3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
STX 3.g
1
STX 3.g
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
2
Fur og moleret
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ................................................................................................................................................. 2
VULKANISMENS GEOGRAFISKE HISTORIE ....................................................................................... 2
MARKERINGER I MOLERET ................................................................................................................................ 4
STRANDSTENS ØVELSE ...................................................................................................................................... 5
MOLERET ....................................................................................................................................................... 6
FOSSILER ....................................................................................................................................................... 7
KONTINENTALDRIFT TEORIEN ........................................................................................................................... 8
KONKLUSION................................................................................................................................................ 9
LITTERATURLISTE ..................................................................................................................................... 9
UDDRAG AF KILDER: .......................................................................................................................................... 9
BØGER: .............................................................................................................................................................. 9
WEBSITES: ......................................................................................................................................................... 9
Indledning
På Fur kan man opleve de spændende og særegne moler-grave i det bakkede landskab på øen. Man
den lyse moler som tynde flager, med periodevis tydelige aftryk af sorte linjer. De sorte linjer er
aftegninger af askelag fra vulkanisme ved Nordatlantens dannelse. Vulkanismen kom fra jordens
indre og udløste kæmpe eksplosioner og lavastrømme under Eocæn tiden. Disse lag er i dag med til
at identificere alderen på de askelag, som ligger i striber langs moleret. Det kan ses, hvordan
fossiler blev dannet ved, at jorden lavede forskydninger i kontinentalpladerne, som visse steder har
hævet sig og derfor blev omdannet til tørt land, hvor fossilerne over tiden blev ophobet i moleret.
Vulkanismens geografiske historie
En voldsom vulkansk aktivitet begyndte for 62 millioner år siden ved, at en varm kappe steg op fra
jordens indre og ramte kontinentpladen, som dækkede Nordatlanten. Kontinentpladen var visse
steder tynd pga den var ved at blive strakt. Pladen sprak i de svage områder, og kolossale mængder
af lava blev skudt ud fra jordens indre. Det resulterede i, at der kom kilometertykke serier af
lavastrømme, også kaldt lavaplateauer, som den dag i dag ses bl.a. i Vest- og Østgrønland og
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
3
Færøerne. Områderne udgjorde et sammenhængende lavaplateau, som blev skåret igennem af
sprækkezonen, der åbnede sig og dannede Atlanterhavet. For ca. 55 millioner år siden blev pladen
trukket helt over og opbrydningen var herefter fuldført. Det betød at Grønland og Europa gled fra
hinanden og vulkanismen blev koncentreret i opbrydningszonen, også kaldt den Midtatlantiske ryg.
Denne del af smeltemassen fra vulkanisme indgik i dannelse af oceanbunden i Atlanterhavet, som
blev bredere med tiden. Her blev smelteproduktionen langsomt mindsket, og ryggen, som
vulkanismen havde dannet, sank ned under havoverfladen. De steder, hvor smelteproduktionen
havde været størst, var der stadig fyldt med lava og lå over havets overflade. De ældste dele sank,
fordi massefylden blev større under afkølingen. Island blev dannet under denne smelteproduktion,
men er altså ikke sunket under havets overflade. Her er lavaen på havbunden yngre. De ældste
lavaer på Island findes i den nordvestlige del af øen og er omkring 15 millioner år gamle og den
yngste lava er i centrum af Island, og er kun 7 år gammel.
Kigger man på det Europæiske kontinent, strækker det sig langt mod vest ud i Atlanterhavet.
Atlanterhavet blev dannet, da kontinentet var sunket under havoverfladen og udgør i dag en
lavvandet kontinental-sokkel.
Da opbrydningen af kontinentet var fuldført for 55 millioner år siden, var de mest aktive områder
flyttet fra kontinentranden i Østgrønland og ud i sprækkezonen, som også ses som nystarten på den
Midtatlantiske Ryg. Den nystartende aktivitet udgjorde udbruddene i havdækkede
lavvandsområder og de vulkanske dannelser skiftede karakter. Havvandet blev mødt med lava som
var over 1100 grader varmt, og det resulterede i, at vandet blev omdannet til damp og lavaen blev
afkølet hurtigt. Lavaen blev til vulkansk glas, som blev sprængt i kæmpemæssige eksplosioner. Der
blev dannet kolossale mængder af vulkansk aske, som blev slynget op i luften og ført med vinden
over 1000 kilometer væk. Nordvesteuropa blev dækket af tykke askelag og i løbet af 5.000 år for
54,5 til 54 millioner år faldt omkring 200 askelag. Klimaet blev påvirket kraftigt og førte til
afkøling. Disse askelag kan ses i Danmark på Fur, hvor der ses mørke sorte lag af aske i moleret i
gravene på Fur.
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
4
Markeringer i moleret
På fur findes der meget karakteristiske molerklinter med karakteristiske foldede og stribede sorte
lag, som skyldes denne vulkanisme, der foregik i Nordatlanten. Den lyse bjergart er moleret, og de
mange mørke striber er lagserien, som er som en stregkode for lag af vulkansk akse. Lagene er
karakteristiske ved at være sorte, grå, brune, gule og hvide askelag. Asken har en sandet konsistens
og er mere grovkornet end moleret.
Askelagene er kendetegnet ved, at kornstørrelsen er størst ved bunden og aftager opefter. De er fra
få mm til 19 cm tykke og de er nummeret fra – 39 til +140, som af forskerne bliver karakteriseret
med en negativ serie og en positiv serie.
1 Negative serie
På billede 1 ses det, hvor den vulkanske aktivitet har været, og som er kilde til askelaget fra den
negative serie. På billede 2 ses kilden til askelag fra den positive serie, som stammer fra havet ud
for Østgrønland.
Den negative serie er fra -39 til -1 og er spredte, tynde og stammer fra mange forskellige vulkaner.
Nogle gange kan man udpege lagenes kilde. Fx kan man udse, hvor askelagene strammer fra ved at
2. Positive serie
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
5
-21 og -21a sandsynligvis stammer fra Darwin-vulkanen, som ligger ude i Stillehavet, eller fra
nærliggende vulkaner i området.
Den positive serie som er fra +1 til +140 er tæt liggende, ensartede, tykke og sorte undtagen nr +19,
som er gråt, tykt og dermed genkendelig. Det kommer fra den centrale opbrudszone mellem
Østgrønland og Færøerne og er fra det allerældste Island.
Strandstens øvelse
Da NG holdet var på Fur d. 27 august, lavede vi øvelser med strandprofil, strandsten og klintprofil.
Strandstens øvelsen er relevant, da nogle af de strandsten vi fandt sandsynligvis stammer fra Eocæn
tiden. Øvelsen gik ud på, at vi skulle samle nogle sten, som vi syntes var interessante og derefter
inddele dem i grupper. De blev inddelt i 7 forskellige stengrupper, så som granit, larvikit,
rhombeporfyr, basalt, sandsten, gnejs og flint. Formålet med disse forskellige sten typer var, at
sortere dem i bjergarter. Jeg har derfor valgt at fokusere på basalt og granit, i det de blev dannet
under vulkanisme.
Basalt hører ind under kategorien dagbjergart. Dagbjergarter bliver
dannet, når magmaet er i stand til at sprænge sig op til jordoverfladen
og bliver udledt af en eksplosion af lava. Lavaen flyder ud
på jordoverfladen som en lavastrøm. Denne strøm bliver hurtigt
afkølet, og danner utallige små mineralkorn.
Granit er en dybbjergart. Dybbjergarter opstod, da magmaet
trængte ind i kontinentskorpen og dannede et magmakammer,
som lå i omgivelser med lavere temperatur end magmaet.
Det betyder, at magmaet langsomt blev afkølet og udkrystalliserede
mineraler indtil magmaet er helt størknet. Det gør, at granit får
et grovkornet udseende med store mineralkorn på 0,5-1 cm.
Disse to bjergarter har det tilfælles, at de blev dannet via
vulkanske eksplosioner. Det kan godt tænktes, at nogle af de sten,
som vi fandt på Fur strand, strammer fra Eocæn tiden,
hvor vulkanismens dannelse af Atlanterhavet fandt sted.
Eocæn tiden har disse pejlemærker fra vulkanismen
i askelaget i moleret.
Her ses et billede af basalt sten
Her ses et billede af granit sten
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
6
Moleret
Mo-ler er en gammel betegnelse for et sedimentærbjergart,
som er finkornet og lyst. Geologisk klassificeres det som Eocæn, marin og leret diatomit.
Moleret blev dannet for omkring 54 millioner år siden i Eocæn perioden. Moleret blev eftertiden
præget af dens stærke foldning af gletsjertryk i istiden. Før tiden i Eocæn perioden ses det, hvordan
askelag vedrørende kraftige vulkanske udbrud knytter sig til den begyndende åbning af
Nordatlanten, som også kan markeres i moleret.
1. Bilede af moleret, hvor man kan se hvordan moleret har forskellige farve nuancer, som er meget karakteristisk for moler.
Man kan også ane at der er striber af askelag i forskellige niveauer. En rød pil viser et eksempel på askelag i moleret. Billede
er taget på NG turen til Fur August 2015
Blandt geologerne er moleret kendt som Fur Formationen, som er karakteristisk for den ca. 60
meter tykke lagserie, som indeholder 187 vulkanske askelag.
Moler består af mere end 50% af diatome-skaller, som er resterne af små organismer, der tilhører en
stor gruppe af encellede alger. Mange af disse diatomitter lever i saltvand inklusiv marine arter,
hvorimod de fleste encellede alger lever i ferskvand. Disse ler diatomitter kendes fra mange
lokaliteter i verden, og fra at være rene diatomitter til kalk diatiomittter eller diatome-gytje.
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
7
Diatomitter dannes vha. af fotosyntesen. Men disse marine diatomitter er koncentreret på steder,
hvor der sker en kold opstrømning, næringsholdig bundvand med varmere overflade fx i
stillehavskysten ude for Californien.
Nordsøen og danske områder var under Eocæn dækket af et indhav, hvor der kom køligt,
næringsholdigt bundvand, som blev cirkuleret op til overfladen. Overgangen fra Paleocæn til
Eocæn, se tabellen nedenfor, var en varmeperiode og varede 200.000 år.
På tabellen ses, hvornår de enkelte perioder forekom
Det betød. at der kom perfekte forhold for diatome-opblomstringen, da varmen skabte
næringsstoffer til algerne, og der forekom en stor algevækst. Dette blev en stor betingelse for
aflejringen af moleret i mere end 100.000 år.
Da algerne blev aflejret på havbunden rådnede det bløde plantemateriale væk, som medførte
iltsvind på havbunden. Konsekvensen blev, at det ødelagde livet på havbunden, men skabte gode
forhold for afsætning af pyrit, svovlkis og bevaring af fossiler, som gør, at det er muligt at
identificere organismen.
Fossiler
Moleret kan opfattes som et arkiv, der udfolder vigtig
information fra vulkanismen for millioner af år siden og af
datidens dyre - og planteliv, idet disse diatomitter indeholder
et stort antal af bevarende fossiler.
I moleret er der også aftryk af større organismer, som har
levet på jorden for millioner af år siden. Fx rummer det
fossiler fra livet i havet, bl.a. fisk, skildpadder, krebsdyr og
andre havdyr, men også fosiler af liv fra land omkring
molerområderne som fugle, insekter og planter. Disse fossiler
2. Fuglefossil fundet på Fur
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
8
er bevaret i cementsten også betegnet som kalkkonkretioner, som hyppigt findes som forskellige
niveauer i moleret. Fuglen på billedet til højre repræsenterer et velbevaret og vigtigt fund, da den er
fra starten på de moderne fugles
gennembrud.
3.Havskildpadde fundet i moleret på Fur
På billedet ovenover ses et fosil fra Fur Museum af en skildpaddeunge, som er fundet i moleret på
Fur.
Kontinentaldrift teorien
Mange af de fossiler man finder i moleret vækker faktisk undren, i det man finder forstenede
planter- og dyrearter, som har levet tusinder af km væk fra hinanden. Fx har man fundet et pattedyr-
lignende-landdyr, en Cynognathus, se billedet 6, hvor man har fundet de samme forsteninger i
Afrika, Kina og Antarktis.
Det virker underligt, men der er en teori, som den tyske
naturvidenskabsmand Alfred Wegerne fremlagde,
nemlig den berømte kontinentaldrift-teori.
Den dækker over, at der som sagt er fundet
forstenede dyre- og plantearter og identiske
geologiske aflejringer ældre end ca. 200 mio. år på begge sider af Atlanterhavet. Wegener kaldte
superkontinentet Pangaea, og han mente, at kontinentet havde gledet fra hinanden og efterfølgende
havde brudt op til de nuværende kontinenter.
4. Cynognathus, fundet i vidt forskellige dele
af verden
3g Ng: PJA 3.b 1/8-2016
9
Konklusion
Vulkanismen i Nordatlanten har sat tydelige aftryk i moleret, som findes på bl.a. Fur. Opbrydningen
af det nordatlantiske kontinent havde udviklet svaghedszoner med dybe sprækker, som resulterede
vulkansk aktivitet, og har medført, at vi i dag kan se askelag tydeligt markeret i moleret. Moleret
gemmer på værdifulde fossiler af forskellige dyr- og plantearter, som har levet for ca. 200 millioner
år siden. Nogle af de forstenede fund kan illustrere, hvordan kontinentaldrift-teorien af Alfred
Wegener kan sandsynliggøres, idet fosiler af samme dyr kan findes spredt omkring i hele verden.
Litteraturliste
Uddrag af kilder:
Krüger, Johannes: Landskabet på Mors og Fur – fra istid til nutid. Geografisk Orientering 2003 nr.
3 s. 98-106
Geocenter i Danmark: Molerets historie. Geologi og geografi. Geoviden 2012 nr. 3 s. 2-19
Larsen, Lotte: Vulkaner i Nordatlanten. Geoviden. 2007 nr. 4 s. 8-9
Scholtz, Bo: Weekend på vulkaner 1 – om moleret. Geografisk orientering 2003 nr. 3 s. 84-96
Bøger:
Ager, Jytter og Andersen Thor og Christensen Karl- Erik m. fl (2007): Naturgeografi – Jorden og
mennesket. 2 udgave, 1 oplag.
Websites:
Moler: Den Store Danske.
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sedimentologi/mole
r (besøgt 8.1.2016)
Danmarks historie – Tertiær. Dandebat.dk
http://www.dandebat.dk/dk-historie2.htm (Besøgt 5.1.2016)
