkedet bliver bedre givet ud, end på overførsels-
indkomster. Det er konkurrencen mellem arbejdsstyrken, som jeg godt kan lide i mobications-
modellen, da det kun vil sikre en bedre økonomisk skatteindtægt ved vedligeholdelse af danske
arbejdspladser. Jeg synes dog også, at der skal være en vis standard indenfor det offentlige system,
da det er den der holder den lave arbejdsløshed nede. Det er også derfor at valget falder på
mobication, da man jo skal være realistisk når det kommer til finanspolitik. Det nytter ikke noget at
man forgælder sig for meget for at kunne oprette kvaliteten af velfærden. Dette vil i sidste ende
skade den private sektor. Som beskrevet i mobicationsmodellen, er det skattevæsenet der skal betale
for uddannelse og livslæring. Så mobicationsmodellen betyder ikke nødvendigvis et mindre
skattetryk, idet den har en liberalistisk virkning, men i stedet en mulighed for at kunne
imødekomme den seneste finanskrise. Finanskrisen har nemlig forøget konkurrencen med
udlandenes omkostningsniveauer, som jo betyder at private virksomheder vil få det sværere ved at
få afsat deres produkter i ind- og udland. Så det er den innovative arbejdsomlægning, der skal føre
Danmark tilbage efter min mening, til at blive en af verdens rigeste lande igen. Det er så først efter
at man har imødekommet konkurrenceudfordringer skabt af finanskrisen, at man kan overveje om
den sociale omfordelingsforandring i den offentlige sektor, skaber et strukturel forbedring til
konkurrenceevnen i Danmark.
Et andet synspunkt er, at Danmark er et ligestillingsland, hvor man forsøger at skabe så lille en
klasseopdeling som muligt. Dette er flexicurity bedre til at efterleve, da det jo er sikring af de
lavtlønnede modellen fokuserer på. Men ifølge min holdning, så er det den danske vækst der skal
komme i første række. Som jo betyder at flexicurity efter min mening ikke kan leve op til de
fundamentale forandringer for konkurrence på arbejdsmarkedet.
Konklusion
Hvis man kigger på Danmark som et stort politisk billede, vil man opdage, at selv når den liberale
regering sidder ved magten, at der er højere skatter i forhold til udlandet. Dette er ikke tilfældigt,
men en absolut nødvendighed for at kunne opretholde samfundets konkurrenceevne. Så den
offentlige debat omkring investeringer i velfærden er i realiteten også en skjult langtidsinvestering
for den individuelles beskæftigelse/færdigheder ved indtrædelse på arbejdsmarkedet. Så for et land
som Danmark, som jo er afhængig af veluddannede og lav arbejdsløshed ligger vores velstand i, at
vi har et velfærdssystem, som supplerer til arbejdsmarkedet. Problemet er så i den politiske verden,
hvordan man skal indrette velfærden for at kunne få optimal udbytte af den. Man kan nemlig godt
styrke konkurrencedygtigheden ved at sænke skatten, idet at man så kan få en større udvidelse på
arbejdsmarkedet. Altså det at virksomheder og lønmodtagere kan tjene mere, og deri udvide deres
forretninger. Men så igen ved at sænke skatten, risikerer man at beskadige fagligheden på
arbejdsmarkedet, samt skabe en højere arbejdsløshed.
Kildeliste
1)Andersen, Per D og Jørgensen, Birte H:”Kortlægning”
Dannemand Grundnotat.pdf ? september 2001
http://153/rispubl/SYS/syspdf/dannemand_grundnotat.pdf ( )
2)Friisberg, Gregers ” Logisk empirisme (Positivisme)”
Samfmetode.htm Ukendt udgivelse
http://www.gf.dk/samfmetode.htm ( )
3) Sørensen, Christen. Arbejdsmarkedet og den danske model. 1.udgave. Academica, 2006
3)Klindt, Mads P ” Den danske flexicurity-model: System og funktionsmåde, Flexicurity-modellens
dynamiske effekter”
vb.auu.dk ? december 2009
http://vbn.aau.dk/files//Klindt_MP_2010_Institutionel%20komplementaritet%20mellem
%20velf%C3%A6rdsstat%20og%20arbejdsmarked.pdf ( )
3)Rosenberg, Anders H. Ohlsen, Britta og Hviid, Signe H ” Flexicurity og Mobication, The Golden
Triangle”
rudar.ruc.dk 21 Juni 2010
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5298/3/Viden%20er%20det%20pureste%20guld%20i%20vor%2
0tid-Projektrapport.pdf ()
4)Andersen, Søren K. Fra flexicurity til mobication. 2010 Kilde:
http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:iZJF5HuRLxMJ:https://www.fanet.dk/Nyheder/Sidst
eNyt/Microsoft_PowerPoint_-
_Finanssektoren_flexmobi_01.09.10.pdf+Fra+flexicurity+til+mobication+s%C3%B8ren+kaj&hl=d
a&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShd8IPHz_-9cplqnCqFNwk5UclaDGW1-
HPyIHC0CE2iuth354mc8NqRef1qib8nHDp9oIp6wBMfkYgn4ToQ9mAm-
kJcfvw6egMMnXM2FrDJqXL6MvxK0_2eGSJ0C9ZrX3nTbnDL&sig=AHIEtbTqfep2HL4bzQRS
ZFZKL5fDQMX6_g FAOS, Københavns Universitet Dias 3
5) Rosenberg, Anders H. Ohlsen, Britta og Hviid, Signe H ”Mobication”
rudar.ruc.dk 21 Juni 2010
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5298/3/Viden%20er%20det%20pureste%20guld%20i%20vor%2
0tid-Projektrapport.pdf ()
5) Andersen, Søren K. Pertersen, Ove K ” Mobication hvad er det? Mobication- hvorfor? ,
Mobication – Muligheder, Mobication udfordringerne”
Faos.ku.dk ? Januar 2010
http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2010/Fnotat_107.pdf/ ()
6) Rosenberg, Anders H. Ohlsen, Britta og Hviid, Signe H ” Mobication. p 28”
rudar.ruc.dk 21 Juni 2010
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5298/3/Viden%20er%20det%20pureste%20guld%20i%20vor%2
0tid-Projektrapport.pdf ()
7) Andersen, Søren K. Fra flexicurity til mobication. 2010 Kilde:
http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:iZJF5HuRLxMJ:https://www.fanet.dk/Nyheder/Sidst
eNyt/Microsoft_PowerPoint_-
_Finanssektoren_flexmobi_01.09.10.pdf+Fra+flexicurity+til+mobication+s%C3%B8ren+kaj&hl=d
a&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShd8IPHz_-9cplqnCqFNwk5UclaDGW1-
HPyIHC0CE2iuth354mc8NqRef1qib8nHDp9oIp6wBMfkYgn4ToQ9mAm-
kJcfvw6egMMnXM2FrDJqXL6MvxK0_2eGSJ0C9ZrX3nTbnDL&sig=AHIEtbTqfep2HL4bzQRS
ZFZKL5fDQMX6_g FAOS, Københavns Universitet Dias 10
8) Ingen forfatter,? Kilde: http://www.lonstatistik.dk/lonninger.asp?job=Direktor-4183 Dansk
lønstatistik.dk for direktører ()
9) Ingen forfatter? Kilde: http://www.lonstatistik.dk/lonninger.asp?filter=1 Dansk lønstatistik.dk
for socialassistenten ()
10) Peterson, Ove K. Andersen, Søren K og Lubanski, Nikolaj (Eksempel 2: Løbende
kompetenceudvikling – samspillet mellem folk i arbejde og deres muligheder for at efteruddanne
sig p 36)
Faos.ku.dk ? 2011
http://faos.ku.dk/pdf/boger/2011/De_nordiske_landes_konkurrencedygtighed_160811.pdf/
()
24578 tegn uden mellemrum, forside og billedetegn