Der er altså sket en stor en udvikling og forandring indenfor erhvervssektoren; automatisering og mekanisering
har erstattet rutinearbejde og efterspørgslen på kreative og servicemindede arbejdere er større end
produktionsmedarbejdere, landmænd og fiskere.
Mekaniseringen lokkede i høj grad bønderne til byerne i slut 60’ere, hvor vi ser en høj grad af urbanisering. Den
store koncentration af mennesker medførte et boost indenfor industrisektoren. Bruger man termerne Push-pull
(Begreb, typisk benyttet ift. immigration og emigration) kan man betegne situationen som værende en push-effekt
for landbruget, hvor de ringe vilkår ”skubbede” dem væk fra det mekaniserede område. Byerne derimod
trækkede (pull) bønderne til og lokkede med arbejde – især i forhold til arbejde indenfor håndværk og
bygningsanlæg mv.
Der hvor udfordringen i dag ligger, findes ikke i vores praktiske arbejdsevner – den findes i vores geografiske
arbejdsstation eller rettere; Hvor villige vi er til at rykke op i rødderne for at få arbejde.
Globaliseringen har medført at et lokal liv nu er erstattes af et globalt liv. Firmaerne outsourcer produktionen til de
østlige verdenslande hvor prisen på ”primitive kræfter” (læs: typisk arbejde der kan udføres af folk uden
længerevarende uddannelser)
Dette forklarer i høj grad også hvorfor der er forekommet en sådan
polarisering ift. de forskellige erhvervssektorer.
Så; langt svar, kort:
Udviklingen vil ifølge Fourastiés model fortsætte i samme retning, hvor
antallet af beskæftigede indenfor tertiære erhverv vil stige og ”æde”
mange primære og sekundære beskæftigede (læs: overtage).
Man kan dog se en efterspørgsel på offentlige ansatte indenfor de danske grænser, eftersom vi bliver flere ældre
og færre yngre. Dermed vil der opstå et stort behov for plejepersonale til at sørge for ”ældrebyrden”, alt imens
flere unge tager en længerevarende uddannelse for at indgå i den tertiære branche. Altså; ud fra min egen
vurdering vil jeg påstå at kurven bevæger sig mod færre ansatte i de primære og sekundære erhverv.
Blot for at tilføje min egne hypoteser, kunne jeg forestille mig at der ikke går længe før at man opdeler
erhvervssektorer i globale områder. De rige lande, inklusiv Danmark, ville stå for materialebearbejdelsen i den 3.
og 4. sektor/fase af produktionen, hvorimod de fattigere lande vil sørge for at producere og eksporterer de
råvarer som forbrugerne i rige lande vil købe til højere priser, grundet den lave konkurrence og de mange WTO
regulativer.
Hvad er BNP, og hvorfor er BNP ikke altid et godt mål for et ulands velfærd?
BNP er en måde at opgøre landes vækst og værdi på, ud fra økonomiske faktorer. BNP betyder Brutto (rå data)
National Produkt og indikerer hvor rigt/fattigt et land er. Ved beregning af landes nøjagtige produktionsværdi,
inddeler man udregning i 3 værdier:
1. BNP – Brutto National Produktet
𝐿𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡𝑠 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑖 𝑚𝑎𝑟𝑘𝑒𝑑𝑠𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑟
(
+ 𝑚𝑜𝑚𝑠, +𝑠𝑘𝑎𝑡, − 𝑠𝑢𝑏𝑠𝑖𝑑𝑖𝑒𝑟
)
𝑀å𝑙𝑒𝑠 𝑝𝑟. 𝑖𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑟, 𝑚𝑒𝑛 𝑘𝑎𝑛 𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒 𝑢𝑠𝑖𝑘𝑘𝑒𝑟ℎ𝑒𝑑𝑒𝑟 𝑝𝑔𝑎. 𝑒𝑘𝑠𝑡𝑒𝑟𝑛𝑒 𝑔𝑟𝑢𝑛𝑑𝑒 𝑡𝑖𝑙 𝑘𝑜𝑛𝑗𝑢𝑛𝑘𝑡𝑢𝑟 𝑡𝑖𝑙𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒
2. BFI – Brutto Faktor Indkomsten:
𝐵𝑁𝑃 ÷ 𝑖𝑛𝑑𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡𝑒 𝑠𝑘𝑎𝑡𝑡𝑒𝑟,÷ 𝑡𝑜𝑙𝑑, +𝑠𝑢𝑏𝑠𝑖𝑑𝑖𝑒𝑟 = 𝐹𝑎𝑘𝑡𝑜𝑟𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑛 (𝑣æ𝑟𝑑𝑖𝑡𝑖𝑙𝑣æ𝑘𝑠𝑡𝑒𝑛)
3. BNI – Brutto National Indkomsten
𝐵𝑁𝑃 + 𝐼𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟 𝐹𝑅𝐴 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡
(
𝑙ø𝑛 𝑜𝑔 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟
)
÷ 𝑙ø𝑛 𝑜𝑔 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑢𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡𝑒𝑟 𝑇𝐼𝐿 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡
(
𝑚𝑎𝑟𝑘𝑒𝑑𝑠𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑟
)
Produktionsværdien (BNP) er en betegnelse for landets samlede omsætning pr. anno opgjort i markedsprisen.