Pilen peger på Generation Y

Guldnotat til ’Generation Y’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 1

NOTEPAPIRET ................................................................................. 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 1

OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 1

TEMAET ........................................................................................ 2

PUNKTERNE ................................................................................... 2

OPBYGNING OG OMFANG ................................................................. 2

ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ............................................ 2

TEKST 5: ”PILEN PEGER PÅ GENERATION Y” ............................. 3

SYNSPUNKTER I TEKST 5 [REDEGØRELSE] ................................. 3

HVORDAN SKAL DU REDEGØRE? ......................................................... 4

HOVEDSYNSPUNKTER ....................................................................... 4

Den ældre generation dominerer over den yngre ................. 4

Brug for ændringer i samfundet i forhold til unge ................. 5

ARGUMENTATIONSFORMEN [KARAKTERISTIK] ........................ 6

HVORDAN SKAL DU KARAKTERISERE? .................................................. 6

Taler på hele generationens vegne (etos-argument) ............ 7

Bruger eksempler (etos-argument) ....................................... 7

Taler til fornuften (logos-argument) ...................................... 7

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede ord. 8

Brug af humor og sarkasme (patos-argument) ..................... 8

OPBYGNING AF ARGUMENTATIONEN ................................................... 8

DISKUSSION ............................................................................ 9

HVORDAN SKAL DU DISKUTERE? ......................................................... 9

TEKST 6: KLYNKEGENERATIONEN MÅ PÅ BARRIKADERNE ....................... 10

Synspunkter på Generation Y i tekst 6 ................................. 10

1. EN DISKUSSION AF SOFIE RYES SYNSPUNKTER .................................. 11

2. EN DISKUSSION, SOM INDDRAGER TEKST 6 ...................................... 13

3. ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ........................................ 14

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt

andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,

som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har

fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer,

som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at

lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi

har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig

hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere

sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter,

argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din kronik,

og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne

og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen

opgave og til at pege dig i retning af netop din løsning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender

noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du

finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin

vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul

på kronikken. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores

noter, hent vejledning til kronik her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme

for din kronik. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen

rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave

op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for

din kronik. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge

opgaveformuleringen til ”Generation Y”.

Temaet

Temaet for din kronik står som det første i opgaveformuleringen.

Temaet er: ”Generation Y”, der er en forkortelse for ”Generation

Young”. Altså den unge generation, som er på vej til at blive

voksne nu, og som skal være de bærende kræfter i samfundet i

fremtiden. I øjeblikket er der stor debat om netop fremtiden, og

om hvordan den nye generation skal klare de økonomisk og

sociale udfordringer, der venter. Samtidig er der er en konflikt

mellem generationerne, fordi der bliver flere og flere ældre, som

går på pension, mens der bliver færre unge til at forsørge de

ældre.

Punkterne

Med temaet ”Generation Y” i baghovedet skal du skrive en

kronik, der skal indeholde følgende tre punkter:

 En redegørelse for Sofie Ryes synspunkter i Pilen peger på

Generation Y (tekst 5).

 En karakteristik af Sofie Ryes argumentationsform i Pilen

peger på Generation Y (tekst 5).

 En diskussion af Sofie Ryes synspunkter, hvor

Klynkegenerationen må på barrikaderne (tekst 6) skal

inddrages.

Opbygning og omfang

Skriv din kronik, sådan at du begynder med redegørelsen,

derefter går videre til karakteristikken og slutter af med

diskussionen. På den måde får din opgave en god struktur fra det

redegørende til det analyserende og perspektiverende. Husk at

gemme tid og plads til din diskussion, da den er en vigtig del af

din opgave!

Arbejdsformerne, der skal anvendes

Redegørelse: Her skal du finde Sofie Ryes synspunkter i tekst 5

(ikke andres) og præsentere dem objektivt for din læser, dvs.

uden at give udtryk for dine egne holdninger til teksten, men

med dine egne ord.

Karakteristik: Her skal du vise, hvilken form for argumentation,

Sofie Rye anvender i tekst 5, og hvordan denne argumentation

virker og er bygget op. Dvs. du skal finde de typiske argumenter

og vise, hvordan de virker overbevisende på læseren.

Diskussion: Her skal du selv komme på banen i en diskussion af

Sofie Ryes synspunkter i tekst 5, hvor du samtidig inddrager tekst

6. Du skal altså diskutere, om du mener Sofie Ryes synspunkter i

tekst 5 er gode og rigtige, eller om du mener de er dårlige og

forkerte. Til slut kan du komme med dine helt egne synspunkter

og perspektiver på emnet ”Generation Y”. Husk hele tiden at

argumentere for dine holdninger!

Tekst 5: ”Pilen peger på Generation Y”

Facts om teksten

Forfattere: Morten Vestergaard og Orla Borg, journalister

Genre: Artikel

Udgivelse: Udgivet i Jyllands-Posten, 23. maj 2010

Modtagere: Jyllands-Postens læsere

Resume

I tekst 5 skriver Morten Vestergaard og Orla Borg om Sofie Rye

og hendes kamp for den unge generation - Generation Y. Sofie

Rye er formand for foreningen, Yngresagen, der kæmper for at

skabe et mere positivt billede af den unge generation og for at

give unge mere indflydelse. Sofie Rye argumenterer for, at

medierne og den ældre generation tegner et alt for negativt

billede af de unge som dovne ballademagere, der ikke vil tage

ansvar. Dette mener hun ikke stemmer overens med

virkeligheden, for langt de fleste unge arbejder hårdt for at få en

uddannelse og bidrager aktivt til samfundet. Sofie Rye mener, at

det er vigtigt at få ændret mediernes og politikernes billede af de

unge, sådan at man tager de unge alvorligt og gennemfører de

velfærdsreformer, der skal til for at sikre at unge ikke slides op i

fremtiden, hvor der bliver et meget højt antal ældre at forsørge.

Pensionsalderen skal sættes op og efterlønnen afskaffes, sådan

at også de ældre bidrager til at løfte byrden i fremtiden. Men de

ældre er i overtal, og derfor er det dem, der dominerer både

medierne og politikkernes holdninger.

Synspunkter i tekst 5 [redegørelse]

Det første, du skal gøre i din kronik, er, at finde Sofie Ryes

synspunkter i Pilen peger på Generation Y (tekst 5). Redegørelsen

skal være det fundament, som du skal bygge din karakteristik af

argumentationsformen og din diskussion ovenpå. Opgaven

bevæger sig på den måde fra redegørelsen over i

karakteristikken og ender med diskussionen.

Hvordan skal du redegøre?

Med din redegørelse skal du især sætte fokus på temaet,

”Generation Y”. Du skal finde Sofie Ryes vigtigste synspunkter i

tekst 5 og præsentere dem for læseren på en neutral måde.

Dette skal du gøre med dine egne ord, men uden at give udtryk

for dine holdninger til teksten eller emnet. Skriv din redegørelse

som en sammenhængende tekst og ikke i punktform. Vi har her

fundet to hovedsynspunkter, som sammenfatter, hvad Sofie Rye

i bund og grund mener i teksten. Desuden har vi fundet en del

undersynspunkter, der udbygger, hvad Sofie Rye mener med

hovedsynspunkterne.

Hovedsynspunkter

 Den ældre generation dominerer over den yngre

 Brug for ændringer i samfundet i forhold til unge

Den ældre generation dominerer over den yngre

Stemplet som Generation Fucked-Up

Den ældre generation, politikerne og medierne har ifølge Sofie

Rye udråbt den yngre generation som dovne og forkælede unge,

der ikke tager ansvar for deres eget liv eller for samfundet:

”Vi er af medierne og den politiske scene udråbt til Generation

Fucked-Up, vi er unge og forkælede, vi er kriminelle og ikke

interesserede i vores egen fremtid”

Den ældre generation dominerer i medier og i politik

Ifølge Rye er det de ældres synspunkter og problemer, der

dominerer i medierne og hos politikerne. Derfor kommer de

unges synspunkter aldrig frem, og de unge bliver kun fremstillet,

som de ældre ser dem:

”De ældre har sat sig massivt på både den politiske dagsorden

og mediernes dagsorden på bekostning af de unge. Man taler

om ældrechek osv., men f.eks. ikke om at unge ikke kan finde

et sted at bo.”

De ældres stemmer er afgørende

Et problem ved den politiske situation er, at de ældre er mange

flere, end de yngre, og at deres stemmer derfor vejer tungere.

Derfor tør politikerne ikke andet end at tilgodese de ældre:

”der er jo mange stemmer i den politik, fordi der er mange

ældre vælgere”

Brug for ændringer i samfundet i forhold til unge

Et mere positivt og nuanceret billede af unge

Rye mener, at det er vigtigt, at der bliver gjort op med det

ensidigt negative billede af unge, og at de positive historier om

unge også kommer frem. På den måde nuanceres billedet af

unge:

”Jeg oplever ikke, at unge er forkælede, men at unge i høj

grad er indstillet på at knokle. Vi skynder os igennem

studierne, og mange laver endda frivilligt arbejde. Men den

historie bliver aldrig fortalt, og derfor vil vi så gerne

nuanceredebatten og opfattelsen af unge.”

Vil have indflydelse og ansvar

For at kunne tage ansvar mener Rye, at de unge skal have mere

indflydelse på, hvad der skal ske i fremtiden, og det er derfor, at

de unge har stiftet foreningen Yngresagen:

”for at tage et ansvar, skal man også føle, at man har en reel

mulighed for at have et; vi skal have indflydelse på vores eget

liv og vores egen fremtid.”

Investering i uddannelse og fremtiden

Ifølge Rye er det et dårligt argument, når ældre siger, at unge er

forkælede, fordi de får SU. SU’en er netop det, der gør, at alle

kan få en uddannelse og bidrage positivt til samfundet. SU’en er

en investering i uddannelse og fremtiden og ikke en måde at

forkæle de unge på:

”Når man peger på SU’en og siger, at vi er forkælede, skal

man huske på, at uddannelse er en investering. Jeg bidrager til

samfundet, når jeg er færdig med at læse […] Vi har ikke

meget andet end uddannelse og grise, vi kan leve af i

Danmark, og i længden tror jeg mere på viden end bacon”

Frustrerede unge

Mange unge i dag er frustrerede, fordi de på den ene side får at

vide, at de skal skynde sig igennem deres uddannelse, men på

den anden side ofte ender i arbejdsløshed, når de er færdige

med uddannelsen:

”Vi får at vide, at vi skal skynde os gennem uddannelsen og ud

på arbejdsmarkedet, når vi så står der og har gjort det, kan vi

stille os i kø som arbejdsløse […] Resultatet er, at mange unge

i dag føler sig stressede.”

Ny politisk opfattelse af unge

For Rye er det afgørende, at samfundet ændrer sin opfattelse af

unge, sådan at man begynder at se mere positivt på de unges

problemstillinger og gør noget ved dem politisk:

”Min pointe er, at vi skal have ændret opfattelsen af unge, før

vi kan få politikerne til at tage ungdommens problemer

alvorligt.”

Reformer, der tager hensyn til unge

Rye mener, at det er vigtigt med politiske reformer, der sikrer, at

de unge ikke knækker nakken i fremtiden, fordi de skal forsørge

den kæmpestore ældre generation. Derfor vil Rye have

pensionsalderen op og efterlønnen afskaffet, sådan at de ældre

bidrager mere:

”Vores hovedpointe er, at der er brug for velfærdsreformer,

der tager hensyn til unge i fremtidens Danmark.

Pensionsalderen skal sættes op, og ældre skal efteruddannes i

stedet for at blive sluset ud af arbejdsmarkedet […] vi unge

hverken kan eller vil knokle hele livet, for at stadig flere ældre

kan trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet og slappe af på

efterløn.”

Argumentationsformen

[karakteristik]

Du har nu redegjort for Sofie Ryes væsentligste synspunkter, og

du er nået til at karakterisere hendes argumentationsform. Det

er flot, hvis du kan vinkle din karakteristik sådan, at den peger

fremad mod den følgende diskussion.

Hvordan skal du karakterisere?

Karakteristikken kan du bedst skrive ved at finde og analysere

nogle karakteristiske typer af argumenter i teksten. Dvs. du skal

vise, hvilke argumenter, Sofie Rye bruger, og vise hvordan disse

argumenter virker til at overbevise modtagerne. Tag fat på nogle

af hendes væsentligste synspunkter, og vis så, hvordan hun

underbygger dem konkret i teksten. På den måde laver du

samtidig et grundigt forarbejde for den senere diskussion af

disse synspunkter. Endelig kan du evt. vise, hvordan hendes

argumentation er bygget op, dvs. hvordan de forskellige

argumenter understøtter hinanden.

Her vil vi vise dig de vigtigste argumentationsformer og

analysere, hvordan de virker overbevisende på modtageren.

Taler på hele generationens vegne (etos-argument)

Ved at bruge ”vi” i stedet for ”jeg”, fremstiller Sofie Rye det

sådan, at hun taler på hele den unge generations vegne og ikke

bare på egne vegne. På den måde fremstår hendes udsagn

stærkere, fordi det ser ud som om, alle unge er enige med

hende. Dette er et etos-argument, der styrker hendes

troværdighed:

 ”Vi er af medierne og den politiske scene udråbt til

Generation Fucked-Up, vi er unge og forkælede, vi er

kriminelle”

 ”Vi skynder os igennem studierne, og mange laver endda

frivilligt arbejde.”

 ”Vi får at vide, at vi skal skynde os gennem uddannelsen

og ud på arbejdsmarkedet, når vi så står der og har gjort

det, kan vi stille os i kø som arbejdsløse”

 ”Stille os i kø som arbejdsløse”

Bruger eksempler (etos-argument)

Det at bruge eksempler er i sig selv en måde at argumentere på.

Sofie Rye hiver nogle bestemte eksempler frem, som

understøtter hendes holdninger. På den måde giver eksemplerne

større troværdighed til hendes synspunkter (etos-argument):

 ”De ældre har sat sig massivt på både den politiske

dagsorden og mediernes dagsorden på bekostning af de

unge. Man taler om ældrechek osv., men f.eks. ikke om

at unge ikke kan finde et sted at bo.”

 ”Vi får at vide, at vi skal skynde os gennem uddannelsen

og ud på arbejdsmarkedet, når vi så står der og har gjort

det, kan vi stille os i kø som arbejdsløse”

 ”Hvorfor kan pensionister få rabat, mens studerende

ikke kan få rabat?”

Taler til fornuften (logos-argument)

Sofie Rye taler i tekst 5 meget til folks fornuft med rationelle

argumenter. Dette gør hun især ved at henvise til ord, der har

noget med tanken og det logiske at gøre, så som ”huske på”,

”pointe” og ”se”. På den måde forsøger hun at få læseren til at

indse noget bestemt. Læseren vil oftest føle sig overbevist af

rationelle argumenter, selvom disse ikke nødvendigvis

underbygger synspunktet:

 ”Når man peger på SU’en og siger, at vi er forkælede,

skal man huske på, at uddannelse er en investering.”

 ”Min pointe er, at vi skal have ændret opfattelsen af

unge, før vi kan få politikerne til at tage ungdommens

problemer alvorligt.”

 ”Og så skal efterlønnen afskaffes nu *…+ Jeg kan ikke se,

at man kan tillade sig at have sådan en ordning for de

mange, som reelt ikke er nedslidte.”

Ordvalg, der påvirker læserens holdning – værdiladede

ord

Sofie Rye benytter værdiladede ord og vendinger, der skal

påvirke læseren til at være enig med hende:

Positive ord og vendinger får den unge generation til at fremstå

som arbejdsvillige og dygtige. De positive ord skaber nogle gode

følelser hos læseren, som forbindes med den unge generation,

og som på den måde styrker Ryes synspunkter (patos-argument):

 ”solidaritet”

 ”at knokle”

 ”vi skynder os”

 ”frivilligt arbejde”

Negative ord og vendinger får den ældre generation og

politikerne til at fremstå som dominerende og den yngre

generation som ofre for de ældres overgreb. De negative ord

påvirker igen læserens følelser, sådan at læseren er mere

tilbøjelig til at være enig med Rye (patos-argument):

 ”udråbt til Generation Fucked-Up”

 ”på bekostning af de unge”

 ”nu kan de unge lære det”

 ”frustration”

 ”stressede”

 ”slappe af på efterløn”

Brug af humor og sarkasme (patos-argument)

Sofie Rye benytter sig af humor og sarkasme, når hun kritiserer

den ældre generation og politikerne. Ved at argumentere med

humor og sarkasme påvirker hun læsernes følelser på en positiv

måde, sådan at de er mere tilbøjelige til at være enige med

hende:

 ”i længden tror jeg mere på viden end bacon”

 ”Men der er jo mange stemmer i den politik, fordi der er

mange ældre vælgere.”

NB: Husk at dokumentere argumentationsformerne ved at

komme med konkrete henvisninger i teksten!

Opbygning af argumentationen

Med argumentationsformen kan der også menes, hvordan Sofie

Ryes argumentation er bygget op. Her vil vi kort skitsere,

hvordan de enkelte argumenter understøtter hinanden og

opbygger argumentationen som helhed i tekst 5:

1. Opbygning af troværdighed (etos-argumenter): Sofie Rye

opbygger troværdighed hos modtagerne ved at bruge ”vi”

og tale på hele generationens vegne. Desuden giver hun

sine pointer troværdighed ved at komme med eksempler,

der viser nogle problematikker i praksis. På den måde er

modtagerne mere klar til at lytte til hendes væsentligste

synspunkter og mere tilbøjelige til at tage hende alvorligt.

2. Underbygning af synspunkter (logos-argumenter): Dernæst

fremfører Sofie sin vigtigste pointer. Dette gør hun meget

vha. logos-argumenter, der taler til modtagernes fornuft, og

som er endnu mere effektive, fordi de bakkes op af den

troværdighed, Rye har opbygges vha. etos-argumenterne.

3. Involverer læseren følelsesmæssigt (patos-argumenter):

Som en slags ’toppen af kransekagen’ taler Sofie Rye til

modtagernes følelser med patos-argumenter. På den måde

involveres modtagerne følelsesmæssigt i konflikten og bliver

mere tilbøjelig til at være enige med hende. Sofie Rye

bruger altså alle tre appelformer, logos, etos og patos i sit

forsøg på at overbevise modtagerne om sine synspunkter.

Diskussion

Du har nu fundet de væsentligste synspunkter og argumenter i

teksten, og du er nået til at skrive selve diskussionen, der er det

største og vigtigste afsnit i din kronik. Det er her, din subjektive

holdning til emnet skal skinne igennem.

Hvordan skal du diskutere?

I din diskussion skal du sørge for at fokusere på opgavens tema,

”Generation Y”. Du skal diskutere Sofie Ryes pointer og

synspunkter på dette tema i tekst 5 og give dine egne holdninger

til kende i forhold temaet. I din diskussion skal du også inddrage

tekst 6, Klynkegenerationen må på barrikaderne. Du skal altså

tage udgangspunkt i din redegørelse Sofie Ryes synspunkter og

bruge disse som springbræt til en større diskussion, hvor du bl.a.

stiller Sofie Ryes synspunkter over for nogle af Kjeld Koplevs

holdninger i tekst 6. Du kan evt. også inddrage din karakteristik

af argumentationsformen i din diskussion. På den måde bygger

du oven på dit fundament, som er din redegørelse og din

karakteristik. Til slut kan du komme med dine helt egne

synspunkter og perspektiver på problemstillingen. Din diskussion

kan altså indeholde følgende punkter:

1. En diskussion af Sofie Ryes synspunkter.

2. En diskussion, hvor du inddrager nogle af holdningerne i

tekst 6 (dette kan du evt. skrive sammen med punkt 1).

3. En selvstændig diskussion, hvor du kommer med dine

helt egne holdninger og perspektiver på

problemstillingen.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må

meget gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere

både for og imod.

Tekst 6: Klynkegenerationen må på

barrikaderne

Eftersom det er et krav til din kronik, at du inddrager tekst 6 som

en del af diskussionen, giver vi her et oveblik over teksten og de

synspunkter på temaet, Generation Y, som fremkommer her i.

Facts om teksten

Forfatter: Kjeld Koplev, journalist og radiomand. 66 eller 67 år

gammel, da teksten er skrevet.

Genre: Debatindlæg

Udgivelse: Udgivet i Politiken, 22. april 2006

Modtagere: Politikens læsere

Resumé:

I tekst 6 argumenterer Kjeld Koplev for, at den ældre generation

(68’erne) har grundlagt hele den velfærdsstat, som vi alle

sammen nyder godt af, inklusive den unge generation. Alle de

ting, som unge mennesker tager for givet, som fx alles mulighed

for at få en uddannelse gennem SU, har den ældre generation

kæmpet hårdt politisk for at opnå. Hvis de unge vil bevare

velfærdssamfundets mange goder, må de holde op med at

klynke over alt det, de mangler, og i stedet begynde at kæmpe

for alle de goder, de har. Når de unge skyder skylden for, at

tingene går den forkerte vej, på den ældre generation, er det

helt forkert. Det er de unge selv, der skal vågne op og tage sig

sammen.

Synspunkter på Generation Y i tekst 6

De ældre har ikke raget til sig, men givet meget

De ældre er ikke en flok gamle, grådige mennesker, der bare

rager til sig, sådan som nogle unge mener. Derimod har de givet

en hel masse til det fælles samfund:

”Eftertidsgenerationerne – heriblandt 68’erne – har ikke på

nogen måde sat sig på flæsket. Tværtimod har vi fedet den

gris op, som alle unge og samtlige studerende i dag nyder

godt af.”

De unge nyder godt af den ældre generations arbejde

Den ældre generation har skabt det velfærdssamfund, som de

unge i dag nyder godt af. De skabte både de materielle goder og

den lighed i samfundet, som bl.a. gør, at alle unge i dag kan få en

uddannelse, idet de kan få SU:

”Samtlige de goder, som dagens unge bruger og benytter sig

af, er sat i værk af mennesker fra min generation […] Den SU,

Statens Uddannelsesstøtte, som i dag bærer mange unge

økonomisk helskindet gennem studierne, fandtes ikke, før vi

opfandt den. Vi ville overklasseudvælgelsen til livs.”

Ikke den ældre generations skyld

Mange studerende i dag kan have det svært, bl.a. fordi de

kommer ud til arbejdsløshed Men dette er ikke den ældre

generations skyld:

”Jeg forstår godt, at studerende har det svært i dag. Tiden er

ikke blevet lettere. Alt for mange får en uddannelse, de ikke

kan bruge til noget […] Men det er at pege skytset den

forkerte vej, hvis man peger på 68’erne og tror, at det er deres

skyld.”

Den unge generation må vågne op og blive politisk aktiv

Alle de goder, som de unge i dag tager for givet og klager over, at

de er ved at miste, er ikke opstået ud af den blå luft, men ved

hårdt arbejde. Goderne forsvinder igen, hvis ikke de unge vågner

op og går aktivt og politisk ind i kampen for velfærdssamfundet:

”det kræver, at klynkegenerationens studerende vågner op af

deres dvale og ser den politiske realitet i øjnene. Hvis de unge

vil bevare de opnåede goder, fordrer det, at de også selv går

ind i den politiske kamp for at bevare disse ordninger.

Goderne er ikke gud- eller naturgivne.”

1. En diskussion af Sofie Ryes synspunkter

Du kan grundlæggende overveje følgende pointer, spørgsmål og

svar, som tager fat på Sofie Ryes synspunkter på den unge

generation. Disse kan du bruge som inspiration til din egen

diskussion:

Har Sofie Rye ret i, at medierne og den ældre generation

tegner et negativt og forkert billede af den unge

generation eller ej?

 Giver medierne et forkert billede af unge?

o Fx: Ja, medierne fokuserer på, at de unge bliver

dummere i skolen og spilder tiden. Medierne

fortæller ikke de gode historier om unge.

o Fx: Nej, medierne giver et nuanceret og relevant

billede af den unge generation. Det bliver også

fremhævet, når unge fx er kreative og ansvarlige.

 Kan du komme med egne eksempler på, at medierne

fremstiller unge på en negativ eller positiv måde?

 Har Sofie Rye ret i, at der er behov for en mere positiv

opfattelse af unge blandt politikere og i medierne?

o Hvis ja: Hvordan kan der skabes en mere positiv

opfattelse af unge i samfundet?

Har Sofie Rye ret i, at den ældre generation dominerer

over den unge generation i dagens samfund?

 Har hun ret i, at det primært er de ældres problemer,

der bliver taget op i nyhederne og de øvrige medier,

eller bliver de unges problemer også hørt?

o Kan du komme med eksempler?

 Har hun ret i, at politikerne lytter mest til den ældre

generation, fordi de er flest og giver flest stemmer, eller

tager politikerne sig lige så vel af de unge?

o Fx: Ja, politikerne lytter altid mest til den gruppe i

befolkningen, der er i overtal, hvilket er de ældre.

Kritikken af de unge fra politikerne er mest af alt

et forsøg på at score stemmer hos de ældre.

o Fx: Nej, politikerne tager sig af Danmarks

fremtid, og de forsøger at få de ældre og yngre til

at arbejde sammen om en fælles fremtid.

 Hvordan kan den unge generation gøre opmærksom på

sine problemer og få dem taget alvorligt?

o Fx: Ved at kæmpe for egne rettigheder som Sofie

Rye, og ved at skabe debat om de unges rolle i

samfundet.

o Fx: Ved et nyt ungdomsoprør, hvor de unge gør

op med den ældre generations værdier.

Hvilke værdier giver Sofie Rye udtryk for på den unge

generations vegne i tekst 5?

 Er det meget anderledes værdier end den ældre

generations værdier, eller er det omtrent de samme

værdier som den ældre generation har?

o Er hun konservativ i sine holdninger, dvs. vil hun

bevare vores værdier og den måde, vores

samfund er indrettet på?

o Eller er hun progressiv i sine holdninger, dvs. vil

hun ændre vores værdier og den måde, vores

samfund er indrettet på?

 Er Sofie Ryes synspunkter repræsentative for den unge

generation, dvs. vil de fleste i den unge generation være

enige med hende?

o Er det i orden, at hun bruger ”vi” i stedet for

”jeg” og taler på hele generationens vegne?

2. En diskussion, som inddrager tekst 6

Sofie Rye og Kjeld Koplev står på hver deres side i en kamp

mellem den unge og den ældre generation. De to modsat

rettede synspunkter er et godt udgangspunkt for en diskussion.

Vi viser her med en række pointer og spørgsmål, hvordan du kan

stille de to over for hinanden i din diskussion:

Synet på Generation Y

Sofie Rye og Kjeld Koplev har forskellige syn på den unge

generation. Sofie Rye ser de unge som en positiv ressource, som

vi skal værne om, mens Kjeld Koplev opfatter den unge

generation som forkælet:

 Har Sofie Rye ret i, at rigtig mange unge er ansvarlige og

villige til at arbejde for vores fælles samfund?

o Er billedet af, at den unge generation er ”fucked-

up” forkert?

 Eller har Kjeld Koplev i tekst 6 ret i, at unge i dag mest

bare klager og ikke tager noget ansvar for fremtiden?

o Har Kjeld Koplev ret i at den unge generation bør

tage sig sammen og løse sine problemer selv?

o Eller har Sofie Rye ret i, at der er behov for

politiske forbedringer i forhold til de unges

fremtid?

o Bør man give unge en større indflydelse i

samfundet, sådan at de kan tage mere ansvar?

o Eller bør man få dem til at tage sig sammen? Fx

ved at fratage dem SU, hvis de ikke laver noget

for de penge, de får?

Hvem skal bidrage ekstra til at opretholde

velfærdssamfundet?

Sofie Rye og Kjeld Koplev er faktisk enige om noget

grundlæggende, nemlig at vi bør forsøge at bevare

velfærdssamfundet, nogenlunde som det er i dag. Men de er

uenige om, hvordan vi skal gøre dette. I fremtiden bliver der

flere og flere ældre, der går på pension, og som derfor bliver en

økonomisk byrde for samfundet. Samtidig bliver der ikke flere

unge til at tjene penge til samfundet. For at vi kan få råd til det

samme niveau af velfærd, som vi har i dag, er det derfor

nødvendigt, at nogle bidrager mere til samfundet i løbet af de

næste mange år. Spørgsmålet er, om det skal være den unge

eller den ældre generation?

 Er du mest enig med Sofie Rye i, at det er nødvendigt at

afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen, og at

den ældre generation er nødt til at blive længere på

arbejdsmarkedet, så at de unge ikke bliver nedslidt for

hurtigt?

o Fx: Ja, der bliver flere og flere ældre, og de unge

kan ikke forsørge dem alle uden at de ældre selv

bliver længere på arbejdsmarkedet.

 Eller er du mest enig med Kjeld Koplev i, at de unge selv

må lære at kæmpe for velfærdssamfundet, hvis de vil

bevare det?

o Fx: Ja, de ældre har selv skabt vores velfærd og

sparet op til efterløn og pension gennem et langt

arbejdsliv. Derfor fortjener de også deres

pension til den tid, de er blevet lovet.

 Eller bør begge grupper bidrage ekstra til

velfærdssamfundets overlevelse?

Forholdet mellem generationerne

Diskussionen mellem generationerne handler i høj grad om,

hvordan de unge og ældre ser på hinanden. De to tekster er

eksempler på et negativt forhold mellem den unge og den ældre

generation:

 Er Sofie Ryes syn på den ældre generation i orden, eller

overdriver hun sin kritik af den ældre generation?

 Er Kjeld Koplevs kritik af den Generation Y i orden?

o Eller er Kjeld Koplevs indlæg i Politiken i sig selv

et eksempel på Sofie Ryes pointe om, hvordan de

ældre dominerer over de yngre i samfundet?

 Er det efter din mening muligt for den unge og den

ældre generation at stå sammen om en fælles fremtid?

3. Andre synspunkter og perspektiver

Arbejde en time mere eller afskaffe efterlønnen?

I den nuværende politiske debat (juni 2011) tales der om to veje

i dansk politik til at redde fremtidens økonomi. Enten skal vi alle

sammen arbejde en time mere om ugen (Socialdemokratiet og

SFs forslag), eller også skal vi afskaffe efterlønnen og hæve

pensionsalderen (Venstre og Konservatives forslag). Disse to

politiske retninger fordeler fremtidens arbejdsbyrde på

forskellige måder:

 Socialdemokratiets og SFs forslag betyder primært

ekstra arbejde for den unge generation, der jo skal

arbejde i mange år, mens de ældre går på pension og

efterefterløn:

o Er dette en rimelig løsning på fremtidens

udfordringer?

o Er det rimeligt, at den unge generation skal

arbejde mest for fremtiden, som de jo selv har

den største del i?

 Venstre og Konservatives forslag betyder, at de ældre

skal være længere tid på arbejdsmarkedet, sådan at de

bidrager mere til fremtidens velfærd:

o Er det en rimelig løsning efter din mening?

o Er den unge generation ikke i stand til at forsørge

den store gruppe ældre i fremtiden?

Har den ældre generation skabt den yngre generation?

Fra ét perspektiv er de ældres kritik (fx Kjeld Koplev i tekst 6) af

den unge generation urimelig. Det er nemlig den ældre

generation, der har opdraget den yngre generation til at være en

generation, der forventer at få meget uden at give ret meget

igen. På den måde kan de ældre skyde skylden på sig selv, hvis

de mener, at de unge er dovne og forkælede.

Den evige generationskamp

Kampen mellem unge og ældre har altid stået på, og den vil nok

aldrig ophøre. Det hænger sammen med, at de ældre har nogle

faste værdier, som de har lært igennem livet, mens de unge

afprøver værdierne og forsøger at finde deres egne værdier. På

den måde er kritikken mellem generationerne måske udtryk for,

at de unge og de ældre ikke forstår hinanden?

 Bør unge mennesker i dag i højere grad have respekt for den

ældre generations værdier?

 Bør den ældre generation have større forståelse for, at de

unge gerne vil finde deres egen måde at gøre tingene på og

ikke bare overtage de ældres værdier og livsmåde?

 Hvad er forskellene mellem den unge og den ældre

generations værdier i dag?

Kan Generation Y nøjes med mindre i fremtiden?

Udgangspunktet for den politiske debat mellem unge og ældre

er, at vi er ved at miste noget at den velfærd, som vi har

opbygget siden 1950’erne. Både Sofie Rye og Kjeld Koplev ser

dette som et stort problem og har hver deres løsningsmodel til

det. Men er det nødvendigvis et problem?

 Bør den unge generation indstille sig på at leve med

mindre velfærd og luksus i fremtiden?

 Eller bør den unge generation kæmpe hårdt for at

opretholde den høje materielle levestandard?

 Hvad er efter din mening de vigtigste værdier for den

unge generation?