Idræt B
Fodbold – træning og team
Idrætsrapport
Arbejdskravanalyse for en markspiller
Et fodboldhold består af elleve spillere, som hver især har sin position og sit gøremål på banen
under en kamp. Man kan dele spillernes positioner op i fire hovedkategorier; -målmand, -forsvar, -
midtbane og –angreb.
Groft sagt er den ”basale” markspiller, en midtbanespiller. Under kamp foregår det meste af spillet
på midtbanen og det er også midtbanespillerne, der har størstedelen af boldbesiddelsen. Derfor
tager min ”arbejdskravanalyse for en markspiller” udgangspunkt i en basal central midtbanespiller,
som har varierende intensitet, alt afgørende hvor spillet foregår på banen.
Netop den varierende intensitet er et kendetegn ved fodbold, hvorfor det også er en
hensigtsmæssig træningsmetode at forbedre sin kondition på, både fysisk og fysiologisk set. Dette
skyldes blandt andet, at både den aerobe og anaerobe proces påvirkes gennem interval-træning,
som denne variende intensitet egentlig er.
Specielt en midtbanespiller har meget varierende intensitet under kamp, det skyldes at spillet er
forskudt på banen konstant og spilleren derfor nogle gange skal løbe efter bolden, hvorimod
spilleren andre gange går rundt, fordi bolden ikke er omkring ham - ”Firkantet sagt” =>
Jo tættere bolden er på spilleren = Højere intensitet
Jo længere væk bolden er fra spilleren = Lavere intensitet
Idræt B
Denne påstand kan bevises ved grafen (Figur 36)
Denne aktivitet er meget nærliggende en interval-kurve. En typisk interval-kurve vil være grafen i
(Figur 4.7 - gruppe 2 ”B- for bedre idræt” s. 82), denne graf viser høj intensitet efterfulgt af lavere
tempo/pause.
Det samme gælder for ”Figur 36”, som viser en spillers aktivitet over 45 minutter (en halvleg), målt
som løbehastighed i forhold til tid.
Der ses tydelig afveksling mellem gå-tempo, moderat løb og sprint, hvilket stiller vekslende aerob-
og anaerob arbejdskrav. Jeg har indlagt eksempler, hvorpå man kan se forskel fra gå- til sprint
tempo.
Idræt B
Størstedelen af halvlegen foregår i zonen: Middelhøj intensitet, her foregår arbejdet i længere tid
aerobt, altså energiomsætning med ilt-tiførsel. Modsat foregår sprint perioderne over ca. 10
sekunder, i så kort et tidsinterval, er det hensigtsmæssigt i forhold til anaerobt arbejde.
Den anaerobt proces er energiomsætning uden ilttilførsel og foregår i op til de første 6 sekunders
arbejde. I disse første 6 sekunder består energitilførelsen hovedsageligt af Kreatin-phosphat
spaltning og næsten 50% glykolyse. Til forskel er den aerobe proces, som er begyndende ved ca.
30 sekunders arbejde, hovedsageligt bestående af ca. 65% glykolyse i energitilførelsen.
Se: (Figur 5.2 ”B-for bedre idræt” s. 94)
Denne aerobe proces er den der gennemgående præger en fodboldkamp, som altså er bestående
af svingende middelhhøjt tempo, til sprint tempo. Det kræver altså at markspilleren er udholden,
kan arbejde ved høj pulsfrekvens og kunne veksle mellem lav- og høj løbehastighed. Dette ses
også tydelig ved kurven (Figur F3)
Her er kampen delt op i første halvleg, pause og anden halvleg, hvorpå pulsen er målt under hele
kampens forløb. Kurven er ud fra en topspiller og viser pulsfrekvensen under kamp, og det vides at
den maksimale pulsfrekvens er 190 slag pr. minut.
På trods af den før omtalte kurve, med svingende løbehastighed, er den
gennemsnitlige puls forholdsvis konstant høj. For første halvleg er pulsfrekvensen 173, anden
halvleg 169, hvilket svarer til 91% og 89% af spillerens maksimale pulsfrekvens. Så selvom spillerne
får mange ”pauser”, under kamp, med gå-tempo, vil kroppen stadig yde et højt arbejde, da pulsen
Idræt B
ikke når at falde før den næste sprint indtræffer. For at pulsen skal falde drastisk, skal det være i
pausen eller lignende, hvor man måske ligefrem sidder ned i helt afslappet positur.
En spiller skal kunne løbe langt, hurtigt og accelerere på kort distance; alt dette gerne flere gange i
kampen. Det stiller ikke mindst kun krav til kondition og VO2-max, men især også
muskelsammensætning af muskelfiber type 1 og 2, som har indflydelse på specifik muskelstyrke.
Muskelfibrene deles op i to kategorier, med tre forskellige typer fibre.
Type 1-muskelfibre; som er den udholdende, langsomme muskelfibre=> en lav
kontraktionshastighed, og meget stærk i forhold til fx lange distancer.
Type 2-muskelfibre; deles op i type 2a og type 2x, disse er hurtige=> høj
kontraktionshastighed, eksplosive, og kraftige fx ved afsæt og spring.
Herudover er type 1 muskelfibrene rent fysisk større end type 2, de indeholder mere myoglobin,
som transporterer iltmolekyler fra hæmoglobin til muskelcellerne. Den har stor betydning i sport,
hvor det handler om at være udholdende.
Type 2 derimod har høj energiomsætning, hvilket er fuktionelt i forhold til sprint, spring og hurtig
acceleration, men transporterer ikke iltmolekyler i lige så stor grad. Derimod har denne type stor
betydning ved glykolysen i anaerob energiomsætning.
Kravene for en fodboldspiller vil altså både være hurtige- og udholdende muskelfibre for, at kunne
holde til den lange arbejdsperiode suppleret af sprinter og hop.
(Figur web 1.1)
Type 1
Type 2a
Type 2x
Kontraktionshastighed
Langsom
Hurtig
Meget hurtig
Myoglobinindhold
Høj
Mellem
Lav
Energiomsætning
Lav
Høj
Meget høj
Idræt B
(Figur 6.11 ”B-for bedre idræt” s. 118) Viser muskelfibersammensætning af %-type 1, i lårmusklen
på mandelige idrætsudøvere. Her ses at ca 50% af muskelfibrene, er type 1, hos fodboldspillere.
Altså må de resterende procent, være type 2 muskelfibre, variende fra person til person, hvor
mange type 2a og 2x der er. Dette opfylder altså kravene til både at være udholdende og
eksplovsiv, i hvert fald i forhold til muskelsammensætning.
Som fodboldspiller er det en selvfølge at være stærkere i benene, underekstremiteterne, end at
være stærk i overkroppen, overekstremmiteterne. Overekstremmiteterne er vel at mærke mere
behjælpeligt ved at holde balance og drivkraft ved igangsætning.
Det er benene der er eksplosive ved acceleration og hop, dog skal selve torso også trænes, til
spillerens koordinationsevne og smidighed i forhold til ”akrobatiske” afslutninger og
yderpositioner ved tacklinger.
Sammenligneligt med målmanden, er det to vidt forskellige roller og krav. En målmand er
stillestående i store dele af kampen, da han ikke skal løbe over sin egen banehalvdel. Målmanden
aktiveres først, når modstanderen angriber og skyder mod mål. Ofte ses det, at målmanden står i
en position, med let bøjede knæ og armene i et bredt vingefang. Dette stiller krav til statisk
arbejde og udholdende muskler, type 1 muskelfibrene, men samtidig hopper målmand højt og
langt i forbindelse med en redning. Ved afsæt og hop fra stilstand, som målmænd udfører, kræves
stor spændsdighed og eksplosivitet, dette er type 2 muskelfibrene, og højest sandsynligt flest type
2x, da disse er meget eksplosive. En målmand får som regel aldrig en særlig høj pulsfrekvens, dette
skyldes at han er i stilstand og ikke veksler mellem gang og sprint. Altså er kravene til kondition i
teorien ikke lige så høje, dog ses en tydelig bedre koordinations- og reaktionsevne hos målmand,
som selvsagt skal koordinere armenes positur sammen med et spring, for at rede et skud.
Fysiologiske egenskaber ved intervaløvelse – 6 mod 6 på ½ bane, er en øvelse med høj-intensitet
aerobt arbejde. Denne form for arbejde er ikke anaerob da tidsintervallet overskrider de første 6-
30 sekunder, som kan betegnes, som anaerobt arbejde.
Fokus er mandsopdækning i 6 minutters spil, hvor der scores ved boldstop på baglinien - Efterfulgt
af pause på 2 minutter og repiteres 2-6 gange.
Idræt B
Denne øvelse træner maksimal iltoptagelse, da spillerne er betinget af god ilttilførsel, for at få
udbytte af det aerobe arbejde. Det kræver en fornuftig vejrtrækning, og gerne en stor
lungekapacitet.
Funktionelle træningsøvelser (med bold), der træner accelerationsevne og max. løbehastighed,
Denne øvelse kræver at Rød spiller løber hurtigst muligt mod midten,
ved modtagelse af bolden, skal der færrest mulige berørninger indtil
skud, og ved konstant højt tempo. Denne øvelse kan køre løbende med
flere spillere.
Rød- og grøn spiller står med ryggen til
målmanden, målmanden har bolden og skal sende en stikning mod
midten. Rød- og Grøn spiller må ikke løbe før de ser bolden foran
dem, da gælder det om at få bolden først og komme til skud i
modsatte ende.
Ved begge øvelser skal der arbejdes med høj intensitet, eksplosiv start og høj puls,
det træner type 2 muskelfibrene som påvirkes især ved start-accelerationen. Da dette arbejde
sker over få sekunder, er det den anaerobe proces der står for energiomsætningen i form af
spaltning, af Kreatin Phosphat. Efter disse øvelser vil spillerne højest sandsynligt føle at musklerne
er opspændt, dette skyldes laktat (mælkesyre) dannelsen fra Type 2 muskelfibrenes
energiomsætning.
Idræt B
Sunhed, og fodbold som alternativ til løbeturen, er taget op som fokus i mange forums. Som
tidligere beskrevet arbejdest der under en fodboldkamp med konstant høj pulsfrekvens og
samtidig et arbejde der kan
udfordrer spillerens VO2-max. Når
man dyrker sport med så høj
intensitet som muligt, i forhold til tiden,
vil kroppens efterforbrænding også
være betydelig større, end under selve
aktiviteten. Dette er især
forbrændingen af fedtdepoterne, der
påvirkes efter aktivitet. Mange vil
gennem fodbld blive påvirket af interval-lignende løb, på trods af man under en fodboldkamp
oplever ”pauser”, altså føles omstændighederne ikke lige så hårde, som selv at tage initiativet til
interval-løb. Man får derpå påvirket deres max løbehastighed, accelerationsevne og VO2-max.
Figur F8 viser hvordan blodfedt-indholdet er stigende under kamp og meget høj efter kamp,
hvilket indikerer fedtomsætningens størrelser, altså forbrændingen.
Da vil en fodboldkamp være optimal i form af fedtforbrænding, også i forhold til en normal
løbetur, som mange kører træt i og føler er surt. Mange finder undskyldninger for at droppe
løbeturen; dårligt vejr, man er træt, eller har ondt. Når man er en del af et hold, som i fodbold,
føler de fleste et ansvar overfor hinanden og forpligter sig til at møde op til træning + træningen er
sjovere, når man er flere og kan skabe social kohæsion iblandt.
Idræt B
Et fodboldhold er præget af roller på- og udenfor banen, rent position mæssigt, er det groft
opdelt i; målmand – forsvar – midtbane – angreb
Der kan dog båpde være offensivt- eller defensivt orienterede spillere i alle rækker. Forsvaret
består i en 4-4-2 opstilling, af 2 central forsvarer, 2 backs. Disse backs kan være mere offensivt
orienteret, så de kommer med i angreb og kan slå indlæg fra kanten.
Det samme gælder midtbanen; 2 centrale, 2 wings. De 2 centrale kan være enten neutrale,
defensivt, eller offensivt orienteret. Så enten støtter de forsvaret, som defensiv midtbane, eller
virker som opbakkende angrebsspiller, som offensiv midtbane.
Angriberne kan også være hængende, en ”opbyggende” angriber, som er den mere tekniske, eller
fx boks-spiller som oftest er høj, stærk og kropsstærk, for at kunne komme frem til bolden og
heade inde i målfeltet.
Hold har oftest også en anfører, som skal holde styr på tropperne, dette gælder både som en
dirigent under kamp og en der holder trådene sammen, udenfor banen. Anføreren tager ofte
ansvar og går forest for sit hold.
De roller der er udenfor banen, er mindst lige så vigtige, som dem inde på banen. Et hold med god
social kohæsion har som oftest også succes på banen. Det er vigtig med humør skaberne, og
indpiskerne der holder moralen højt.
Individuelt: Emil K.
Min personlige rolle, som anfører, er at holde styr på tropperne, sørge for medspillerne holder
positionerne på banen. Jeg skal være anfører enten som målmand eller central midtbane, og
derfra råbe medspillerne op og hjælpe dem med overblik.
Ud fra mit personlige aspekt, skal jeg blive bedre til at slippe bolden hurtigere til medspillerne,
hurtige førstegangs afleveringer, og støtte forsvaret som lettere defensiv orienteret midtbane. Jeg
skal passe på ikke at løbe for meget med bolden og holde på den, med give ansvaret- og tro på
mine medspillere.
Jeg skal blive bedre til at kontrollere midt vræst-spark, så jeg kan slå længere bolde.
Idræt B
Jeg har ikke kunne opfylde mine mål i stor grad, da jeg har været skadet og ude fra træning og
kamp. Da har jeg været manglende i sammenhæng på banen, men kan dog stadig vejlede udefra.
Da har jeg prøvet at opfylde rollen og målsætningerne i det størst mulige omfang!
Holdets målsætning:
Opgavekohæsion: Alle skal have kendskab til regler og spilforståelse, for at skabe det, skal
træneren og en spiller med kendskab til spillet, hjælpe de andre på banen med at skabe overblik
og få styr på den individuelle plads. Ved at give den enkelte spiller en opgave under kampen, vil vi
udvikle hver enkelt spillers teknik.
Socialkohæsion: Vi vil have et kampråb inden kampen, for at få ”teamspirit” og få den sidste
kampgejst. Efter kampen vil vi evaluere på, om den enkelte spiller er tilfreds med rollen og om der
var noget vi var i tvivl om i kampens forløb, samt give hinanden konstruktiv kritik, som vi kan bruge
videre i forløbet. Derudover skal vi snakke sammen og hjælpe hinanden i spilsituationen for at
skabe bedre samspil og sammenhold på holdet.
=> Alle har fået kendskab til basis-reglerne, hvorpå det er nemmere at gennemføre kampene. Vi
har ingen splid på holdet, da alle har en chance og ikke for skyld for en fejltagelse. Ved hjælp af
god social-kohæsion er ingen heller bange for at spille i kampene.
Litteraturliste
Figur web 1.1
http://aktivmotion.dk/typer-af-muskelfibre-%E2%80%93-hvilken-fibertype-kr%C3%A6ver-din-
l%C3%B8bedistance/
Bog: ”B- for bedre idræt” – Troels Wolf / Jørn Hansen – Gyldendal
Ark: Aerob og anaerob træning 2002 – Danmarks Idrætsforbund – Lars Michalsik og Jens Bangsbo