Asbjørn Tatarczuk Dansk

Digtanalyse - Den forladte

Den Forladte er et digt, som blev udgivet i år 1803, skrevet af den danske guldalderdigter og

STX 1.g

hans eneste sande kærlighed. Digtet beskriver hvor smertefuldt, det kan være at miste en person

som man holdt af og elskede af hele sit hjerte. Oehlenschläger formår virkeligt at beskrive den

følelse af håbløshed der kan overrumple dig, når du står i den situation som digterjeget står i.

I starten af digtet, fortæller digterjeget, at han sidder på en bænk og observere naturens skønhed.

nedbrudt af sorg, og dog kan han ikke tænke på andet end Stella. Alt det skønne han ser i naturen,

sammenligner han med Stella, men intet er så godt som hende: ”Kierminderne saa huldt sig böie,

men hvad er de mod Stellas Öie? Hvad Rosen er mod Stellas Kinderog Lærkens Slag mod Stellas

Sang.”

Digtet består af 9 strofer, som hver består af 6 verslinjer. Disse verslinjer rimer således, at der

bådes dannes et par rim mellem verslinje 3 og 4, og der så er krydsrim mellem verslinje 1 og 5, og

verslinje 2 og 6. Der benyttes både mandlige og kvindelige rim i digtet. Verslinje 2-6 er et

mandeligt rim, mens de to resterende begge er kvindelige rim. Desuden bruges der også assonans

og allitteration i digtet. I strofe 1, verslinje 3: ”Naar Bonden glad fra Marken iler” her bruges

vokalen a ofte. Et eksempel på, at der bruges allitteration kan findes i strofe 8, verslinje 6 hvor

Asbjørn Tatarczuk Dansk

bekræfter blot det faktum, at han ikke kan give slip på Stella. Og det er på trods af, at hun selv har

valgt at forlade ham. Han er så opslugt af minderne om deres tid sammen, at det eneste han kan

fokusere på er mindet om hende. Han ser bort for de konsekvenser som det kan have for ham. Til

trods for, at han befinder sig i en depressions lignende tilstand, så vælger han at vandre alene i

skoven. Når man virkeligt er nedbrudt af sorg som digterjeget er, så er det noget af det dummeste

man kan gøre. For at få det bedre er det vigtigt, at man søger hjælp hos andre mennesker, i stedet

for at skærme sig væk fra andre.

Konsekvenserne af denne isolation ses tydeligt i de sidste 3 strofer, hvor digterjeget som sagt

begynder at forudsige sin egen død. Man kan nærmest tale om, at han begynder at blive

selvmordstruet: ”da tænker jeg: Her vil du træde ved Midnat i dit hvide Klæde, om disse kiere, elskte

står i. Han bruger mange sammenligninger for at forklare os, hvor skøn Stella er, og hvilke tanker

digterjeget gør sig om hende. Som jeg vil komme ind på senere, så sammenligner Oehlenschläger

Stella med mange af naturens elementer, for at forklare os hvor skøn hun er. Der benyttes også

mange metafore og symboler i digtet. Ikke så meget for at beskrive Stella, men mere for at give os

indsigt i hvilke tanker digterjeget gør sig. Fx i allersidste verslinje, da digterjeget siger, at han vil

synke i Eders favn. Når der tales om eder i den situation, tales der sikkert om en højere stående

magt, en guddommelig magt. Digterjeget beskriver altså, at han snart vil dø, da det at synke i

eders favn, må være et symbol på at lade sig falde i guds, Jesus’ eller måske englenes favn.

I forhold til symbolikken i digtet, så tages denne også meget i brug. I strofe 7 tages der fx farve

symbolik i brug. Digterjeget beskriver, hvordan den blodrøde måne titter frem, og hvordan han vil

Asbjørn Tatarczuk Dansk

men man kan fortolke det som, at digterjeget nu har indset, at han ikke kan leve uden Stella. Han

ulykkelig. I digtet fortælles der en historie om en mand som har viet sit liv til kvinden han elsker

over alt på jorden, og som han elsker højere end livet selv. Digterjegets kærlighed til denne kvinde,

er så stor, at han drives så langt ud, at han begynder at overveje om døden er et bedre alternativ.

Egentlig er det ikke hans kærlighed til kvinden der giver ham sorg, men det faktum, at hun ikke er i

hans favn længere. Tanken om at hun er andetsteds, muligvis med en anden mand, er det

forfærdeligste af det hele. Digterjeget har på mange måder set Stella, som værende hans mest

knuser det digterjeget fuldstændig. Den person han havde set sig selv blive gammel med,

forsvandt for ham uden at han kunne gøre noget.

Efter at have analyseret digtet, står der klart, at digtet omhandler temaer som ulykkelig kærlighed

og tab. Der er i digtet tale om en mand, som har mistet den kvinde han elskede af hele sit hjerte.

Efter hans mening, er der intet der er så skønt som hende. Intet står til mål med Stellas skønhed.

Til trods for at digterjeget elskede hende af hele sit hjerte, valgte hun alligevel at forlade ham.

Knust over det faktum, at han har mistet hende, søger han ud i naturen, hvor han på bedste

bekræfter at dette er tilfældet. Adam Oehlenschläger er en af Danmarks største, hvis ikke den

største, romantikdigtere. Han er bl.a. skrevet nationalsangen, ”Der er et yndigt land” som også

bærer utroligt stort præg af at være skrevet i romantikken. En ting er fælles for de digte, som er

skrevet i romantikken. De bygger alle sammen på den filosofiske retning idealisme, som havde sit

Asbjørn Tatarczuk Dansk

fornuft og logik. Grunden til dette radikale skifte indenfor litteratur og kunst, skete som følge, a

den store nedtur Danmark oplevede i 1800-tallet. Slaget på Reden og tabet af Norge er nogle a de

mindst kendte. Disse katastrofer affødte en tanke om, at man skulle stå sammen som nation.

Denne nytænkning afspejlede sig i høj grad i den danske kunst og litteratur. I stedet for at fokusere

på alt den elendighed der var i Danmark, ville man fokusere på alt det skønne og fantastiske.

I de romantiske værker, digte såvel som noveller og malerier, dyrker man i høj grad, de store

følelser. Temaer som kærlighed, længsel og fantasi er typisk i højsædet. Disse temaer og følelser

bruges i høj grad til at inde en højere mening med livet. Forfatteren søger oftest ud i naturen for at

få inspiration til hans værk, og han bruger i høj grad naturens elementer til at nedfælde hans

tanker på papir. Det at tage naturen i brug, bruges og i rigtig høj grad i Den Forladte. Gennem hele

elementer. Når Oehlenschläger skriver: ”Kierminderne saa huldt sig böi, men hvad er de mod

Stellas Öie? Hvad Rosen er mod Stellas Kinder og Lærkens Slag mod Stellas Sang.”, så er det nemt at

se, at der er tale om et romantisk digt. Adam bruger naturens skønhed til at beskrive Stella. Selvfølgelig så

er digtet også yderst romantisk, set i lyset af, at den omhandler livets store følelser, frem for at dyrke

fornuften.

Til slut hersker der altså ingen tvivl om, at Den Forladte formår at give dig en indsigt i den