Danmark og Kina
I udgangspunkt af Geert Hofstede’s Løgdiagram
Danmark.
Værdier. Der har været store uenigheder om, hvad en dansk værdi i realiteten er. Efter min
betragtning er de vigtigste værdier i Danmark vores demokrati, pressefrihed, sekularisme,
ytringsfrihed, religionsfrihed, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene. De
repræsenterer vores land og viser, hvad vi står for. Mange har den ide, at en ”dansk værdi” er en
størrelse, som skal være af dansk oprindelse. Altså en hjemmestrikket national værdi. Jeg mener, at
en værdi ikke reel bør stamme fra ens eget land, men nærmere fra det, som vi værdsætter i vores
samfund. Danmark opfandt jo ikke ytringsfriheden, men det er stadig en grundlæggende dansk
værdi.
Jeg har den opfattelse, at en værdi kan ændre sig gennem tiden og ikke nødvendigvis forblive en
fast værdi. F.eks. stod de kristelige værdier højt på listen over danske værdier, før vores
ytringsfrihed blev vedtaget i starten af 1950’erne. Nu er de næsten glemt bag vores dominerende
egoisme. De danske værdier har tilpasset sig efter omstændighederne, og de er bare et resultat, af
den måde samfundene i verden har udviklet sig på. Vi tog demokrati og pressefrihed til os ligesom
så mange andre lande gjorder.
Ritualer. Vi danskere tænker ikke over vores ritualer i hverdagen. Vi finder det bare normalt uden
at stille spørgsmål ved dem. Når vi handler ind, ved vi, hvad der kommer til at foregå. Vi har
allerede hjemmefra lavet en plan over hvad, og hvor meget vi vil købe, og vi går vores faste rute
gennem butikken. Vi ved, hvad der sker, når en butik flytter rundt på varerne. Så går folk næsten i
panik.
Til gengæld er vi fuldt beviste om, hvad de religiøse ritualer handler om. De fleste religiøse
ritualer forgår i forbindelse med fødsel, overgang mellem barn og voksen, indgåelse af ægteskab og
død. Men de religiøse ritualer foregår mange andre steder. F.eks. er der mange, som beder for, at
der skal ske dem det bedste. F.eks. før en eksamen. Mange bruger det, for at det mentale skal være
klar.
Det værste ved vores ritualer eller vaner er når vi danskere konstant kun tænker på os selv. Vi
glemmer vores børn. Vi vil lige nå over for gult i lyskrydset. Er vi for egoistiske?
Politikerne og især DF har sat de danske traditioner i rampelyset, og med en nærmest
frygtkampagne overbevist danskerne om at traditionerne er i farer. Jeg har ikke den fjerneste ide
om, at vores traditioner er ved at forsvinde, men blot at de er blevet udbygget med et par nye
traditioner såsom Halloween og Valentine.
Jeg tror, at vores traditioner giver os et varmt pust, som dækker de grå dage. F.eks. i de kolde
triste måneder før jul hvor vi har både Mortensaften og Halloween. Måske virker det ligesom
kristendommen, som fik bønderne i gamle dage til at blive opmuntret fra det hårde arbejde, fordi de
troede at der på lykken bagefter døden. Så de kunne få fred. Jeg tror, at det hjælper folk som
mangler en fælles ting at samle sig om.
Helte. I Danmarks tilfælde må de vigtigste helte være H. C. Andersen, H.C. Ørsted og Niels Bohr.
De har alle sammen været med til at forme vores land. De har gjort, at vores udvikling har gået som
den har. Det kan godt være, at franskmændene tror, at H. C. Andersen er fra Frankrig, og i det hele
taget er andre nationer ikke beviste om vores helte, men vi ved, hvem de er. Det styrker os ved, at vi
ved, at Danmark har haft betydning i historien.
Symboler. Det mest kendte danske symbol er uden tvivl Dannebrog, som faldt ned fra himlen
under slaget ved Lyndanisse i Estland. Det er et symbol, som vi er meget glade for i Danmark. Vi
bruger det til alle anledninger. F.eks. Fødselsdag.
I guldalderen blev mange af malerierne forbundet med danske symboler. Møens klint, Gudenåen,
Himmelbjerget og andet dansk natur blev malet. Man prøvede at vise den danske natur til verdenen.
Mange ved ikke, at de faktisk ved, at købe et bestemt mærke tøj udstråler symboler. F.eks. har
Amnesty international lavet en T-shirt, som sælges rundt om i Danmark i de førende modebutikker.
De fleste folk er ligeglad med, hvad de går i, bare de selv kan lide det. Men at man ikke ved, hvad
man går rundt og skildre sig om, irriterer mig.
Kina.
Værdier. I Kina har de mange faste værdier, som nok ikke vil ændre sig, så længe det kinesiske
kommunistpartis sidder ved magten. F.eks. er hierarki, udholdenhed, hukommelse, kontrol,
konfucianisme og daoisme nogle af de vigtigste værdier i Kina.
Konfucianismen betyder disciplin og autoritetstro. Gennem livet er selvudvikling og lærdom
meget vigtigt. Det kommer sig nok af at hvis, man ønskede at blive til noget, skulle man kæmpe
betydeligere mere for det. Daoismen er en form for modsætning til af Konfucianismen. Gennem
livet skal man nemlig også huske at nyde sig selv, naturen, mad og drikke.
De kinesiske myndigheder er kendt for at overvåge Internettet. Myndighederne har censureret det
meste at nettet, og det gør det svært for kineserne at hente information om omverdenen. F.eks. kan
man ikke søge ordet ”Demokrati” på google i Kina. Så man kan sige, at kineserne er uvidne om alle
andre kulturer i verden på nær de få, som vælger at studerer i udlandet. Det gør afbræk med vores
ytringsfrihed, og virker totalt afskyeligt. Dog vil man prøve, under de olympiske lege i Beijing, at
overtale dem fra deres hårde kontrol.
Ritualer. Kina har et morgen-ritual, som ingen i den vestlige verden har. Hver morgen skal
samtlige mennesker udøve deres morgengymnastik kaldt Wushu. Under udøvelsen har mændene
ofte et bur med en sangfugl i. Når solen titter frem, bliver klædet løftet af buret, og sangfuglen
begynder at kvidre sammen med alle de andre sangfugle. Morgendansen stammer egentligt fra
Mao’s tid, hvorpå han ønskede at opnå større folkesundhed.
Kinesernes vigtigste tradition er Nytår, som de fejres i 15 dage. Meningen med det hele er at
lægge det gamle år og eventuelt gammelt nag bag sig og starte på en frisk. De første to dage efter
det nye år må man hverken feje, støvsuge eller vaske sit hår af frygt for, at det nye års
lykkebringende ånder skal forsvinde.
Man skal huske at betale sin gæld tilbage inden det nye år, for i gamle dage havde dem, man
skyldte penge, lov til at opkræve dem under nytåret, og hvis man ikke betalte, hængte de en rød
lampe op foran ens dør. I dag bliver der hængt røde lamper op over alt, for rød er lykkens farve.
Ellers er der adskillige ritualer og traditioner ved nytårsaften i Kina. Maden er meget symbolsk. Alt
hvad der bliver serveret har en symbolsk betydning, så man skal være forsigtig med hvad man
serverer.
Alle ritualerne er faste og ændres ikke. Hvis man ikke betjener sine traditioner, som man skal
bliver det vist som en fornærmelse.
Helte. Kinas kultur ligger ikke op til, at der bliver udpeget helte. Men jeg har fundet nogle få
vigtige personer. F.eks. Sun Yat-sen som er faderen til det moderne Kina, Kon-fu-tse som var
stifteren af confucianismen.
I Kina er hierarkiet forholdsvis vigtig, da man deler magten op i magthaver over undersåt, ældre
over yngre, mand over kvinde. For alder viser visdom.
Symboler. Kina har ufattelige mange symboler for og imod diverse ånder og guder. F.eks.
numerologi og Feng Shui. Af kinesiske symboler kan jeg nævne, Yin-Yang, Dragen ”Long”, 7-
tallet, eller Grand-moskeen.
Dragen er et symbol på kreativitet, ædelhed, styrke, godhed, udødelighed, mod, udholdenhed og
sundhed. Dragen symboliserer desuden den maskuline Yang energi. Disse værdier er meget vigtige
for dem, fordi de er meget religiøse.
Et mere krigerisk symbol er den kinesiske mur, som skulle beskytte Kina imod plyndringer fra
mongolske og tyrkiske stammer.