1
Forsvundne skove
”Kun naar man arbejder, kan tiden gaa” (s. 5 linje 2-3) dette er en slaves ord til sine sønner i
Johannes V. Jensens ”Forsvundne skove” fra 1899. Faderens budskab er at motivere sine
sønner til at arbejde hårdt som slaver for at få tiden til at gå. Han fortæller endvidere således:
”…naar tiden er gaaet, bæres vi mødige ind i de evige Skove” (s. 5 linje 4-5). Tiden bliver
altså fremstillet som noget, der skal overstås, for at de ’evige Skove’ kan nås. ’De evige
Skove’ er et billede på himlen, som jo må anses for den ultimative lykke for ethvert
menneske. Derfor viser disse ord også noget om novellens tema – længsel. Ifølge Johannes
V. Jensen er længsel nemlig drivkraften for mennesket, og er det, som gør mennesket
energisk. Tiden er så det, som giver længslen styrke. I det følgende gives en analyse og
fortolkning af Jensens ”Forsvundne skove”, som netop behandler dette tema.
Novellens handling udspiller sig på følgende måde. Landmanden Korra tager til byen for
at købe en slave. Efter forhandlinger med en købmand køber han en slave som købmanden
betegner som ’Kram’. Slaven bliver dog syg af hjemve efter få dage. Han længes efter
’Skovene’, hvor han tilsyneladende kommer fra. Korra lover herefter slaven, at han må få sin
frihed efter 5 års arbejde. Dette motiverer slaven til at arbejde hårdt, og efter 5 år forlanger
han sin frihed. Denne vil Korra da også give ham, men problemet for slaven er, at han ikke
har nogen rejsepenge. Derfor tilbyder Korra ham at arbejde 2 år mere for at tjene disse. Dette
accepterer slaven, og efter 2 års yderligere arbejde rejser han mod ’Skovene’. I første
omgang finder han ikke sin skov, men i anden omgang gør han endelig. ”Men han kendte den
ikke” (s. 4 linje 15), og rejser derfor udslidt tilbage til agerbruget og Korra. Her arbejder han
så. En dag køber Korra en ’hunslave’, og hun får sammen med slaven 6 store og stærke
slaver, som også arbejder for Korra. Af deres far læres de at længes og derved også at arbejde
hårdt.
Novellen minder på mange måder om et eventyr eller en fabel, den foregår i en ubestemt
tid, og der er en mytisk stemning. Jensen gør krav på at have opfundet denne genre, og kalder
denne slags historier for myter. De beskrives som en mellemting mellem en filosofisk essay
og en fortælling. (se s. 256 ’Litteraturens Veje’). Fortællerstilen er i denne myte 3. persons,
og sproget er endvidere ret neutralt. Den er skrevet i 1899, og kan altså rent litterært placeres
lige før det folkelige gennembrud. Myten beskriver, ligesom mange af hans andre værker fra
2
denne tid, de menneskelige vilkår i forhold til bl.a. naturen. Den er ikke særlig kompleks med
hensyn til tema. Det altoverskyggende tema er nemlig længsel.
Personerne i novellen er heller ikke ret indviklede. Slaven, som må siges at være
omdrejningspunktet er faktisk ret anonym. Han fysik bliver beskrevet i starten af novellen af
købmanden. Han har en storartet brystkasse, (s. 1 linje 13) og han har tænder, der kan bide
søm over (s.1 linje. 22). Hans muskulatur er også fremragende. Korra kan mærke, at fibrene
ligger tæt. Rent fysisk kan det konkluderes, at han er et pragteksempel på den menneskelige
race. Dette er ikke et tilfælde fra Jensens side, mange af hans Himmerlandshistorier
omhandler nemlig disse helstøbte og stærke mennesker, som i nogle tilfælde bliver for stærke
for dem selv.
Temaet i novellen er som sagt længsel. Det interessante ved længslen i denne novellen er,
at den fungerer som drivkraft for slaven. Hans længsel hjem mod ’skovene’ gør ham i stand
til at arbejde hårdt, fordi han er blevet lovet en frihed, der kan gøre ham i stand til få stillet
denne længsel. Det pudsige er så, at det ikke lykkes ham at få udlevet sin længsel, når han
endelig har muligheden for det. Han drager tilbage til agerbruget, og begynder at længes
igen. Det er altså en ustillelig længsel. Selv når han får børn bruger han deres hviledage på, at
sidde oppe på en høj og længes.
’Tiden’ bruges ofte i novellen til at understøtte længslen. Det er den, som er grundlaget
for længsel, og den som gør dynamisk. Dette beskrives således: ”Tiden, der lod saa kort,
mens den var for Haanden, syntes uoverskuelig, naar den var kommen forbi. Men den ny tid
tøvede med at komme.
Saaledes blev Slavens Verden dyb. Idet hans Længsel bragte uendelig Tøven ind i Tiden,
veg ogsaa Rummet ud fra ham” (s. 3 linje 2-7). Det er altså tiden som gør længslen stærkt og
derved ”Slavens Verden dyb”. Det ovenstående citat er også det eneste entydige eksempel
på, at Jensen mening bliver direkte udtrykt.
Længsel som tidligere er bearbejdet har naturligvis sit udgangspunkt i den menneskelige
natur. Som Freud ville have beskrevet det, er det i underbevidstheden længslen trives. Og
netop naturen spiller ofte en rolle for Jensens værker. Det er nemlig typisk for hans myter at
de behandler de menneskelige betingelser i naturen og tiden. I artikel ’Myten som Kunstform’
skriver han i 1916: ”Enhver skildring der bringer et stykke af naturen i sammenhæng med
tiderne er en myte.” (Litteraturens Veje s. 256). Det er altså en myte.
3
Myten kan let perspektiveres til andre af hans værker. Mest oplagt kan den sammenlignes
med det berømte Columbus digt fra 1906, som handler om det energiske menneske, hvis
længsel virker som drivkraft (Præcis som slavens længsel). I digtet er det også en ustillelig
længsel, hvis indfrielse kun bringer verdenssmerte. Det samme gælder i ”Forsvundne
Skove”, slaven finder ingen tilfredsstillelse i at finde hjem, og han tager tilbage til
agerbruget. Temaet i Columbus digtet og myten ”Forsvundne skove” er altså det samme.
Jensen har gennem sit forfatterskab tydeligvis været interesseret i de ting, som driver
mennesket. I kongens fald gjorde han det klart, at han ser det energiske og handlingstagende
menneske som idealet, og han kritiserer danskere for at være det modsatte – vægelsindede. I
sine myter og i Columbus digtet giver han så udtryk for, at det er en længsel, som driver
mennesket. Det interessante er midlertidigt, at disse længselsdrevne og handlingstagende
personer aldrig får nogen belønning af Jensen. De er på en måde offer for deres egen energi
og styrke. Dette må da vist betegnes som et noget pessimistisk livssyn fra Jensen side.
Det er også en kedelig skæbne slaven og hans børn i ”Forsvundne skove” møder. De må
tilsyneladende, drevet af længsel, arbejde til deres ende på agerbruget. Arbejdet får dog tiden
til at gå hurtigere, så det evige liv og paradiset kommer tættere:
”Kun naar man arbejder, kan tiden gaa …naar tiden er gaaet, bæres vi mødige ind i de evige
Skove” (s. 5 linje 2-5)