Dansk/historieopgave.
1
FORANDRING OG KVINDEBEVÆGELSE
DANSK/HISTORIEOPGAVE – SKREVET I BÅDE DANSK OG HISTORIE
Indholdsfortegnelse:
Indledning og problemformulering 2
1) Det traditionelle samfund 3, 4, 5
2) Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret 4,5
3) Den materielle baggrund for kvindernes oprør 5, 6
4) Kvindebevægelsen 6, 7, 8
5) Analyse af kvindesangen ”Vi har smidt returbilletten væk” 9, 10, 11, 12
6) Konklusion 12, 13
7) Perspektivering 13
8) Litteraturliste 13
Dansk/historieopgave.
2
Indledning og problemformulering:
1960´erne og 70’ernes ungdomsoprør beskrives oftest som startskuddet til det sen- eller postmoderne
samfund vi kender i dag. Enkelt beskrevet var der to store retninger i oprøret mod det bestående borgerlige
samfund. For det første en ”blød” bevægelse bestående af hippier/flower power-bevægelsen,
antikrigsbevægelsen (bl.a. protester mod Vietnamkrigen) samt kvindebevægelsen m.fl. For det andet et
mere politisk venstresocialistisk oprør mod det kapitalistiske samfundssystem. (SF dannes i 1958.
Venstresocialisterne i 1967, foruden at mange andre små venstrefløjsgrupperinger også blev etableret).
Selv om der var meget stor forskel på de to former for oprør, havde de en fælles forestilling om, at ”alting” i
det borgerlig samfund kunne og ville forandres, i en nær fremtid.
I dette opgør mod det bestående samfund spillede kvindebevægelsen en væsentlig rolle. Kvindernes
”frigørelse” og et ændret kønsrollemønster er et af de mest markante resultater af 1960’erne og 70’ernes
brydningstid. Derfor synes jeg, at kvindebevægelsen, som en del af ungdomsoprøret, er interessant at
beskæftige sig med.
Problemformulering: Hvad var mål og mening med kvindeoprøret - hvad ville kvinderne? Hvorfor gjorde
kvinderne oprør på dette tidspunkt – hvilke historiske og samfundsmæssige forhold gjorde kvindernes
frigørelse mulig i efterkrigstidens Danmark?
I min opgave vil jeg for at besvare disse spørgsmål lægge mit fokus på overgangen fra det traditionelle
samfund til det moderne samfund i Danmark, dette med udgangspunkt i de ændrede kønsroller og
kvindernes frigørelse fra det traditionelle kønsrollemønster.
Med henblik på at besvare spørgsmålet om hvorfor kvindefrigørelsen fandt sted på netop dette tidspunkt,
er det min hypotese, at dannelsen af efterkrigstidens ”moderne samfund” - med dets økonomiske,
teknologiske og organisatoriske udviklingsdynamikker - sammen med det moderne samfunds ændrede
normer og frigørelse fra traditionen, gav forudsætning for ungdomsoprøret og dermed også for
kvindeoprøret.
I min opgave vil jeg først ganske kort beskrive essensen af det traditionelle samfund og kvindernes rolle
under det traditionelle samfund. Et historisk tilbageblik er nødvendigt for at kunne forstå karakteren og
omfanget af ungdomsoprøret og hermed også kvindefrigørelsen.
Herefter beskrives i forlængelse af min hypotese, den materielle eller socio-økonomiske baggrund for
ungdomsoprøret, og der gives en teoretisk forklaring for forståelsen af oprøret mod traditionen og for
kvindernes frigørelse.
I efterfølgende afsnit beskrives kvindebevægelsen og en tidstypisk ”kvindesang” analyseres. Dette med
henblik på at få en mere klar forståelse af hvad kvindeoprøret gik ud på – altså for at besvare spørgsmålet:
Hvad var mål og mening med kvindeoprøret - hvad ville kvinderne?
Dansk/historieopgave.
3
Den bog jeg har lagt mest vægt på i forbindelse med historie-delen af opgaven, (min primære bog), er
Hanne Guldberg Mikkelsens ”Fantasien til magten?” fra 2002. Der er bl.a. også lagt stor vægt på Pia Fris
Laneths ”Lillys Danmarkshistorie” fra 2006. Denne bog er interessant, da det er en familiekrønike
skrevet over 150 års danmarkshistorie.
1) Det traditionelle samfund
Det førmoderne bondesamfund eller det traditionelle samfund var det samfund der eksisterede i Danmark
og Europa før industrialiseringen, der tog sin begyndelse i 1870’erne.
I det traditionelle samfund var der en lav arbejdsdeling hvor landbrug og håndværk var de altafgørende
arbejdsområder. Man var i det traditionelle samfund i høj grad bundet til traditioner, lokalsamfund/landsby
og religion. Menneskers forståelse af sig selv og det (lokal)samfund de levede i var baseret på de
traditioner, der var overleveret fra de ældre generationer. Der var i det traditionelle samfund en stærk
social arv, hvor den enkelte næsten altid vidste hvad denne skulle blive til når han eller hun ”blev stor”. Den
enkeltes livsbane var således fastlagt på forhånd og den enkelte vidste som regel, hvordan hans eller
hendes liv ville udforme sig. Man kan også formulere det således, at man som ung ikke kunne forestille sig
livet i andre former, end dem der var ”forudbestemt.”
1
Man var i det traditionelle samfund meget autoritetstro - dette til fordel for både fader, konge og præst.
Religionen spillede en meget stor rolle og præsten havde en meget stor autoritet. Derfor satte meget få
personer spørgsmålstegn ved den etablerede samfundsorden – samt den generelle sociale orden i
samfundet.
Familien var meget vigtig i det traditionelle samfund. Familiestrukturen kan beskrives som et stærkt
patriarkalsk hierarki, hvor faderen/ manden bestemte alt - alt i mens konen/kvinden var fuldstændig
underordnet manden. Dette både med henblik på kvindens seksualitet og reproduktion (da almen
prævention ikke var opfundet), men også i det store hele som husmor, børnepasser og markarbejder.
2
Lærerinderne kom i 1860erne, som den første store gruppe kvinder, ud på arbejdsmarkedet. Det var
dengang Rigsdagen, der skulle fastsætte kvindernes løn. Argumenterne for størrelsen af lønnen, giver et
godt indtryk af mandens autoritet, og at kvinderne ikke havde meget at skulle have sagt i forhold til den
ulige fordeling af løn: ”Mænd er forsørgere, mens kvinder hører til i hjemmet. Kvinder er fysisk og psykisk
svagere end mænd og yder derfor mindre. Kun ugifte kvinder har brug for lønarbejde, og eftersom kvinder
af natur er mere nøjsomme, kan de klare sig for mindre løn end mænd. Efter dette argument fastsatte de
ærede rigsdagsmænd lærerindens løn til to tredjedele af lærerens løn. Dette forhold var næsten urokkeligt
1
Hanne Guldberg Mikkelsen: Fantasien til magten, Gyldendal, København 2002, s. 118-121.
2
Jytte Larsen (redaktør): Alle tiders danske kvinder, Rosinante, København 2000, s. 62-70.
Dansk/historieopgave.
4
i de følgende hundrede år”.
3
Et andet billede der giver indtryk af den måde man så på kvinden i det traditionelle samfund stammer fra
den kendte englænder Charles Darwin: ”Hovedforskellen på de to køns intellektuelle evner viser sig derved,
at manden når højere, i hvad han tager sig for, end kvinden – hvad enten der så fordres dybsindighed,
forstand eller indbildningskraft, eller blot brug af sanser og hænder.”
4
Stikord: stabilitet, stærke autoriteter, patriarkat, pligt, identitet fastlagt fra fødslen, bonde- håndværks- og
lokalsamfund, ringe mobilitet og lav arbejdsdeling,
2) Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret
Hanne Guldberg Mikkelsen henviser i sin analyse af baggrunden for ungdomsoprøret til Herbert
Stubenbrauch og Thomas Ziehes teori fra bogen ”Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser”. De tyske
forfattere arbejder i bogen med tre niveauer for virkeligheds- og mulighedserkendelse:
”Der findes 1. Den objektive materielle virkelighed, 2. den tolkede virkelighed, der præsenterer sig i
kulturen og dens symboler, og endelig 3. individet selv, der er et produkt af de ydre omstændigheder.
Omstændigheder og historie har skabt den psyke, der gør, at individet oplever og handler i verden på en
bestemt måde. Før 1960’erne haltede niveau 2 og 3 bagefter den objektive virkelighed.”
5
Det er Mikkelsens (og Ziehes) tese, at traditioner og normer igennem en meget lang periode, (helt tilbage
fra industrialiseringen startede tilbage i 1870’erne), var blevet ”udhulet” eller ”eroderet.”
6
For det første var samfundet på det materielle område blevet forvandlet fra et traditionelt autoritært
bondesamfund til et moderne demokratisk industrisamfund. Dette betød, at mennesker fik en helt anden
social og geografisk mobilitet end i det traditionelle samfund, hvor mennesker var forankret i det nære
lokalsamfund, og til den sociale klasse man var født i.
For det andet havde religionen i løbet af en lang årrække fået en anden rolle og havde ikke længere den
betydning som autoritet, som religionen før havde haft.
Endelig beskriver Mikkelsen (udfra Ziehe og Stubenbrauchs teori), at de traditionelle og borgerlige
samfundsnormer og idealer var kommet i konflikt med den udviklede kapitalistiske produktionsform og
økonomi. De nye produktions- og organisationsformer krævede en mere kreativ, selvstændig og fleksibel
arbejdskraft.
Mikkelsen skriver, at normer som pligt og autoritetstro i lang tid forblev hjørnestene i det borgerlige
3
Pia Fris Laneth: Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal, Gylling 2006, s. 72
4
Laneth, 2006, s. 82
5
Mikkelsen, 2002, s. 121
+ Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, 1982, oversat til dansk
1983, efterskrift i 2008 af Jens Jacobsen, s.29
6
Mikkelsen, 2002, s. 121
Dansk/historieopgave.
5
(industri)samfund, og at autoriteter som faderen, politikeren og videnskabsmanden i lang tid havde
bærende betydning. Imidlertid betød, den samlede udvikling i de materielle og normmæssige
forudsætninger, at der ikke skulle ret meget til før grundlaget for det industrielle, borgerlige og
autoritetstro samfund skred – før at ungdommen ”havde fået nok” og gjorde oprør.
7
Susanne Brøgger indfanger, i forlængelse af ovenstående tese, grundlaget for ungdoms- og kvindeoprør i
nedenstående citat:
”Den gamle verdens bærende konstruktioner var åbenbart blevet så rådne eller udtørrede, at intet kunne
hindre branden. Der var ved at gå ild i et helt system, som man hidtil havde taget for givet i den kendte
verden, hvor man fik eksamen, stilling og ægtefælle.” Sådan skrev Suzanne Brøgger i Danmarksbilleder,
1994.
8
3) Den materielle baggrund for kvindernes frigørelse
Udviklingen fra det traditionelle til det moderne samfund skete i takt med industrialiseringen af Danmark.
Denne industrialisering betød, at mange mennesker flyttede fra land til by (urbanisering) og fik arbejde i
industri, håndværk og serviceerhverv.
Helt op til 1950’erne var landbruget imidlertid det dominerende erhverv i Danmark samtidig med at
industrien havde et forholdsvist beskedent omfang.
9
Fra 1957 til 1970 var Danmark stærkt præget af en lang højkonjunktur med en gennemsnitlig årlig vækst på
mere end 5 %. I de gode økonomiske tider havde væksten først og fremmest sin baggrund i en stærk
stigning i industriproduktion, samtidig med at landbruget tegnede sig for en stadig mindre andel af
beskæftigede.
10
Perioden beskrives som stærkt præget af en udbredt udviklingsoptimisme, hvor befolkningens vilkår blev
stærkt forbedrede. Foruden stigende indkomst og mulighed for forbrug, var baggrunden for optimismen
også, at man var ved at etablere velfærdssamfundet med en stærkt voksende offentlig sektor til følge.
Velfærdssamfundet betød en kraftig ubygning af social- og sundhedsområdet, af børne- og ældreforsorg, af
undervisningsområdet samt af offentlig administration m.v. Da mange af velfærdsstatens fagområder har
en udpræget kvindedominans, betød udviklingen at der blev en stærkt stigende efterspørgsel efter kvinder
med uddannelser som sygeplejersker, pædagoger, lærere, kontorassistenter m.fl.
Udviklingen af velfærdssamfundet kan beskrives ved antal personer ansat i den offentlige sektor. I 1950 var
7
Mikkelsen, 2002, s. 121
8
Mikkelsen, 2002, s. 120
9
Anne Okkel Olsen: Når lyset bryder frem, Systime, Herning 1994, s. 10-12
10
Olsen, 1994, s. 11
Dansk/historieopgave.
6
der 167.000 offentligt ansatte. I 1960: 235.000, i 1972:543.000, i 1978: 713.000 og i 00 ansat i
den offentlige sektor. Denne udvikling betød at kvinder i stort tal kom ud på arbejdsmarkedet. Hovedparten
(over 60 %) af de offentligt ansatte var kvinder.
11
Den offentlige sektor og den moderne velfærdsstat er udtryk for, at det arbejde der førhen i det
traditionelle samfund blev udført som husarbejde og omsorgsopgaver i familien i og i lokalsamfundet, i dag
i velfærdsstaten er blevet professionaliseret og rationaliseret. Situationen var hermed helt forandret
sammenlignet med år 1900, hvor op mod tre fjerdedele af alle kvinder i Danmark havde hjemmet som
deres vigtigste arbejdsplads, som enten husmødre eller tjenestepiger.
12
Velstanden og de nye forhold på arbejdsmarkedet var dog ikke rosenrøde for alle kvinder på arbejds-
markedet, som dette citat fra 1970 viser: ”Kvinderne udgør den gruppe, der har de mest trælse og
rutinemæssige opgaver, de får den dårligste betaling og til overflod har de i hjemmene byrden som
husmoder at bære”.
13
Stikord: Industrisamfund, land til by, velfærdssamfund, højkonjunktur, kvinder på arbejdsmarkedet,
offentlig sektor
4)Kvindebevægelsen
Med det nye velfærdssamfund kom flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Mange parallelle udviklinger
havde fundet sted, og man kan, jf. teorien ovenfor sige, at selvom mange forhold på det materielle niveau
var forandrede, var der stadigvæk mange gamle normer og et gammelt kønsrollemønstrer, der prægede
det danske samfund. Mønstre der så at sige ikke var fulgt med den generelle samfundsudvikling. Kvinderne
var godt nok kommet ud på arbejdsmarkedet og var på den måde mere uafhængige af deres mænd. Men
lønnen på arbejdsmarkedet var stadig uligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, og i huset var det stadig
faderen der bestemte. Det moderne samfund var altså stadig præget af autoritetsstrukturer og mønstre
der var til fordel for mændene. Det var disse strukturer, roller og forhold kvinderne gjorde oprør over og
protesterede imod.
14
Kvindebevægelsens dagsorden var kort opridset en række protester mod det de opfattede som uretfærdig
vold og autoritet, herunder mod:
- Skæve patriarkalske kønsroller og for et mere lige parforhold
- Ufri seksualitet og objektgørelse af kvinden (for retten til fri abort)
11
Olsen, 1994, s. 12
12
Larsen, 2000, s. 126
13
Mikkelsen, 2000, s.112. Bragt i månedsbladet NB! 1970, Poul Hammerich, adm. Chefred.
14
Mikkelsen, 2000, s. 121
Dansk/historieopgave.
7
- Urimelig løn- og arbejdsmarkedetsforhold og derudover mod mandsdominansen i private og
Offentlige lederstillinger. Altså kæmpedes der for ligestilling på arbejdsmarkedet og i
Uddannelsen – med lige løn for lige arbejde - for større kvindeindflydelse i det offentlige liv.
15
Igennem forskellige former for organiseret kvindesolidaritet så som f.eks. Grevinde Danner, kvinde-ølejre,
basisgrupper, store kvindefestivals mv., var det samtidig målet for kvindebevægelsen, at flest mulige
kvinder skulle få frihed til at kunne klare sig selv og ikke være afhængig af manden.
16
Fire slogans fra den tid
indfanger nogle af kvindebevægelsens temaer
- En kvinde uden mand er som en fisk uden cykel
- Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp
- Frihed lighed og søsterskab
- Kvinde bryd ikke sammen – bryd ud
17
Kvindebevægelsen var i høj grad præget af, at det i starten af 1970érne var de mest ressourcestærke,
uddannede og bevidste kvinder der deltog i kvindesagen. Derfor var bevægelsen i starten en storby og
studenterfænomen. I løbet af få år bredte kvindebevægelsen sig dog ud over hele landet, og der blev snart
dannet kvinde- og basisgrupper i de fleste større byer.
Et af kvindebevægelsens kerneelementer var som sagt basisgrupper kun for kvinder. I disse grupper blev
der diskuteret alt muligt. Fra de mest private problemer til spørgsmål om ligeløn på arbejdsmarkedet. Et
kendt slogan var ”Det private er politisk”. Hermed mentes, at alt det der førhen havde været opfattet som
private problemer, nu blev gjort til fælles kvindepolitiske problemer, som man delte med andre.
18
Kvindebevægelsen spændte bredt fra det pæne borgerskabs døtre til hardcore lesbiske ”mandehadere.”
Selvom nedenstående citat fra et manifest er skrevet af kvindegruppen ”Red Stocking” fra USA i 1969, giver
manifestet et godt billede af hvor hårdt fronterne var trukket op for nogle af de mest yderliggående dele af
kvindebevægelsen:
”Vor undertrykkelse er total og omfatter samtlige sider af vor tilværelse. Vi udbyttes som sexobjekter,
avlsdyr, hushjælp og billig arbejdskraft. Vor menneskeværdighed er taget fra os. Vort adfærdsmønster er
fastlagt for os og håndhæves gennem trusler om fysisk vold. Fordi vi lever så tæt op ad vore undertrykkere,
15
Bente Hansen: En køn historie, Lindhardt og Ringhof, Espergærde 2004. s. 11-12
16
Laneth, 2006, s. 552
17
Larsen, 2000, s. 210 + Laneth, 2006, s. 553
18
Mikkelsen, 2002, s. 95-96
Dansk/historieopgave.
8
isoleret fra hinanden, er vi blevet forhindret i at anerkende vore personlige lidelser som en politisk
situation.”
19
Måden kvinderne gjorde oprør på var ved at organisere sig sammen. Det relativt nye velfærdsamfund
spillede en stor rolle i den henseende. Kvinderne nu mødte hinanden på arbejdsmarkedet og kunne danne
et fællesskab herigennem. Og kvinderne var nu var mere eller mindre uafhængige af manden, da de tjente
deres egen løn.
Der opstod efterhånden forskellige bevægelser indenfor kvindekampen. Bl.a. var der kvinder der tog på
kvinde-lejre hvor man gik nøgne rundt sammen. Dette dels for at vise at kroppen ikke kun var seksuel og
tabubelagt, men også for at vise at de kunne klare sig uden mænd. ”I sammenhængen virkede de mange
halvnøgne kvinder ikke flirtende, men stærke”
20
Derudover var der kvindehuse og kvindekollektiver, hvor kvinder boede sammen, uafhængige af mænd.
21
Kvinderne kæmpede, og dette med resultater: i 1966 blev P-pillen frigivet, og i 1973 blev aborten lovlig.
22
Kvindebevægelsen var i høj grad et 1970’er fænomen og i 1985 holdt Rødstrømpebevægelsen
afdansningsbal og nedlagde sig selv som organisation. Til gengæld groede der sammenslutninger af kvinder
frem i alle hjørner af samfundet – kvindelige erhvervsledere, kvinder i idræt, i medierne, i politiske partier,
diverse kvindenetværk og databaser med oplysninger om kvindelige eksperter af enhver art.”
23
At kvindebevægelsen og kvindekampen gav stor resultater kan også læses af ”Lillys Danmarkshistorie” der
er en familiekrønike skrevet over 150 års danmarkshistorie af Pia Fris Laneth. Af et lille uddrag på en halv
side (se BILAG 1) ses det hvor meget tiden ændrede sig på blot tyve år. Lilly kan her ikke forstå hvorfor hun
opførte sig sådan som hun gjorde for tyve år siden - før kvindeoprøret.
5) Analyse af kvindesangen ”Vi har smidt returbilletten væk”
24
skrevet under kvindeoprøret:
I alle bevægelser under ungdomsoprøret betød musikken utrolig meget, blandet fordi det var gennem
musikken man spredte sine budskaber. I sidste halvdel af 70’erne blev der holdt store kvindefestivaler.
Disse festivaler, med deres musik og med tekstindholdet i denne musik kom i høj grad til at tegne
kvindebevægelsen udadtil. Man kunne kalde musikken for et autentisk udtryk for bevægelsen.
I 1974 udkom Lp’en ”KVINDER i Danmark.” På bagsiden af pladen står der: ”På denne plade er det
udelukkende kvinder der har lavet tekster, melodier, arrangementer, sang, udførelse og omslag. Vi har
19
Lone Rahbek Christensen: Ungdomsoprøret 1960’erne og 70’erne, Gyldendal, København 2000, s. 63
20
Laneth, 2006, s.554
21
Jens Emil Nielsen: Ung i 70’erne, Bogforlaget HER & NU, København 2004, s. 112
22
Mikkelsen, 2002, s. 96
23
Laneth, 2006, s 556
24
Trille Bodil Nielsen, Lp’en: En lille bunke krummer, 1977
Dansk/historieopgave.
9
lavet det alene, fordi vi gerne ville vise, at kvinder kan stable noget på benene uden at skulle have mænd til
at hjælpe sig.”
25
Dette viser i hvor høj grad der var en politisk hensigt både med teksterne, men også med
musikken i sig selv.
En af de musikere der ofte spillede på kvindefestivaler var musikeren Trille, hvis tekster blev betragtet som
værende udtryk for kvindekampen. Derfor har jeg valgt at analysere en sangteksten ”Vi har smidt
returbilletten væk” af Trille.
(Se BILAG 2)
Trille indleder sangen ”Vi har smidt returbilletten væk” med at belyse temaet kvindekamp forstået i
sammenhæng med klassekamp. Som jeg skrev i indledningen var der to strømninger i ungdomsoprører – et
flippet oprør om at leve anderledes her og nu og så et politisk oprør der sigtede mod et socialistisk
samfund. De to typer oprør mente mange ikke at man kunne skille ad.
Et slogan fra kvindeoprøret lyder derfor: Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden
kvindekamp. Det er dette slogan der refereres til i første strofe, når Trille skriver: ”at det ligefrem sku være
klassekampen det gælder.” Nogle af kvinderne i kvindebevægelsen mente altså , at kvindekampen var en
del af klassekampen. Trille langer desuden ud efter dem (de mænd), der ikke har erkendt denne tankegang.
Dette når hun i vers syv og otte kritiserer de mænd, der mener, at ”piger har da aldrig kunnet skille skæg
fra snot”.
Efter første strofe kommer omvædet. Omkvædet står meget stærkt. Trille/kvinden henvender sig her
direkte til manden, når hun i vers et og to skriver ”så husk alligevel på at du står der og jeg står her.” Her
skiller Trille kvinden fra manden – de har hvert sit udgangspunkt i forhold til kønsroller og kvindekamp - og
stiller samtidig spørgsmålstegn ved mandens autoritet – samtidig med at hun understreger kvindens
selvstændighed. Herefter følger ”og vi bliver fler og fler.” Her er det den voksende kvindebevægelse der
refereres til. I løbet af 1970’erne blev kvindebevægelsen større og dermed også stærkere og stærkere.
26
På
grund er dette var det muligt for kvinderne at gøre det, Trille skriver i strofe fire – nemlig at give ”den
gamle køreplan et knæk”. Hvad Trille mener med, at kvinderne nu vil give den gamle køreplan et knæk, er
for det første, at kvinderne nu vil gøre op med den gamle måde mand og kvinde har levet sammen på –
kvinderne vil nu ikke længere leve et liv hvor de er underlagt manden - hvor kønsrollerne er ulige fordelt.
De gamle kønsroller skal ”knækkes” - der skal gøres oprør. I dette vers bruges det ”at smide køreplanen
væk” samtidig som en metafor: Her sættes et lighedstegn mellem de gamle kønsroller og en køreplan.
25
Olsen, 1994, s. 40-49
26
Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 108-114
Dansk/historieopgave.
10
Desuden kan grunden til at Trille bruger denne metafor være, at det nu ikke længere nødvendigvis skal
være mændene der kører bilen. Dette mønster skal knækkes – det skal ikke nødvendigvis være manden der
sidder bag rettet - det skal ikke nødvendigvis være manden der bestemmer i hjemmet: Mænd og kvinder
skal være ligestillet.
I vers fem smider kvinderne returbilletten væk. Igen bruges en metafor, hvorfor returbilletten er et
tilbagefald til de gamle kønsroller og til det ”gamle borgerlige samfund.” Dét at kvinderne ”har smidt
returbilletten væk,” er altså et tegn på, at de ikke vil tilbage til denne levemåde: De er på vej til at blive
ligestillet og vil gå hele denne vej. Og når de først er nået til vejens ende kunne de ikke drømme om at
vende tilbage – der har de ingen returbillet.
Omkvædet bliver efterfulgt af anden strofe, som er en beskrivelse af hvor hårdt det var for kvinderne at få
deres budskaber igennem under kvindeoprøret. Denne strofe henvender sig, i modsætning til omkvædet,
til kvinderne. I vers to, tre og fire skrives: ”når alt hvad du samled af kræfter og modstand er væk på et
sekund.” Hvad der ligger i dette, er at de protesterende kvinder hurtigt kunne blive nedgjort af det
omgivende samfund i almindelighed og af mænd i særdeleshed. Det er denne kamp op ad bakke, og
samtidig en hudløs ”smerte” der beskrives i vers fem, seks, syv og otte. ”Den hårde hud er for tynd nu gør
det forfærdeligt ondt.”
Det er hårdt at se, hvad man har kæmpet for bryde sammen igen og igen - som en Sisyfos der må skubbe
den store sten op af bjerget igen og igen. Specielt når man ved, at kampen er ulige – at kønsrollemønstret
og samfundet er mere fastlåst end som så, og at de eksisterende samfundsnormer ikke er sådan lige at
ændre. Så selvom kvinderne har hård hud udenpå/ selvom de er (vilje)stærke, er huden ind imellem for
tynd – det er ikke alt man lige umiddelbart kan, selvom man er viljestærk.
Omkvædet bliver herefter gentaget.
I strofe tre indleder Trille med at skrive, at maskinen til Tirstrup har svært ved at lette for tunge duftende
mænd. De tunge duftende mænd er her de autoritære, undertrykkerne og borgerlige mænd, der sidder på
toppen af Danmark og bestemmer alt – både ude og hjemme. Tiderne er imidlertid ved at skifte, og det ved
de tunge mænd udmærket: ”som når du ser lige på dem får små bange øjne, bag habitten ved de godt, at
de har ikke så langt igen.” (Vers fire, fem, seks og syv ). Det beskrives med andre ord, hvordan mændene
bag deres habit – deres skjold af ophøjethed, i virkeligheden er bange. Bange fordi at de ved, at
kvindebevægelsen er stærk. Som der også står i indledningen til følgende omkvæd: ”for de har også set
at…” De ved godt at kvindebevægelsen bliver større og større, og de ved at kvinderne uanset stræber mod
ligestilling – og dette uden returbillet.
Omkvædet bliver igen gentaget.
Dansk/historieopgave.
11
Strofe fire omhandler det samme som strofe to: At det er svært at få budskabet om uretfærdighed ud.
Ligesom i strofe to bruges der metaforer. ”Som et hak i en plade” og ”dine ord bliver så flade.” I strofen
beskrives hvordan manden er fraværende i samtaler og hvordan han kigger den anden vej, når man taler til
ham. Kvindernes ord er som ”hak i en plade” fordi kvinderne skal gentage sig selv, idet de ikke bliver hørt
og forstået, alt imens ordene bliver flade, fordi de ikke trænger igennem.
Efter strofe fire gentages første strofe og herefter afsluttes sangen med omkvædet.
Opsamlende omhandler hver strofe kvindebevægelsens kamp mod det kvindeundertrykkende samfund.
Omkvædet virker efter hver strofe både optimistisk, fremadrettet og derfor også ”trøstende” i og med at
det minder den kvindelige modtager af sangen om, at kvinderne i kvindebevægelsen ”bliver fler og fler”;
kvindebevægelsen bliver større og større, man ikke vil give op i kampen om ligestilling, der er ingen vej
tilbage.
Der er i alle stroferne et gennemgående motiv: de bliver indledt med ”kender du det/dem.” Trille kan i det
lyriske digt betegnes som en jeg-fortæller, og hver gang hun synger ”kender du det” henvender hun sig
direkte til kvinden. Begrebet ”kvindesolidaritet” blev meget brugt i 70’erne. Som kvinde kan man havde
solidaritet med andre kvinder, der har de samme problemer eller erfaringer som en selv. Dette er hvad
Trille har, når hun henvender sig til kvinderne og synger med både optimistiske men også trøstende ord.
I omkvædet henvender Trille sig til manden, når hun skriver ”du står der og jeg står her.” Dette er dog ikke
af stor betydning i forhold til modtageren. Kvindesangene I 70’erne blev som regel skrevet af kvinder til
kvinder.
27
Stroferne i sangen er bygget ens op mht. længde og rim. Dette kan være et bevidst valg: Kvinderne skal
kunne huske sangen og synge den videre.
Det gør sig i mange oprørssange (herunder kvindesange) gældende, at der forekommer rim og gentagelser,
således at sangen kan blive husket. Bl.a. i en af de mest brugte sange i kvindebevægelsen
28
”Fælles Sang.”
29
hvor kvinderne på ”Lp’en Kvinder i Danmark” synger: ”Vi må stå sammen, være stærke i kampen for et liv.
Hvor alt er lige delt og alle lever helt.”
30
Mange andre af Trilles sange og tekster har kvinder og kønsroller som tema. Et eksempel kunne være
27
Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 114
28
Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 114
29
Lp’en: KVINDER i Danmark, 1974, kunstnernavnene er anonyme, da det er ”alle kvinder” der synger på denne
Lp.
30
Nielsen, Jens Emil, 2004, s. 114
Dansk/historieopgave.
12
sangen ”Mors lange cykeltur.”
31
Strofe ti i denne tekst kan nemt perspektiveres til sangen ”Vi har smidt
returbilletterne væk.”( Se BILAG 3)
Kvindesolidariteten er solidt plantet i første vers. Når Trille synger ”tænk på jer i går der sad alene dør om
dør.” Når hun herefter synger ” tænk på os i dag vi er jo stærke som aldrig før” er det, ligesom i omkvædet i
sangen ”Vi har smidt returbilletten væk,” den voksende kvindebevægelse og dens styrke der refereres til.
I sidste vers synger Trille ”og tænk så på hvad det kan blive til i morgen.” Med andre ord: Tænk på hvor
langt man kan nå, hvis og når kvinder står sammen. Her er det sammenholdet og det fælles mål der sættes i
fokus.
31
Trille, Lp’en: Hej søster, 1975
Dansk/historieopgave.
13
6) Konklusion:
I afsnittet ”Teoretisk forståelse af baggrunden for ungdoms- og kvindeoprøret” er det tesen, at kultur,
normer og moral haltede bagefter den ”objektive virkelighed” før 1960’erne. Dette på den baggrund, at
traditioner og normer igennem en meget lang periode, var blevet ”udhulet” eller ”eroderet”. Derfor skulle
der, som Susanne Brøgger skrev, kun et par gnister til, hvorefter der gik ild i et helt system, som man hidtil
havde taget for givet. Ungdomsoprøret viser, at da der først var gået hul på ballonen, gik det stærkt – med
en bærende fælles forestilling om, at ”alting” i det borgerlige og autoritetstro samfund kunne og ville
forandres, i en nær fremtid.
Den traditionelle moral og gamle normers nedslidning faldt sammen med dannelsen af efterkrigstidens
moderne industri- og velfærdssamfund. Denne udvikling betød, at kvinderne nu fik uddannelse og kom ud
på arbejdsmarkedet - særligt i den offentlige sektor. Dette gav materielt trygge samfundsrammer, som også
var medvirkende til at skabe en ramme for ungdoms- og kvindeoprør.
Alt i alt syntes hypotesen om baggrunden og forudsætningen for kvindeoprøret at kunne bekræftes.
Historien om kvinderne under det traditionelle samfund og om deres forhold op til kvindebevægelsens
start viser, at kvinderne havde god grund til at gøre oprør. Kvindebevægelsen ville have ligestilling mellem
mand og kvinde. Kvinderne ville væk fra det de opfattede som kvindeundertrykkende samfundsrammer.
Det vil bl.a. sige væk fra at være afhængige af manden, fra at være hushjælp, billig arbejdskraft, sexobjekter
mv.
Denne konklusion underbygges af Trilles sang ”Vi har smidt returbilletten væk.” Her giver kvinderne den
gamle køreplan et knæk – og for kvindebevægelsen var der ingen vej tilbage.
De vil have ”renoveret” kønsrollemønstret således, at de ikke længere skal udsættes for ”tunge duftende
mænd” - således at samfundet ikke oser af autoritetstro til fordel for mændene. Dette var mål og mening
med kvindeoprøret.
Der var mange måder hvorpå kvindebevægelsen manifesterede sig. I protester, festivaler, basisgrupper mv.
Det fælles udgangspunkt var en kvindesolidaritet, hvor private problemer blev et fælles anliggende og
dermed også til kvindepolitik.
Dansk/historieopgave.
14
7) Perspektivering
I løbet af 1980’erne døde kvindebevægelsen ud, men mange af de (kvinde)holdninger som af de fleste blev
opfattet som ekstreme i starten af 1970’erne, havde nu vundet bred indpas i det danske samfund. I mit
studie af ungdomsoprøret i almindelighed fremgår det, at mange forfattere vurderer, at den største
omvæltning der fandt sted under ungdomsoprøret var kvindekampen. Dette fordi kvindebevægelsen, i
samklang med at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, (og børnene kom i institution), også fik rykket
grundlæggende ved nogle strukturer i samfundet. Herved var kvindebevægelsen stærkt medvirkende til at
der vedvarende kom:
• nye mere lige familiemønstre
• nye kønsroller
• nye forældreroller, hvor manden også deltog i børneopdragelsen
• en ny mere lige seksualitet mellem kønnene
• en mere almindelig ret til at være lesbisk/homoseksuel
Dansk/historieopgave.
15
• 8) Litteraturliste:
Christensen, Lone Rahbek: Ungdomsoprøret 1960’erne og 70’erne, Gyldendal, København
2000
Hansen, Bente: En køn historie, Lindhardt og Ringhof, Espergærde 2004
Laneth, Pia Fris: Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal, Gylling 2006
Larsen, Jytte (redaktør): Alle tiders danske kvinder, Rosinante, København 2000
Mikkelsen, Hanne Guldberg: Fantasien til magten, Gyldendal, København 2002
Nielsen, Jens-Emil: Ung i 70’erne, Bogforlaget HER & NU, København 2004
Nielsen, Trille Bodil: Sangtekst fra Lp’en: En lille bunke krummer, 1977 + Sangtekst fra Lp’en:
Hej søster, 1975
Olsen, Anne Okkel: Når lyset bryder frem, Systime, Herning 1994
Ziehe, Thomas og Stubenrauch, Herbert: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, 1982.
(Oversat fra tysk af Herning Vangsgaard) politisk revy 1983, 2008
Dansk/historieopgave.
16
• BILAG 1:
Det var på Vibevej, så jeg har været fem eller seks, og året var 1962 eller 1963. Min far slog min
storesøster med en hårbørste, mens min lillesøster og jeg stod ude i gangen i nattøj og græd.
Årsagen til afstraffelsen var, at Iris havde købt et par cowboybukser. Vores mor og faster Annie var
godt nok begyndt at gå i slacks i halvtredserne, og på det tidspunkt havde Wrangler lanceret en
feminin cowboybuks med lynlås i venstre side. Problemet med Iris’ nyanskaffelse var, at
modeindustrien havde flyttet lynlåsen om foran gylpen i mandebukser. Iris syntes, det var smart.
Vores mor syntes det var uanstændigt. Kønsforskellene blev stadig skarpt markeret i frisure og
klædedragt. Helt op i tresserne fik mænd bødestraf for at bære kvindetøj offentligt.
Transvestitternes udstilling af kønnet som rekvisitter i en kulturel maskerade krænkede
anstændigheden i en forestillingsverden, hvor mænd og kvinder var defineret som modsætninger.
Det samme gjorde lynlåsen i Iris’ cowboybukser. Afstraffelsen med hårbørsten var et af de
opdragelsestiltag, vores forældre fortrød mest. Familietraumet lå som undertekst, da politisk revy i
1983 interviewede Lilly:
”Jeg ville ikke gå på kompromis og diskutere med Iris, hvilket tøj hun skulle have på, hvornår hun
skulle være hjemme osv. Alt sammen småting. Hun ville have sin vilje igennem, og så slog det
selvfølgelig gnister. Men det var også, fordi vi ikke kendte hinanden godt nok.”
”Jeg er selv meget strengt opdraget. Som barn forsøgte jeg selv at sno mig udenom mine forældres
overvågning, men jeg ville godt prøve at gennemføre ’hertil og ikke længere’ over for mine egne
børn. Nu i dag kan jeg ikke forstå, at jeg kunne se sådan på det. Jeg synes, at jeg var åndssvagt
stædig,” sagde hun.
Mellem afstraffelsen af Iris for at købe cowboybukser og Lillys bagklogskab lå tyve års seksuel
frigørelse, kvindekamp og demokratisering af samfunds- og familienormer.
32
(egen kursivering)
32
Laneth, 2006, s. 464
Dansk/historieopgave.
17
• BILAG 2:
Trille Bodil Nielsen
Lp’en: En lille bunke krummer, 1977
Sang: Vi har smidt returbilletten væk
kender du dem
der frejdigt fortæller
at kvindernes kamp
den forstår de skam godt
men at det ligefrem sku være
klassekampen det gælder
- piger har da aldrig kunnet
skille skæg fra snot
så husk alligevel på at du står der
og jeg står her
og vi bliver fler og fler
der gir den gamle køreplan et knæk
vi har smidt returbilletten væk
kender du det
når alt hvad du samled
af kræfter og modstand
er væk på et sekund
og du ved at kampen var ulig
da fæstningen ramled
den hårde hud er for tynd
nu gør det helt forfærdeligt ondt
så husk alligevel på at
du står her etc.
kender du det når maskinen til Tirstrup
Dansk/historieopgave.
18
har svært ved at lette
for tunge duftende mænd
som når du ser lige på dem
får små bange øjne
bag habitten ved de godt
at de har ikke så langt igen
for de har osse set at
du står her etc.
kender du det
som et hak i en plade
ka du høre dig selv sige
de samme ting igen
og du blir led ved din stemme
dine ord blir så flade
ham du taler til han står sgu
og ser et helt andet sted hen
så husk alligevel på at
du står her etc.
kender du dem
der frejdigt fortæller
at kvindernes kamp
den forstår de skam godt
men at det ligefrem sku være
klassekampen det gælder
- piger har da aldrig kunnet
skille skæg fra snot
så husk alligevel på at
du står der
og jeg står her
Dansk/historieopgave.
19
og vi blir fler og fler
der gir den gamle køreplan et knæk
Vi har smidt returbilletten væk
BILAG3:
Trille Bodil Nielsen
Lp’en: Hej søster, 1975
Sang: Mors lange cykeltur (kun strofe 10)
Tænk på jer i går der sad alene dør om dør
tænk på os i dag
vi er jo stærke som aldrig før
og tænk så på hvad det kan blive til i morgen