Generel økonomi | Samfundsfag A

STX 1.g

1.f

Samfundsfag – økonomi

1. Redegør for begreberne finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. Forklar fordele

og ulemper ved at føre henholdsvis Finans-, penge, - og strukturpolitik.

Politikere kan vedtage love, der enten hæver eller sænker skatten, udvider det offentlige for-

brug, eller formindsker det. Dette kaldes finanspolitik. Samtidig kan de iværksætte eller fast-

låse planlagte investeringer. Der findes to måder at føre en finanspolitik på – ekspansiv og

kontraktiv. Den ekspansive anvendes, hvis politikerne har et ønske om at øge den økonomi-

ske vækst. Dette kan være nyttigt i tider med økonomiske problemer, f.eks. ved lav- og ned-

gangskonjunktur. I disse perioder er der som oftest høj arbejdsløshed og lav vækst. For at

opnå kontraster til førnævnte, kan politikere bruge midler: Sænke skatten, øge det offentlige

forbrug og øge de offentlige investeringer. Fælles for disse tre er, at de kan sætte gang i pri-

vatforbruget, der sætter gang i produktioner, der munder ud i en lavere arbejdsløshed. Alt

dette sker grundet, privatforbrugerne får flere penge mellem hænderne og dermed øges ef-

terspørgslen på varer og tjenester. Konsekvensen ved en ekspansiv finanspolitik kan være, at

den offentlige gæld stiger, hvis der skulle komme underskud på statskontoen. Dette skaber

en øget risikoen for inflation i tilfælde af tilbagebetaling af lån. Derfor kan statens udsendte

penge til samfundet blive overskygget af prisstigninger på varer og tjenester. For at undgå

dette kan der føres en kontraktiv finanspolitik. Her ønskes det at dæmpe den økonomiske

vækst, der kan være en fordel i tilfælde af høj- og opgangskonjunktur, hvor der er samtidig

er fare for en overophedning af økonomien. I en overophedet økonomi, er der betydelig øget

vækst, mangel på arbejdskraft samt fare for inflation. I denne situation kan de være fordel-

agtigt at: Hæve skatten, bespare på eller generelt sænke det offentlige forbrug og udskyde

eller sænke de offentlige investeringer. Disse tre faktorer vil dæmpe det private forbrug og

produktionen, der fastholder en lav inflation og sorte tal på bundlinjen for de offentlige bud-

getter. Dette sker grundet privatforbrugernes mindre realløn, og dermed mindre efterspørg-

sel på varer og tjenester. Konsekvensen af en kontraktiv finanspolitik kan være, at den sæn-

ker væksten og produktionen, som kan føre til arbejdsløshed.

Det er ikke kun politikere der kan påvirke Danmarks økonomi. Nationalbanken kan via en-

ten at sænke eller hæve renten medvirke til, hvad det koster at låne penge i pengeinstitutter.

Hvis der føres en ekspansiv finanspolitik, sættes renten ned for at få privatforbruget og virk-

somheder til at låne flere penge og samtidig investere flere penge. De øgede investeringer,

kan få virksomheder til at sætte gang i ny og større produktion eller øge kvaliteten af pro-

duktionen. Disse faktorer kan medvirke til nye arbejdspladser, fordi privatforbrugernes kø-

1.f

Samfundsfag – økonomi

bekraft bliver større og dermed også større efterspørgsel. Dermed tilpasses produktionen ef-

ter købekraften og efterspørgslen. I tilfælde af en kontraktiv finanspolitik, hæves renten.

Derfor bliver det dyrere at låne penge, der vil få virksomheder og husholdninger til at holde

igen med lån i pengeinstitutter. Det danske boligmarked er yderst følsom over for ændringer

i renterne. Dette skyldes, at som regel er boligejeres lån relativt dyre. I tilfælde af en opsat

rente, betyder det at den rådige indkomst, dvs. det beløb som boligejere får udbetalt, når skat

og arbejdsmarkedsbidrag er trukket fra, bliver mindre. Dette sker fordi det disponible beløb

vil kræve en større del af budgettet, som familien normalt lever for. Ligeledes vil en rente-

sænkning betyde, at enten det private forbrug bliver større. Hvis pengene sættes på en op-

sparing, bliver landet indirekte rigere, da penge ikke bidraget til BNP ’et, men som sikrer

privatforbrugerne i fremtiden. Renteniveauet betyder om boligejeren kan blive boende eller

må flytte.

Politikere kan ændre på f.eks. arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og forskningspoli-

tik. Dette kaldes strukturpolitik. I Danmark blander staten sig generelt ikke i lønforhandlin-

ger og samtidig heller ikke mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Trods dette kan staten æn-

dre arbejdsmarkedet indirekte, for den arbejdsløse del af befolkningen. For eksempel kan

folketinget beslutte, at perioden hvor man modtage dagpenge skal være kortere. Dette kan

være med til at tvinge folk i arbejde. Dette kræver dog en efterspørgslen på arbejde, hvilket

kan give bagslag i nedgangstider. Denne strategi kaldes for stramningsstrategien. Også jobs

der kan være lavere stillet end deres uddannelsesniveau. Hvis arbejdsløsheden falder sparer

staten penge, i form af kontanthjælp, dagpenge osv. Ud over stramningsstrategien kan staten

vælge at anvende opkvalificeringsstrategien, der hjælper arbejdsløse med at forbedre deres

kompetencer via efteruddannelser og kurser. Denne strategi er betydeligt dyrere end stram-

ningsstrategien, men kan skabe mere kvalificeret arbejdskraft, der både kan komme virk-

somheder og staten til gode. Samtidig kan staten motivere dem til at være kreative og inno-

vative, i form af at styrke danske studerendes uddannelse samt forskning. Dette kaldes ud-

dannelses- og forskningspolitik, som kan gøre dansk arbejdskraft samt danske produkter

mere konkurrencedygtige over for udlandet. Når Danmark er konkurrencedygtigt, kan større

eksport munde ud i større velstand. I tilfælde af større interesse for danske varer og tjenester,

skaber det arbejdspladser og dermed en højere BNP.

1.f

Samfundsfag – økonomi

2. Forklar hvordan bruttonationalproduktet opgøres. Forklar herefter sammenhænget

mellem BNP og arbejdsløshed på grundlag af bilag 1.

BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet, og er en indikator for væksten i et land –

både i inden for det offentlige og private. BNP opgøres en gang om året, og angives som et

tal, der angiver værdien af alt produktionen i et land. Herunder er bl.a. tøj, øl og spillefilm.

BNP afmærker samtidig en markering af et lands rigdom, da landets samlede værdi af pro-

duktion, munder ud i flere ressourcer, både til private og til staten, der kan investeres i b.la.

tjenester og varer. BNP ‘et kan dog være midlertidigt misvisende, f.eks. hvis nogen brækker

en arm, da sygehuse skal yde en større produktion. Tilsvarende hvis der kommer uventet

meget ballade, hvor politiet og skadestuer skal yde en større service. Derfor betyder en høj

BNP ikke nødvendigvis stor velfærd i et land. BNP er dog nyttigt, da man som udgangs-

punkt kan sige, at et land har en høj BNP pr. indbygger, har bedre forudsætninger for at til-

fredsstille flere mangelbehov og samtidig skabe større vestand og solidaritet i samfundet. I

alle lande sætter man sig et økonomisk mål, og i Danmark ligger målet for den økonomiske

B-vækst på 2% pr. år. En lavere stigning, på f.eks. 1,0% eller 1,5%, er også en vækst, men

grundet produktiviteten der stiger 2% om året, er alt under en nedgang for den danske øko-

nomi.

I tilfælde af en BNP-vækst på mindst 2%, vil det munde ud i en lav arbejdsløshed, og en

økonomiske vækst, grundet lav arbejdsløshed hænger sammen med øget produktivitet. Når

væksten stiger, skaber det øget produktion, og kræver flere arbejdspladser. Derfor er en lav

arbejdsløshed et mål for alle lande, da der er bundet store udgifter sammen med ledige, både

i forhold til staten, men også i forhold til at de får nedsat deres indkomst, og derfor også

nødt til at nedsætte deres forbrug og dermed får lavere levevilkår.

I bilag 1 ses en graf over vækst og arbejdsløshed. De mest fremtrædende punkter er i 1993

og under finanskrisens start i 2009 og eftervirkningerne af disse. I 1993 havde vi en vækst i

BNP ‘et på 0,0%, hvor der året efter, i 1994, er en arbejdsløshedsprocent på 11,5%. I perio-

den fra 1988 og frem til 1993 har været en BNP-vækst på under 2%. Dette har eskaleret ved

en højkonjunktur i 1986, hvor der var en BNP-vækst på 4%, hvor der op til har været en re-

lativt høj inflation. Begrebet inflation er udtryk for generelle prisstigninger i samfundet. Når

efterspørgslen på en vare stiger, stiger prisen ligeledes. Det er et økonomisk mål at opret-

holde en konstant lav inflation, da det sikrer landets konkurrencedygtighed og interesse over

for udlandet, da varer ikke stiger voldsomt. Samtidig sikrer den lave inflation også gode be-

1.f

Samfundsfag – økonomi

tingelser for eksport, som fastholder danske arbejdspladser, da udenlandske virksomheder

ikke vælger at købe varer og tjenester i et andet land.

Et andet fremtrædende punkt på grafen er ved finanskrisen i 2009, hvor vi i 2006 ligeledes

havde en høj inflation og samtidig en indikator om en overophedning. Konsekvenserne af

dette, var dog langt større end forventet, og vi endte op med en BNP men en minusvækst på

ca. 4,5%, som kan betegnes som en lavkonjunktur. Eftervirkningerne til dette er er en sti-

gende procent af arbejdsløse, helt frem til 2014 hvor kurven begynder af falde. Arbejdsløs-

heden toppede i 2013 hvor ca. 4% af befolkningen var ledige. Alt dette er grundet ubalance i

betalingsbalancen, mellem import og eksport, som kun kan ændre ved enten at importere

mindre eller eksportere mere. Der vil igen komme en større eller mindre økonomisk krise,

grundet uventede konjunktursvingninger, og på den måde er samfundet økonomi som en cy-

klus. Dette afspejlede sig i det økonomiske kredsløb under finanskrisen.

Hvis der tages udgangspunkt i husholdningerne, har de både forbindelse til den offentlige

sektor, i form af skatter og afgifter. Til den finansielle sektor via lån i pengeinstitutter og op-

sparinger, og til virksomhederne som det private forbrug spenderes på. Sidstnævnte når ud

til alle dele af det økonomiske kredsløb. Til den offentlige sektor i form af skatter af deres

indtægter, hos den finansielle sektor via opsparing, husholdningerne som de betaler løn til

og i udlandet, hvor de har importudgifter for råvarer og maskiner. Tilsvarende får virksom-

hederne også goder af alle dele af det økonomiske kredsløb.

3. Diskuter de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af de økonomiske for-

ventninger, som er givet i bilag 2.

Ifølge Danske Banks cheføkonom Steen Bocian er Danmarks økonomi på vej frem. ”Vi for-

venter en vækst på 1,6 pct. i år stigende til 2,0 pct. næste år. Hvis noget, så taler de seneste

økonomiske nøgletal for, at vi skal overveje at opjustere vores vækstprognose” Hvis Dan-

mark kan holde en fast lav inflation samt holde BNP ’et på mindst 2%, vil det som tidligere

nævnt have en positiv effekt på Danmarks økonomi, og arbejdsløsheden vil samtidig blive

lav. I tilfælde af at købekraften af danske kroner bliver for stor, er vi ikke længere konkur-

rencedygtige og interessante i forhold til import og eksport, da det bliver for dyrt at importe-

re varer fra Danmark. Samtidig kan Danmark ikke leve udelukkende på en bæredygtig øko-

nomi, da den danske natur ikke kan levere alle råvarer og ressourcer. Samtidig indeholder

naturen begrænsede ressourcer, hvilket kan påvirke fremtidens generationer mulighed for

1.f

Samfundsfag – økonomi

økonomisk velstand. Derfor kan det være farligt at føre en ekspansiv finanspolitik, da det

kan tage overhånd, i et kortsigtet perspektiv, i tilfælde af en overophedning af økonomien.

Hvis der ingen omsætning er, er der tilsvarende ingen produktion, og dermed ingen beskæf-

tigelse.

Samtidig er det også en fordel med en høj BNP, da det danner balance på statens finanser.

Dette sker fordi vi bliver et rigere land og derfor der f.eks. får mulighed for at i mødekomme

flere velfærdsydelser samt at optimere vores hospitaler. Derfor har vi samtidig også vækst i

produktionen, og dermed efterspørgslen på vores varer, hvilket fører til lavere arbejdsløshed

og større beskæftigelse, og dermed færre udgifter til overførelsesindkomster og flere skatte-

indtægter til staten.

”Beskæftigelsen steg med 5000 personer i fjerde kvartal, ifølge tallene fra Danmarks stati-

stik” Hvilket også argumenterer for et land i fremgang og positiv udvikling.

Danmark har også et budget med både indtægter og udgifter. Størstedelen af statens ind-

komster, kommer af skatter og afgifter fra private og virksomheder. Udgifterne ligger b.la.

lønninger, overførselsindkomster og udgifter til vedligeholdelse af vej. Et land med over-

skud har sorte tal på bundlinjen, dog mener nogen økonomer at det kan være nyttigt med rø-

de tal på bundlinjen, i en årrække, da det stimulerer samfundsøkonomien. Med røde tal på

bundlinjen, er man enten nødt til at optage lån i andre lande, skære ned i andre dele af stats-

budgettet eller sælge dele af statsobligationerne, både til dansker og til udlandet. I tilfælde af

et udenlandssalg er der tale om en udenlandsgæld kontra af en dansker, kaldes de offentlig

gæld. I tilfælde af lån, skal der betales tilbage med renter, der kan koste dyrt, hvis BNP ’et

ikke er steget til over 2%, da men ellers er nødt til kære i andre dele af samfundets økonomi.

Det kan gå ud over b.la. uddannelse og velfærd.

Samtidig kan man argumentere for, at i tilfælde af underskud, at det stimulerer samfunds-

økonomien og at nationen genvinder det tabte. Dette er dog kun midlertidig da nationen via

offentlige investeringer, forhåbentlig vil genvinde pengene. Hvis der lånes penge under en

krise, er man nødt til at have en BNP på over 2%, da man ud over produktiviteten have pen-

ge til tilbagebetaling af lånene. Man kan også vælge at skære i samfundets goder. Hvis det

går helt galt, kan nationer være nødsagede til at låne penge af andre nationer for at betale

renterne.

”Danmark har i øjeblikket negativ inflation. Altså faldende priser. Det betyder, at dansker-

ne oplever en reallønfremgang og dermed øget købekraft, uden at det kræver voldsomme

1.f

Samfundsfag – økonomi

lønstigninger. Samtidig er renterne rekordlave, ligesom den lave oliepris og den svækkede

euro – og dermed også den danske krone – hjælper med at gøre de økonomiske udsigter go-

de.” I tilfælde af en lav krone kan vi sælge varer billigere videre til andre lande og dermed

også vores salg og samtidig vores produktion. I Danmark har vi en fastkurspolitik med euro-

en, som ændre sig i forhold til verdensøkonomien. En kontraktiv finanspolitik og pengepoli-

tik kunne i dette tilfælde måske være nyttig. At holde igen med forøgelsen af det offentlige

forbrug og de offentlige investeringer. Samtidig at dæmpe forbruget og produktionen og

dermed at forsøge at fastholde en lav inflation. Samtidig kunne denne mulige overophedning

ende med at gå ud over dele af befolkningens mangelbehov.

De lyse tider i dansk økonomi, behøves ikke nødvendigvis at eskalere, så det ender med en

finanskrise. Dette kan dog kun skabes af en international krise. I tilfælde af et rigt Danmark,

ville flere kunne få styrket sine mangelbehov. Samtidig skal vi være dygtige nok, til at æn-

dre vores vaner i tilfælde af uventede konjunktursvinger. Samtidig kan nationalbanken sætte

renten periodevis op, da ville tilbageholde boligejere, til at købe dyrere boliger. En fornuftig

markedsmekanisme, med fokus på markedets udbud og efterspørgsel, vil det ved hjælp af

strukturpolitik lykkes.