Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: Virksomhedsøkonomi A
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
HHX 2. år
1
HHX 2. år
Begreb eller metode nr. 1
Forklar bogføringsreglerne og gennemgå 2 eksempler på bogføring.
Min forklaring
Den grundlæggende regel for det dobbelte bogholderi er, at man altid skal debitere og kreditere
lige meget. Under det skal man så tage stilling til, om det er en post i resultatopgørelsen eller om
det er en post i balancen. Omkostninger i resultatopgørelsen skal debiteres, indtægter i
resultatopgørelsen skal krediteres, aktiver i balancen skal debiteres og passiver i balancen skal
krediteres.
Mine eksempler
I det første eksempel har vi en frisørsalon, der køber varer hjem for 9.000 kr., der betales kontant
ved overførelse fra deres bankkonto. Derfor krediteres bankkonto med 9.000 kr. (bank er et aktiv i
balancen), mens varelageret debiteres med 9.000 kr. (varelager et aktiv i balancen). I dette
eksempel er der ikke taget højde for købsmoms!
HHX 2. år
Varelager
Bank
I det andet eksempel tager vi den samme frisørsalon, denne gang ser vi på hvordan de bogfører
varesalg på 15.000 kr., der er betalt kontant. Varesalg er en indtægt i resultatopgørelsen, derfor
krediterer vi 15.000 kr. på kontoen for varesalg. Kassen er et aktiv i balancen, derfor debiterer vi
15.000 kr. for at gøre den større. I denne opgave er der ikke højde for salgsmoms.
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
2
00
Kasse
Varesalg
Begreb eller metode nr. 2
Forklar hvad en resultatopgørelse er og nævn eksempler på, hvilke regnskabsposter, der kan indgå
i en resultatopgørelse.
Min forklaring
En resultatopgørelse er en oversigt over periodens indtægter og omkostninger samt resultatet.
Omkostningerne står i resultatopgørelsens debetside, mens indtægterne står i kreditsiden. Hvis
indtægterne er højere end omkostningerne, er resultater et overskud. Hvis indtægterne derimod
er lavere end omkostningerne, er resultatet et underskud.
Af eksempler på poster, der indgår i en resultatopgørelsen, kan nævnes nettoomsætning/varesalg
(indtægt), vareforbrug (omkostning), afskrivninger (omkostning), renteindtægter (indtægt) og
renteomkostninger (omkostning).
Begreb eller metode nr. 3
Forklar hvad en balance viser og nævn eksempler på poster, der kan indgå.
Min forklaring
En balance er en opgørelse af den kapital, der er i virksomheden på en bestemt dato, og den viser
virksomheden finansielle situation. Dels hvordan kapitalen er anvendt (aktiver), dels hvorledes
kapitalen er finansieret (fremskaffet). I en balance har vi aktiverne i debetsiden og passiverne i
kreditsiden.
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
3
En balance kan bl.a. indeholde følgende poster: varelager (aktiv), kasse (aktiv), varedebitorer
(aktiv), kassekredit (passiv), egenkapital (passiv) og langfristet lån (passiv).
Begreb eller metode nr. 4
Hvad foretager man sig generelt ved regnskabsafslutningen? Nævn eksempler på
afslutningsposteringer.
Min forklaring
Når regnskabsåret er ved at være slut, skal man opgøre årets resultat, og overføre dette resultat til
egenkapitalen (hvis resultatet tilfalde virksomheden ejer). Alle konti i resultatopgørelsen bliver
nulstillet når man påbegynder et nyt regnskabsår. Konti i balancen derimod skal overføres med de
samme saldi som ved afslutningen af det indeværende regnskabsår. Dog skal der afregnes moms,
så købsmoms og salgsmoms går i 0, og også privatforbrug skal ’nulstilles’.
Værdiansættelse af anlægsaktiver, opgørelse af købsmoms og salgsmoms og efterposteringer er
alle eksempler på afslutningsposteringer.
Begreb eller metode nr. 5
Hvad er formålet med regnskabsafslutningen? Nævn eksempler på konsekvenser ved ikke at
foretage efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Min forklaring
Det er for at opgøre hvad årets resultat er. På den måde kan man også regne ud hvad der er af
kapital i virksomheden, og derved hvor meget man har til evt. investeringer.
Hvis man ikke foretager efterposteringer, kan man komme ud for at indtægter og udgifterne ikke
”passe sammen”. F.eks. forudbetalt husleje, skal man sørge for kommer til at berøre det rigtige
regnskabsår (periodiseringsprincippet).
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
4
Begreb eller metode nr. 6
Forklar momssystemet, herunder hvorfor konto for salgsmoms og har en kreditsaldo og hvor
købsmoms har en debetsaldo.
Min forklaring
Momssystemet går ud på at der skal betales moms (merværdiafgift) hver gang en vare bliver solgt.
Både fra leverandør til forhandler og fra forhandler til forbruger.
Virksomheder, der er momsregistreret, skal opkræve moms ved salg af varer og serviceydelser hos
deres kunder. Dette benævnes som salgsmoms. Virksomheden, der sælger, skal betale den
opkrævede salgsmoms til Told og Skat. Så på den måde er moms ikke noget virksomheden tjener,
men bare penge de opkræver på vegne af Told og Skat.
Når man køber en vare eller en serviceydelse skal man betale moms til leverandøren. Dette
benævnes som købsmoms.
For at virksomheden ikke første skal betale købsmoms når de køber en vare, og senere skal
indbetale deres salgsmoms, opgør de deres momsafregning hos Told og Skat på følgende måde:
Momsafregning = salgsmoms – købsmoms.
Differencen mellem salgsmoms og købsmoms, er så det virksomheden skal indbetale til Told og
Skat. For at gøre dette mere overskueligt, har jeg nedenfor taget et eksempel fra bogen (eksempel
1, side 86)
Grunden til at salgsmoms (indgående moms) har en kredit saldo er, at det er et passiv i balancen,
da det er noget vi skylder Told og Skat.
Grunden til at købsmoms (udgående moms) har en debetsaldo er, at der er et aktiv i balancen, da
det er noget vi har til gode hos Told og Skat.
Mine eksempler
Eksempel 1, side 86:
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
5
Jesper Vangkilde har på sin ejendom en kilde hvorfra der sælges kildevand til et lokalt bryggeri.
Bryggeriet tapper kildevandet på flasker og sælger det til supermarkeder, som igen videresælger
kildevander til private forbrugere.
Momssystemet for 1 liter kildevand illustreres således:
Købsmom
s
Købspri
s inkl.
moms
Salgspri
s
Salgsmom
s
Salgspri
s inkl.
moms
Momsafregnin
g
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kr.
Kildeejer
0,00
0,00
3,00
0,75
3,75
0,75
Bryggeri
0,75
3,75
5,00
1,25
6,25
0,50
Supermarke
d
1,25
6,25
6,00
1,50
7,50
0,25
Forbruger
1,50
7,50
Find på egne eksempler
Begreb eller metode nr. 7
Hvordan bogføres omkostninger, der ikke er moms på? Nævn nogle eksempler på sådanne
omkostninger.
Min forklaring
Når man bogfører omkostninger, der ikke er moms på skal man huske ikke at trække momsen fra
– altså ikke bruge konti for købsmoms eller salgsmoms. Men debitere hele beløbet på
omkostningskontoen. Fx frimærker og forsikringspræmier er ikke momsbelagt.
Begreb eller metode nr. 8
Hvad er egenkapital og hvad kan påvirke egenkapitalens størrelse?
Min forklaring
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
6
Egenkapitalen er forskellen mellem det vi ejer og det vi skylder. Det er altså den formue, der er i
virksomheden. Egenkapitalen kan blive større ved at ejeren indskyder penge i virksomheden. Årets
resultat påvirker også egenkapitalen, således at hvis årets resultat er i plus bliver egenkapitalen
større. Men hvis årets resultat er i minus, bliver egenkapitalen mindre. Privatforbrug og udbytte
mangler
Begreb eller metode nr. 9
Forklar den direkte metode til opgørelsen af vareforbrug og nævn eksempler på, hvornår den kan
anvendes.
Min forklaring
Når man bruger den direkte metode til at opgøre vareforbruget, registrerer man vareforbruget i
takt med at man sælger varerne. For at kunne gøre dette skal man, hver gang man sælger noget,
registrere hvad anskaffelsesværdien, på den pågældende varer er. Denne metode anvendes især i
virksomheder, der sælger produkter til en høj enhedsværdi. Det kunne fx være biler, tv og hårde
hvidevarer.
Begreb eller metode nr. 10
Forklar den indirekte metode til opgørelse af vareforbrug og nævn eksempler på, hvornår den kan
anvendes.
Min forklaring
Når man bruger den indirekte metode til at opgøre sit vareforbrug, registrerer men vareforbruget
for en periode ad gangen. Disse perioder bestemmer man selv længden af, det kan både være en,
måned, et kvartal, et halvt år osv. Dette kræver dog en lageroptælling, for at finde ud af hvor
meget vi har på lageret. Denne metode bruges ofte i virksomheder, hvor enhedsværdien er
forholdsvis lav. Det kunne fx vare i en kiosk.
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
7
Begreb eller metode nr. 11
Forklar hvad periodisering er, hvorfor man periodiserer og gennemgå et eksempel på hvordan
man bogfører en efterpostering.
Min forklaring
Periodisering er at man får indtægter og omkostningerne til at vedrøre den rigtige
regnskabsperiode. Det er en del af regnskabsloven at man skal periodisere. Men det gøres for at
give et retvisende billede af, hvordan virksomhedens økonomi ser ud. Fx husleje betales ofte fx 3
måneder frem. Så er det vigtigt at man, når man kommer til afslutningen af perioden, at man kun
medtager huslejen for den rigtige periode, hvor man har forbrugt omkostningen.
Forsikringspræmier kan også nævnes som eksempel på en forudbetalt omkostning.
Mine eksempler
Vi tager et eksempel, hvor en virksomhed har forudbetalt husleje for januar måned. Beløbet er på
21.000 kr. Dette bogføres således:
00
Lokaleomkostninger
Periodeafgrænsnings-
poster
Begreb eller metode nr. 12
Forklar skyldige omkostninger og hvilke efterposteringer, de kan give anledning til i
afslutningsskemaet.
Min forklaring
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
8
Skyldige omkostninger er – som ordet siger – nogle omkostninger vi skylder væk. Et eksempel på
en skyldig omkostning kan være løn/gager til medarbejdere. Men det kan også være en
telefonregning man får sidst på måneden/starten af ny måned.
Mine eksempler
Hvis vi har en virksomhed, der, efter de har lavet deres afslutningsskema, får tilsendt en telefon
regning på 3.000 kr., skal den efterposteres således:
Andre eksterne
omkostninger
Andre kreditorer
Begreb eller metode nr. 13
Forklar begreberne anlægsaktiver og omsætningsaktiver og nævn eksempler.
Min forklaring
Anlægsaktiver er aktiver, der er anskaffet til længere tids forbrug (flere år). Anlægsaktiverne er en
del af virksomhedens fysiske kapital. Fx biler og inventar.
Omsætningsaktiver omfatter aktiver, der ændres flere gange i løbet af året, og som ændres i takt
med aktiviteten. Fx varelager og varedebitorer.
Begreb eller metode nr. 14
Forklar begreberne kortfristet - og langfristet gæld og nævn eksempler.
Min forklaring
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
9
Gældsforpligtelser viser hvor meget virksomheden skylder kreditorerne. Gældsforpligtelser kaldes
også fremmedkapital. Vi skelner mellem kortfristet gæld og langfristet gæld. Kortfristet gæld er
gæld, der forfalder inden for det kommende regnskabsår, fx vores varekreditorer, og offentlig
gæld. Langfristet gæld er gæld der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsåret udløb,
fx et banks lån man afdrager over flere år. Hvis man i det kommende regnskabsår skal afdrage
80.000 kr. på sin langfristet gæld, sætte man den under kortfristet gæld (kort del af langfristet
gæld).
Begreb eller metode nr. 15
Forklar hvad årsregnskabet (og perioderegnskaber) kan anvendes til intern i virksomheden og
eksternt hos interessenter.
Min forklaring
Man kan se hvordan virksomheden økonomiske situation er. Man kan bl.a. se hvordan deres
aktiviteter er finansieret. Hvordan deres profit af omsætningen er, samt se hvor meget gæld de
har. For interessenter kan det være godt at vide, hvis man fx har aktier i virksomheden eller
overvejer at købe aktier i virksomheden.
Begreb eller metode nr. 16
Forklar hvordan overførelse af varer fra et varelager til et andet bogføres. F.eks. overførelse af
varer fra råvarelager til varer under fremstilling.
Min forklaring
Vareregnskabet for en produktionsvirksomhed omfattet 3 forskellige lagre;
• Råvarelager, hvor råvarerne, der bruges til produktionen, kommer ind.
• Varer under fremstilling, hvor man er i gang med af producere den færdige vare.
• Færdigvarelager, hvor de færdige varer kommer ind.
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
10
Mine eksempler
I en virksomhed der producerer børnemøbler, skal der flyttes for 15.000 kr. træ fra, råvarelageret
til varer underfremstilling. Det gøres ved at kreditere konto for råvarer og debiterer konto for
varer under fremstilling:
00
Råvarer
Varer under
fremstilling
Begreb eller metode nr. 17
Hvad er et anlægsaktivs bogførte værdi og hvordan beregnes det?
Min forklaring
Et anlægsaktivs bogførte værdi er den værdi anlægsaktivet reelt har. Den beregnes ved at trække
de akkumulerede afskrivninger fra købsprisen. Afskrivningerne kan regnes på to måder. Enten den
lineære metode, hvor man afskriver med det samme beløb hvert år, eller saldometoden hvor man
afskriver med den samme procentsats hvert år. Den lineære metode bruges ofte når aktivet fald
ca. lige meget i værdi hvert år, fx inventar. Saldo metoden bruges ofte når aktivet falder meget i
værdi de første år, fx en bil.
Begreb eller metode nr. 18
Forklar hvorfor man krediterer skyldig arbejdsløn og debiterer samme beløb på varer under
fremstilling.
Min forklaring
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
11
Grunden til at man krediterer skyldig arbejdsløn og debiterer på varer under fremstilling er at når
man fjerner materialer fra råvarelageret til varer under fremstilling skal der nogle medarbejdere til
at bearbejde råvarerne og producere det færdige produkt. Den løn er med til at give produktet
værdi, og skal derfor også med på konto for varer under fremstilling.
Begreb eller metode nr. 19
Forklar de grundlæggende forudsætninger for årsregnskabet (også kaldt de grundlæggende
regnskabsprincipper).
Min forklaring
Klarhedsprincippet – går ud på, at årsregnskabet skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde.
Væsentlighedsprincippet – går ud på, at årsrapporten skal indeholde alle væsentlige poster og
berøringer.
Going concernprincippet – går ud på, at når man forfærdiger årsregnskabet skal det gøre med den
forudsætning at virksomheden fortsætter sin drift, og dermed ikke hvad de evt. kan sælge deres
maskiner og inventar for.
Kontinuitetprincippet – går ud på, at man ikke må ændre, fx sin måde at afskrive aktiver på. Men
også måden at opstille årsregnskabet på må heller ikke ændres fra år til år.
Neutralitetsprincippet – går ud på, at man ikke må vælge metoder til fx at afskrive inventar på, så
årsregnskabet kommer til at se bedre ud for virksomheden. Alle værdiændringer skal tage med i
regnskabet, uanset om de påvirker regnskabet positivt eller negativt.
Periodiseringsprincippet – går ud på, at indtægter om omkostninger skal indgå i det årsregnskab
for de er brugt eller tjent. Fx husleje og forsikringspræmier er ofte forudbetalt. Så der skal man
sørge for at få omkostningerne med i det rigtige regnskabsår.
Bruttoværdiprincippet – går ud på, at alle regnskabsposter skal værdiansættes adskilt. Fx må man
ikke værdiansætte et aktiv til en højere værdi, end det egentlig er værd, selvom man
værdiansætter et andet aktiv lavere end det egentlig er værd – de skal værdiansættes hver for sig.
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
12
Begreb eller metode nr. 20
Hvad er forskellen på en resultatopgørelse med artsopdelte omkostninger og en med
funktionsopdelte omkostninger?
Min forklaring
Nedenfor ses et eksempel på en artsopdelt resultatopgørelse, og et eksempel på en
funktionsopdelt resultatopgørelse. En artsopdelt resultatopgørelsen bruges ofte i handels- og
service virksomheder, mens en funktionsopdelt resultatopgørelse ofte bruges i
produktionsvirksomheder. Forklar forskellen
Mine eksempler
Artsopdelt resultatopgørelse:
Netteomsætning xxx
- Vareforbrug xxx
Bruttofortjeneste xxx
- Andre eksterne omkostninger xxx
- Personaleomkostninger xxx
Indtjeningsbidrag xxx
- Afskrivninger xxx
Resultat før renter xxx
+ Renteindtægter xxx
- Renteomkostnigner xxx
Resultat før skat xxx
- Skat af årets resultat xxx
Resultat efter skat xxx
Artsopdelt resultatopgørelse
Funktionsopdelt resultatopgørelse:
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
13
Netteomsætning xxx
- Produktionsomkostninger xxx
Bruttoresultat xxx
- Distributionsomkostniger xxx
- Administrationsomkostninger xxx
Resultat før renter xxx
+ Renteindtægter xxx
- Renteomkostninger xxx
Resultat før skat xxx
- Skat af årets resultat xxx
Resultat efter skat xxx
Funktionsopdelt resultatopgørselse
Begreb eller metode nr. 21
Forklar de tre metoder til at beregne kostprisen for de varer, man har på lager. Hvilken metode vil
give den største lagerværdi, hvis varerne stiger meget i pris? Hvordan påvirker den større
lagerværdi egenkapitalens størrelse?
Min forklaring
De tre metoder til fastsætte værdien af varelageret er:
• Faktisk kostpris: Her går man ind og kigge på hvad man lige præcis har givet for den enkelte
enhed.
• Vejede gennemsnit: Her tager man gennemsnittet af prisen for de varer man har købt ind.
• FIFO (first in, first out): Her går man ud fra at de varer, der kommer først ind på lageret er
dem man først sælger.
Det er den metoden ”faktisk kostpris”, der vil give den største lagerværdi hvis varerne stiger meget
i pris, da man på den måde vil havde ’hele værdien’ af varen til at stå på varelageret.
Egenkapitalen bliver ikke påvirket af det, da varelageret er en post i balancen.
Mine eksempler
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
14
Vi har en virksomhed der køber varer hjem i januar, februar og marts. Varerne indkøbes til
forskellige kostpriser. Vi beregner så lagerværdien for hver af de 3 metoder.
Varekøb
Stk.
Pris
Pris i alt
Januar
30
50
1.500
Februar
50
45
2.250
Marts
20
70
1.400
100
5.150
Dvs. at varekøbet er på 5.150 kr.
Faktisk kostpris:
• Vi sælger kun 80 af de 100 enheder der er på varelageret.
Her går man ind og kigge på lige hvornår man har købt de enkelte enheder, og derefter registrerer
man hvad kostprisen har været for lige netop den enhed.
Stk.
Pris
Pris i alt
25
50
1.250
40
45
1.800
15
70
1.050
80
4.100
Dvs. at vareforbruget er på 4.100 kr., hvis man beregner ud fra den faktiske kostpris. Derved er
varelagerets værdi på 1.050 kr.
Vejede gennemsnit:
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
15
• Vi sælger kun 80 af de 100 enheder der er på varelageret.
Her tager vi hele beløbet vi har købt vare ind for og dividerer med antal enheder vi har købt (100
stk.) og derefter ganger med antal enheder vi har solgt (80 stk.).
0/150.5 =
Dvs. at vareforbruget er på 4.120 kr., hvis man beregner ud fra vejede gennemsnit. Derved er
varelagerets værdi på 1.030 kr.
FIFO:
• Vi sælger kun 80 af de 100 enheder der er på varelageret.
Da der kun er solgt 80 enheder skal vi kun tage de første 80 indkøbte enheder med i
vareforbruget.
Stk.
Pris
Pris i alt
30
50
1.500
50
45
2.250
3.750
.
Dvs. at vareforbruget er på 3.750 kr., hvis man beregner det ud fra FIFO-metoden. Derved er
varelagerets værdi på 1.400 kr.
Faktisk kostpris
Vejede gennemsnit
FIFO
Varekøb
5.150
5.150
5.150
Vareforbrug
4.100
4.120
3.750
Ultimolager
1.050
1.030
1.400
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
16
I dette tilfælde er FIFO-metoden den bedste, da det er den metode der giver det mest værdifulde
varelager (1.400 kr.). man skal vælge den metode, der giver den mest rigtige lagerværdi – ikke den
højeste. Hvordan påvirker det egenkapital mv.?
Begreb eller metode nr. 22
Forklar kvalitetsregnskabet og hvordan det kan anvendes til at styre nogle aspekter ved
virksomheden. Sammenlign med budgettering som styringsredskab.
Min forklaring
Et kvalitetsregnskab fortæller noget om hvordan virksomhedens interessenter vurdere kvaliteten
af virksomheden. Det kan fx være at man i en møbelfabrik kun bruger træ fra certificeret skov.
Dette giver en vis form for kvalitet over for interessenterne. Det kan give nogle begrænsninger for
hvad man kan tillade sig at købe ind af råvarer. Det er sjældent den billigste løsning, at vægte
kvalitet højt, men på den måde staser man mere på kvaliteten af varerne end på kvantiteten. Hvis
man derimod lader sig styre med af budgettering, søger man ofte efter at finde steder man kan
spare, og dermed ikke tænker på kvaliteten. Lidt forkert svar, fordi kvalitetsregnskabet kan handle
om meget andet end produkternes kvalitet.
Begreb eller metode nr. 23
Forklar forskellen på VO og KO.
Min forklaring
VO, variable omkostninger, stiger i takt med afsætningen og/eller produktionen.
KO, kapacitetsomkostninger, stiger ikke i takt med afsætningen og/eller produktionen
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
17
Begreb eller metode nr. 24
Forklar de 3 omkostningsforløb, proportionalt, degressivt og progressivt.
Min forklaring
• Hvis de variable omkostninger stiger i samme takt som den stigende afsætning, stiger de
variable omkostninger proportionalt. Når de variable omkostninger (VO) stiger
proportionalt i hele afsætningsintervallet, er de variable enhedsomkostninger (VE)
konstante.
• Når de variable omkostninger stiger mindre end proportionalt med afsætningen, stiger de
variable omkostninger degressivt. Når der variable omkostninger (VO) stiger degressivt i
hele afsætningsintervallet, falder de variable enhedsomkostninger (VE) ved stigende
afsætning.
• Når de variable omkostninger stiger mere end proportionalt med produktionen og/eller
afsætningen, stiger de variable omkostninger progressivt. Når de variable omkostninger
(VO) stiger progressivt i hele produktionsintervallet, stiger de variable enhedsomkostninger
(VE) ved stigende produktion.
Begreb eller metode nr. 25
Giv eksempler på hvornår løn er variable omkostninger og hvornår det er en kapacitetsomkostning
(fast omkostning)
Min forklaring
Løn kan være en variabel omkostning hvis der er akkordløn eller provisions løn, da dette afhænger
direkte af afsætning.
Løn kan også være en kapacitetsomkostning hvis det er gager der er tale om.
[navn fjernet] Virksomhedsøkonomi A
HH2ØC Begreber og metoder
18
Begreb eller metode nr. 26
Giv eksempler på hjemtagelsesomkostninger.
Mine eksempler
Eksempler på hjemtagelsesomkostninger kunne være told, hvis det er noget, der er købt uden for
EU, eller det kunne være fragt.
Begreb eller metode nr. 27
Forklar hvordan udenlandsk valuta omregnes til danske kroner.
Min forklaring
Man tager beløbet i den fremmede valuta, ganger det med valutakursen og dividerer med 100. så
har men beløbet i danske kroner.
100
valutakursvalutafremmediBeløb
kronerdanskeiBeløb
=
Udmærket besvarelse: 12