Geografi
1. Vi tager et smut ud til Store Økssø, som er omringet af Rold Skov. Her vil vi finde ud af, hvem/
hvad der er de primærproducenter og konsumenter/forbruger. Primærproducenterne er
planterne og planteplankton på grund af, at de producerer plantestof og ilt via fotosyntese, hvilket
er fødegrundlag for alle andre organismer.
Fotosyntesen:
Konsumenterne i søen er fiskene og alle de andre organismer, da det er dem, der får gaven af
plantestoffet og ilten. De skal bruge ilt i vandet for at kunne overleve, og lave respiration, så deres
celler får energi.
Respiration:
Vi vil også kigge lidt på de fysiske og kemiske faktorer i søen, som påvirker de levende organismer
(primærproducenter og konsumenter). De fysiske faktorer i søen kan være temperaturen
(enzymer i planten arbejder bedre med høj temperatur, så derfor vil planten vokse hurtigere),
sol/lys (Der vil være mere fotosyntese), ph-værdi (om jorden en syr, basisk eller neutral) og
sigtbarhed. De kemiske faktorer er eks. næringsstoffer (får planten til at eks. at vokse,
næringsstoffer er nødvendigt for liv og vækst), nitrat (bliver brugt til Dna og proteiner) og fosfat
(bliver også brugt til Dna). Dyr og planter tilpasser sig efter forholdene fx ph-værdi m.m.
Vi har lavet et forsøg i biologi, hvor vi skulle undersøge sammenhængen mellem lysets intensitet
og fotosyntesens størrelse. Vi skulle bruge en vandplante, derfor brugte vi vandpest. Vi udsatte
planten for forskellige lysintensiteter, og vi noterede hvor mange bobler (ilt) som planten afgav
ved fotosyntesen. Vi anbragte vandpesten i et reagensglas med åbningen ned af, så den ville boble
ilt ud af stænglen, når den lavede fotosyntese. Derfor var antallet af bobler et mål for
2
fotosyntesens størrelse. Vi satte en lampe med henholdsvis 10 cm, 30 cm, og 1 meter fra
vandpesten. Vi målte antallet af bobler, og skrev dem ind i et skema.
Ud fra dette forsøg kan vi konkludere at mængden af lys er vigtig for fotosyntesen, og hvor meget
fotosyntese der bliver produceret. Derfor er det en vigtig del at lyset er der. Plantecellerne
indeholder grønkorn som er den del i cellerne der laver fotosyntese, så hvis grønkornene bliver
mættet med lys, bliver der ikke produceret mere fotosyntese.
2. Grundvandet i Danmark er meget rent på grund af de mange lerlag. Lerholdige jorde har et
større poreindhold, derfor hæmmer lerlagene nedsivningen til grundvandet, og det bliver renere
end eks. sandholdige jorde. De øverste jordlags bakterier og svampe (mikroorganismer) nedbryder
eventuelle forurenende stoffer. De dybere lerlag er i stand til at tilbageholdeskadelige stoffer.
Leret fjerner også en del af det giftige nitrat samtidig beriges vandet med en række mineraler.
Naturen har givet os et naturligt filter, der renser vores regnvand på dets vej mod grundvandet.
Vestafrika har problemer med at skaffe rent drikkevand, fordi de er et uland
1
. Desuden regner der
heller ikke særlig meget. Drikkevandet i ulandene er ikke rent, da de blandt andet ikke har de
mange lerholdige jordlag, som vi har. Deres jord er meget sandholdig, så regnvandet siver hurtigt
gennem jorden, og derfor bliver det ikke så godt renset. Vestafrika har på grund af deres fattigdom
heller ingen rensningsanlæg eller nogen mulighed for at få pumpet grundvandet op fra jorden. De
er derfor nødsaget til at drikke beskidt overfladevand fra søer. Toilet- og kloakforholdene er også
ringe, derfor bliver søerne, hvor de får deres drikkevand fra, brugt som toilet. Hver dag dør der
mange mennesker (specielt børn) af følgesygdommene fra forurenet vand.
UNICEF Danmark har blandt andet lavet projekter i Vestafrika for at forbedre de sanitære forhold
på fattige skoler i fx Senegal. De har lavet et projekt på Mabassa skole, hvor de har indsat en
vandpumpe med drikkehaner. Hvis man skal kunne gå i skole og få en god uddannelse, så er det
vigtig at have et godt heldbred. For at have et godt helbred, må man have rent drikkevand. Det er
samtidig også vigtigt at man i 35-graders varme kan få slukket tørsten.
1
Et uland er et uland under udvikling, derfor hedder det et udviklingsland. Ved brug af ordet uviklingsland siger man
på en positiv måde, at landet kan komme væk fra fattigdom, og der således er håb for landet.
3
Hver dag står en gruppe elver for rengøring af skolegården. Fordelene ved dette er at eleverne
lærer om basale hygiejneforhold, som de kan fortælle om derhjemme. Det er vigtigt at lære
børnene om det, det kommer både skolen, familien og samfundet til gode.
Stadigvæk bliver kun få af børnene sendt i skole på grund af de dårlige toiletforhold, hvor de kan
blive udsat for smittefare på grund af de uhygiejniske forhold. UNICEF vil gerne gøre mere ved
forholdene, men de mangler de nødvendige midler.
Kemi
3. Vand (H
2
O) er ikke et grundstof. Fordi vand (H
2
O) indeholder Oxygen og hydrogen, og et
grundstof er et stof der består af kun en slags atomer, eller består kun af et stort bogstave. For
eksempel er Cl (Chlor), Ag (Guld) og Be (beryllium) et grundstof. Eksempler på ikke grundstof kan
være, CO
2
og NO
2
.
4. Hydrogen vejer=1,0079*2 Unit (U) – Oxygen=15,999 Unit (U). Derfor ligger vi de to tal sammen
for at finde vandets masse. Vandets masse er derfor 18,0148 unit
2
.
5. Oktet-reglen også kendt som ædelgas-reglen. Er en regel der gælder når et atom stræber efter
at ligne den nærmeste ædelgas i sit elektronsystem, den vil gerne blive stabil og have 8 elektroner
i yderste elektronskal. Undtagen hydrogen der gerne vil have 2 elektroner i yderste skal, fordi
helium (har 2 elektroner i yderste skal) er hydrogens nærmeste ædelgas. Oxygen har flere
”ubundende” elektroner (4 elektroner) derfor er den partielt (δ et symbolet for partielt) negativ.
På grund af at oxygen er negativ er fordi at elektroner er negativt ladet. Hydrogen har ikke nogle
”ubundende” elektroner derfor er den partiel positiv.
2
1 u = 1,· 10
-27
6.a. Vandmolekylerne på vandets overflade hænger
sammen af mikro molekylemagneter, der skaber en
overfladespænding. De holder sammen sådan at
papirclipsen kan ligge ovenpå. Mønten er simpelthen for
tung til at ligge på overfladen, så tyngdekraften trækker
mønten ned. Hvis man vender papirclipsen på langs vil
den trænge igennem molekylerne og synke til bunden.
b. Når man gnider katteskind op af en plastikstang, skabes
4
.
Biologi
7. Inde i cellen findes der mitokondrier, der er omgivet af en glat ydre membran. Her inde i ligger
der endnu en membran. Mitokondrierne skaffer energi til cellen ved respirationsprocessen. Ved
denne proces går glukose i forbindelse med ilt og forbrændes til kuldioxid og vand. Alle vores
processer i kroppen kræver energi, det er derfor respirationen er så vigtigt.
5
8. Fra hjertet pumpes blodet ud i arterierne (pulsårerne), som er kar med tykke vægge. De deler
sig op i mindre grene, sådan at blodet bliver fordelt i små arterier i hele kroppen. De mindste af
arterierne kaldes for arterioler, de regulerer blandt andet blodtrykket. Blodet passerer via
arteriolerne over i et netværk af kapillærer, som der i alle væv findes et stort antal af.
Kapillærvæggene er 1 cellelag tykt, og der udveksles væske, stoffer og luftarter mellem blodet og
det omkring liggende væv.
Blodet afleverer ilt og næringsstoffer, der bruges til respiration. Herefter samles det i små vener
kaldet venoler. Blodet sendes gennem nogle store vener tilbage til hjertet. Venerne indeholder
klapper, der sørger for at blodet kun løber i retning tilbage til hjertet.
Blod består af røde - og hvide blodlegemer og plasma. Plasma er vand med nogle opløste stoffer,
som er vigtige for organismen. Det kan blandt andet være næringsstoffer, der kommer fra
fordøjelsen eller cellernes affaldsstoffer. Udover disse stoffer findes der også hormoner, der
kaldes budbringerstoffer og antistoffer, der bekæmper sygdomsfremkaldende organismer. Der
findes 3 slags blodceller: røde og hvide blodlegemer og blodplader. De røde blodlegemer
indeholder proteinet hæmoglobin, hvis opgave er at binde ilten under transporten fra lungerne til
cellerne. Den transporterer også lidt af kuldioxiden den modsatte vej. De hvide blodlegemernes
opgave er at forsvare kroppen mod infektioner. Blodplader indgår i helingsprocessen ved sår eller
ødelagt væv.
9. Kroppen renser porrerne ved at svede, og derfor får den igen brug for vand.
Vand er opløsningsmiddel i kroppen.
Vand er med til at bestemme temperaturen i kroppen.
Vand bruges i afkølingsprocessen, da det fordamper fra vores hud
60% af kroppens vægt udgøres af vand. Muskler består af 75% vand dvs. jo flere muskler du har,
desto mere vand indeholder din krop. Det betyder også at jo højere fedt-% du har, desto mindre
6
vand indeholder du i forhold til den samlede kropsvægt. Kroppen afgiver vand, når du sveder eller
tisser, selv når du trækker vejret, så derfor er det yderst vigtigt, at du selv sørger for at opfylde
”beholderne” i kroppen med vand igen.
” Vand er kroppens livskraft. Uden vand ville vi bogstaveligt talt tørre ud!” Citeret fra
http://www.diaoskay.com/vand-og-dit-helbred.html