Fodbold som træningsform
1
Fodbold som træningsform
1) Gør rede for de forskellige energisystemer kroppen bruger til at gendanne ATP
Der findes to processer i kroppen, der kan danne ATP:
- Anaerobe processer, der spalter kulhydrat
Eks:
Glykogen laktat + 2*ATP
Her dannes der 2 ATP (2* Adenosin tri phosfat) og laktat. Dette kaldes glykolyse. Dette er
derfor en anaerob laktacid proces.
- Aerobe processer, der forbrænder kulhydrat og fedt
Eks:
Glukose + O
2
CO
2
+ H
2
O + Adenosin + 3*phosfat
Her dannes der ATP (Adenosin tri phosfat). Der bruges ilt (O
2
). Dette er derfor en aerob
alaktacid proces.
ATP er den eneste energi muskler kan bruge, og det kan sammenlignes lidt med benzin til en
bil – for uden ATP fungerer vores krop ikke. 1 ATP varer kun imellem 4-8 sekunder, så derfor
skal de genopbygges hele tiden. Men der skal også nærringsstoffer til at danne ATP, de
nærringsstoffet er mest kulhydrat og fedtstoffer, og få proteiner.
Her er der et eksempel på hvordan kroppen spalter ADP til ATP, hvor ATP altså genopbygges:
Adenosin + phosfat + phosfat + creationphosfat
Spaltning
Adenosin + phosfat + phosfat + phosfat + creatin =
ATP + creatin
Fodbold som træningsform
2
Creatin er et energidepot vi på forhånd har lagret i kroppen. Creatin bruges til spaltning (som
set ovenover), og dette kaldes også for ”hjælpemotoren”. Hjælpemotoren hjælper kroppen
med at komme i gang med dannelsen af ATP (7-10 sek), fx ved en pludselig spurt til bussen, så
er det kun spaltningsmotoren der bruges. Dette er en anaerob proces.
Men hvis nu du ikke nåede bussen, og i stedet beslutter at løbe hjem, vil du begynde at kunne
mærke mælkesyren, da det er et affaldsstoffet fra glykolysen. Dette er en anaerob laktacid
proces, hvilket der er et eksempel på, på 1 side. Men samtidig med, de anerobe processer er i
gang, vil de aerobe processer begynde at tage over, de vil dog aldrig overtage 100%. Du vil
nok også finde det mere behageligt, at løbe efter lidt tid, da musklerne er kommet ordenligt i
gang, og det er blevet nemmere at danne ATP.
Spaltningsmotoren laver altså kun 2 ATP, hvilket altså gør dette til en hård/svær måde at
danne ATP på. Den lettere måde er derfor forbrændingsmotoren, hvor der bliver dannet mere
ATP. Forbrændingsmotoren fungerer ved at forbrænde enten sukker (38 ATP) eller fedt
(>129 ATP). Denne energi frigøres ved en aerob proces, så den afhænger altså er ilttilførselen.
Derfor tager det længere tid for denne motor ”at komme i gang”, da det tager lidt tid inden
kredsløbet kommer op på en tilpas minutvolume. Dette er derfor en respirationsproces.
Den repiratoriske kvotient (R-værdien) er forholdet mellem udåndet CO
2
og optaget O
2
. Den
bruges til, at finde forskellen mellem sukker- og fedtforbrænding. Ved sukkerforbrænding er
den 1= (6 CO
2
/6 O
2
) (altså er der ligemeget), og ved fedt forbrænding er den 0,7 = (18 CO
2
/26
O
2
). Så hvis R-værdien ligger tæt på 1, er der overvejende forbrændt sukker, og ligeledes med
fedt hvis den er omkring 0,7. Er R-værdien 0,85 er der forbrændt halvt af hvert. R-værdien
hos en trænet person er lavere end hos en utrænet.
Figur 5.5 viser hvordan et fysisk arbejde bliver dækket ind energimæssigt. Dette arbejde er
submaksimalt, hvilket betyder, at kroppen kan tilføre tilstrækkeligt ilt. Som der ses på figuren,
dækkes det første energibehov ind med ATP og CrP, hvilket jeg har forklaret længere oppe
(med løbeturen til bussen). De suppleres derefter af glykolysen og myoglobinet, og alle disse
processer kaldes overordnet for iltdeficit. På steady state er kredsløbet kommet ordenligt i
gang (ӯget O
2
-optagelse” ”Tilstrækkelig iltoptagelse”), og den aerobe respirationsproces er
nu i gang. Den sidste fase er iltgæld. I den fase bliver energidepoterne, der blev brugt i den
anaerobe fase i starten, altså en form for ”tilbagebetaling”.
Fodbold som træningsform
3
2) Gør rede for kredsløbets opbygning, samt begreberne maksimal iltoptagelse og
kondital
Der er to kredsløb inden for denne kategori: Det lille kredsløb (lungerne) og det store
kredsløb.
Det iltrige blod kommer fra lungerne, og ind til venstre forkammer, og videre til venstre
hjertekammer, hvorefter det bliver pumpet ud i hovedpulsåren (aorta). Ilten i blodet ”bindes
fast” af hæmoglobin. Ud fra hovedpulsåren, flyder blodet videre ud i arterierne, og der
kommer både blod til lever, tarm, nyrer, muskler, knogler, hud og hovedet. Arterierne deler
sig ud til mindre blodårer, der kaldes arterioler, og kommer til sidst i de helt små kapillærer. I
kapillærerne er der små cellevægge, der hedder alveoler, og i dem sker processen diffusion.
Diffusion er hvor O
2
går ind og CO
2
går ud, forstået på den måde at blodet afgiver O
2
og
optager CO
2
(kuldioxid). CO
2
er altså produktet af respiration.
Kredsløbet er nu halvvejs igennem. Og det nu CO
2
indholdene blod fortsætter nu op gennem
venolerne, og videre til venerne, videre til højre forkammer, videre til højre hjertekammer og
til slut tilbage i lungerne igen. Og her sker det omvendte, af hvad der skete i kapillærerne: For
her afgiver blodet sit CO
2
og optager O
2.
Og sådan går kredsløbet i gang igen.
Når en person er i god form, får man flere kapillærer. Dette skyldes at blodet skal hurtigere ud
til flere muskler end normalt. Ved intervaltræning trænes hjerte og kredsløb, da det hele tiden
skal ændre hastigheden på slagvolumen.
Pulsen måles i slag/minut. Den laveste hvilepuls er 60 slag/min og maksimum pulsen er 200
slag/min. Maksimumpulsen kan regnes på 220-alder.
Slagvolume er hvor en stor mængde blod, der bliver pumpet ud af hjertet. Det måles i ml.
Blod/slag.
Minutvolume måles ml. Blod/min. Det regnes ud ved at gange puls * slagvolume.
Definitionen for kondition er evnen til at optage, transportere og udnytte ilt. Konditionstallet
regnes ved at sige: ml O
2
/ kg legemsvægt / min.
Et lavt kondital er det bedste. Legemsvægten har en stor indflydelse, da en overvægtig person
Fodbold som træningsform
4
har sværere ved at få et højt kondital, da der er flere kg hvor den frigjorte energi skal flytte
rundt på.
3) Gør rede for, hvilke krav en fodboldkamp stiller til kroppens ydeevne afhængigt
af, hvor man spiller på banen. Inddrag en eller flere af de vedlagte figurer
En normal 11 mands fodboldbane er typisk er mellem 91-120 m lang og 45-91 m bred. Der
findes mange forskellige taktikker, opstillinger og pladser. En af de mest kendte opstillinger er
4-4-2 formationen. Her er der altså 1 målmand, 4 forsvarsspillere (2 midt + 2 back), 4
midtbanespillere (2 midt (evt. 1 offensiv og en deffensiv) + 2 kanter) og 2 angrebsspillere.
Den generelle træningsform i fodbold er intervaltræning. Dette skyldes, at alle ikke er i løb
hele tiden (specielt ikke målmanden). Men ligeså snart en spiller enten skal spille, drible,
modtage eller nå bolden, er spilleren i løb. Dette giver en rigtig effektiv træning. Fodbold
kræver, at man er i god form, også fysisk. Det er en meget fysisk sport, hvor der skubbes og
tackles, derfor er det en vigtigt, at man ikke kun kan løbe langt. Den bedste måde at træne ved
siden af sin fodboldtræning, er intervalløbstræning og styrketræning.
Som sagt er opstillingerne i fodbold meget forskellige, så dette gælder måske ikke for alt. Men
set fra figuren ovenover, kan man se: Målmandspilleren løber mindst, efterfulgt af
midterforsvarspillerne, derefter angrebspillerne, derefter backerne og i toppen
midtbanespillerne. Man kan ikke være midtbanespiller uden et lavt kondital, for det er en
vigtig plads, så man skal være i god form. Stregerne viser hvor meget variation de forskellige
pladser har, og her er det backerne der har den største. Dette skyldes, at man som back både
skal komme med op på banen, med ned igen, presse angrebsspillerne, spille bolden, tage
indkast osv. Den laveste variation er igen målmanden, hvilket skyldes, at en målmand for det
meste står stille, sparker/kaster bolden ud og hopper efter bolden.
Men alle fodboldkampe er forskellige. Hvis man spiller mod et dårligt hold, spiller man typisk
meget offensivt, hvilket medfører at forsvaret ikke laver så meget. Og omvendt spiller man
defensivt, hvis man spiller mod et godt hold, hvilket medfører at angrebsspillerne ikke laver
så meget.
Fodbold som træningsform
5
4) Vurder ud fra figur 3 hvilken form for træning, der giver den største effekt på
kredsløbet
Figurerne ses på sidste side.
Denne figur viser det samlede resultat for de fire figurer.
Resultatet om hvilken træningsform, der er bedst, i forhold til at øge den maksimale
iltoptagelse, er en kortvarig intens intervaltræning. I dette tilfælde hed intervallerne 4x4.
Altså giver denne træningsmetode den største effekt på kredsløbet.
5) Vurder ud fra den vedlagte pulskurve over en fodboldkamp (figur 4), hvilke
energiressourcer kroppen benytter sig af hvornår, samt hvordan en
fodboldspiller typisk bør træne.
På figuren ses der en pulskurve, der viser et intervalløb. Som jeg har forklaret i spørgsmål 1,
er det først den anarobe proces der går ind – hvor hjælpemotoren går i gang. Derefter vil den
aerobe proces tage mere og mere over. Men da dette er et intervalløb, vil der hele tiden
komme ændringer i hastigheden, som vil medfører, at kroppen får brug for energi hurtigt. Så
hver gang pulskurven stiger på skemaet, er det hjælpemotoren, der er trådt til, og hjælper
forbrændingsmotoren med at danne ATP. Hjælpemotoren tager over i denne situation, da
dette er den hurtigste måde at danne ATP.
En fodboldspiller bør træne intervalløb, da det har bedst effekt, da det er den træningsform
han bruger mest. Ved intervaltræning trænes hjerte og kredsløb, da det hele tiden skal ændre
Fodbold som træningsform
6
hastigheden på slagvolumen. Derudover er det godt at styrketræne, da man får flere
kapillærer ved at træne og derfor kan musklerne nemmere optage O
2
.
6) Diskuter fordele og ulemper ved fodbold som træningsform. Kom i din
diskussion ind på, hvem der typisk spiller fodbold i Danmark, samt hvordan
fodbold som idræt er organiseret i Danmark.
Der er mange fordele med fodbold som træningsform. Da fodbold er en holdsport, kan man
føle sig forpligtet til at komme til træning/kamp, hvilket gør det motiverende at komme til
træning. Fodbold er en af de bedste træningsforme ren træningsmæssigt, da intervaltræning
er en meget effektiv træningsform. Men det er ikke kun benene, der bliver trænet, det er hele
kroppen. Derudover er holdsport tit sjovere, da man har et fællesskab, får snakket med
vennerne/holdkammeraterne samtidig med, at man har det sjovt.
Ulemperne med fodbold er, at det ikke er fleksibelt. Når man er afhængig af et helt hold, kan
man ikke tage til træning når det lige passer bedst. En anden ulempe er skader. Da fodbold er
en fysisk hård sport, er det nemt at få skader. Specielt med ankler, knæ og lyske. Som hold skal
man også huske, at det ikke skal være hyggesnak hele tiden, men i stedet huske at tage det
seriøst.
Fodbold som træningsform
7
Dem, der typisk spiller fodbold er børn fra 4-5 årsalderen og op til slutningen af teenageårene.
Man spiller i klubber, der ligger rundt omkring over hele landet. I København, spiller
klubberne imod hinanden. Dette kaldes KBU. Når et hold fra København møder et hold fra
Jylland, er det DBU. Landet er altså delt op i forskellige kredse, så man som københavner
undgår at skulle spille i Nordjylland på onsdag. Kredsene mødes dog engang imellem, når
finalerne af de forskellige kredse skal afgøres.
Fodbold som træningsform
8