ERHVERV &
LANDBRUG
HF 2. år
Geografi C
VUCAarhus – 13/11-2011
En yderst
spændende
fortælling om
gylle,
arbejdsløshed og
BNP!!
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
1
Indholdsfortegnelse
ERHVERV
Beskriv og forklar Fourastiés model for erhvervsudviklingen .......................................................................... 2
Sammenlignet med Danmarks udvikling: ......................................................................................................... 3
Hvordan har udviklingen været i ”arbejdsstyrken” og ”beskæftigede”? ........................................................... 4
Hvilken udvikling kan man forvente i fremtiden i arbejdsstyrken og hvilken betydning vil det få for
arbejdsløsheden? ............................................................................................................................................... 5
Hvad er BNP, og hvorfor er BNP ikke altid et godt mål for et ulands velfærd? ................................................ 6
Hvad er definitionen på produktivitet, og hvad påvirker produktiviteten i et land? ........................................ 8
LANDBRUG
Landbrugets… .................................................................................................................................................... 9
Beskriv (bl.a. ud fra figur 6.4 side 134) hvordan udviklingen har været i landbruget bl.a. med hensyn til ..... 11
Hvilke miljømæssige problemer giver denne udvikling af landbruget? .......................................................... 13
Kom problemet til livs ..................................................................................................................................... 14
Forskelle på kunstgødning og naturgødning ................................................................................................... 14
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
2
Erhverv
Beskriv og forklar Fourastiés model for erhvervsudviklingen
Fourastiés model beskriver erhvervsudviklingen fra 1800-tallets industrialisering i de vestlige lande frem til 1950.
Herfra har han lavet en prognose, som viser den forventede erhvervsudvikling fra 1950 frem til 2100.
Modellen beskriver hvordan urbaniseringen og de industrielle revolutioners gennembrud i omkring 1900-tallet
medførte en ny æra indenfor erhverv, teknologi og livsstil.
Fourasties teori var at alle lande i den vestlige del af verden, ville gennemgå en udvikling hvor landbruget og de
primære erhverv blev erstattet af industrialisering og senere servicesektoren. Dette sker over tre faser, hvor hver
sektor er dominerende i takt med samtidens teknologiske og praktiske udvikling.
Før grafen kan blive beskrevet er det relevant at uddybe hvad de tre erhvervssektorer udgør:
1. Primære erhverv:
De primære erhverv udgør alt der har med udvinding af råstoffer at gøre:
Eksempelvis: Landbrug, fiskeri, minedrift, skovbrug, gartneri
2. Sekundær Erhverv:
De sekundære erhverv udgør alt der har med bearbejdning af råstoffer at gøre:
Eksempelvis: Håndværkere, industri, bygge/anlægsvirksomheder, offentlige sektorer.
3. Tertiære Erhverv:
De tertiære erhverv udgør alt der har med fordelingen af det endelige produkt at gøre:
Eksempelvis: Transport, Handel & omsætning, Privat/offentlig service
(NB. Man snakker herudover om en 4. erhvervssektor, i form af ”Informationssektoren”. Dette segment tilhører
de I-lande hvor samfundet er blevet videnssamfund og hvor det primære råstof kommer i form af nyheder,
forskning, udvikling af teknologi, kommunikation og medier)
Figur 1: Fourasties model
&
Den danske udvikling
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
3
Grafen viser en fordeling af arbejdsstyrken indenfor tre overordnede grupper;
Tertiære, Sekundære og Primære Erhverv.
Selve grafen angiver tidsforløbet i intervallet [] langs x-aksen og den procentmæssige fordeling langs y-
aksen. Da der er tale om en 100 % fordeling (alle er i arbejde) forløber de tre kurver overlappende langs den
sumeriske frekvens på y-aksen.
Gennemgår man grafen fra ende til anden, vil man se at i begyndelsen (1800-tallet) var der ca. 80 % af
arbejdsstyrken, som var beskæftiget med primære erhverv, omtrent 19 % med Tertiære erhverv og 10 % med
sekundære erhverv.
Der sker dog en radikal ændring henover 150 år, hvor især de sekundære erhverv og de tertiære erhverv udgør
hhv. 38 % og 37 % procent af arbejdsstyrken, hvilket bringer de primære erhverv ned på sølle 25 % af den
samlede beskæftigelse.
Dette hænger naturligvis sammen med industrialiseringen og urbaniseringseffekten, der især slog igennem i den
vestlige verdensdel i dette tidsrum.
I 1950 opstillede Fourastiés denne model, hvilket gør den resterende del til en hypotetisk sektion. Dog har han
opstillet en ganske god hypotese, da grafens udvikling svarer meget godt overens med den reelle udvikling. Fra
1950 til 2000 reducereres mængden af beskæftigelse indenfor de sekundære erhverv og yderligere reduceres
mængden af primære erhverv. De tertiære erhverv ”æder” simpelthen hele fordelingen og udgør i 2000 (jf.
fourasties model) ca. 55-60 % af arbejdsstyrken. Hans model antyder videre, at der i fremtiden vil ske en
tilsvarende udvikling og at vi ved indgangen til det 22. århundrede, vil have sølle 20 % ca. af arbejdsbeskæftigelse
allokeret indenfor hhv. primære og sekundære erhverv.
Sammenlignet med Danmarks udvikling:
Indenfor tidsintervallet [] er der i den danske udvikling sket følgende udvikling, fordelt i opdelte
intervaller;
[]
Landbrug er fortsat den dominerende erhvervssektor, dog reduceres beskæftigelsen støt i denne periode fra ca.
55 % til at være ca. 39 % Dominerende
Industrien øges med en mindre margin, fra 22 % til ca. 30 %.
Servicesektoren øges drastisk, fra ca. 20 % til hele 36 % ca.
]]
Udviklingen fortsætter;
Landbruget går fra ca. 39 % til at være den laveste beskæftigelsessektor med blot 22 % ca.
Industriens udvikling ser lovende ud og går fra ca. 30 % til ca. 38 %.
Servicesektoren æder landbrugets arbejdspladser: fra 36 % til ca. 40 % Dominerende
Figur 2: Arbejdsfordeling i erhvervssektorer
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
4
[]
Velfærdssamfundets dannelse;
Landbruget er nu mindre end nogensinde, fra at være ca. 55 % i 1900, til at være 5 % i 2004.
Industrien har både sit højdepunkt og lavpunkt i denne tid; fra ca. 39 % i 1960 til ca. 21 % i 2004.
Servicesektoren er nu altoverskyggende i Danmark: fra at have 20 % i 1900, til at have 73 % DOMINANT!
Altså kan man konstatere at den danske udvikling har i grove træk passet meget godt til fourasties model.
Hvordan har udviklingen været i ”arbejdsstyrken” og ”beskæftigede”?
Udviklingen indbyrdes imellem disse to har fulgt hinanden positivt gennem
de sidste 5 år ().
Der gælder en række forskellige faktorer for en sådan statistik:
- Befolkningstilvæksten
- Befolkningssammensætningen ift. arbejdsstyrken
(Intervaller opdelt i arbejdsdygtige grupper)
- Udbuddet af arbejde
- Socioøkonomiske forhold
- Konjukturtilstanden
Arbejdsstyrken, er det antal borgere, der indgår i kategorien ”arbejdsdygtige
i alderen 18-65 år”.
Beskæftigede, udgør den andel af arbejdsstyrken der selvsagt er i
beskæftigelse.
Vi kan blot udlede at Arbejdsstyrken har forløbet stagnerende (jævnt) henover de sidste 13 år (1987 -> 2000),
hvorimod der tidligere i perioden [1970, 1987[ har været en kontant stigning på ca. 0.5 mio personer i
arbejdsstyrken. Denne tilvækst passer fornuftigt ind sammen med befolkningstilvæksten.
Antallet af beskæftigede har dog ikke fulgt samme udviklingskurve. Slutningen af 50’erne viser et markant fald i
antallet af beskæftigede hvilket løber frem til ca. 1961 hvor der efter en lettere nølende udvikling kommer en
markant stigning i antallet af beskæftigede. Denne stigning løber frem til 1967 ca. hvor der atter er et lettere fald.
Dette udlignes dog mod slutningen af det 20’ århundrede.
Samlet set, kan man altså udlede at hullet mellem ”arbejdsstyrken” og ”beskæftigelsesprocenten” må udgøre
antallet af arbejdsløse.
Ud fra denne statistik kan man altså vise hvordan landets socioøkonomiske forhold og erhvervsmæssige
udviklinger står til, i et groft perspektiv.
Af kritik kan man dog nævne at der hverken tages højde for køn, erhvervssektorer, inflation, antallet af
immigranter i frekvensintervaller etc. Altså alle de faktorer der påvirker arbejdsstyrken og muligheder for
ansættelse for dé der indgår i denne.
Det er vigtigt at nævne 3 punkter indenfor kvalifikationskravene til arbejdskompetencer i forhold til den
teknologiske udvikling:
Dekvalificering
Fagområder der fuldt ud kan substitueres med automatiserede maskiner, eller i bedste fald må omskole ansatte for at
opkvalificere deres evner til eksempelvis at kunne håndtere disse maskiner.
Figur 3: Statistik over beskæftigelsen
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
5
Eksempelvis: Typografer, samlebåndsmedarbejdere, malkepiger etc.
Rekvalificering/Opkvalificering:
Når ny teknologi integreres i arbejdsprocessen, men kræver ny viden for at kunne benyttes.
Her er maskinerne blot et redskab for at effektivisere arbejdet, ved at være et hurtigere redskab end man tidligere har
benyttet. Man skal derfor ”omskole” sin viden for at lære at bruge de nye redskaber i sit erhverv.
Eksempelvis: Computere (serviceansatte), printere, produktionsmaskiner (industri/landbrug) etc.
Polarisering:
Her er der tale om en polarisering af grupper i arbejdsstyrken, alt efter fleksibilitet og rekvalificering:
• A-Holdet:
o Den gruppe beskæftigede der påtager sig ansvaret for at følge den teknologiske udvikling/tilbydes
muligheden for at følge den, ved at rekvalificere/opkvalificere sig til den nye teknologi.
• B-Holdet:
o Den gruppe beskæftigede der ikke får rekvalificeret/opkvalificeret deres evner.
• C-Holdet:
o De arbejdsløse eller fyrede medarbejdere.
Polarisering forekommer typisk når der sker store teknologiske fremskridt og der implementeres nyteknologiske
redskaber i arbejdsprocessen. Her synes ældre/erfarne medarbejdere ofte at virke trodsige overfor at lære noget
nyt.
Hvilken udvikling kan man forvente i fremtiden i arbejdsstyrken og hvilken
betydning vil det få for arbejdsløsheden?
Dette spørgsmål er jo ét yderst aktuelt spørgsmål i forbindelse med den aktuelle recessionsdebat og derfor
relevant at tage til diskussion, havde det blot været en rapport.
Jeg vil dog forholde mig til de aktuelle informationer, samt statistikker og afvige fra al ekstern viden i dette
tilfælde.
Grundlaget for beskæftigelsesmulighederne i det vestlige samfund, er vores fleksibilitetsevne.
Eksempelvis efter Frederick Taylor indførte ”Taylorismen” (også betegnet ”Scientific Management”) i indledningen
af 1900-tallet. Her blev automatisering introduceret og medførte således at mange produktionsmedarbejdere
måtte specialisere sig indenfor deres erhverv – effektiviteten strøg i vejret, men den teknologiske udvikling truede
samtidigt menneskets beskæftigelsesmuligheder.
Det samme skete for landbruget. Dog i form af mekanisering i første omgang, hvor de kvægtrukne plove nu
kunne erstattes med maskiner der først blev udmattet når al brændsel var ophørt. Køerne kunne malkes af
maskiner og mejetærskerne kunne høste kornene.
De mange små primære foretagender slog sig sammen. Det var ikke blot tanken om effektivisering der fik
landmænd, mejerier og slagterier bl.a. til at slå sig sammen, men ligeså meget for at overleve i en hård branche.
Dette solidariske fænomen blev kendetegnet som ”stordrift” og er den dag i dag stadig et populært fænomen,
hvor mange konkurstruede virksomheder (bl.a. banker) må slå sig sammen for enten at overgå konkurrenter eller
for at holde sig i live.
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
6
Der er altså sket en stor en udvikling og forandring indenfor erhvervssektoren; automatisering og mekanisering
har erstattet rutinearbejde og efterspørgslen på kreative og servicemindede arbejdere er større end
produktionsmedarbejdere, landmænd og fiskere.
Mekaniseringen lokkede i høj grad bønderne til byerne i slut 60’ere, hvor vi ser en høj grad af urbanisering. Den
store koncentration af mennesker medførte et boost indenfor industrisektoren. Bruger man termerne Push-pull
(Begreb, typisk benyttet ift. immigration og emigration) kan man betegne situationen som værende en push-effekt
for landbruget, hvor de ringe vilkår ”skubbede” dem væk fra det mekaniserede område. Byerne derimod
trækkede (pull) bønderne til og lokkede med arbejde – især i forhold til arbejde indenfor håndværk og
bygningsanlæg mv.
Der hvor udfordringen i dag ligger, findes ikke i vores praktiske arbejdsevner – den findes i vores geografiske
arbejdsstation eller rettere; Hvor villige vi er til at rykke op i rødderne for at få arbejde.
Globaliseringen har medført at et lokal liv nu er erstattes af et globalt liv. Firmaerne outsourcer produktionen til de
østlige verdenslande hvor prisen på ”primitive kræfter” (læs: typisk arbejde der kan udføres af folk uden
længerevarende uddannelser)
Dette forklarer i høj grad også hvorfor der er forekommet en sådan
polarisering ift. de forskellige erhvervssektorer.
Så; langt svar, kort:
Udviklingen vil ifølge Fourastiés model fortsætte i samme retning, hvor
antallet af beskæftigede indenfor tertiære erhverv vil stige og ”æde”
mange primære og sekundære beskæftigede (læs: overtage).
Man kan dog se en efterspørgsel på offentlige ansatte indenfor de danske grænser, eftersom vi bliver flere ældre
og færre yngre. Dermed vil der opstå et stort behov for plejepersonale til at sørge for ”ældrebyrden”, alt imens
flere unge tager en længerevarende uddannelse for at indgå i den tertiære branche. Altså; ud fra min egen
vurdering vil jeg påstå at kurven bevæger sig mod færre ansatte i de primære og sekundære erhverv.
Blot for at tilføje min egne hypoteser, kunne jeg forestille mig at der ikke går længe før at man opdeler
erhvervssektorer i globale områder. De rige lande, inklusiv Danmark, ville stå for materialebearbejdelsen i den 3.
og 4. sektor/fase af produktionen, hvorimod de fattigere lande vil sørge for at producere og eksporterer de
råvarer som forbrugerne i rige lande vil købe til højere priser, grundet den lave konkurrence og de mange WTO
regulativer.
Hvad er BNP, og hvorfor er BNP ikke altid et godt mål for et ulands velfærd?
BNP er en måde at opgøre landes vækst og værdi på, ud fra økonomiske faktorer. BNP betyder Brutto (rå data)
National Produkt og indikerer hvor rigt/fattigt et land er. Ved beregning af landes nøjagtige produktionsværdi,
inddeler man udregning i 3 værdier:
1. BNP – Brutto National Produktet
𝐿𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡𝑠 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑖 𝑚𝑎𝑟𝑘𝑒𝑑𝑠𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑟
(
+ 𝑚𝑜𝑚𝑠, +𝑠𝑘𝑎𝑡, − 𝑠𝑢𝑏𝑠𝑖𝑑𝑖𝑒𝑟
)
𝑀å𝑙𝑒𝑠 𝑝𝑟. 𝑖𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑟, 𝑚𝑒𝑛 𝑘𝑎𝑛 𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒 𝑢𝑠𝑖𝑘𝑘𝑒𝑟ℎ𝑒𝑑𝑒𝑟 𝑝𝑔𝑎. 𝑒𝑘𝑠𝑡𝑒𝑟𝑛𝑒 𝑔𝑟𝑢𝑛𝑑𝑒 𝑡𝑖𝑙 𝑘𝑜𝑛𝑗𝑢𝑛𝑘𝑡𝑢𝑟 𝑡𝑖𝑙𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒
2. BFI – Brutto Faktor Indkomsten:
𝐵𝑁𝑃 ÷ 𝑖𝑛𝑑𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡𝑒 𝑠𝑘𝑎𝑡𝑡𝑒𝑟,÷ 𝑡𝑜𝑙𝑑, +𝑠𝑢𝑏𝑠𝑖𝑑𝑖𝑒𝑟 = 𝐹𝑎𝑘𝑡𝑜𝑟𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑛 (𝑣æ𝑟𝑑𝑖𝑡𝑖𝑙𝑣æ𝑘𝑠𝑡𝑒𝑛)
3. BNI – Brutto National Indkomsten
𝐵𝑁𝑃 + 𝐼𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟 𝐹𝑅𝐴 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡
(
𝑙ø𝑛 𝑜𝑔 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟
)
÷ 𝑙ø𝑛 𝑜𝑔 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑢𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡𝑒𝑟 𝑇𝐼𝐿 𝑢𝑑𝑙𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡
(
𝑚𝑎𝑟𝑘𝑒𝑑𝑠𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑟
)
Produktionsværdien (BNP) er en betegnelse for landets samlede omsætning pr. anno opgjort i markedsprisen.
HDI
giver et mere lige billede af landes
samlede udvikling,
fremfor blot at være et spørgsmål
om økonomi.
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
7
Når man måler vækst og udvikling er BNP dog en meget overordnet og sjældent valid indikator for landets
egentlige udvikling.
Problematikker:
• Socioøkonomisk - BNP forklarer ikke indkomstfordelingen
• Offentlige ydelser – Ingen registrering af private tjenester, ligesom f.eks. udlandet
• Valuta – Opgøres ofte i US Dollars $, unøjagtige værdier ved omregning af valuta
o Nyere tider benytter PPP-US$ (Purchasing Power Parity US$) for at løse omregningsproblemet.
Udviklingslande, eller U-lande som de
kaldes, bliver undervurderet i
sammenligning med andre på BNP. Det
skyldes at BNP kun tager højde for
registrerede produktionsværdier og ikke
de ressourcer et land har
(Naturaløkonomi). Der tages altså kun
højde for mængden af producerede
varer, i stedet for at lade mulighederne
for produktion og salg indgå i disse
beregninger. Dette bliver dog taget i
mente ved BNP beregningerne, men er
svære at håndtere da værdierne er
meget usikre (sjældent man kender til
den nøjagtige værdi af ressourcer).
BNP udgør desuden også et internationalt problem ift. kursomregningerne, eftersom 1 $ ikke har samme værdi i
f.eks. ulande som det har i USA. Købekraftsværdien (PPP-US$) er et forsøg på at komme dette til livs, men
fungerer ikke optimalt da kursomregningerne stadig ikke tager højde for normalindtægten i de forskellige lande,
altså hvor langt man kan komme for 1 US$.
BNP angiver, som tidligere nævnt, heller ikke hvordan pengene er fordelt mellem de forskellige samfundsklasser.
For at lave en mere nøjagtig og bred parameter for vækst blandt alle registrerede lande, har man indført et nyt
målingssystem kaldet HDI; Human Development Index. HDI blev fra og med 1990 anvendt i FN’s årlige rapport
med det oplagte navn ”Human Development Index”
HDI angiver ikke kun de økonomiske forhold, men også samfundsmæssige og livsstilsmæssige forhold pr.
indbygger for et land.
Helt nøjagtigt indgår følgende parametre for HDI:
1. Middellevealderen
2. Uddannelsesniveauet (læseevne og antal færdig uddannede)
3. Fertilitet og befolkningstilvækst
4. Medicinske forhold
5. Sanitets forhold
6. Fattigdom og Rigdom, Socioøkonomisk inddeling.
Herudover er der en længere række komplekse faktorer, der har samme formål.
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
8
Hvad er definitionen på produktivitet, og hvad påvirker produktiviteten i et
land?
(se bl.a. fig. 5.6 side 112 i AG).
Produktivitet er en betegnelse for produktionsevne i forhold til tid, altså en parametre der viser hvor meget
arbejde/mange produkter man kan få fra hånden ud fra en given tid. Produktivitet er den afgørende værdi når
man skal måle et lands BNP, der jo netop udgør værdien af den samlede produktion for et land.
Eftersom Udviklingslande ikke har gennemgået industrialiseringsprocessen, nævnt i Fourasties model og årsag til
kategoriseringen ”uland”, er der naturligvis en lavere produktionsevne her.
Det kan forklares ganske simpelt:
Et land med stor fattigdom vil primært have flest beskæftigede i den primære erhvervssektor, da det vigtigste er
at sikre overlevelse. Hvis størstedelen af beskæftigelsen går til selvforsyning af naturalier (mad, drikke, afgrøder
etc.) vil der være en meget begrænset mængde af produktioner på landsplan. BNP blev jo netop målt på de
registrerede produktioner og IKKE private tjenester. Altså kommer der ingen skat eller moms fra private
byttehandler eller lokale salgsboder på landet.
Vesten har forsøgt at komme problemet til livs, ved at outsource industrier uden held. Derudover har man forsøgt
at starte en industrialiseringsproces ved at sende knowhow (teknologisk viden og ekspertise) samt økonomiske
bidrag til de mange ulande.
Dette har dog resulteret i lynindustrialiseringer indenfor en række virksomheder, hvilket er uholdbart da der ikke
er tilsvarende udvikling indenfor de andre erhvervssektorer. En stor industri vil derfor have det svært med at holde
standarden af sin produktion, da antallet af beskæftigede i de tertiære erhverv på ingen måde har samme
knowhow eller produktionsevne som virksomheden der er blevet ”importeret” fra vesten.
Disse ”nyindustrialiserede lande” betegnes NIC-lande.
Denne absurde difference leder ud i to forskellige samfundsøkonomier:
1. Den traditionelle samfunds økonomi:
a. Primære Erhverv, oftest bygget op af naturalieøkonomi, priserne er lave = Lille bidrag til BNP
2. Den moderne samfundsøkonomi.
a. Sekundære- & Tertiære erhverv, de virksomheder der har knowhow og avanceret teknologi til
rådighed, priserne ligger på et niveau hvor de kan konkurrere med udenlandske firmaer
= Stort bidrag til BNP
Altså er teknologien, den økonomiske støtte, viden/forskning, naturalier, erhvervsfordeling, livsstil og politisk
velfærdsbeslutninger for samfundets ve og vel, alfa omega for et lands videre udvikling og dermed
produktionsevne, samt endelige konkurrenceevne.
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
9
Dansk landbrug fra 1950 til i dag.
Landbrugets…
… Mekanisering:
Mekanisering er et fænomen der blev introduceret i 1950’erne og 1960’erne, efter 2. verdenskrigs hårde
behandling af de danske afgrøder og det danske kvæg
1
.
Mekanisering betyder at noget bliver maskinelt, i dette tilfælde blev landbruget beriget med maskiner der kunne
hjælpe landmændene med hhv. at malke, høste, fodre etc.
På blot 10 år skete der en forøgelse på ca. 100.000
traktorer.
Samtidigt med dette faldt antallet af ufaglærte,
specialiserede ansatte på gårdene: malkepiger, karle, etc.
Der er i dette tilfælde tale om ”dekvalificering”, som
tidligere nævnt. Maskinerne går simpelthen ind og
overtager de ansattes funktioner. Det kræver dog stadig
en person til at bruge maskinerne eller efterse dem
(traktorer skal trods alt styres af nogen), men den store
effektivitets forøgelse gjorde at man sjældent havde brug
for ligeså mange ansatte.
Eksempelvis steg antallet af selvkørende mejetærskere
fra 0 (naturligvis) til 40.000 i 1970. Før dette var
mejetærskerne trukket af en traktor, hvilket naturligvis
også er en, lettere primitiv, form for mekanisering.
Arbejdskraften blev mindre, hvilket kan ses rent statistisk hvor de 205.835 landbedrifter der var før mekaniserings
ankomst (målt i 1950), blev til sølle 79.338 (målt i 1990) landbedrifter. Altså mere end en halvering!
Den danske landbrugsindustrialisering medførte altså en teknologisk udvikling i 1950’erne, hvor ansatte måtte lade
pladserne til fordel for de effektive maskiner. Det medførte at behov for arbejdskraft i de primitive erhverv faldt,
lønningerne steg til fremmed arbejdskraft og maskinerne blev en fast del af landbrugets arbejdsproces.
Dette afspejlede sig i en massiv urbanisering, hvor de mange dekvalificerede medarbejde nu tog ind til byen for
at få et arbejde med ordentlig løn, kortere arbejdstider og ferie. Her er der tale om en ”Push-Pull” effekt, som jeg
også tidligere nævnte.
… Specialisering:
Fik sit udspring i 1970’erne.
Da Danmark blev stemt ind i EF, anno 1972, røg forventningerne til det danske landbrug op. Ejendomspriserne og
de faste udgifter steg, alt imens forventningerne til landbrugsindtægterne steg sammen med priserne. Denne
idealisering blev en hæmsko for landmænds aspiranter, der ikke havde råd til at købe en gård. Samtidigt ramte
det de etablerede landmænd, da udgifterne blev for høje for de landmænd der engagerede sig i både kvæg og
afgrøder.
Det var derfor fordelagtigt at specialisere sig indenfor en type landbrug: Kvæg/stalddyr eller afgrøder.
Indenfor kvæg/stalddyrs foretagender, var det især vigtigt for landmænd at slå sig fast på én af de to. Det ville
ikke blot være en meget stor omkostning at skulle skabe indtægter nok til at betale basisinvesteringerne til disse,
men også være en meget tung proces at tilegne sig al bagvedliggende knowhow indenfor specialisering af disse.
Der er her tale om en rekvalificering af landmændenes arbejdsmetoder og viden. Deres tidligere arbejdsmetoder
var ikke længere tilstrækkelige i forhold til den teknologiske udvikling og de nye forventninger/krav til landbrug.
1
http://www.aastrupgaard.eu/verdenskrig.htm
Levende ansatte
Maskine-teknologi
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
10
Mange landmænd fokuserede derfor udelukkende på ét dyr, én afgrøde eller én type kvæg.
Dermed kunne de med fordel etablere stordrifter, hvor antallet af én type dyr/afgrøde forekommer i et stort antal.
Stordriften blev hurtigt populær og mange landmænd fandt det fordelagtigt at gå sammen om deres landbrug.
Mekaniseringen
… Automatisering:
Betyder blot at flere ansatte måtte lade sig substituere med
maskiner. Mekaniseringsteknologien blev udviklet og avanceret
med årene, hvilket betød at dets evne til at gøre rutinearbejde
på en effektiv måde truede de mange ufaglærte medarbejdere
på landbruget.
Statistisk set kan man udlede af tabellen at der i 1950 var ca.
502.000 heste og 396.999 beskæftigede indenfor landbedrifter.
Automatiseringen, i form af maskiner der kan overtage de
simple arbejdsfunktioner, havde sin store udvikling gennem
50’erne og 60’erne og kan derfor ses i tabellen anno 1970:
Antal heste: 45.000
Beskæftigede: 196.700
I dette tilfælde vil jeg mene at tallene taler for dem selv.
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
11
Beskriv (bl.a. ud fra figur 6.4 side 134) hvordan udviklingen har været i
landbruget bl.a. med hensyn til
a) Antallet af landbrug:
Antallet af landbrug er faldet drastisk.
Dette kan forklares ud fra stordriftsfordelene og den generelle erhvervsudvikling.
Landmændene fik gennem 70’erne et problem med overproduktion, hvilket førte til at der lå mange
overskudslagre med landbrugsvarer der ikke blev solgt. Produktionen var blevet FOR effektiv. I 1950 var
der f.eks. 4.181 ton korn, mens 1990 har lidt over det dobbelte: 8.358 ton korn. Da befolkningstilvæksten i
EU ikke fulgte med denne produktion, blev støtten til landmændene sat ned og deres indtægter faldt ned
til et stadie hvor mange ikke kunne skabe indtægter nok til at forsørge sig selv.
Dette medførte fusioner eller nedlægning af produktionen. Det kan ses i antallet af bedrifter der er faldet
med over 150.000 ca. over 50 år (et fald på næsten 75 % !). Dog stiger bedriftsstørrelsen i gennemsnit fra
15 hektarer til 48 hektarer, hvilket antyder at landbrugene har slået sig sammen eller dannet selvstændig
stordrift. Antallet af beskæftigede indikerer hvor stor betydning mekanisering har haft: Fra at være ca.
400.000 ansatte i 50’erne, var der i 2000 lidt under 100.000 ansatte.
5.4 Hovedtal for landbrugsudviklingen
Enhed
1950
1970
1990
2000
Landbrugsarealet
1000 ha
3.146
2.941
2.778
2.670
Landbrugsbedrifter
Antal
205.835
148.512
79.338
54.541
Bedriftstørrelse, gennemsnit
ha
15
20
35
48
Beskæftigede
Antal
396.999
196.700
114.193
93.101
Mekanisering:
Traktorer
Antal
17.800
174.600
162.555
123.200
Mejetærskere
Antal
370
42.300
33.594
23.300
Heste
Antal
502.000
45.000
38.000
38.000
Gødningsforbrug:
Kvælstofforbruget
1000 t
...
271
400
252
Kvælstofforbruget
kg pr. ha
...
91
122
95
Pesticider, aktivt stof
tons
...
6.045
4.573
2.874
Produktion:
Kornhøsten1
1000 t
4.181
6.844
8.358
9.412
Høstudbyttet, kærne
Kg pr. ha
2.970
3.920
5.510
6.220
Svinekød
1000 t
363
797
1.260
1.748
Mælkeproduktion
1000 t
5.403
4.396
4.742
4.694
Mælkeydelse pr. ko
kg
...
4.160
6.304
7.171
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
12
b) landbrugenes størrelse
Landbrugsarealerne er faldet. Det er ikke voldsomt men faldet er der dog. Fra at udgøre 3.146.000
hektarer i 1950, er det i år 2000 nede på 2.670.000 hektarer.
Årsagen er mig lidt uklar – her vil det være rart med input?
• Er det på grund af faldet i den primære beskæftigelse?
• På grund af byernes udvidelse?
• På grund af manglende EU støtte?
• Eller er det fordi man har fundet en fiks ordning hvor man kan få flere penge for et mindre
landbrug?
c) beskæftigelsen i landbruget
Beskæftigelsen er faldet markant.
Som nævnt er der over 75 % som har skiftet landbruget ud med enten service eller
industrisektoren. Årsagerne hertil er urbanisering, teknologiske udvikling, globalisering, kulturelle
elementer (vi er anderledes indforstået med begrebet ”karriere” og vælger frit hvilket arbejde vi vil
have) og ikke mindst mekaniseringen.
d) Produktionens udvikling for korn, svinekød og mælk
Udviklingen er for korn er, som jeg tidligere nævnte, vokset voldsomt fra 4.181.000 ton korn, til
9.412.000 ton korn i 2000.
Svinekødsproduktionen er også tilsvarende steget i vejret, hvor der i 1950 blot blev solgt 363.000
ton svinekød til ca. 1.75 milliarder ton svinekød i 2000.
Hvorimod den store produktion af afgrøder kan forklares ud fra kvælstof og pesticider, er
produktionen af grise steget på grund af den meget store efterspørgsel på animalske produkter i
udlandet. Dansk bacon er ganske enkelt en delikatesse og landmændene har en tryghed i at
sælge et produkt der blot går til slagteren, som mættes, modsat EU’s kornkamre.
Afslutningsvis kan man nævne at mælkeproduktionen har udviklet sig variabelt gennem de sidste
50 år. I perioden 1950 – 1970 var der et fald i produktionen, en stigning fra og et
ganske marginalt fald i perioden
Dette skal dog holdes op imod det faktum at køerne er blevet bedre til at levere mere mælk pr.
ko. Ser man udviklingen for mælkeydelse pr. ko kan man se at der har været en væsentlig stigning
på hele 2.144 kg mælk fra hver ko i denne periode. Stigningen var dog knap så dramatisk i
perioden , hvilket nok mest er et tegn på at den store optimeringseffekt der skete i
perioden før, nærmer sig maksimal mængden af hvad en ko kan producere pr. år.
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
13
Hvilke miljømæssige problemer giver denne udvikling af landbruget?
Som nævnt har der været en stor udvikling indenfor teknologiske
processer i landbruget. Dette gælder selvfølgelig også den
biologiske/kemiske indsigt i planters vækst og hvilke biotiske faktorer der
kan påvirkes.
Gødning, er et restprodukt fra organisk materiale. Det kan være gamle
bjergarter, ekskrementer fra dyr eller lignende. Det kan også være kemiske
sammensætninger i form af forskellige stoffer der tilsammen udgør et
næringsgrundlag for planter og vækst.
Gødning består af mineraler, kvælstof, Fosfor, Kalium m.m.
Indenfor Landbrug er gødning en nødvendig del for at opretholde et
kontinuerligt landbrug med afgrøder. Det erstatter høsttabet, for at undgå
at jorden udpines (læs: mister alle næringsstoffer)
Ulempen ved både kunst og naturgødning er at det ikke altid bliver
optaget af afgrøderne – det kan nemlig komme i for stor grad og dermed
blive udvasket, hvilket vil sige det render ned til grundvandet og ud til
andre organiske objekter, som skove, søer, dyr og i sidste ende os mennesker. Især nitrat (NO
3
-
) binder sig dårligt
til jorden og skylles derfor let ud i regnvejrsperioder.
Da menneskers og planters biologiske opbygning ikke er helt identisk gror vi ikke ligesom planter af gødning.
Tværtimod kan det tage livet af os ved f.eks. kræft, og skabe iltsvind på bunden af vandes økosystemer.
Dermed er det en stor trussel hvis det flyder ned i grundvandet.
Den optimale gødning afhænger af hektarer afgrøder, mængden af tilført kvælstof og det ønskede udbytte.
Derudover afhænger det af sæsonen, typen af afgrøder
og jordbundstypen (porøsiteten).
Figur 6 kan give et billede af hvordan et diagram over en
sådan beregning vil se ud:
Indledningsvis havde man ikke denne bekymring, da man
først afprøvede gødningens effekt på afgrøderne. Figur 5
viser hvordan man i løbet af 70’erne pludselig sænkede
mængden af kvælstof og pesticider, dog fik det igen et
peak frem til midten af 80’erne hvor det ved lov, blev
forbudt at oversprøjte sine marker med gylle og
kunstgødning.
Foruden den forurening der kan ende i grundvandet er der også en anden synder, som faktisk er den selvsamme
kilde til spredningsgylden: Grisen.
Svine og søer, har en tendens til at æde meget og dermed afgive meget gas. Denne gas udgør en hel del
methan, hvilket forurener en hel del. Når der står en så koncentreret mængde grise kan det udgøre en lille
forureningsbombe. Derudover er det til stor gene for naboer og omgivelser. Derfor er der ofte stor modstand
mod landmænd der vil udvide deres svinebestand.
Figur 5
Figur 6
[navn fjernet] # 58293 Modul 5 –Erhverv & [navn fjernet] C
14
Kom problemet til livs
For at modvirke disse uheldige gener, har EU været inde og lave en række sanktioner og bonusordninger for at
begrænse mængden af gødning. Der er tilmed også blevet lavet en vandplan, som har til formål at beskytte
grundvandet, vandløb, søer etc. fra hhv. punktforureninger og kemiske udledninger fra gødning.
Man er begyndt at fodre dyrene med sundere kost, der skal sørge for at de ikke afgiver ligeså methan. Samtidig
med dette forsøger politikkerne konstant at indordne samfund og landbrug i en tilpasningsramme, hvor der
tydeligt bliver gjort klar hvor tæt landmændene må være på byerne i forhold til deres landbrugsproduktion og
hvornår byerne/beboere må klage over gener og i hvilken grad. De værste udfald indenfor gødning er blevet
fjernet, hvilket også ses i figur 5. Den store udfordring ligger i hvordan man forhindrer udvaskning og i så fald,
hvad der skal skabes af initiativer for at forhindre at det ryger ud i havets/søers økosystemer og ned i
grundvandet.
Forskelle på kunstgødning og naturgødning
2
Kunstgødning
Naturgødning
Hensigt
at forbedre udbyttet
at forbedre udbyttet
Tilførsel
Kvælstof, Fosfor og Kalium (=NPK) samt
andre stoffer (jf. etiket)
alle næringsstoffer
Rest
ingen
organisk stof → humus
Virkning på planter
forbedret vækst
forbedret vækst; større modstandskraft
Virkning på jord
forbigående, højere lv
langtidsvirkende
Biologisk effekt
osmotisk udtørring
energitilskud til mikroberne
Fordele
målrettet tilførsel; billigt; let at håndtere
langsomt virkende; alsidigt; jordforbedrende
Ulemper
fare for fejldosering
ubehageligt og besværligt at opbevare og fordele
2
http://da.wikipedia.org/wiki/G%C3%B8dning