Vingummier
Nærings & nydelsesmidler
HTX 2. år
Grupper arbejde af Jesper laugesen, Jens Niroshan og
HTX 2. år
Teknologi A
HTX 2. år
Indholdsfortegnelse
Resumé……………………………………………………………………………………………………………………………………side 4
Forord …………………………………………………………………………………………………………………………………….side 5
Indledning ………………………………………………………………………………………………………………………………side 5
Brainstorming ……………………………………………………………………………………………………side 5
Projektafgrænsning ………………………………………………………………………………………………………………..side 6
Problemformulering .……………………………………………………………………………………………………………..side 7
Kort indførsel til opgave …………………………………………………………………………………………………………side 7
Teori ……………………………………………………………………………………………………………………………………….side 7
Løsningen på problemet………………………………………………………………………………………………………… side 8
Teknologi analyse …………………………………………………………………………………………………………………..side 9
Viden …………………………………………………………………………………………………………………side 9
Teknik ……………………………………………………………………………………………………………… side 9
Organisation ……………………………………………………………………………………………………side 10
Produkt ………………………………………………………………………………………………………….. side 11
Produkt beskrivelse side ……………………………………………………………………………………………….………side 11
Hvad er pektin ? …………………………………………………………………………………………………………………. side 12
Idéen bag pektin…………………………………………………………………………………………….. side 12
Den industrielle proces ……………………………………………………………………………………side 12
Kravspecifikationer ……………………………………………………………………………………………………………… side 13
Miljø og MEKA ………………………………………………………………………………………………………………………side 14
2
Materialer ……………………………………………………………………………………………………… side 14
Energi ………………………………………………………………………………………………………………side 14
Kemikalier ……………………………………………………………………………………………………….side 15
Design ………………………………………………………………………………………………………………………………….side 15
Priser ……………………………………………………………………………………………………………………………………side 15
Opskriften på vingummien side ……………………………………………………………………………………………side 16
Materiale liste …………………………………………………………………………………………………side 16
Den Røde vingummi …………………………………………………………………………………….… side 16
Den Grønne vingummi …………………………………………………………………………………….side 17
Hypotese ………………………………………………………………………………………………………………………………side 18
Opskriftens oprindelse ………………………………………………………………………………………………………… side 18
Markedsanalyse………………………………………………………………………………………………………… …………side 19
Vare dekeleration………………………………………………………………………………………………………………… side 20
Den traditionelle vingummi……………………………………………………………………………. side 20
Den Røde vingummi ………………………………………………………………………………………. side 20
Den Grønne vingummi …………………………………………………………………………..………. side 20
Konklusion ………………………………………………………………………………………………………………………….. side 21
Evaluering …………………………………………………………………………………………………………………………... side 21
3
Resumé
I en periode på elleve uger har vi i teknologi beskæftiget os med et projekt omkring nærings og
nydelses midler. Vi startede forløbet med at gennemgå det udleveret oplæg, som handlede om
problemer i daglig dagen ved en modernisering af vores madkultur og konsekvenser ved dette.
Derefter lavede vi en fælles brainstorming i klassen hvor alle kunne diske op med deres idéer.
Vi dannede efterfølgende grupper på tre personer i hver, vi skulle sammen lave en projekt
beskrivelse, en afgræsnings/begrænsning af projektet. Så skal vi lave en problemformulering, og
derefter en produkt beskrivelse hvor vi skulle finde på et produkt som kunne løse vores
problemstillinger. Vi havde tre dage til at lave vores produkt, hvilket var vellykket. Vi fremstillede
en vingummi med færre kalorier og tilsætningsstoffer end den traditionelle vingummi.
Vi har som afslutning på projektet lavet en rapport som omhandler disse problemstillinger og
hvilke teoretiske løsning der er på problemstillingerne, hvor god vores løsning er .
Til sidst evaluere jeg min egen opgave, finder fejl mangler og grundene til disse ting er sket.
4
Forord
Dette er min første teknologi rapport, så derfor vil jeg gerne sige tak til alle dem som har hjulpet
mig gennem dette forløb. Tak til min virksomhed, CP kelco, som har givet os gratis midler til at
fremstille vores produkt. Tak til køkkenet på teknikervej 9, da vi tre mandag har måtte låne deres
køkken. Tak til min gruppe som har givet mig en stor hånd med at få lært mig alt hvad de vist om
teknologi, uden dem ville jeg ikke kunne lave denne rapport
Indledning
- Problemanalyse: nærings og nydelses midler
I dagens Danmark er det blevet et problem folk anvender nærings og nydelses midler i enten for
stor eller forkert mængde. dette kan skyldes mangel på tid, penge, interesse, og kunne til selv at
tilberede sin mad hjemme. Så mange vælger den nemme løsning. De så kaldt ”to go” retter er
blevet et kæmpe hit her de senere år, en frossen pizza fra netto, en karry suppe som bare skal
vares havner alt for ofte i danskernes indkøbs kurv, men endnu oftere vælger folk den helt lette
løsning og tager forbi en af de mange fast food restauranter, Mc Donalds, Burger king eller den
lokale grill bar. Her bliver der ofte serveret for fed og for saltet mad, hvis man kun besøger en fast
food restaurant hver anden uge er det ikke et problem, for en enkelt fast food menu en gang i
mellem er ikke usund. Det er når man spiser for fed og for saltet mad ofte og gennem længere tid
at det bliver usundt. Ofte forstår folk ikke at læse varedeklarationer, det bliver en vildledning i
stedet for en vejledning. Den almindelige dansker ved ikke hvad de forskellige E-nummere står for.
Mange tror at E-nummere er en list over skabe lige stoffer, og andre ved ikke hvad det er.
Brainstorming
I klassen lavede vi en fælles brainstorming omkring næring og nydelses midler.
Fedme - livsstilssygdomme
Mangelsygdomme
Sygefraværd
Miljø
o
Emballage
o
Transport
o
Bortskaffelse
5
o
Gødning
o
CO
2
udslip
Økologi
Sukker --> indlæring - uro - koncentration
Prisniveau - moms?
Dyrevelfærd
Reklamens magt
Hygiejne
"manglende viden"
Allergi
Alkohol/stoffer
Holdbarhed
Giftstoffer / tilsætningsstoffer
Uhensigtsmæssig emballering
"tid"
Trivsel
"Usund mad" - hvad er det?
Projektafgræsning
Her er der mange problemer at tage fat på. Derfor vælger jeg at begrænse mit projekt til et
simpelt men stort problem. Danskerne spiser for meget slik. Slik er kilden til mange problem, da
man ikke skal spise ret store mængder før det er et over forbrug. De emner jeg vil fokusere på i
denne rapport er blevet skåret ned til
- fedme og livsstilssygdomme
- højt blod sukker skaber svækker koncentrationen
- tilsætnings stoffer i slik
- miljø korrekt slik
- markeds muligheder for ”sundere” vingummi
6
Problemformulering
De fleste danskere spiser for store mængder slik. Slik indeholder som reglen for alt for mange
sødende kulhydrater i forhold til hvad en god kost bør indeholde. Dette kan medføre Fedme og
livsstilssygdomme, som et resultat på at man indtager for mange kalorier. Vingummier er ikke
nødvendig vis en dårlig spise. De indeholder meget sukker, hvilket er godt hvis man kommer i en
situation hvor man har lavt blodsukker. Da almindelig sødende sukker bliver optaget meget hurtigt
af kroppen, eller meget udholdenheds sport er det godt at havde et højt blodsukker. Hvis du
indtager en større mængde sukker uden at røre dig vil du opleve en restløshed som kan havde
konsekvenser. Undersøgelser viser at folkeskole elever der spiser slik i pauserne bliver urolige,
hvilket med føre en laver koncentrations evne og lavere indlæring. Højt blodsukker svækker
koncentrations evnen. Samtidig er det også et problem at en gennemsnitlig vingummi indeholder
for mange tilsætnings stoffer i forhold til den anbefalet kost. For mange tilsætningsstoffer som
farve- og aromastoffer, samt overfladebehandlings middel skal man ikke havde særlig store
mængder af før det bliver skadeligt. Samtidig indeholder vingummier benmel fra grise, hvilket
betyder at vegetarer og muslimer ikke kan spise dem.
- det er et problem at Danskerne ønsker at spise store mængder vingummier.
- Det er et problem at vingummier giver højt sukker indhold i blodet og kan medføre uro
- Det er et problem at vingummier ofte inden holder mange unødvendige tilsætningsstoffer
Kort indføring til opgaven
For at løse disse problem stillinger vil vi fremstille en vingummi som indeholder færre kalorier, så
man ikke bliver helt så påvirket af de store sukker mængder ved indtagelse af vores vingummier.
Vi vil ikke bruge geleringsmiddelet benmel, da det stammer fra grise, på den måde kan vegetarer
og muslimer også spise dem. Vi vil ikke bruge kunstige tilsætnings stoffer, som overflade
behandling, kunstig farvestoffer og aromastoffer.
Teori
Problemet i sig selv ligger i at sukker og fedt smager godt. Grunden til at sukker og fedt smager
godt er den menneskelig evolution helt tilbage fra før stenalderen. Charles Darwin skriver i hans
bog arternes oprindelse, at i stenalderen var det dem som kunne lide smage af de mest
7
sukkerholdige planter som fik flest kalorier, og derfor havde de mere energi og tykkere fedtlag til
at klare sig vinteren over. Det er også Evolution ”skyld” at fed mad smager bedre end mager mad.
Det kan vi ikke lave om på. Det næste problem i rækker er at nu hvor at alle godt kan lide
vingummier har vi tendens til at spise lidt for mange af dem, danskerne har luft i økonomien og
kan godt lide at hygge sig med en pose vingummi. Dette er ikke så godt Da en almindelige
vingummi består af op til 77% sukker er det ikke godt at spise 200 gram efter aftensmaden. At
spise 100 gram vingummi udover den almindelige kost er ikke godt, da man får for mange kalorier.
Et gram sukker indeholder 4kcal, så hvis man spiser en lille pose vingummier ud over ens normale
kost har man fået 400 kcal for meget. Hvilket er en meget stor overskridelse på 20% for mange
kalorier, da man skal havde omkring 2.000 kcal om dagen. Dette kan med overvægt hvis ikke man
motioner tilstrækkeligt, hvilken den gennemsnitteligge dansker ikke er så god til. Overvægt og
fedme giver først og fremmest anledning til en række psykiske problemer som mindreværdsfølelse
og diskriminering. Dertil kommer en række fysiske gener i form af åndenød, problemer med
personlig hygiejne, smerter i knæ og ryg og hudproblemer. Som det alvorligste kommer øget risiko
for sygdomme som type to diabetes, blodpropper, kræft, galdesten, hjerte-kar-sygdomme, højt
blodtryk og flere. For store mængder af farve stoffer kan give allergi lignende reaktioner som fx
høfeber og nældefeber, samt belastninger på nyre og lever. Et meget stor forbrug af unødvendige
tilsætningsstoffer kan havde fatale konsekvenser for din krop. Selv om det står på den danske
positivliste er det ikke sikkert at det er uskadelige. For omkring et år siden fandt man ud af at en
grønne farve i sodavand var meget skadelig for børn, og det var et stof som havde være godkendt i
den europæiske union i lang tid
Løsningen på problemet
Den ideelle løsning på problemet ville være hvis man kunne lære danskerne ikke at spise så stor
mængder slik og vingummi som de gør. Hvis vi anslår at dette ikke kan lade sig gøre, at den
gennemsnitlige dansker har et behov for at spise 200 gram slik om ugen skal tilfredsstilles, vil den
bedste løsning være at fremstille en vingummi uden sukker og uden tilsætningsstoffer. Dette kan
da ikke lade sig gøre, for så ville man stå med det rene vand, og det vil ikke tilfredsstille danskernes
behov. Man må finde en mellem vej. En vingummi som er reduceret i dens sukker indhold og ikke
8
indeholder syntetisk fremstillet tilsætningsstoffer, det ville hjælpe danskerne til at undgå
livsstilssygdomme.
Teknologianalyse
De 4 elementer - Viden
Før vi gik i gang med projektet vidste jeg ikke noget specielt om vingummi, og fremstillingen af
dem. Jeg vidste at det indeholder sukker og stivelse. For at lave produktet skal man først være
bekendt med en opskrift og sikkerhedsforanstalt-ninger. Vi fandt dog hurtigt ud af, at der ikke var
nogle sikkerhedsregler for de kemikalier vi brugte. Det eneste vi skulle være opmærksom på var
ikke at brænde os på bluset. For at bruge produktet skal man kun vide at de er usundt, og bør ikke
indtages i store mænger, men således er det for næsten alt slik. Desuden fandt vi hurtigt ud af at
for meget vingummi giver meget ondt i maven. Til vingummien har vi fået mest viden fra den
virksomhed som producerede pektinen, hvorfra vi også fik opskriften.
Teknik
Før vi fik fat i opskriften, hvoraf vi lavede vingummierne, skulle vi til at tage hensyn til hvilke
stoffer vi kunne bruge i opskriften, for at det bedst muligt passede med vores krav, og for at lave
den sundest mulige vingummi. Før vi kunne bestemme den bedst mulige sammensætning af
forskellige stoffer til den ideelle vingummi, skulle finde ud af hvilke stoffer vi kunne bruge for at
lave den bedst mulige smag og viskositet. Vi gik ud fra til at starte med, at vi skulle bruge sukker.
Efter vi havde bestemt os for det fik vi opskriften fra fabrikken, og bestemte os for at gå ud fra
den. Derefter kunne vi analyserer os frem til om det var muligt at erstatte noget af indholdet med
bedre stoffer. I starten kunne vi ikke finde mere velegnede stoffer, men efter den første portion
besluttede vi os for at erstatte halvdelen af sukkeret med sødetabletter. Vi kunne ikke finde noget
negativt ved disse sødetabletter, bortset fra at de indeholder en række kunstige stoffer, som rent
sukker ikke gør. Vi fandt hurtigt ud af at der var mange forskellige ingredienser, som man kunne
brugt til at lave vingummi, men vi valgte dog alligevel at holde fast på den fra fabrikken, da Bjarke
havde en del kendskab til den, og derfor kunne stå inde for at den virkede. Selvom der er mange
forskellige ingredienser man kan bruge for at lave vingummi, var der få metoder. Vingummien blev
lavet på næsten samme måde, lige gyldigt hvilken opskrift vi brugte.
9
Organisation
Projektet strækker sig fra uge 50 til uge 11, som i alt er 14 uger. I løbet af de 14 uger har vi haft 4
ugers ferie og en uge fri. Da vi startede vores projekt, havde vores lærer (Kurt Berdiin) lavet en
tidsplan, som det var meningen at vi skulle følge. Denne tidsplan så således ud:
Tidsplan fra Kurt Berdiin over forløbet.
Min personlige tidsplanen i stedet ser således ud:
10
Arbejdsfordelingen i løbet af projektet har været meget ligeligt fordelt. Der er dog bestemte
episoder, hvor en eller flere har lavet mere end resten, men det er ikke så meget, at det er værd at
nævne. Ansvaret har dog ikke været fuldstændig ligeligt fordelt. Da jeg aldrig havde haft et
teknologi forløb af denne kaliber før, hvilket gjorde at jeg stod lidt i baggrunden i starten. Det
motiverede os rigtig meget, at det var et spiseligt produkt vi lavede. Det fik os til at ville lave det så
godt som muligt, og virkelig kæmpe for det. vi havde en forventning om at to kg vingummi var lidt
for meget til åbent hus, og regnede derfor kraftigt med at der ville være noget til overs til os. Det
endte med at lidt under en tredjedel var tilbage.
Værkstedsarbejde
Vi brugte 2 og en halv dag på at lave vores produkt. Arbejdes opgaverne var lige fordelt og der var
ingen sure miner. Da det var første gang vi beskæftiget os med et produkt af denne type svinede
det utrolig meget, der var gele over det hele. Alt kunne gøres rent igen, det tog bare lidt for lang
tid. Næste gang vi skal lave et produkt som er mangen til eller minder om det, ville vi ikke skulle
bruge ret meget tid på det, da det var nødvendig for os at gå forsigtigt til værks trin for trin.
Det kræver ikke et ret stort budget at fremstille vingummier magen til vores, og ingen store eller
dyre maskiner er nødvendige.
Produktet
Formålet med vores produkt er at lave kalorielet vingummi, som er mere miljøvenlig med henhold
til produktionen end de fleste andre vingummier. Vi vil lave en vingummi, som indeholder færre
tilsætningsstoffer end dem der er på markedet i dag. Hvilket lykkedes.
Produkt beskrivelse
Vi vil fremstille denne sukker reduceret vingummi uden brug af syntetiske stilsætningsstoffer, så vi
bruger naturligfrugtfarve til at farve vingummierne med, citronsyre som surhedsregulerende
middel. En vingummi er naturligt meget fedtet på overfladen, så for at spare på
tilsætningsstofferne undlod vi at overflade behandle dem, rullede vi bare vores vingummier i
flormelis som gav dem en knap så køn men håndterbar overflade. Til at opnå den rette konsistens
vil vi bruge et geleringsmiddel som hedder pektin.
11
Hvad er pektin ?
Pektinfabrikken i Lille Skensved, er verdens suverænt største producent af de geleringsmidlet
pektin og carrageenan. Carrageenan og pektin er begge vandopløselige og findes i alle planter.
Den største forskel på de to produkter er, at pektin kun kan danne gele i forbindelse med sukker,
medens carageenan derimod gelerer med sig selv. Pektin udvindes af tørrede citronskræller,
medens råmaterialet til carageenan er tang.
Fabrikken sender folk rundt til citronsaft producenterne over hele verden for at gøre opmærksom
på, at de gerne vil købe citronskallerne, som er et affaldsprodukt fra juice industrien. Københavns
Pektinfabrik blev grundlagt i 1943 og er i 1972 blevet overtaget 100 pct. af den amerikanske
koncern ved navn Huber, som er et familie ejet tycoon firma. De blander sig ikke i driften.
virksomhedens omsætning ligger på ca. 600 MIO kr. om året. 98 pct. af produktionen går til
eksport.
Idéen bag pektin
Idéen bag pektin er at fremstille et gelerings middel som er lavet af 100% natur produkter. Et
produkt som hverken kan ses eller smages i fødevaren, men samtidig har en ekstrem høj gelerings
værdi. Ved at bruge vegetabilske råvare bliver der åbnet op for et helt nyt marked i mellemøsten,
som hidtil har været lukket da normale gelerings middeler kommer fra animalske fedt eller benmel
fra grise. Pektin er en kulhydrat, som ligner glukose. Pektin findes naturligt i næsten alle planter
og frugter. Citrusfrugter er den plante som indeholder mest pektin kontra pris. Fabrikken i lille
Skensved har aftaler med samtlige juice producenter verden over, om at overtage deres
affaldsprodukter (tørret citrus skallerne) for en slik.
Den industrielle proces
De tørrede citronskaller bliver sejlet ind fra hele verdenen, til Københavns havn og transporteret
på lastbiler ned til lille Skensved. Tørrede citronskaller hedder i fagsproget trester. Når tresterne
ankommer til fabrikken indeholder de ca. 2 % pektin. Tresterne bliver kogt i store kar i 5-9 timer
for at opløse dem ordentligt. Det bliver til en tyk flyende grynt saft som skal filtreres. Først bliver
den vakuum filtreret, og derefter højtryks filtreret gennem mange lag af kisel og pallite som
fungere som bindemidler for urenheder i saften, som efter højtryksfiltreringen er blevet helt klar
som æble juice. efter filtrering bliver saften ionbyttet, og derefter inddampet til en 4 % pektin
opløsning i vand. nu bliver der tilføjet stormængder isopropyl alkohol, op til to gange så meget
12
alkohol som pektin - vand opløsningen. Her sker der en udfældnings proces da vand og sprit godt
kan blandes, men pektin og sprit ikke kan. Så pektinen vil ligge sig som bundfald. nu skal
fortyndede sprit filtreres fra og den rene pektin tørres og formales til fint pulver.
Der findes mange forskellige type pektin, det kan stamme fra forskellige råvare appelsiner citroner
grab og lime, og de kan være behandlet på mange forskellige måder, forskellige pH giver
forskellige egenskaber.
Mange producenter har fået speciel designet en pektin type som passer præcis til deres produkt.
Kravspecifikation
Da vi startede på projektet, og havde bestemt at vi ville lave vingummier, skulle vi bestemme os
for hvilke egenskaber den skulle have, og hvilke krav vi havde. Vores største krav var at den skulle
kunne holde sin form, det vil sige en god viskositet. Det andet af vores største krav var at den
skulle have en god kvalitet og dermed mener jeg en kalorielet vingummi. Det sidste og tredje af
vores store krav, var at miljøforholdene skulle være godt, med det mener jeg at det skal være
langt mere skånsomt for miljøet, end andre vingummier. Valget af materialer har vi ligeledes valgt
at prioritere højt. Dette gjorde vi fordi de ingredienser vi fik fra virksomheden i forvejen var meget
miljørigtige og vi gerne vil blive ved med at være miljørigtige. Vi prøvede kort at se om vi kunne
finde noget bedre, men vi fandt ikke noget. Smagen prioriterede vi meget neutralt, da vi gerne
ville have en smag der mindede så meget som muligt om den købte vingummi, men stadig tog det
på slum, da vi lavede vingummien. Fremstillingen af vingummien går vi ikke så højt op i. Det er
vigtigst at vingummien har den rette kvalitet. Holdbarheden gjorde vi ikke så meget ud af,
eftersom det i forvejen indeholder et surhedsregulerende middel, og derfor har en lav pH, og
holder længe. Vi har ikke haft tilstrækkeligt med til at teste, hvor lang tid den kan holde sig, da der
kan gå måneder. Design har vi ikke tænkt det mindste på, hvilket også kan ses på de billeder vi har.
Vingummierne er skåret ud i tilfældige størrelse.
13
5 er højt prioriteret, 1 er lavt prioriteret
Miljø MEKA
Vores produkt er bedre for miljøet end den traditionelle. da sukker er hovedebestandelen i vores
endelige produkt. Sukker er meget resursekrævende at fremskaffe da der skal destilleres 3.000
liter vand for hver gang der skal produceres et kg sukker. Så vores produkt gavner ikke miljøet,
men i forhold til andre vingummier er vores produkt mindre resursekrævende da vi har en del
mindre sukker i vores. Selve sukker fremstilling er en proces hvor der skal varmes meget vand og
derfor er den meget CO
2
udledende. så når vi kan spare helt op til 33% sukker i vores vingummier
kan vi gøre miljøet en kæmpe tjeneste ved alle at skifte over til sukker reduceret slik.
Materiale
Til vingummierne brugte vi hovedsagligt sukker fra Danisco suger i Nakskov på Lolland. Fabrikken
bruger 3m
3
vand til at lave 1kg sukker, og udleder 0,725kg CO
2
. Vores vingummi indeholder 33%
mindre sukker end de vingummier vi har sammenlignet med til åbent hus. Vi brugte 1450gram
sukker til den første por-tion og 750gram sukker til den anden. Til sammen giver det et forbrug på
2200gram sukker, som giver en udledning af CO
2
på 1,595kg.
Energi
Til transport af de forskellige stoffer, så som sukker, vil der ikke blive brugt meget energi, eftersom
de nødvendige fabrikker alle er placeret i Danmark. Til produktionen bruges der kun energi til
opvarmning af vingummien. Til en større portion end halvandet kilogram vingummi, er jeg sikker
1
2
3
4
5
viskositet
X
smag
X
Pris
X
Materialer
X
Design
X
miljøforhold
X
fremstilling
X
kvalitet
X
Holdbarhed
X
14
på at man kunne spare en masse energi på opvarmning. Jeg ved dog ikke, hvor meget det er
muligt at spare.
Kemikalier
Til at lave vingummierne brugte vi en række forskellige kemikalier, som selv kræver andre
kemikalier, for at blive udvundet. Vi brugte:
demineraliseret vand, som er ren H
2
O, som ikke sviner miljøet på nogen som helst måde.
Citronsyre i en 50% opløsning. To portioner af: 13g citronsyre og 13g vand, så det i alt gav en
opløsning der fyldte 20ml og en på 22g citronsyre og 22g vand, så det i alt gav en opløsning der
fyldte 35ml. Citronsyre bliver fremstillet på en kemisk fabrik ved at man giver en speciel svamp
noget sukker, hvorefter svampen bliver filtreret væk.
Derefter tilsættes calciumoxid, som får calciumcitratsalt til at udfælde. Derefter behandles det
overskydende med svovlsyre, som skaber citronsyren.
Der blev kun brugt 4 ml Calciumklorid til vores produktion, hvilket vi mener, er en alt for lille
faktor, til at kunne spille nogen rolle.
Pektin. Produktion af pektin er beskrevet i teori afsnittet ovenfor
Design
Vores vingummier bliver desværre ikke lige så kønne som de almindelige vingummier man køber i
butikkerne. da vores ikke er overflade behandlet har de ikke et pænt udsende. Overflade
behandlingen giver dem en blank og glat yderside, som ser indbydende ud, og vil ”logge” den
almindelige forbruger til at købe. Vi har valgt at rulle vores vingummier i flormelis som giver dem
et knap så indbydende mat udsende. Et design som ikke er loggende og indbydende som den
traditionelle vingummi
Pris
Det dyre ved en vingummi er de store mængder indpakning som går til hver pose med
vingummier. Pris faktor nummer to er den store sukkermængde der er blevet brugt til dem, så her
vil vores produkt kunne gøres en smugle billiger, da det ikke indeholder lige så meget sukker som
den traditionelle vingummi. Forhåbentlig vil vores produkt være fuld konkurrencedygtigt, måske
endda slå konkurrenterne
Vi valgt at bruge disse materialer fordi at de skulle være så sundt som muligt, og så tæt på
økologisk som muligt. Ved brug af pektin i stedet for benmel åbner man op for en meget stor
15
forbruger gruppe. Hele mellemøsten må ikke spise vingummier da de ikke må spise grise, og
vegetarer må heller ikke spise animalske produkter så store dele af fjern østen har nu mulighed for
at spise vingummier
Opskrift på vingummier
Materiale liste
Materialer:
- Varmeplade (Ø15cm, 1500W)
- Gryde (3 L)
- Piskeris/ske (omrøring)
- Vægt (0.1grams skala)
- Pipetter
- Bægerglas (1 L)
- Bægerglas (200mL)
- Voksbehandlet bagepapir (2 stk)
Kemikalier/væsker/andet:
- Calciumchlorid (CaCl
2
, 2H
2
O)
- Citronsyre (C
6
H
8
O
7
, H
2
O)
- Sukker (C
11
H
22
O
11
)
- Sødetabletter
- Pektin
- Demineraliseret vand
Sukker reduceret vingummier
Den Røde vingummi
Fremgangsmetode
Man starter med at lave fire blandinger.
A) 650 ml demineraliseretvand
20 ml citronsyre (50 % opløsning, 13 gram citronsyre 13 gram vand)
4 ml calciumklorid
16
Blandes i et stort bæreglas
B) 40 gram pektin
100 gram sukker
Blandes i et stort bære glas
C) 1350 gram sukker
Afvejes i en skål
D) 36 ml citron syre (50% opløsning, 22 gram citronsyre, 22 gram vand)
Blandes i et måleglas
Varm blanding A i en gryde, langsomt under omrøring
Tilføj langsomt blanding B, under omrøring. Væsken skal være helt uden klumper.
Tilføj C meget langsomt, i små portioner ad gangen. For at undgå unødvendig af køling, da
blandingen vil stivne hvis den bliver kold
Hæld blanding D i.
(Tilføj eventuelt farve eller aroma stoffer.)
Hæld hurtigt blandingen i en form og lad den køle.
Efter afkøling skæres vingummien ud og drysses med sukker eller flormelis.
Yderligere sukker reduceret vingummier
Den Grønne vingummi
Fremgangsmetode
Man starter med at lave fire blandinger.
A) 650 ml demineraliseretvand
20 ml citronsyre (50 % opløsning, 13 gram citronsyre 13 gram vand)
6 ml calciumklorid
Blandes i et stort bæreglas
B) 60 gram pektin
100 gram sukker
Blandes i et stort bære glas
C) 650 gram sukker
90 gram søde middel.
Afvejes i en skål
17
D) 36 ml citron syre (50% opløsning, 22 gram citronsyre, 22 gram vand)
Blandes i et måleglas
Varm blanding A i en gryde, langsomt under omrøring
Tilføj langsomt blanding B, under omrøring. Væsken skal være helt uden klumper.
Tilføj C meget langsomt, i små portioner ad gangen. For at undgå unødvendig af køling
Hæld blanding D i.
(Tilføj eventuelt farve eller aroma stoffer.)
Hæld hurtigt blandingen i en form og lad den køle.
Efter afkøling skæres vingummien ud og drysses med sukker eller flormelis. Brug gerne
rigeligt efter drys
Hypotese
Vi havde en hypotese om at man kunne lave en vingummi som var yderligere reduceret i dens
sukker indhold, ved at øge mængden af pektin, da pektin er det gele dannende middel i vores
vingummier. Målet er at få en vingummi med så lavt sukker indhold som muligt, da dette vil være
den ideale løsning til problemet omkring danskernes store trang til at spise mange vingummier
Lykkedes hypotesen ?
Vores hypotese lykkedes næsten. Vingummien kunne godt holde konsistensen, men var desværre
ikke håndterbar. Den skulle fragtes frem og tilbage med stor forsigtighed og kunne ikke tåle
temperaturer over 20
o
C. Dette problem kunne sikkert løses ved at bruge en anden og mere
velegnet type pektin. vi brugte en pektin type ved navn BC-M. som skal gå i forbindelse med den
store mængde sukker fra den først nævnte vingummi.
Opskriftens oprindelse
Vores opskrift har været igennem en del modifikationer. Den originale opskrift stammer fra
kvalitets kontrol/stik-prøve-laboratoriet på geleringsmiddels fabrikken CP kelco i lille skendsved.
Her frem stiller de disse geleer kun for at teste styrken af dem. Laboranter lave en stikprøve
kontrol af de batches som bliver kørt igennem produktionen. Fremstiller en gele med nøje
afmålinger af pektin, hælder blandingen i små cylindere. Når så at gelen er størknet, piller de
formen af, for at fortage målinger på den. Det for går ved at de stille små vægte på toppen af den
18
for at se hvor meget den kan holde til, ikke at styrken af gelen lever op til et minimums krav bliver
batchet kasseret.
Markedsanalyse
I dag er finders der et hav af forskellige vingummier på markedet. Vi satte vores produkt på en lille
prøve til åben hus på vores skole. Her havde vi opstillet en lille bod med vores vingummier og
nogen tilfældigt udvalgte vingummier fra det lokale supermarked. Når folk havde prøvet de tre
forskellige vingummier skulle de udfylde et spørge skema som lå på vores bod.
Vores vingummi havde en anden konsistens end de traditionelle vingummier som vi havde købt.
Derfor var vores scorede vores produkt ikke lige så gode point som de indkøbte vingummier, da
forbrugeren forventer et, men får noget lidt andet. Smagen kunne vores test personer godt lidt,
men alt i alt fik vores vingummier ikke lige så mange point som de indkøbte vingummier.
Det handler om hvad forbrugerne er van til. alle mennesker er vane mennesker, nogen mere end
andre, og vi skal havde forbrugerne til at åbne deres øjne overfor en anden slags vingummi.
Ud fra dette kan vi vurdere at vores produkt er konkurrence dygtigt med de produkter som i dag
findes på det danske marked. Vores test personer blev overrasket da vi fortalte dem at den grønne
vingummi var den mest kalorielette. Da vores produkt indeholder mere sukker vil det være
billigere at fremstille da sukker er en meget dyr resursekævende råvare. Sukker er meget tungt at
transportere rundt og det skal udledes meget CO
2
for at få det rene sukker frem, gennem en
industriel proces. Så vores produkt vil være billige at købe for forbrugeren, havde et lavere indhold
af kalorie kontra den traditionelle vingummi, den vil havde et laver indhold af tilsætningsstoffer
samtidig med at den udleder mindre CO
2
end traditionelle vingummier.
Vores vingummi vil også havde et meget støre markedsgrundlag da en traditionel vingummi ikke
kan blive nydt af muslimer, da den traditionelle vingummi indeholder benmel som stammer fra
grise. Alene i Danmark har vi omkring 170.000 muslimer og på verdensplan er der ca. 1,2 milliarder
muslimer. Hver femte menneske på jorden må ikke spise vingummi. Her har vi mulighed for at
blive et verden omspændene brand som ikke har mulighed for at blive udkonkurreret. Samtidig er
der en anden men mindre gruppe mennesker som heller ikke spiser vingummi, vegetarer, som
ikke må spise animalske produkter.
19
Vare deklarationer
Den traditionelle vingummi
Nettovægt: 200g
Ingredienser:
Glucosesirup, sukker, vand, gelatine, syringsmiddel (citronsyre), aroma, surhedsregulerende
middel (trinatriumcitrat), overfladebehandlingsmiddel (vegetabilsk olie, carnaubavoks),
farvestoffer (carthamus, E 120, E131).
Næringsindhold pr 100 gram af varen:
Energi 1450kJ 340kcal
Protein 7g
Kulhydrat 77g
Fedt 0-1g
Den Røde vingummi
Sukker, vand, surhedsregulerende middel (citronsyre) gelerings middel (pektin) farve stof (frugt
farve) E-509 (kalciumklorid)
1
Næringsindhold pr 100 gram af varen:
Energi 1156kJ 272kcal
Protein 0g
Kulhydrat 68g
Fedt 0g
Den Grønne vingummi
Sukker, vand, surhedsregulerende middel (citronsyre) gelerings middel (pektin) farve stof (frugt
farve) E-509 (kalciumklorid)
2
Næringsindhold pr 100 gram af varen:
Energi 850kJ 200kcal
1
Kalciumklorid eller calciumchlorid er kalcium-salt af saltsyre. Kalciumchlorid avendes bl.a. i køkkenet til
neutralisation af oxalsyreholdige fødevarer. Kalciumchlorid har E-nummer E-509. Kalciumklorid bliver bla. også brugt
som vejsalt og fugtfjerner.
20
Protein 0g
Kulhydrat 50g
Fedt 0g
For at forbrænde 200kcal skal en gennemsnitlig dansk person på 75 kg bevæge sig 2,5 km
Husk altid at forbrænd de kalorier du indtager ellers vil du tage på.
Konklusion
Jeg vurdere vores projekt til at være vellykket. Da vi fik frem stillet et produkt som løste min
problem formulering. Vores problemer var
- Det er et problem at Danskerne ønsker at spise store mængder vingummier.
- Det er et problem at vingummier giver højt sukker indhold i blodet og kan medføre uro
- Det er et problem at vingummier ofte inden holder mange unødvendige tilsætningsstoffer
Den bedste løsning ville være at få danskerne til at stoppe med at spise slik, men da det
tilsyneladende ikke er en mulighed, syntes jeg at vi er kommet op med et godt bud på hvad en
løsning kunne være, da vores grønne vingummier indeholder 35% færre kalorier per 100 gram,
end den traditionelle vingummi. Vores produkt er ikke et alternativ til at spise aftens mad, men et
alternativ til en snak når man bliver lækkersulten. Hvis man er i den forbrugergruppe som godt kan
lide at spise vingummi tit er vores produkt en udmærket erstatnings vare, der er lidt sundere end
traditionelle vingummier, vi anbefaler dog ikke at spise større mængder uden at dyrke en passene
mængde motion. Problemet med at børn bliver urolige i skolen fordi de spiser slik med højt
sukkerindhold i pauserne er også til dels løst, vi er i hvert fald kommet noget af vejen, der skal
stadig ikke spise for store mænger af vores vingummier før at det daglige sukkerbehov er
overskredet.
Vores produkt indeholder langt færre tilsætningsstoffer og er derfor mindre belastende for lever
og nyre, men er stadig ikke sundt for kroppen, men stadig ikke en vare som vil ligge i den nederste
del af kost pyramiden.
evaluering
fremstillings processen gik godt, vi fik fremstillet det produkt som vi ville have, og vi fik også
opstillet en hypotese som lykkedes for os, hvilket er ret heldigt, da vi ingen opskrift havde.
21
Mit projekt har gået overraskende godt når man tænker over hvor trange kår jeg har haft. Dette er
min første teknologirapport nogen siden, og jeg har arbejdet sammen med folk som har haft
meget bedre vilkår end mig selv, da de har haft 1½ års undervisning og jeg kun har haft 25
lektioner.
Mine arbejdes metoder og rapport bære sikkert præ af jeg er nybegynder i dette fag, jeg vurdere
min egen indsats til at være ustruktureret og tildeles rodet. Jeg fik meget sent i forløbet udleveret
en skabelon til rapport skrivning af en klassekammerat, hvilket hjalp mig godt på vej, og temmelig
sikkert er den overvejende grund til at det rent faktisk lykkedes mig at få stykket en nogenlunde
rapport sammen.
Jeg har lært utrolig meget gennem dette forløb, da presset på mine skuldre har være alt for stort,
da dette er den første og sidste chance for mig at lære at skrive en rapport som denne, inden jeg
skal op til eksamen på B niveau. Jeg har fået samlet mig meget erfaring gennem dette projekt da
jeg blev kastet hoved kuls ud i et projekt hvor jeg havde en meget lille basis viden at støtte mig til.
Til min næste rapport vil jeg være meget bedre forbedret og ville letter kunne oversku opgaven,
det vil medføre en mere struktureret arbejdes måde og en mere gennem tænkt og lettere læselig
rapport.