
In
-
er det blå indikator, når det får en H
+
(Hydron) sker der en farveskift fra blå til gul.
Når der er overskud af kuldioxid bliver der en ligevægt:
CO
2
(aq) + H
2
O H
2
CO
3
H
2
CO
3
+ 2H
2
O 2H
3
O
+
+ CO
2-
3
Destillationen:
Den gærede væske indeholder vand, ethanol og gæringsrester. Disse rester fjerner vi vha.
destillation. Destillationen sker ved, at vi opvarme væsken, hvorefter vandet og ethanolen
begynder med at fordampe.
Destillation er en metode til at adskillelse af væske eller fastestoffer med forskellige
kogepunkter. Ethanolens kogepunkt er 78,3og vandskogepunkt er 100.
Denne adskillelse forgår ved at opvarme den blandning vi skal bruge i en beholder, indtil
stofferne fordamper. Dampen afkøles til fortætning. Fortætning er et stofs overgang fra luft
form til flydende tilstand. Når damp afkøles eller sammenpresses ud over mætningspunktet.
Væsken der har det laveste kogepunkt, har størts tendens til at gå til gasform, dvs den
fordamper. I vores tilfælde har ethanol det laveste kogepunkt.
Når vi begynder opvarmningen, dannes gasbobler inde i væskeblandningen. Gasserne vil stige
op ad, og vende tilbage i kolben igen ved fortætning. Efter et stykke tid er temperaturen af
gassen i destillationshovedet steget til dens kogepunkt for et af stofferne i blandingen. Dette
stofs temperatur aflæses med det samme på termometeret.
Gassen vil trænge frem til svalen, som afkøles med koldt vand, derefter fortættes gassen til
væske, som samler sig i et forlag til sidst. Vores temperatur holder sig konstant, indtil der ikke
findes mere af dette stof i blandingen. Væsken i vores forlaget kaldes destillatet. Når vi
fortsætter destillationen vil det næste stof i blandingen som har et lavt kogepunkt begynde at
destillere. Hvis der i blandingen har været fastestoffer som fx sukker i vores forsøg vil dette
stof blive liggende i kolben efter destillationen.