[navn fjernet] IØ
1
HHX 2. år
Forsyningsbalancen
HHX 2. år
Redegør for forsyningsbalancen?
Forsyningsbalancen er en samfundsøkonomisk ligning, som hedder sådan: BNP + M = C + I + X.
Herunder kan du se hvad bogstaverne står for:
BNP = Bruttonationalprodukt.
M = Import
C = Forbrug, som kan opdeles i offentlige forbrug (Coff) og privat forbrug (Cpr)
I = Investeringer, som også kan deles op i to, offentlige investeringer (Ioff) og privat investeringer
(Ipr)
X = Eksport.
Jeg vil også komme med en forklaring på, hvad investeringer og forbrug muligvis kan være.
Man kan sige, at det offentlige forbrug er sådanne ting som undervisning, sygdomsbehandling og
politibeskyttelse. Det private forbrug er det som hver hjem køber til sig selv.
De offentlige investeringer er sådanne ting som motorveje, broer og skoler, det er ting som alle i det
offentlige kan have glæde af, hvorimod privat investeringer er noget man køber til sig selv.
Forklar hvordan ovenstående tal i tabellen indgår i forsyningsbalancen?
Løbende priser betyder de faktiske priser.
Her skal denne formel bruges, da der er ligningen til forsyningsbalancen:
BNP + M = Cpr + Coff + I + X.
Tallene, som jeg forklar herunder er opgivet I mia kr..
BNP = 437,5
Import (M) = 234,4
Privat forbrug (Cpr) = 210,5
Offentligt forbrug (Coff) = 114,3
Bruttoinvesteringer + lagerforøgelse (I) = 99,7
Eksport (X) = 247,4
Hvis man skal beregne det, vil det se sådan ud:
437,5 + 234,4 = 210,5 + 114,3 + 99,7 + 247,4
671,9 = 671,9
Forsyningsbalancen = En opgørelse over samlet anvendelse og samlet tilgang af varer og tjenester
på et år. Disse to ting vil altid være lig hinanden, derfor kan man skrive sådan her:
[navn fjernet] IØ
2
Angiv % i forhold til BNP.
BNP = 437,5
Cpr er i % i forhold tin BNP: 48,11 %
Coff er i % i forhold tin BNP: 26,13 %
I er i % i forhold tin BNP: 22,79 %
X er i % i forhold tin BNP: 56,55 %
Tilgang = Anvendelse
Forsyningsbalancen udtrykker en real sammenhæng, som betyder at det både indeholder tilgang og
anvendelse af varer og tjenester. Det kan man også se i udregningen herover.
Anvendelse i alt har også et andet navn. Hvilket?
Et andet navn for anvendelse i alt er den samlede efterspørgsel. Det er eksport, forbrug og investe-
ringer. Husholdninger efterspørger forbrugsvare, virksomhederne efterspørger investeringsvare og
udlandet efterspørger Danmarks eksportvare.
Angiv i % Cpr , Coff , I og X i forhold til BNP ?
Hvad fortæller ovenstående tal? Jo større procenten er, jo større betydning har den. Det vil sige,
at det tal som har størst betydning for BNP er Eksport til udlandet, da den næsten udgør 56 % af
BNP. Den der har næst størst betydning er Privat forbrug, som udgør næsten 50 %, det præcise tal
er 48,11 %. Den med mindst betydning for BNP er investeringer, som kun udgør 22,79 % af BNP.
Offentligt forbrug har en procent på 26,13 af BNP.
Hvad er den væsentligste årsag til at anvendelsen stiger med 1,2 %?
Den væsentligste årsag til at anvendelse i alt stiger er eksport af varer og tjenester, da den har en
årlig real vækst på 1.7 og tallet i forvejen er 247,4 mia. kr. Den der har laveste indflydelse på at
anvendelse i alt stiger med 1.2 er bruttoinvesteringer, fordi den intet bidrag har givet, da den er ste-
get med 0 %.
Udregn hvor mange mia. kr. det private forbrug stiger med i 3. kvartal 2008?
For at regne dette ud, skal jeg finde ud af hvad 0,6 % er af 210,5.
210,5 / 100 * 0,6 = 1,263, det vil sige at det private forbrug er steget med 1,263 mia. kr. i 3. Kvartal
år 2008.
Forklar hvad realvækst betyder?
Økonomisk vækst betyder årlige udvikling i BNP eller BVT, men opgjort i faste priser. Når man
skal beregne dette skal man bruge BNP opgjort i faste priser, fordi hvis man bruger årets priser får
man også ændringen i priser og det skal man ikke bruge, hvis man skal finde den økonomiske
vækst.
[navn fjernet] IØ
3
Realvækst er når man har renset tallene og bagefter sammenligner dem fra ét år til et andet.
Den danske økonomi har ikke altid kørt på skinner. Den har både gode og dårlige stunder. Det kan
gå galt af mange grunde, nogle af grundene kan være grunde som disse: Meget høj arbejdsløshed og
høj inflation (som betyder at priserne stiger kraftigt). I 3. kvartal i år 2008 havde Danmark lavkon-
junktur og dermed stigende arbejdsløshed, det resulterede i at Danmark fik en negativ økonomisk
vækst. Årsagen til denne såkaldte finanskrise i Danmark er, at bankerne har lånt penge ud til tvivl-
somme boligprojekter som de nu ikke kan få solgt. Derudover har bankerne også lånt penge ud til
mennesker, der ikke reelt kunne klare deres afdrag.
Når sådan noget sker, bliver folk nervøse for at låne penge og derved mister bankerne beskæftigel-
se. Ved at folk ikke låner penge til f.eks. bygning af huse gør også at håndværkere, såsom tømrere
og murere ikke kan komme i beskæftigelse og sådan går det hele vejen rundt, det er derfor arbejds-
løsheden også falder ved lavkonjunktur.
Det kan resultere i at folk bliver fyret, fordi de ikke kan komme i beskæftigelse. Hvis et medlem af
familien mister sit job, falder familiens privat forbrug, da de ikke køber så meget i supermarkeder
og andre butikker, man køber kun det mest nødvendige. Derved mister supermarkeder og andre
butikker også noget af deres indkomst, da de jo tidligere har tjent på disse families privatforbrug.
Flyselskaber får ikke solgt så mange rejser, da folk køber nødvendighedsvarer og ikke luksusvarer,
da det er noget som man egentlig godt kan undvære.
Men også de familier som ikke er påvirket af finanskrisen på den måde, bliver alligevel påvirket da
medierne og andre folk går og snakker om denne finanskrise. Mange familier går med frygten om at
blive fyret og det gør også at folk tænker over hvad de køber, selv om de ikke direkte er ofre for
finanskrisen på nuværende tidspunkt.
Så vi kan konkluder at en sådan krise påvirker hele Danmark og Danmarks produktion og beskæfti-
gelse og man kan kun håbe, at det snart vil blive bedre. Regeringen gør deres ved at lave økonomi-
ske hjælpe pakker som skal hjælpe bankerne og landene gør alt hvad de kan, for at forhindre at den-
ne finanskrise ødelægger økonomien.
1
1
Denne opgave er skrevet ved hjælp fra bogen: International økonomi A-niveau, bind 1, Kureer & Lundgren, Kapitel 3
side 31-57..