2.p
Dansk skriftlig aflevering
25/9 2011
Side 1 af 4
Fornuft og følelse
HF 2. år
Romanen Fornuft og følelse fra 1811 er skrevet af den engelske forfatter . Hun blev født d.
19. december 1775, hvor hun var den næstyngste i en søskendeflok på otte. Jane levede et meget
stilfærdigt liv uden at opleve det store – hun rejste ikke meget længere væk end det nabolag, hvor
hendes familie, slægt og nærmeste venner boede. Det stilfærdige liv gjorde sig også gældende på den
følelsesmæssige plan, hvor Jane aldrig oplevede de voldsomme følelser udover én enkelt mulig
kærlighedsaffære, som aldrig blev til noget. På trods af det var Jane en munter og vittig kvinde med en
god iagttagelsesevne overfor sine medmennesker. Dette kommer også til syne i hendes bøger, hvor hun
giver en meget detaljeret beskrivelse af sine karakterer, som var de levende. En anden ting, som også
ses i hendes bøger, er hendes nære søsterforhold til storesøsteren Cassandra. Selvom hendes far ikke
var rig, tilhørte familien provinsens højere del af middelklassen, fordi faderen ejede et pastorat. Udover
at være i en velstående familie var det også en familie, som levede lykkeligt sammen, og hvor de havde
en gensidig forståelse for hinanden. Janes fader støttede hende i hendes forfatterskab, som startede
omkring 1794 med brevromanen Lady Susan. Derefter lavede hun seks meget anerkendte hovedværker,
andre brevromaner og nogle uforendte romaner. Selvom Jane blev syg i 1816, fortsatte hun med at
skrive, indtil hun døde i 1817 af Addisons sygdom.
1
I et af s seks hovedværker, Fornuft og Følelse, fortælles der om Mrs. Dashwood og hendes
døtre Elinor, Marianne og Magaret. Moderen og hendes døtre er blevet nødsaget til at flytte til Barton
Cottage i Devonshire, da Mr. John Dashwood og hans kone Mrs. John Dashwood arver Norland Park.
Inden de flytter, forelsker Elinor sig i Mrs. John Dashwoods bror, Edward Ferrars, men da familien
Dashwood i Devonshire stifter bekendtskab med søstrene Steele igennem deres værter Sir John
Middelton og Lady Middelton, bliver Elinor kendt med det faktum, at Lucy Steele er forlovet med
Edward. Derved er alle Elinors forhåbninger knust – selvom Elinor ikke tvivler på, at Edward elsker
hende. Marianne er i mellemtiden blevet lidenskabeligt forelsket i Willoughby, som opfylder alle
Mariannes kriterier for en mand. Hun har derved knust Oberst Brandon hjerte, som bankede for
1
Oplysningerne er hentet fra http://www.litteratursiden.dk/analyser/austen-jane og romanen Fornuft og Følelse,
side 5-7.
2.p
Dansk skriftlig aflevering
25/9 2011
Side 2 af 4
Mariannes livlige væsen. Desværre for Marianne går der ikke lang tid, før Willoughby bliver nødsaget til
at rejse til London.
I lang tid venter Marianne forventningsfuldt på, at Willoughby kommer tilbage, så da hende og
Elinor får tilbuddet om at besøge Mr. Jennings i London, beslutter søstrene sig for at tage afsted. I
London opdager Marianne, at Willoughby er blevet forlovet med Miss Grey. Denne nyhed får hendes
verden til at bryde sammen, og Elinor må være stærk for at trøste hende, mens hendes eget hjerte er
knust.
På vej hjem fra London bliver Marianne dødeligt syg. Da Willoughby hører dette, opsøger han
Elinor for at fortælle hende, hvor højt han elsker Marianne, men hans begær efter penge vejede, på det
tidspunkt hvor han skulle giftes, mere end hans følelser. Forinden det er Elinor blevet bekendt med, at
Willoughby har gjort en anden kvinde, Eliza, gravid. Denne kvinde var barn af Oberst Brandons
ungdomskærlighed, og Willoughbys opførsel har gjort det umuligt for ham nogensinde at genvinde
agtelse hos familien. Dette er dog ikke umuligt for Edward, som på trods af sin forlovelse stadig er
forelsket i Elinor. Det ender med, at Elinor bliver lykkeligt gift med Edward, Marianne med Oberst
Brandon, Lucy med Edwards bror, Robert, og Willoughby er låst fast i et ægteskab uden lykke og
kærlighed.
Handlingen er kronologisk og strækker sig ca. over et år. Den fortælles af en jeg-fortæller, som kun
optræder ganske få gange i teksten – fx på side 205, linje 5: Her kommer jeg til en ulykke… Selvom
historien læses, som om den var fortalt af en alvidende 3. personsfortæller, er der tale om en jeg-
fortæller, som er i stand til at gengive andres tanker og følelser, og hvis historie læseren slet ikke får del
i – jeg-fortælleren er altså ikke en karakter i historien. Derimod sidder man som læser med følelsen af,
at det kunne være selv, som udgør ”jeg’et” i historien. Der findes mange kommentarer og
refleksioner i teksten, som blandt andet giver os et indblik i samtidens normer og s
holdninger. Et eksempel herpå kunne fx findes på side 310, afsnit 1: Willoughby kunne ikke høre om hendes
ægteskab uden at føle et stik af smerte, og hans straf blev fuldkommen,… Her afslører kommentaren, at Jane
Austen sætter opførsel overfor andre mennesker meget højt.
Der kan ikke herskes nogen tvivl om, at hovedpersonerne i teksten er søstrene Dashwood, Elinor og
Marianne. Elinor beskrives som værende den fornuftige med en god dømmekraft og intelligens. På
trods af sin unge alder er hun meget velovervejet og rådgiver til tider sin moder. Hun har en enorm
selvbeherskelse og tænker meget over sin opførsel overfor andre mennesker – dette ses fx når hun
holder sit løfte til Lucy, selvom hun mest af alt har behov for at dele situationen med sin familie.
2.p
Dansk skriftlig aflevering
25/9 2011
Side 3 af 4
Derimod er søsteren Marianne meget impulsiv og styret af sine følelser. Hun lægger ikke skjul på, hvad
hun mener og nærer ikke den samme selvbeherskelse som Elinor, selvom begge søstre er dannede og
intelligente. Modsætningen ses også i titlen Fornuft og Følelse, som oprindelig hed Elinor og Marianne –
derved personificeres titlen i historiens hovedpersoner.
I begyndelse stoler Marianne fuldt ud på, at det er korrekt af hende at leve med følelserne som
rettesnor: ”For hvis der virkelig havde været noget upassende i det, ville jeg selvfølgelig selv have været den første til at
føle det. Man ved altid selv, når man før noget, der er forkert, og hvis jeg havde haft bare den fjerneste fornemmelse af det,
kunne jeg ikke have fundet det så yndigt.” – citat Marianne. Dog ender det med, at hun beundrer sin
storesøsters selvbeherskelse – ”Din styrke råber til himlen om min svaghed.” Dette siger Marianne, når hun
finder ud af, at Elinor har holdt sit løfte til Lucy. Efter Marianne har ligget syg og derved har fået tid til
en ”selvransagelse”, indrømmer hun overfor Elinor, at hun skammer sig over, at hun har været styret
af sine følelser frem for fornuften. ”Men jeg lover at beherske mig, holde det i tømme ved religion og fornuft og
stadig travlhed.” – citat Marianne.
Der er altså tale om en ”hjemme-ude-hjemme”-fortælling, hvor Marianne på rejsen har lært noget
om selvbeherskelse, ydmyghed og generel korrekt opførelse overfor andre mennesker – en såkaldt
dannelsesrejse.
De egenskaber, som hovedpersonerne erfarer, er meget karakteristiske for det engelske samfund i
1800-tallet. Det var et samfund præget af mange normer, og man skulle være behersket, ydmyg og
dannet. Man kunne ikke bryde den sociale arv, hierarkiet var dominerende og derved var der stor fokus
på de økonomiske midler – dette ses fx helt i starten af bogen i kapitel 2.
Dog ligger vægt på, at dannelse og opførsel overfor medmennesker betyder mere end
den økonomiske stand og pladsen i hierarkiet. Dette kommer som sagt til udtryk, når Willoughby låses
fast i sit ulykkelige ægteskab, fordi han har opført sig moralsk forkert.
Bogen indeholder mange taxonomiske koblinger, fordi netop ønskede at sætte fokus på,
hvilke værdier, hun synes, er vigtige.
Fornuft ~ Dannelse ~ Ærlighed ~ Fattigdom ~ Kærlighed
Følelse Vulgaritet Bedrag Rigdom Begær
2.p
Dansk skriftlig aflevering
25/9 2011
Side 4 af 4
De problemstillinger om kærlighed og familien, som bliver taget op i bogen, er universelle, hvilket er
ensbetydende med, at problemstillingerne også er gældende i dag. Dog betyder det ikke, at vi i dag har
det samme syn på dem, som man havde dengang.
I bogen giver udtryk for, at moralsk opførsel er uafhængig af den økonomiske tilstand
– uanset om man er velhavende eller fattig har man et ansvar overfor sine medmennesker. Ligeledes
skal den økonomiske velstand eller klassesamfundet ikke afgøre, hvem der skal giftes med hvem.
Derved skal familien ikke dominere over kærligheden, men ægteskabet skal indgås i et samspil med den
sunde fornuft og ens følelser. Derudover levede man dengang efter nogle normer, som vi sjældnere ser
i dag. Det var meget ildeset at blive skilt eller bryde en forlovelse, man gik ikke imod sin familie – især
ikke med hensyn til ægteskabet og økonomi, man blev tidligt gift og udadtil opførte man sig
respektabelt overfor andre for ikke at bringe sin familie og sig selv skam.
Men hvordan er vores syn på den moralske opførsel i dag? I dag er vi ikke bundet af så mange
normer – nærmere betegnet prøver vi at gøre mere og mere op mod mange normer. Individet skal
bestemme over sit eget liv. Bruddet med normerne behøver nødvendigvis ikke at være negativt, fordi vi
nu selv kan vælge karriere, ægtefælle osv. Men i bruddet med det traditionelle samfund kan vi miste
noget af vores moralske korrekthed. Du er fx ikke længere nødsaget til at dele resten af dit liv med den
mand, du førhen sagde ja til at følge til døden jer skiller, og du er ikke længere så afhængig af dine
forældre, som du førhen var. Derved kan du, udover at opføre dig umoralsk, risikere at miste et
sikkerhedsnet, miste nogle værdier som fx tryghed og solidaritet. Vi kan få sværere ved at stole fuldt og
fast på, hvor vi har hinanden, fordi mennesker har fået en enorm frihed og et ansvar, som vi ikke
tidligere havde, og ved nedbrydelsen af normerne kan dette ansvar risikere at føre til en ansvarsløs
opførsel.
Bogen har fået mig til at tænke på, at jeg har et ansvar overfor mine medmennesker – og selvom vi
lever i en tid, hvor vi prøver at blive så individualiserede som muligt, bliver ansvaret ikke mindre af den
grund. Selvom normerne brydes, skal vi stadig holde fast i en moralsk og etisk korrekthed overfor
andre.