
Fodbold som træningsform
Creatin er et energidepot vi på forhånd har lagret i kroppen. Creatin bruges til spaltning (som
set ovenover), og dette kaldes også for ”hjælpemotoren”. Hjælpemotoren hjælper kroppen
med at komme i gang med dannelsen af ATP (7-10 sek), fx ved en pludselig spurt til bussen, så
er det kun spaltningsmotoren der bruges. Dette er en anaerob proces.
Men hvis nu du ikke nåede bussen, og i stedet beslutter at løbe hjem, vil du begynde at kunne
mærke mælkesyren, da det er et affaldsstoffet fra glykolysen. Dette er en anaerob laktacid
proces, hvilket der er et eksempel på, på 1 side. Men samtidig med, de anerobe processer er i
gang, vil de aerobe processer begynde at tage over, de vil dog aldrig overtage 100%. Du vil
nok også finde det mere behageligt, at løbe efter lidt tid, da musklerne er kommet ordenligt i
gang, og det er blevet nemmere at danne ATP.
Spaltningsmotoren laver altså kun 2 ATP, hvilket altså gør dette til en hård/svær måde at
danne ATP på. Den lettere måde er derfor forbrændingsmotoren, hvor der bliver dannet mere
ATP. Forbrændingsmotoren fungerer ved at forbrænde enten sukker (38 ATP) eller fedt
(>129 ATP). Denne energi frigøres ved en aerob proces, så den afhænger altså er ilttilførselen.
Derfor tager det længere tid for denne motor ”at komme i gang”, da det tager lidt tid inden
kredsløbet kommer op på en tilpas minutvolume. Dette er derfor en respirationsproces.
Den repiratoriske kvotient (R-værdien) er forholdet mellem udåndet CO
2
og optaget O
2
. Den
bruges til, at finde forskellen mellem sukker- og fedtforbrænding. Ved sukkerforbrænding er
den 1= (6 CO
2
/6 O
2
) (altså er der ligemeget), og ved fedt forbrænding er den 0,7 = (18 CO
2
/26
O
2
). Så hvis R-værdien ligger tæt på 1, er der overvejende forbrændt sukker, og ligeledes med
fedt hvis den er omkring 0,7. Er R-værdien 0,85 er der forbrændt halvt af hvert. R-værdien
hos en trænet person er lavere end hos en utrænet.
Figur 5.5 viser hvordan et fysisk arbejde bliver dækket ind energimæssigt. Dette arbejde er
submaksimalt, hvilket betyder, at kroppen kan tilføre tilstrækkeligt ilt. Som der ses på figuren,
dækkes det første energibehov ind med ATP og CrP, hvilket jeg har forklaret længere oppe
(med løbeturen til bussen). De suppleres derefter af glykolysen og myoglobinet, og alle disse
processer kaldes overordnet for iltdeficit. På steady state er kredsløbet kommet ordenligt i
gang (ӯget O
2
-optagelse” ”Tilstrækkelig iltoptagelse”), og den aerobe respirationsproces er
nu i gang. Den sidste fase er iltgæld. I den fase bliver energidepoterne, der blev brugt i den
anaerobe fase i starten, altså en form for ”tilbagebetaling”.