
Samfundsfag 3.D
Forbrydelse & straf 12 oktober 2008
konformitetskriminalitet. Det handler i højere grad om en statusfrustration og teorien om relativ
deprivation.
Bilag B2 er en artikel der er meget hård og kontant, og det bliver den også nødt til at være for at
påvirke læserne. Pointeringen af at medierne og politikere generalisere alle ikke-hvide til at være en
gruppe er genial, for det jo det der foregår. Men også det at klargøre sammenkædningen af
kriminalitet og etnicitet altid er et symptom på strukturel diskrimination. Vi skal give alle individer
en chance, det er ikke okay at stemple folk på grund af deres hudfarve, for så bliver de jo aldrig
integreret. Hvis politiet hele tiden holder øje med én uden et egentligt belæg, så ender det med man
som individ får en frustration og søger den identitet selv, som samfundet indirekte har pålagt
personen!
Opgave 3:
Bilag C1 og Bilag C2, står i høj kontrast til hinanden. Dansk Folkeparti står fast som det
populistiske parti, som de nu er, at voldmænd skal bag lås og tremmer med det samme. En
strategisk idé overfor opinionsfaktoren. Dansk Folkeparti er meget taktisk. Partiet tilegner sig store
fremskridt idet de benytter sig meget af opinionsfaktoren, som gennem medierne bliver videreført
til befolkningen, som udfører det man i dag kalder ”issue-voting”, skråt op med ideologien! Partiet
er kendt for at komme med en enkelt kontant løsning, på noget som egentlig er ret indviklet.
Bilag C2 (Det Radikale Venstres retspolitik) omhandler forebyggelse frem for straf. I den forstand
at selvfølgelig skal de kriminelle afstraffes, men det er endnu vigtigere at forebygge kriminaliteten,
således den ikke hænder så hyppigt. Dertil bliver det også klargjort at partiet er åbne overfor
alternative straffe - humane straffemetoder.
Bilag C3 fortæller hvordan politikere er blevet nogle vatpikke der tilpasser deres retspolitik efter
befolkningens præmisser, også selvom det er et faktum at hårdere straffe ikke nedsænker
kriminalitet. Danmark står altså i dag i et dilemma som hedder, flere fængsler, flere fanger, men
ikke mindre kriminalitet? En lignelse som ikke er helt logisk. Men hvorfor bliver politikerne ved
med at gøre og sige hvad samfundet ønsker, burde de ikke være de smarte der havde overblikket, til
at sige, vi gør sgu noget andet?
Problemet med Dansk Folkepartis idé overfor opinionsfaktoren, hvad angår popularitet, ligger i at
folk, almindelige mennesker, ikke ved hvad der er bedst. Befolkningen kan ikke altid have ret, de
har ikke alle en udbredt og objektiv viden, som ser bort for deres egen sikkerhed, derfor er det ikke
sikkert som parti at handle efter befolkningens ønske. Det handler alt sammen om politikere der
stræber efter kredit for at sige kriminelle skal straffes, for implicit er beskyttelsen af borgerne, og
dette udfolder sig selvfølgelig til stemmer i bunkevis. For Dansk Folkeparti er det i høj grad
borgernes mening som præger partiets retspolitik. Gennem deres mening udvises handlekraft og en
interesse i at bevare sikkerheden hos borgerne. Men ifølge bilag C3 bliver sikkerheden jo ikke per
automatik bedre af at sætte kriminelle bag tremmer. Dansk Folkeparti har hele tiden strategiske
ideer overfor opinionsfaktoren og den parlamentariske faktor. Herved opretholdes deres stemmer,
de rammer folks meninger og de er sikre på at have samarbejdsmuligheder i Folketinget. Andre
partier som f.eks. Enhedslisten og Konservative har strategiske ideer overfor opinionsfaktoren hvad
angår kontinuitet. De bevarer deres holdning om at straffen skal op, og herved skaber partierne tillid
- altså stemmer. Partierne har en bagtanke.