FN’s rolle i nutidens verdenssamfund, er mere kompliceret end som ellers først antaget, fra
min side det er. FN står for meget mere end de evindelige fredsaktioner man normalt
associerer med FN. FN er som navnet siger, de forenede nationer, et tegn på en verden i
hvilken landene bliver mere og mere lig hinanden. Godt nok er der stadig en stor kløft
mellem de vestlige ilande som dominerer FN til ulandene i for eksempel Afrika.
En af de største fordele ved FN er nok dets store magt i kraft af alle landenes
økonomiske men også militære kræfter. Disse kan komme til stor nytte, hvis nogle lande
bryder internationale aftaler, hvis uroligheder opstår, eller hvis der skal bruges hjælp til for
eksempel nødstedte. Som eksempel kan nævnes World Food Programme som hjælper de
STX 2.g
der ligger bag FN’s handlinger, giver gode muligheder for at opbygge et sikkert men også
meget ens verdenssamfund.
FN blev oprindeligt skabt som et led i opbygningen af en verden der dengang lå
i ruiner efter 2. verdenskrig. Den 24 oktober 1945 skrev en række lande under på at de ville
forsøge at opbygge et mere fredeligt samfund, dette skulle blandt andet opnås ved hjælp af
FN. I det dokument der bekræfter FN’s opbakning ligger også dets styrke, en organisation
med så stor opbakning giver enorme muligheder for at lægge pres på lande der ”opfører sig
slemt”.
Kina, Frankrig, Rusland, USA og UK har alle det man kalder veto, som betyder
retten til at forbyde at et forslag går igennem. Dette er en af de meget store svagheder som
FN har, idet denne mulighed kan give langvarige forhandlingsprocesser til hændelser der