Noter til Alverdens Geografi

HF 2. år

Geografinoter

Indholdsfortegnelse:

Side 2-13 – klimaforandringer

Side 13-23 – Befolkning

Side 23-34 - Vand

Side 35- 46 – Dansk landbrug

Side 47-55 – Fødevarer

Side 55- 64 – Vejret i DK

Tema 1

Klimaforandringer fup eller fakta

Klima- og plantebælter:

- Dagslængde, temperatur, nedbør og fordampning er ting der afgør hvad der kan gro et

givent sted

- Middeltemperaturen bestemmer de store linier i plantevæksten. Ekstremerne sætter

grænserne for hvad der kan gro. Nedbør og fordampning bestemmer detaljerne

- Hydrotermfigurer kan bestemme et givent sted klimatiske forhold og giver et fingerpej om

hvad der kan gro der

- Vahls inddeling af klimabælter, benyttes i Danmark og er delt op i 4 overordnede

klimazoner baseret på gennemsnitstemperaturen i varmeste og koldeste måned, og vækst

periodens længde ( en periode med en temperatur over en vis værdi)

- Valhl har desuden underinddelt klimazonerne efter hvor meget nedbør der falder. Se fig

2.24 side 49

- Menneskers indgriben kan dog infiltrere på den naturlige øko balance (og kan derved

kompensere for eventuelle mangler enkelte steder)

- Desuden kan global opvarmning medføre forskydninger af plantebælterne

Tropisk klima:

- Ligger ved ækvator

- Ingen frost

- Koldeste måneds middeltemperatur mindst: 15 grader

- Nedbøren varierer afhængig af plantedække, vind og havstrømme

- Områder med tropisk regnskov er der helårsregn

- Betingelserne for tropisk klima er givet ved forhold ved havoverfladen

- Der kan både være regnskov og ørken i en tropisk klimazone

- God mulighed for landbrugsproduktion de steder nedbøren er tilstrækkelig og jorden

indeholder de nødvendige næringsstoffer

- I såfald kan der høstes 2-3 gange om året pga de høje temperaturer

Subtropisk klima:

- Lange, varme somre og korte milde vintre. (ikke altid frostfrie)

- Varmeste måneds middeltemperatur minimum 20-22 grader

- Koldeste måneds middeltemperatur: Europa 5 grader. Asien: 3 grader: Nordamerika: 10

grader

- Forskellene skyldes bjerge og havstrømme

- Pga solhøjden svinger temperaturenerne mere her, end i troperne

- Temperatur og nedbørsmængde er meget infiltreret af vindsystemer

- Ækvtatoriale dele af subtroperne er ofte ørken

- I de områder tættest på temperede zoner, er de om vinteren påvirket af vinde fra

polarfronten og dermed nedbørene.

- Tørre somre ved middelhavet betyder kunstvanding for størstedelen af

landbrugsproduktionen

- Derimod er der på østsiden i sub troperne masser af sommerregn pga. påvirkningen fra

Monsun vindende. Og vintermonsunen er skyld i tørre vintre og kolde vinde

- Varierer fra skov til ørken

Tempereret klima:

- Tempereret klima er opdelt i 2 ting: Kystklima og fastlandsklima

- Varmeste måneds middeltemperatur skal være mindst 10 grader (skovgrænsen)

- Primært nordlige halvkugle: USA, canada, europa og asisen

- Fastlandsklima: Varme somre og kolde vintre. Kystklima: milde somre og milde vintre

- Er forskellen på middeltemperaturen for varmeste og koldeste måned under 18 grader, er

der tale om kystklima.

- De vestlige dele er præget af kystklima med skiftende vejr og meget nedbør. Derudover

løber der varme havstrømme op langs kysterne på den nordlige halvkugle

- De østlige dele langt inde i landet, er præget af fastlandsklima. Dvs. varme fugtige vinde

vinde om sommeren og tørre landvinde om vinteren

- Årstidsbestemt monsunnedbør

- Plantebælterne bestemmes både af nedbør og temperatur

- Hvor der er nok nedbør, er der skov

- Er der mindre end 4 måneder med temperaturer over 10 grader, er der nåleskov. Er

nedbøren begrænset, kan der være græssteppe, busksteppe og ørken

- I de sydligere egne er det naturlige plantebælte løvskov eller uden nedbør græssteppe

- I løvskov og græssteppe findes verdens største kornkamre: Rusland, europa, kina og

Ukraine

- Justering af vahls inddeling kan igen foretages pga indgriben i den naturlige balance

Polart klima:

- Middeltemperaturen i varmeste måned er under 10 grader

- Stor del af året er der frost

- Midnatssol om sommeren og middagsmørke om vinteren

- Ingen landbrugsproduktion og lidt plantevækst

- Nedbøren er sparsom

- De luneste steder kan der være pile og birkekrat

- Tundra er ofte set

Klima, temperatur og nedbørsforhold ændrer sig. Dermed ændres også de enkelte klima

og plantebælters udbredelse. Derved ændres landbrugsforhold og livsbetingelserne på

jorden

Klimaændringer:

- 0,7 grader varmere siden det forrige århundrede

- FN´s klimapanel (IPCC) og DMI og hovedparten af verdens klimaforskere, mener at det med

stor sandsynlighed er delvist menneskeskabt

- Største syndere er afbrænding af fossile brændstoffer, olie kul og naturgas

Strålingsbalance og drivhuseffekt:

- Energi regnskab skal helst være i balance, hvis klimaet skal være uforandret

- Solen opvarmer jorden med kortbølget stråling

- Jorden afgiver en stor del af varmen igen, udsendt som langbølget stråling

- Pga forskellen på strålingen, trænger solens stråler lettere gennem atmosfæren end

jordens stråler.

- Ovenstående kaldes drivhuseffekten, da det fungerer på samme måde som i et drivhus

- En del af solens stråler absorberes direkte af gasserne i atmosfæren og en del af dem

reflekteres af skyerne. Dette bidrager ikke til jordens opvarmning

- Drivhuseffekten er dog nødvendig for at opretholde plantevækst osv.

- Vanddamp, CO2, CFC, methan og lattergas er de vigtigste gasser til drivhuseffekten

- Jo højere koncentration af gasserne i atmosfæren, jo mere vil de absorbere og jo varmere

vil det dermed blive

- 99 % af luften i atmosfæren er kvælstof og ilt, 1 % udgøres af drivhusgasser, en række

andre gasser og støvpartikler

- Se fig. 2.27 side 55

Drivhusgasserne:

- Skelne mellem menneskeskabt og naturlige drivhusgasser er meget vanskeligt, i det, f.eks

CO2 både er menneskeskabt og en del af den naturlige del i kulstofkredsløbet

- Vanddamp er den væsentligste drivhusgas

- Vanddampene i atmosfæren, er kun indirekte påvirket af menneskene. Indirekte fordi, en

højere global temperatur i atmosfæren betyder at den kan indeholde mere vanddamp.

Dermed stiger temperaturen yderligere og derfor kan atmosfæren indeholde mere

vanddamp igen

- CO2 udlades af brænding af alt organisk materiale

- Organisk materiale som findes i naturen nu, kaldes nyorganisk materiale. Mens fossile

brændstoffer kan betegnes som gammelt organisk materiale

- Plantemateriale vil ved forrådnelse eller afbrænding blive til co2

- Afbrænding af træmasse eller plantemateriale kan betegnes som co2 neutralt, hvis der

plantes et tilsvarende antal træer eller planter

- Fordi planterne og træerne bruger co2 til deres vækst

- Derfor ville raps og sukker være co2 neutralt som drivkraft for bilerne

- Fossile brændsler er den største synder i forhold til forøgelse af drivhusgasserne

- Industri produktion, opvarmning, varetransport og bilernes benzinforbrug er de største

syndere

- Derfor er Kina og Indien hastigt på vej, som nyindustrialiserede lande

- Methan, lattergas, CFC-gasser og ozon kommer hovedsagelig fra industri eller

landbrugsproduktion

- CFC-gasser bidrager desuden til kraftigt nedbrydning af ozonlaget

- Methan gas kommer fra køers prutter og produktion af ris

- Alle gasserne fordeler sig jævnt i atmosfæren og rammer derfor hele verden

- Afbrænding af fossile brændsler, forurener desuden med aerosoler (sulfatpartikler)

- De forøger refleksion af solen og mindsker dermed solens opvarmning af jorden

- Kan have lokal effekt med store fald i temperaturen (feks oliebrænde)

- Kan dog langt fra opveje virkningen af drivhusgasser

- Jorden ville være 33 grader koldere uden den naturlige drivhuseffekt, og derfor er

drivhuseffekten ikke kun dårligt.

Bliver jorden varmere?

- Er klimaændringerne menneskeskabte eller naturlige`?

- Er ændringer i solens stråler eller ændrede forhold i klodens udvikling væsentligere

faktorer end drivhuseffekten?

- Hovedparten af klimaforskere mener der er en sammenhæng mellem stigningen af

drivhusgasser og den varmere temperatur

- Forskellige bud på hvor stor denne stigning vil blive og afhænger af hvad vi får gjort ved det

- De sidste 900 millioner år, har der været 3 lange perioder med gennemsnitstemperaturer

over 20 grader over hele kloden

- Samt lange perioder med istider

- Kun 18.000 år siden DK var dækket af is

- Stignigen på 0.7 grader passer sammen med den øgede kuldioxid i samme periode

- Mange klimarekorder i det 20. århundrede

Når temperaturen stiger:

- Øget temperatur= jordens klimabælter vil brede sig

- Stiger temperaturen 2-3 grader i DK, vil vi få et klima svarende til Sydfrankrigs

- Polære klimaer vil mindskes og dermed vil isen smelte

- Temperaturen er ikke jævnt fordelt kloden rundt

Stigende vandstand i verdenshavene:

- Øget landtemperatur= vandtemperatur

- Større vandstand, da varmt vand fylder mere end koldt vand

- Smeltning af ismasser på grønland og antarktisk vil betyde forøget vandstand

- Man anslår at: alt is på jorden= 20 meter højere vand

- Bare en stigning på 1-2 meter, betyder oversvømmelse af kystnære byer

- Flere klimamodeller peger på en stigning på 30-40 cm til 2050, samt en stigning på 1 meter

i 2100

- Vandet er steget mellem 10-20 cm i det 20. århundrede

- Risikerer oversvømmelse af mange millioner mennesker

- Landbrugsområder vil oversvømmes

Grønlandspumpen:

- Nogle forskere mener at afkøling og isdannelse ved nordatlanten er en del af den pumpe

der holder golfstrømmen kørende

- Den cirkulation der er en del af golfstrømmen, kaldes grønlandspumpen eller Termohaline

cirkulation

- Saltet vand der afkøles, øger massefylden i vandet og det synker mod bunden

- Tilstrækkelig afkøling resulterer i is og saltet bliver ukrystaliseret og overflade vandet bliver

mere saltet

- Jo mere salt i vandet jo tungere er det

- Når saltet vand synker til bunds, kommer der i stedet overfladevand sydfra fra

golfstrømmen

- Det vand indeholder salt og saltholdigheden vil stige undervejs, da der konstant sker en

fordampning ved overfladen

- Vandet vil afkøles undervejs og på den måde holdes cirkulationen kørende

- Aftager afkølingen, og dermed isdannelsen, mindske nedsynkningen og golfstrømmen

svækkes og vil måske endda ændre retning

- En stigning i temperaturen vil gøre overfladevandet mere fersk og derfor lettere. Derfor

mindskes nedsynkningen også

- Koldere i de nordiske lande pga. golfstrømmen

- På lang sigt kan det betyde ny istid. Mange beviser på at en svækkelse i grøndlandspumpen

skabte tidligere istider

- Nogle forskere mener det ikke fungerer som en ”glidende effekt”

- Se fig. 2.31 side 59

Ændringer i nedbørsforholdene

- Forudsigelser peger på store ændringer i nedbøren

- Mere regn i tempererede og polare egne

- Mindre regn i subtroperne. Varieret billede i troperne

- Det vil, sammen med temperaturændringen, betyde ændrede dyrkningsbetingelser rundt

om i verden

- F. eks store korn områder i USA, hvor nedbøren vil falde

- En stigning af temperaturen, vil give større fordampning og mere udtørring af jorden

- Øget fordampning giver også mere nedbør, men ikke nødvendigvis der hvor

fordampningen sker

- Vindsystemerne vil bringe fordampningen med rundt og først fortættes når den afkøles

nok

- Derfor kan øget fordampning i sub og troperne give mere nedbør i tempererede egne

- Øget fordampning giver større skydække, og mindsker derved udstrålingen og bidraget til

drivhuseffekten

- Drivhuseffekten mærkes tydeligt om aftenen, hvor skydække giver lune nætter, idet de

holder på varmen

Solen og klimaændringer

- Variationer i solens aktivitet påvirker klimaet

- Usikkerhed om det kan forklare klimaændringerne

- Mange forskere mener der er en sammenhæng mellem solens magnetiske aktivitet, som

afspejles i solplethyppigheden, og klimaudsving på jorden

- Solpletter er steder på solen, der er grader lavere end de øvrige steder på solen

- Høj komisk stråling giver flere skyer og dermed lavere temperatur på jorden

Klimamodellerne og fremtiden:

- Forskning i fremtidens klima bygger på: observationer og målinger af konkrete natur og

temperatur forhold, samt modelberegninger der beskriver klimaet udfra forskellige

variabler

- Vigtigste variabel er mængden af drivhusgasser i atmosfæren

- Observationerne viser bla. Øget afsmeltning ved polerne, stigninger i den globale

gennemsnitstemperatur, ændringer i nedbørsmønstret og målinger af øget co2 indhold i

atmosfæren

- Hovedparten af verdens forskere og FN´s klimapanel er enige om at vi går en varmere

fremtid i møde og den vigtigste årsag er menneskers påvirkning af naturens kredsløb

- Store skovfældninger betyder at man fjerner vegetationen og derved kommer der en

stigning i erosionen ( beskadigelse af øverste jordlag), som nedsætter jordens frugtbarhed

- Albedoen ændres også, og dermed temperaturen, og dermed varmebalancen

- Mindskes isdækket, vil jorden absobere mere varme fra solens stråler

- Kulstofkredsløbet, store skoves og haves evne til at opsuge CO2 mindskes, ved en

forværring af kulstofskredsløbet. Dette sker pga. opvarmningen

- Feed back betyder f.eks en lille opvarmning kan accelerere og blive meget stor

- Dog vil en øget havtempratur øge algedannelsen, som igen vil suge CO2

Drivhuseffektens konsekvenser i DK:

- Temperaturen stiger frem til 2050 med 1-3 grader om sommeren og 2-5 grader om

vinteren. Nedbøren vil stige 20 % og vi får temperature som i Sydengland

- Vandstanden steget mellem 30-50 cm

- Stigende udbytte i grovfoderafgrødder, og faldende eller uændret udbytte i korn og

foderafgrøder. Udbyttet ventes at stige med 5-20%. Større behov for gødning, større risiko

for ukrudt og skadedyr

- Plante og fiskebestanden vil lige den ved middelhavet. Færre fladfisk, flere sild. Mindre

økonomisk udbytte ved fiskeriet

- Lavere udgifter til veje pga. færre frostsprængninger

- Vil formentlig ikke påvirke folkesundheden

Klima ændringerne og Dk:

- Ændrede forhold i turisme både eksport og import.

- Ændrede planteforhold

- Længere vækst periode

- Andre afgrøder kan dyrkes

- Nye fiskearter

- Mere nedbør

- Mindre sne

- Kraftigere nedbør

Klimatiske ekstremer:

- Der er ikke entydige svar på om det er pga. den menneskelig påvirkning at der er flere

ekstreme klimaforhold

- Der er ikke noget der tyder på det i øjeblikket

- Ikke flere storme de sidste 10 år i DK, end i 1900 tallet

Kan vi gøre noget?

- Svært, da hele vores velfærd og samfundssystem bygger på stort forbrug af energi

- Fremtidens energiforbrug vil vokse

- Klima ændringer har været på FN´s dagsorden siden 1987

- 1997, kyoto aftalen, som USA ikke vil deltage i

- Alle landende i aftalen har fået en kvote for CO2 udslip

- Landende har mulighed for at forhandle med kvoter

- 2 måder at nedbringe CO2 på. Ved at omlægge produktionen af energi til vedvarende

energikilder, vindkraft, vandkraft, solernergi osv, og ved at udvikle nye energisparende

teknologier inden for industriproduktion

- En udfordring at omlægge energiproduktionen fra fossile brændstoffer, til en

energiproduktion der ikke øger CO2 udslippet

- Se fig 2.34 side 63, for prognose for verdens samlede Co2 udslip

Vejret fra verdenshavet:

- El nino er en forandring i havstrømmene. Det varme vand i stillehavet, skubbe fra at ligge

omkring Indonesien, til at komme lige over lige vest for sydamerika, det har haft meget

store konsekvenser for vejret igennem en længere periode.

- Vandet ved sydamerika bliver varmere og varmere. De høje havtemperaturer varmer

luften op, vindende over stillehavet ændrer sig og resultatet er usædvanligt vejr i hele

stillehavsområdet

- El nino kan forudsiges flere måneder i forvejen

- Lavtryk skabes ved Island og Grønland

- Det gælder om at finde en nordisk el nino, så vi bedre er i stand til at forudsige vejret

- De første 3 meter havvand kan indeholde ligeså meget varme som 100 km atmosfære!

- Derfor fungerer havene som et slags genopladeligt batteri og kaldes en slags vejrgenerator

- Ofte er der store temperaturforskelle i atmosfæren og i havet

- Det påvirker de fysiske forskelle i luftmasserne, sådan at nogle steder bliver der skabt

højtryk og andre steder lavtryk

- Trykforskellene sætter luften i bevægelse

- I et højtryk står der rigtig mange luftmolekyler iforhold til et område med lavtryk

- Nu skulle man tro at luften ville udligne sig ved at højtryk søgte mod lavtryk, men så enkelt

er det ikke pga. corioliskraften

- Dvs at jo længere nordpå man kommer, jo mere bliver vand og luft roteret rundt og det får

stor betydning for luftens og havenes strømninger

- Derfor er det ufatteligt komplicerede forhold der afhænger af hvordan vejret bliver

- En stor del af problemet ved langtidsprognoser, er den begrænsede viden om oceanerne

- Vander opfører sig på samme måde som når højtryk søger mod lavtryk

- Trykforskellene i havet påstår pga. det vejr der står ovenover vandet

- Vinden blæser vandet af sted samtidig med at atmosfæren står og trykker ned på vandet

- Hvis der er et højtryk i luften, så vil det presse vandet væk fra et område med højtryk, hen

til et område hvor der er lavtryk i luften

- Golfstrømmen bliver drevet på ovenstående måde

- En anden vigtig faktor der skaber luftforskelle i havet er den såkaldte fortætning

- Fortætning opstår f.eks når havet taber energi til atmosfæren, så bliver vandet kølet ned

og det får vandet til at trække sig sammen, da koldt vand er tungere end varmt vand

- Der sker det samme når varmt vand bliver transporteret op imod koldere egne, der bliver

skabt en lodret strøm. Jo mere salt der er, jo mere tryk kommer der, da saltvand er tungere

- Det er de mekanismer der pumper vandet tusinder af km ned i dybet (grønlandspumpen)

hvor saltet bliver skilt fra vandet når det fryser til is

De tre ispoler:

- 3 ispoler. Nord og syd samt Himalaya

- Himalaya fører vand ned til Asiens mest befolkede områder og sørger for vand til dem

- Shelf is flyder oven på havand og store mængder er smeltet. Det betyder dog ingenting for

højden af vandet, da de fylder det samme når det allerede ligger i vandet

- Dog holder shelfisen på isen inde på halvøen.

- Smelter isen ved anarktis stiger havene 50 meter

- Shelf isen burde ikke smelte, da temperaturen stadig er mange grader under frysepunktet

- Forskere spekulerer i at det er varmt overfladevand der kommer op fra bunden og smelter

isen

- Antarktis del op i 3 områder, øst antarktis , vest Antarktis og den vest Antarktiske halvø.

- Der er afsmeltning på alle poler undtagen på østantarktis hvor der stadig bliver mere is

- Antarktis taber en masse is i øjeblikket, men dog meget korte måleserier

- Afsmeltning omkring bjergområder, er nogle steder fordoblet på 9 år

- Smeltevand som er blevet til en kæmpe sø, risikerer at ende som en flod nedaf himalaya og

rive ALT med sig og skabe en kæmpe katastrofe

- Dog er problemet ikke for meget vand men på sigt for lidt vand, hvis gletcherne forsvinder

- Det kan berøre 1,3 milliarder mennesker som er forsynet fra smeltevandet derfra

- Desuden regner man med at 3 milliarder er indidrekte afhængig af vand derfra

- Dog vil mængden af vand være den samme, men komme mere årstidsbestemt i form af

mere nedbør

- Arktis er den grønlandske indlandsis og er nogle steder 3 km tyk

- Store is masser smelter fra indlandsisen, meget større masser end man troede var muligt

- Tyder på det er 150 km3 om året

- Gletcherne smelter på 2 måder: på oversiden når det bliver varmere i luften og ved at

gletchere brækker af og forsvinder ud i havet

- Der sker det samme som på antarktis, varmt vand kommer på under gletscherne nede fra

og smelter dem

- Det skyldes måske en ændring i golfstrømmen, der fører det varme vand ind mod Grønland

og dermed en naturlig proces

- Dog kan det også være en proces som sker, fordi vi har forårsaget det

- IPPC mener havet stiger ½ meter de næste 100 år, en ekstremist mener 5 meter!

- IPPC har dog ikke taget højde for eskalerende afsmeltninger, og derfor er et bedre bud 1,2

meter

Mulige perspektiveringer:

- Politisk indflydelse på klimaet – cop 15, kyoto aftalen. Kina stiller sig på bagben, USA

virker ikke rigtig interesseret. Money talks. Velfærden står på spil. Politikkerne tør ikke

noget, da de vil genvælges. Forbrugere skal være villige til at acceptere mindre velfærd

- Hvis vi ændrede vores massive handel med Kina, ville det måske føle sig mere velvillige til

at deltage i at nedbringe drivhusgasser. Samtidig ville vi heller ikke støtte deres

krænkelse af menneskerettighederne. (Google viser vejen). Vi køber billige eksport varer

af dem, som de får produceret af en undertrykt befolkning. (som vi jo ellers er

modstandere af)

- Drivhusgasserne ligger sig jævnt over hele jorden, og ikke kun lokalt over dem som

udleder mest Co2. Derfor går det ud over de små lande, som risikerer deres eksistens,

selvom de reelt ikke udleder synderligt meget Co2. Derfor skal ders udvises mere velvilje

over for dem såvel økonomisk som menneskeligt.

- Selvom aktivister måske ikke umiddelbart ser ud til at hjælpe, så er der ingen tvivl om jo

flere der bakker op om det, jo mere pressede er politikkerne til at finde en løsning. Det er

selvfølgelig svært i en relativt undertrykt befolkning som Kinas.

- Debat i øjeblikket om vi skal have mere atomkraft. Det bliver blandt fortalere betegnet

som et vigtigt middel i grønt klima, da det ikke udleder noget CO2. foruden det kan det

forøge forsyningssikkerheden, så vi ikke er så afhængige af at få impoteret gas og olie. I

DK er ingen partier for atomkraft og peger i stedet på vindenergi osv. Hvis det skal

indføres i DK, skal sikkerheden være i top så vi undgår nyt Tjernobyl (87)

- Også den vedvarende energi er truet. F.eks. lå produktionen fra de spanske

vandkraftværker i 2005 på samme niveau som i 1957, eller 60% under det forventede.

Når vandkraften svigter, skifter el-produktionen tilbage til kulstofbaserede kilder som

kul, olie og gas. Det øger udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, giver højere

energipriser og gør det sværere for Europa at leve op til målene i Kyotoaftalen.

- Der er en voksende international vilje til at nedbringe CO

udledningen, men målene kan være svære at nå,

da verden samtidig tørster efter energi. Lagring af CO

i undergrunden er en oplagt mulighed for at

indskrænke udledningen. Siden 1996 er der blevet pumpet CO

ned i undergrunden i Nordsøen for at skåne

miljøet

- Vedvarende energi fra Indlandsisen

Vedvarende energi fra vandkraft har siden 1993 været en del af den grønlandske

energiforsyning.

- Masser af geotermisk energi

Verdens klimaproblemer kalder på nye energiløsninger, der kan nedbringe udslippet af

til atmosfæren. Varme fra jordens indre i form af geotermisk energi er en af de

energikilder, vi har til rådighed. I Danmark udnyttes geotermisk energi fra anlæg på

Amager og i Thisted. Det varme vand hentes fra vandførende sandstenslag 1-3 kilometer

nede i undergrunden

- Dette vil ske ved klimaændringer:

- Den forventede store vinternedbør vil resultere i stigende grundvandsstand og en markant større afstrømning i

vandløbene specielt i vinterhalvåret. Desuden vil et højere havniveau resultere i stigende grundvandsstand i et bælte

på 2 til 10 kilometer fra kysten. Begge dele kan resultere i vandlidende områder eller oversvømmelse, der kan skabe

problemer for landbrugsdriften langt hen i foråret. Grundvandsstanden vil generelt stige, men der kan forventes

udtørring af de øverste grundvandsmagasiner i sensommeren, hvilket kan resultere i mindre afstrømning i

vandløbene i august-september. Følgevirkningerne afhænger ikke kun af klimaet, men også af behovet for

markvanding og hvilke afgrøder, der kommer til at dominere. Fx vil en fordobling af skovarealet kun resultere i en

marginal reduktion i den gennemsnitlige grundvandsdannelse, men det må forventes at grundvandsdannelsen

reduceres mærkbart i sensommeren for områder domineret af skov. Undersøgelsen har analyseret enkeltstående

scenarier for ændringer i arealanvendelsen og havniveauet og kan derfor ikke give svar på den eksakte størrelse af

ændringerne, men arbejdet udpeger en række vigtige konsekvenser af betydning for den fremtidige

arealplanlægning og vandindvindingsstrategi.

- Dobbelt moral ved brugen af biobrændsel som ellers skulle være så miljøvenligt. 80% af

den vigtigste råvare palmeolie, kommer fra regnskabsområder i Ulandende. Derved

skåner vi vores eget miljø på bekostning af andres og derved er biobrændsel ikke så

miljøvenligt alligevel

- Skibsfarten kan gøre hvad de vil, ingen regler, ingen sanktioner mod dem. Det drejer sig

om 3-4 % af alt verdens Co2, som bliver udledt af skibsfart. Nu er der maling lavet via

nanoteknologi på vej og det kan, hvis alle skibe bruger det reducerer Co2 udslip for

skibsfart hvad der svarer til hele Norges årlige udledning af Co2

Tema 2

Verdens befolkning frem mod 2050

Blackers model for befolkningsudviklingen:

- De fleste europæiske lande har siden 1700-tallet fulgt samme befolknings mønster

- Blacker – engelsk forsker, er manden bag denne model som beskriver overgangen fra

landbrugssamfund til et industrisamfund

- Hans tese var, at befolkningsudviklingen ville følge denne model som et fast mønster

- Ulandendes befolknings udvikling mente man ville svare til industrilandendes udvikling,

bare med nogle 100 års forsinkelse

Den demografiske transitionsmodel:

- Demografi= læren om befolkning --- Transition=overgang

- Modellens grundidé er at se en befolknings udvikling som en overgang fra en

ligevægtssituation, med høj fødsels- og dødsrate. Til en anden ligevægtssituation hvor de

bare er lave i stedet

Fødsels og dødsrater:

- Fødselsrate= antallet af levendefødte pr indbyggere pr år (12 promille i 2003 i DK)

- Dødsrate= antallet af døde pr indbygger pr år. ( 10,7 promille i dk 2003)

- Forskellen mellem disse kaldes den naturlige befolkningstilvækst. Desuden påvirket af ind

og udvandring

- Befolkningstilvækstformlen = F – D + I – U

Fase 1:

- Modellen siger høj fødsel og dødsrate og meget lille befolkningstilvækst (eller negativ)

- Modellen passer

- DK var et hårdtarbejdende landbrugssamfund

- Høj dødelighed pga sult og manglende modstandskraft når høsten slog fejl: 30 promille

- Frem til 1800-tallet

Fase 2:

- Modellen siger: faldende dødsrate og uændret høj fødselsrate

- Beskriver udviklingen fra 1800 til 1890

- Vi oplever en kraftig befolkningstilvækst

- Dødeligheden falder, som resultat af øget landbrugsproduktion

- Landbrugsreformer efter 1788

- Dermed er ernæringen og modstandsdygtigheden større, det skabte mere og bedre

arbejdskraft og den gode cirkel var i gang

- Kloaker blev bygget og hygiejnen blev bedre

- Fødselsraten forblev dog høj, da ungdommen skulle forsørge forældrene

Fase 3:

- Karakteristisk for denne fase er faldende dødsrate og fødselsrate

- Sker i DK omkring 1890 pga. den begyndende industrialisering

- Folk flytter fra land til by for at få arbejde = urbanisering

- Ikke plads til store børneflokke i byens små lejligheder

- Børn måtte ikke længere arbejde så meget

- Dermed falder fødselsraten

- Samtidig faldt børnedødeligheden og spædbørnsdødeligheden

- Dermed var forældrene sikre på at blive forsørget når de blev gamle

- Bedre hygiejne, medicinske fremskridt, bedre ernæring betød fald i dødeligheden

- En såkaldt 3-trinsraket var den primære årsag til fald i dødeligheden i fase 2 og 3

- 1. bedre ernæring 2. bedre hygiejne 3. medicinske fremskridt

Fase 4:

- Modellen siger: etablering af ny ligevægtssituation, hvor både dødsrate og fødselsrate har

fundet et nyt stabilt, men lavt niveau

- Ligevægtssituationen sker relativt sent, hvis den overhovedet sker

- Den faldende fødselsrate fortsatte nemlig frem til 1980 – dog afbrudt af store udsving

- Under 2.verdenskrig steg fødselsraten drastisk. Bla pga. det økonomiske opsving, mindre

arbejdsløshed og de udsatte børnefødsler fra 1920´erne og 30´erne. Det kan dokumenteres

med det øgede antal første gangs fødende

- Den lille fødselsrate i 30´erne, betød manglende arbejdskraft i 60´erne

- Boomet fra 40´erne gav dog en børnepukkel i 60´erne, som senere mærkedes i 90´erne

- Så bortset fra puklerne og udsvingene forblev fødselsraten faldende

- Flere kvinder på arbejdsmarkedet betød bla. Fald

- P- pillens frigivelse i 1967, fri abort i 1973 infiltrerede også

- Samt brug af prævention

- Dødsraten begyndte at stige efter 1950, pga. aldersfordelingen

Fase 5:

- Modellen: er en tilføjelse som demografer har lavet til Blackers oprindelige

transitionsmodel. Stigende dødsrate pga. befolkningens ændrede aldersfordeling, mens

fødselsraten er så lav at befolkningsvæksten er negativ (bortset fra vandring)

- Udviklingen fra 3 til 4 fortsatte som nævnt ikke entydigt, i stedet fortsatte

befolkningsudviklingen direkte fra fase 3 til 5, da dødsraten var større end fødselsraten fra

1980 til 1988

- Dødsraten var større svagt stigende pga. den større andel af ældre i befolkningen, og fulgte

dermed modellen

- 83 var det år med lavest fødselstal siden vi begyndte at måle: 50.822

- I midten af 90 erne steg fødselstallet igen, hvor Dk var et af de mest fødende lande i EU

- 69.771 børn toppede i 1995

- På lang sigt bliver den danske befolkningstilvækst dog negativ

- Dog kan der godt forekomme perioder med positiv befolkningsvækst

- 2,1 barn pr kvinde skal der til for en positiv befolkningstilvækst (Ikke sket siden P-pillen)

Transitionsmodellen og virkeligheden:

- I det 21. århundrede ligner det den ligevægtssituation, som Blacker allerede forestillede sig

i fase 4

- Baseret på lave værdier i døds og fødselsrate – modsat fase 1

- Mange udsving og afvigelser lokalt pga. nationale og internationale begivenheder

- Modellen overordnede tankegang ser ud til at passe, specielt tilføjelsen af fase 5

- DK kommer også til at følge fase 5, når den lave fertilitet for alvor slår igennem

Ulandenes udvikling i forhold til transitionsmodellen

- Ulandende kan på ingen måde sammenlignes med de europæiske

- Selvom landbrugsproduktion er steget, er ernæringssituationen ikke blevet bedre, da

befolkningsvæksten tilsvarende stor eller større

- Hygiejne skidt, fordi de mangler kloaker. Svært at skaffe rent drikkevand

- På trods af det, er der fald i dødsraten pga. øget medicinering, som kommer som støtte fra

I-landende

- 3-trins raketten lader vente på sig i U-landende

- U landende har landbrugssamfund, der ligner DKs for 2-300 år siden. Det giver mange børn,

som skal sørge for forældrene

- Dog med ny udvikling, da børnetallet er støtfaldende

Malthus om befolkningsudviklingen:

- Engelsk præst og økonom, skrev i 1798 en bog om fødevareforsyning og befolkningstilvækt

- Han mente der kunne opstå en fødevare katastrofe, da befolkningen voksede eksplosivt

- Hans synspunkter, har siden på flere punkter vist sig fejlagtige

- I dag mener man problemet er befolkningens trussel mod det globale miljø

- Samt løsninger på fødevaresituationen: Se fig 4.8 side 89

- Kan løses ved bioteknologi - gensplejsning

- Den industrielle udvikling ændrede samfundsudviklingen og strukturen

Befolkningseksplosion blev en fuser:

- FN´s undersøgelser viser, at det især er de fattige der får mange børn. Jævnfør DK i 1700 og

1800 tallet

- Derfor skal der flyttes ressourcer til de lande, hvor fattigdommen er størst

- Mere end 1 mia lever under fattigdomsgrænsen

- Faldende fødselshyppighed i de lande hvor levestandarden forbedres

- Urbaniseringen er en del af forklaringen på det lave børnetal

- Det betyder kvinder kommer på arbejdsmarkedet, bliver uddannet, senere gift og børn

senere

- Flere penge= mindre børn

- 72 blev der født 6 børn pr. kvinde, i dag er tallet halveret

- Befolkningsudviklingen vil i 2050 have nået en ligevægtssituation

TV giver nye idealer:

- Kvinder i ulande føder færre børn pga. nye idealer fra I-landende

- TV´et ses selv i de helt små afrikanske landsbyer

- Globaliseringen skyld i færre børn

- Bedre prævention

Forskellige mål for fertilitet

- Fødselsraten er for simpel dermed ikke dybdegående nok, hvis man grave videre i fertilitet

- I stedet bruger man ”Den generelle fertilitetskvotient” der viser hvor mange børn der bliver

født pr. 1000 indbyggere pr år af den del af befolkningen der kan føde, altså kvinder fra 15

til 49 år

- ” De aldersbetingede fertilitetskvotienter” angiver antallet af levende fødte børn pr. 1000

kvinder pr år i forskellige aldersklasser

- ” Den samlede fertilitet” det antal levendefødte børn som alle kvinder fra 15 til 49 år vil

føde

Danske kvinders fødselsmønster:

- Radikal ændring fra 60erne til 80 erne for hvornår kvinderne får børn

- Det skyldtes tidligere modenhed, uddannelse, arbejdsmarkdet, ligestilling, p-pillerne og fri

abort

- I 2003 var gns. Alderen for 1.gangsfødende 28,7 år

- Fødselstallet afhænger af hvor mange der er i den fødedygtige alder, hvilket afhænger af

tidligere tiders fertilitet

- I 95 var der 575.000 kvinder mellem 20 og 34 år, i 2010 er der 450.000

- Umuligt at undgå fald i befolkningen medmindre indvandringen tager overhånd

Hvornår er befolkning i ligevægt?

- I gennemsnit skal en kvinde erstatte sig selv med at føde en kvinde. Det kræver i snit 2,1

barn pr kvinde. Dels fordi lidt over halvdelen er drenge og nogle kvinder dør inden de har

gennemlevet hele den reproduktive periode

- De fleste I-lande når ikke det snit, og det betyder de ikke når at reproducere sig selv.

- På verdensplan er tallet 2,9 barn pr kvinde

- Spanien og Italien har nogle af de lave fertilitetstal i verden

- FN vurderer at de næste årtier vil give et befolkningstab på 100 millioner i EU

- U-Landende står for 95% af befolkningsvæksten i verden

Befolkningspolitik i DK og Kina:

- Dk fører indirekte befolknings politik

- Meget støtte, for SU-modtagere, omsorgsdage, pasningsgaranti i institutionerne,

barselsorlov og børnecheck

- Kina kører efter 1 barns politikken, da de stræber efter ligevægt

- Samlet fertilitet faldet fra 5,7 barn i 70 til 1,8 barn i 2002

- 3 instanser skulle tillade det, før man kunne få børn

- Arbejdspladserne for far og mor samt tilladelse i deres boligområde

- Flere børn, blev straffet økonomisk via husleje osv

- Mange vil have drenge, det giver sene aborter på pigefostre

- På landet er det nogle steder tilladt at få 2 børn, pga nødvendigheden for arbejdskraft

- FN har dog nu fået lov til at introducere en mere human familie planlægning

- Kina vil på sigt få mange ældre – 4-2-1

- Ikke noget socialt sikkerhedsnet som i DK, familien sørger for det

Dødelighed og middellevetid:

- Skidt udvikling i dødelighed i Dk sidste 30 år

- Dødelighed kan beskrives af middellevetiden

- Vi lever meget kortere end f.eks svensken

- Middellevetiden er dog forbedret støt siden 1998

- Det er et sundhedspolitisk mål at forbedre middellevetiden(jakob axel)

Danskernes sundhedstilstand:

- Hver 10.dansker lider af en af de 8 store folkesygdomme

- Mange kampagner for forebyggelse

- Hjertekardødsårsag er væsentligt bedre

- Medicin der forebygger blodpropper

Forebyggelse:

- Økonomisk belastning at middellevetiden er så lav, da det reducerer brugbar arbejdskraft

- 3 mål er opsat fra politisk side, for at forbedre folkesundheden

- 1. Øge middellevetiden 2. formindske forskellen til udlandet 3. forbedre sundheden for de

dårligst stillede grupper

Rygning og rygerlunger:

- Kræft er hyppigste dødsårsag, både hos mænd og kvinder. Skyld i ¼ af samtlige dødsfald

- Rygerlunger er en hastigt voksende dødsårsag

- Danske kvinders dødelighed af lungekræft er dobbelt så høj som europæiske gns.

- Allergi hos børn skyldes ofte passiv rygning

- Ikke-rygere bliver 10 år ældre

- Bedst uddannede har færre rygere

Alkohol som livsstil:

- DK´s alkohol forbrug er blandt verdens højeste

- Dødeligheden af skrumpelever er de sidste 10 år steget med 32 %

- Unge er Europas mest drikkende

- 10 % overskrider sundhedsstyrelsen grænser for alkohol forbrug

- Flere penge= mere alkohol

- 200.000 skønnes at være afhængig, kun 17.000 er i behandling

- Stort alkohol forbrug kan give udvikle mange typer kræftformer

Regionale forskelle:

- Der er små regionale forskelle

- Region sjælland lever kortest, midtjylland længst

Sundhed følger erhverv:

- Store sociale forskelle i dødelighed

- Jo længere uddannelse, jo lavere dødelighed

- En veluddannet kan generelt leve 7,4 år længere end en med 10 års skolegang og

erhvervsuddannelse

- Tjenere, kokke har højest dødelighed i faggrupperne (måske pga. passiv rygning)

- Natarbejde, stress og kontanthjælp er også med til at forværre middellevetiden

Eksogene og endogene sygdomme:

- Livsstilsproblemer er kun et problem i I-landende. Ikke i U landende

- Infektionssygdomme og parasitter mest dødeligt

- Derudover er AIDS, mæslinger, malaria og tuberkulose store folkedræbere i U-lande

- Infektionssygdomme og parasitære sygdomme kaldes eksogene sygdomme, da de kommer

udefra (typisk u lande)

- Livsstilssygdomme og sygdomme som kommer indefra, kaldes endogene (Typisk I-lande)

- Dog er livstilssygdomme på vej til afrika, pga urbaniseringen

Ulighed i hovedstadsområdet:

- København har flest aborter, mest alkoholforbrug, flest rygere og flest psykisk syge. Man

motionerer også mindst

AIDS:

- Stor trussel mod økonomisk og social udvikling

- De sidste 20 år har kostet 20 mil menneskeliv

- De 9 hårdest ramte lande, ligger alle i Afrika

- Man kunne forvente at blive 60 i stedet for 40, hvis AIDS ikke var der

- Rammer primært unge

- Primært det fattige del der rammes

Prognoser for befolkningsudviklingen:

- I DK præger de små årgange fra 30erne og store årgange fra 40erne stadig

- Betyder planlægning af institutionsbehov, uddannelsesbehov, arbejdskraft resurser.

- Befolkningsprognoser er vigtigt, i planlægningen af et lands, amt og kommunes resurser.

Befolkningspyramider:

- Giver et øjebliksbillede af et givent sted

- Kan ikke bruges til at forklare hvorfor det er sådan

Den demografiske træghed:

- Stort babyboom på verdensplan i 60erne gav verdenshistoriens største gruppe af kvinder i

den fødedygtige alder

- Når befolkningen vokser, selvom fødselsraten er faldende, kaldes den demografiske

træghed

- Formentlig falder befolkningstallet efter 2050

Den demografiske bonus:

- Der kan blive tale om en bonus, hvis der er arbejde at få til de børn der er en del af det

store babyboom i 90erne

- Det kan også blive en ulempe, hvis det ikke er tilfældet

- I starten af fase 3, er der tale om en demografisk bonus

Aldersfordelingen i U og I lande/ gunstig forsørgerbyrde på verdensplan

- Der ændres kun i aldersgruppernes sammensætning når der fødes færre børn. Det er

således ikke nok at der er fald i dødeligheden, da det i såfald ikke ville ændre

alderssammensætningen

- Verden befolkning er vokset langsommere siden slutningen af 90erne

- Faldende dødelighed og fertilitet vil betyde en ændring i alderssammensætningen

- Gunstig situation de første 30 år, hvor der er en lille andel i børn og ældre

Den voksende andel af ældre på lang sigt:

- I 2020 vil antallet af ældre nå op over 1 milliard

- Efter 2025 vil man i snit være nede på 1,4 arbejdsaktiv for hver ældre/børn. I 1950 var der

1,9

- Knækpunkt= når 50 % af befolkningen er over 50 år

- Ny tendens, som giver problemer specielt i Europa

- I løbet af de næste årtier, vil Europa blive formindsket med 1/5. Det, kombineret med det

kommende knækpunkt, vil betyde helt nye levevilkår og sundhedstilstande i Europa.

Modeller for befolkningspyramider:

- Skematiske modeller for befolkningssammensætningen. Delt op i A,B,C og D, svarende til

de 4 faser i Blacker transitionsmodel

- A= repræsenterer en stationær befolkning, med både høj dødelighed og fertilitet, lille

befolkningsvækst

- B= den progressive pyramide. Bredere basis, pga. høj fødselshyppighed, der giver mange

børn og unge. Stor befolkningsvækst, da dødeligheden er faldende

- C= den regressive pyramide. Bemærkelsesværdig lille andel af børn og unge, som et udtryk

for at fødselshyppigheden og befolkningsvæksten er stærkt aftagende

- D=tårnpyramiden vil vise sig når både fødselsraten og dødeligheden er lav og landende har

stabiliseret sig i fase 4.

- Ved at kigge på disse pyramider for Indien og DK, kan man tydeligt se forskellen på

befolkningens aldersfordeling i U-lande og I-lande.

- I U-lande er en meget stor del af befolkningen unge, mens der i I-landende er en meget

stor andel af ældre. Forklaringen findes i fertilitetsforskellene.

Viden om: befolkningstallet falder:

- Med dagens fødselstal i Europa, halveret befolkningen på bare 2 generationer

- Færre børn+ længere levealder = svært at opretholde levestandarden

- Situationen er kritisk for Italien, Spanien og tyskalnd

- Ingen politisk opbakning til at føde børn i Spanien

- For lidt støtte og for få instititioner i Spanien. Kun de rige har råd til at få børn

- Frankrig står for det modsatte, med masser af børnepasningstilbud og derfor har de højere

fødselstal

- Tyskland er børneplanlægning et ømt punkt pga. Hitlers vanvittige politik. Derfor tør man

ikke opfordre til noget

- Mænd hjælper ikke nok til i de lande, de værste er Italienere

- Perspektivet er muslimsk flertal i Europa!

- Velfærdsstaten er truet pga. de lave fødselstal og ældrebyrden

- Kan ældre arbejde længere og mere, kan ungdommen nøjes med at arbejde mindre.

Dermed vil velfærdsstaten bibeholdes samtidig med at der vil blive født flere børn, pga.

mindre arbejde

- Derved vil karriere stigningen ændre sig fra at være jævnt stigende HELE arbejdsperioden

til at stige indtil man bliver ældre og derefter vil den så falde

- Ljuman virus er skyld i svangerskabsforgiftning og fosterdød. Smitten kommer fra gnavere.

Kan man blive virussen kvit, kan man reducere spædbørnsdødelig op til 40 %. Altså er

yderligere forskning ved til at øge fødselstallet

Mulige perspektiver:

- Udkantsdanmark – urbanisering, flere flytter til byen fra landet. Skaber færre børn.

Måske det sker i u landende også, når industrialiseringen en dag kommer

- Menneskerettigheder

- P- pillens frigivelse i 67 og fri abort i 1973

- Homoer må adoptere

- Indvandring – politik, hvor mange kommer ind? Valgkamp

- Kina får, ligesom danmark, en ældrebyrde på sigt. Det sker pga. et barns politikken, der

med tiden vil give overvægt i ældre. Da de ikke har noget sikkerhedsnet som i DK, vil det

give store problemer når problemet bliver aktualiseret

- I forbindelse med forbedring af folkesundheden, har der været snak om store afgifter på

sukker og cigaretter. Ligesom der er store afgifter på cigaretter i england. Her har det

hjulpet meget. Ligesom man forsøger at tvinge folk til at stoppe med at ryge offentlige

steder. Netop det kan måske nedsætte den høje dødelighed hos tjenere og kokke

- ”knæk punktet” er en trussel mod fremtidens velfærd og velstand i mange europæiske

lande

- Nogle U-lande, f.eks Kina og Indien, kan komme ind i samme udvikling som DK var i 1800

tallet da vi blev industrialiseret. Derfor kan de gennemgå samme faser i den

demografiske transition. Og få samme problemer med ældrebyrden på sigt. Indien går

fra pyramide A til D

- FN´s mål om at fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder, vil, hvis det bliver

opfyldt, reducere fødselshyppigheden i U-landende væsentligt. Da det vil bryde med

traditionerne og gøre kvinderne mere oplyste

- Hvis u-landende var lidt mere villige til at liberalisere landbrugsmarkedet, var der større

muligheder for de storfødende lande til at etablere sig. Og dermed udvikle sig væk fra de

trænge kår og derved skabe grundlag for at føde mindre børn.

- Når coca-cola kan komme ud til alle i hele afrika, er det ubegribeligt at kondomer ikke

kan komme ud og derved mindske de mange fødsler

- Globaliseringen er nået til afrika og derfor er flere og flere begyndt at leve efter

europæiske idealer. Afrika er kommet tættere på Europa og omvendt. Derfor kan der på

den måde komme lavere fertilitet i Afrika.

- Den nyligt vedtagede aftale om redningsplanen, gør det ikke mere attraktivt at få flere

børn, da der kommer loft over børnechecken og dermed er færre penge at gøre med.

- Fertilitetsbehandling, som koster 50.000, vil fra næste år ikke længere være gratis. Derfor

er der ikke længere samme politiske støtte bag det at få flere børn

Tema 3

Drikkevandskvalitet og drikkevandsforsyning

Drikkevandsforsyning:

- Rent drikkevand er ikke en selvfølge over hele jorden

- Mange steder må man bruge forurenet vand

- I DK, er det heller ikke sikkert at vandet er rent, at der er rigeligt med vand og at det er

billigt

- Om en generation kan der blive mangel på vand

- Mange lande er nødsaget til at rense deres drikkevand, før det når ud til forbrugerne

- Den proces er ekstremt kompliceret og indebærer: Biologisk rensning, rensning i aktivt

kulfilter, klortilsætning og tilsætning af mange smagskorrigerende stoffer

- På trods af den omfattende behandling, er kvaliteten ringe sammenlignet med grundvand

- Rensningen er ekstremt dyr i forhold til at benytte vores grundvand

- Andre steder kan man slet ikke få flodvand eller grundvand - det betyder en meget dyr

afsaltningsproces af havvand

- DK direkte vandforbrug: 125 liter, Burkina Faso: 7 liter… USA: 400 liter

- Danskernes forbrug har været langt højere

- Ekstremt store regionale forskelle på vores vandforbrug

- Derudover, har vi yderligere et skjult vandforbrug på 200 liter pr døgn

- Det skjulte vandforbrug går til kunstvanding i industrien

- En række initiativer er sat i værk, for sikring af vores grundvand

- Se fig 3.2 side 66 (De regionale gigantiske forskelle)

Vandets kredsløb:

- 71% af jordens overflade er dækket af vand, 2,5% af det er fersk vand. Under 1% er

tilgængeligt som brugsvand. Resten er ismasser i de polære områder

- Vandmængden på jorden er konstant, men findes i forskellige former

- Vandet indgår i komplicerede naturlige kredsløb der er påvirket af den menneskelige

aktivitet

- Der er set en stigende forurening af vores drikkevand

- Grundvand dannes af nedbør. Det meste nedbør der falder over DK er fra havvand.

- Ved fordampning stiger vanddampen til vejrs og frigives igen ved fortætning

- KORT KREDSLØB: Er hvis fortætningen sker lige efter fordampningen og nedbøren falder

over havet

- LANGT KREDSLØB: er når vanddampen fortættes over land. Dominerende vindretning er

vestenvind i DK, og derfor falder der mest nedbør i Jylland

- LÆNGSTE KREDSLØB: Få steder. Nedbøren falder som sne, og ved varmesæsonen smelter

det igen, og føres tilbage til havet

- Nedbøren vil fordampe (evaporation) eller strømme til vandløb og søer og havet.

- Falder der meget nedbør, er afstrømningen stor, da jorden i såfald ikke når at opsuge det,

eller også hvis nedbøren falder et sted, hvor jorden er meget lidt gennemtrækkelig

- Er jordens porøsitet ikke ret stor, vil jorden heller ikke opsuge nedbøren (bjergområder)

- Pga. jordens manglende porøsitet, er der ikke noget rodnet. Det betyder at der kan ske

store mudder katastrofer, da vandet slæber mudderet med sig (Bangladesh)

- I byområder havner nedbøren bare i kloaker og evt. gennem rensningsanlæg, før det igen

ender i vandløb, søer eller havet

- En del af nedbøren når kun ned i øverste jordlag og derfor optager planterødderne vandet

- Planterne anlægger deres rødder efter hvor meget nedbør der plejer at komme

- Størstedelen af vandet fordamper igen, via bladende. Og vender tilbage til atmosfæren

- Den fordampning der sker fra planter og dyr (transpiration) er meget beskeden

sammenlignet med den fordampning der sker på jordens overfalde (evaporation)

- Det vand, som ikke fordamper, bliver optaget af planterne, eller afstrømmes, synker ned

og danner vores grundvand

- Nedsivningen til grundvandet varierer

- I DK optager planterne næsten det hele om sommeren, mens optagelse om vinteren er

begrænset pga. det manglende plantedække

Fotosyntese:

- Planternes grønkorn omdanner vand og kuldioxid til druesukker

- Samtidig udskiller planterne ilt

- Energien til processen stammer fra sollyset , der bliver opfanget i grønkornene

- Ved processen omdannes lysenergien til kemisk energi i den dannede druesukker.

(grundlaget for økosystemets fødekæde)

Drænvand:

- Kommer fra steder hvor grundvandsstanden er høj.

- Bliver ledet til vandløb

- Kan ødelægge de økologiske forhold i vandløbet

Nettonedbøren:

- Nettonedbøren er forskellen mellem nedbør og evapotranspiration (fordampningen fra

jordoverfladen og planter, dyr osv)

- I DK er nettonedbøren negativ i 5 måneder – april til august

- I de perioder er der behov for massiv kunstvanding og der lides et naturligt vandtab. Disse

forhold skader grundvandsreserverne

- Lokale forhold infiltrerer. F.eks er nedbøren størst i sydjylland, mens fordampningen er

størst på Sjælland, Lolland og Falster

- Derfor vil beliggenheden af grundvandet, variere alt efter vandforbrug, årstider og lokale

forhold

- Jordbundes sammensætning afgør hvor meget vand der siver ned til grundvandet

- Sandjord holder dårligt på vandet og derfor er nedsivningen stor. Det medfører man er nød

til at markvande de sandholdige jorde (som i vestjylland, Ringkøbing), og grundvandet

bliver mere forurenet da sandholdig jorde har en dårlig rensende evne (modsat ler)

- Lerjord findes typisk i den østlige del af landet

- Nedsivningen er i lerjord meget langsom om næsten uigennemtrængeligt

- Derfor kommer en del af nedsivningen fra dræn til vandløbene som en overfladisk

afstrømning

- Lerjord har en naturlig vandrensede evne og derfor er drikkevandet stadig af meget fin

kvalitet

- Porøsitet er et udtryk for poreindholdet i jorden

- Sandjord har en porevolumen på 35-55%. Lerjord 35-70%

- Derfor er det sværere for vandet at sive ned i lerjord, da det har større porøsitet

- Jordvandszonen er zonen mellem grundvandsspejlet og jordoverfladen (kaldes også den

umættede zone, da den ikke er mættet med vand)

- Her kan planterne hente mere vand i lerjord end i sandjord

- Grundvandsspejlet= grænsen mellem den umættede zone og grundvandszonen (den

mættede zone hvor alle porer og hulrum er udfyldt med vand

- I området lige over grundvandsspejlet vil kapillarrørsvirkning hente vand fra grundvandet

op i kapillarzone

- Kapillarsrørsvirkning er en hårrørsvirkning hvor tynde rør opsuger vand

- Desuden kan grundvandsstanden påvirkes ved at pumpe grundvandet op og anvende det

som brugsvand

- Nedbøren der falder ned, kan afhængig af flere ting, indgå i vandkredsløbene igen ad

forskellige veje

- 1. fordampning fra jordoverfladen 2. fordampning fra planter og dyr 3. overfladisk

afstrømning til havet via søer, vandløb, drænrør eller kloaker 4. nedsivning til grundvandet

5. afstrømning til havet via grundvandet 6. kildedannelse 7. oppumpning til brugsvand

(husholdning, kunstvanding, industri)

- Disse forhold indgår i vandbalanceligningen: nedbør= fordampning (1+2) + afstrømning

(3+5) + ændring i grundvandsmængde (4-6-7)

- Klodens vand indgår i et stort kredsløb og kan ikke ændres, men ødelægges.

- Se fig 3.6 side 69 (tegning af jordzonerne)

Forureningen af grundvandet:

- Processen i rensningen af vandet er øverste jordlags mikroorganismer (bakterier og

svampe) under iltforbrug nedbryder forurenede organiske stoffer ligesom eventuelle

tungmetaller bindes her

- Dybere liggende lag er i stand til at tilbageholde skadelige stoffer

- Desuden fjerner leret også nitrat samtidig beriger det vandet med vigtige mineraler

- Indtil i dag, har det været nok med en simpel iltning før det kunne bruges som drikkevand

- Iltning kan foregå ved at lede vandet ned over en iltningstrappe, eller ved at gennemlufte

det med ren ilt

- Det fjerner jern og mangan, som ellers kunne udfældes i vandrørene

- Vandets smagskvalitet bliver bedre og svovlbrinte og methan fjernes

- Frisksmagende vand skal have et iltindhold på mindst 5 mg ilt pr liter vand

- Det naturlige filter, fungerer dog ikke så effektivt mere, da vi er i gang med at påvirke

effektiviseringen pga forureningen

- Der derudover sprækker og revner i lerlagene , det betyder at nedbøren nogle steder kan

komme ned til grundvandet uden at blive naturligt renset

- Der kommer flere og mere farlige stoffer i grundvandet

- Et eksempel er stoffet BAM, der udvaskes meget let til grundvandet

- Forureningen er skyld i at et større antal boringer i vandværker har måtte lukke

- Flere vandværker har også været nødsaget til at rense grundvandet inden det blev sendt

ud, det er dog få vandværker der har resurser til det

- Det betyder en forringelse af vandet og at det bliver dyrere

- Et forsøg ved Arresø, som gik ud på at sprøjte søvand udover sand og grusholdige jorde, for

derefter at pumpe det op, har givet stor succes

- Vi skal have styr på vores forurening, ellers ender det med at alt vores vand skal igennem

en kompliceret rensnings proces

- Drikkevand på fyn er fra 1940. det betyder hvis vi stopper med at forurene nu, så vil det

ikke ændre på vi skal rense en større del af vores vand mange år frem

- Noget forurening kan slet ikke fjernes med den nuværende teknologi

- Østlige del af landet ligger grundvandet i 30-40 meters dybde. I jylland er det 150-400

meter nede pga istiden

- Store mængder vand de dybe steder, hvad det svarer til et forbrug de næste 150 år. Vigtigt

ikke at forurene de steder

Grundvandsspejlet sænkes:

- Stort vandforbrug skyld i fald af grundvandstanden

- 10-15 meter de sidste 100 år

- Det betyder åer kan blive tørlagt i sommer perioder, hvilket giver store problemer for dyre-

og plantelivet

- Derfor må grundvandsindvindingen tage hensyn til naturen, så de kommende generationer

også kan opleve våde omgivelser som, søer, vandløb og enge

- Store lokale forskelle

- Det store forbrug og forureningen er en alvorlig trussel mod vor drikkevandsforsyning

- Man skal skærpe kontrollen, indføre vandsparende foranstaltninger og udnytte det

tilgængelige vand bedre

Vandbesparelser:

- Unødigt spild kan undgås ved at vedligeholde vandledningsnettet, så vandtabet reduceres

- I 2002 var det reduceret til mindre end 4%

- Ligge loft på hvor meget vandværker må pumpe op af vand

- Forbyde anvendelse af vand til unødige formål – f.eks plænevanding

- Man kan sætte prisen op og sætte vandafledningsudgifter op

- Et godt middel er at opsætte vandmålere i alle boliger. I 2004 var 75% af alle boliger med

vandmåler

- Samtidig har sparekampagner mod private og industrien hjulpet

- Bedre prioritering af hvad man bruger til forskellige formål

- Flerstrenget vandledningssystem, så vi kun bruger det bedste vand til drikkelse og

madlavning. Til mindre vigtige formål bruges mindre rent vand

- Hertil kan regnvand opfanges i en stor tank, som så kan bruges til forskellige ting, som ikke

skal drikkes

- Eller det ”grå spildevand” som er vand fra brusebade og vaskemaskiner, kan bruges som

toiletskyl

- ” Det sorte spildevand” herfra kunne anvendes til biogasanlæg tilknyttet boligen, så det

kunne producere gas til formål i hjemmet

- Se fig. 3.10 side 73 for en tegning over ovenstående muligheder

Byøkologi:

- På vesterbro i København, er et lejlighedskomleks bygget med ovenstående kriterier

- Regnvandet fra taget ledes ned i en beholder i en kæmpe beholder i kælderen, derefter

pumpes det op i toiletterne og bruges til toiletskyl. Toiletter er desuden vandsparende og

bruger kun halvdelen af et alm. Toilet

- I køkkener og badeværelser er der opsat vandsparende brusere og vandhaner

- Der bruges energi fra solen ved hjælp af solfangere

Industri og landbrug skal også spare:

- Vand til markvanding, bilvask, afkøling osv kan erstattes af vand af mindre god kvalitet

- Stigende vandpriser motiverer til at spare

- Målrettet indsats vil formentlig redde grundvandet

- Forureningskilder:

- - Grundvandsforurening kan deles op i 2 grupper – punktforurening og fladeforurening

- Punktforurening= arealmæssigt begrænsede forureninger

- Fladeforurening= belastning af store områder

Punkt forurening:

- Stammer oftest fra gamle lossepladser eller industrigrunde

- Farlige giftstoffer giver forurening

- Kemikaliefabrikker, medicinalvarefabrikker, servicestationer, farve og lak producenter,

gasværker kan være årsag til grundvandsforurening

- Loven om affaldsdepoter betyder at kommunerne skal kortlægge gamle forurenede

lossepladser og industrigrunde, som så skal rode bod på forureningerne

- Der findes forskellige teknologiske løsninger på forurening

- F.eks, ved at behandle jorden med ilt, varme jorden op med 100 graders varm luft,

hvorefter man suger gasserne op af jorden, eller plante træer med stort vandbehov

- Tidligere smed man sit affald i grusgrave eller mergelgrave, det har nu vist sig at

nedsivningen fra affaldsprodukterne er løbet direkte ned i grundvandet uden at blive

renset

- Forurenet vand kan i nogle tilfælde pumpes op og sendes til rensningsanlæg

- Eller man kan lave afværge boringer, som hindrer forureningen i at sprede sig til

omkringliggende uforurenede områder

- Eller er forureningen for omfattende, må man lukke boringen og droppe vandet fra hele

området

- 100 vis af eksempler af miljøskandaler, hvor boringen har måtte lukkes. (f.eks Ballerup)

- Mindre forurenende steder, som renserier og bilværksteder, er man i stigende grad

opmærksom på, da stofferne herfra er ekstremt ødelæggende for grundvandet

- I mange byområder ligger punktforureningen så tæt, at der næsten er tale om

fladeforurening

- En oprensning vil tage mange år før det kan helbredes

Bedre affaldsbehandling:

- Private bidrager til punktforureningen hvis de ikke behandler deres affald ansvarligt

- Aflever kemikalie affald på lossepladsen!

- Staten opkræver afgift på affald der ikke kan genanvendes. Det skulle motivere

virksomhederne til at genbruge

- Kommunerne sørger for arealer til affaldsdeponering

Fladeforurening:

- Industrien er primært skyld i punktforurening, mens landbruget primært er skyld i

fladeforureningen

- Stort forbrug af gødning og pesticider er den primære årsag

- Afbrænding af fossile brændstoffer og transportsektoren bidrager til fladeforureningen i

form af syreregn

Pesticider i grundvandet:

- Pesticider er sprøjtemidler der anvendes ril bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og svampe i

landbruget, i haver, parker, skove og fortove samt langs vejkanten og jernbaner

- Slutningen af 80erne blev tidligere brugte sprøjtemidler forbudt i DK

- Samt krav om benyttede pesticider skulle kunne nedbrydes hurtigt i naturen

- Pesticider kan have kræftfremkaldende og fosterskadende effekt

- Østrogen skyld i nedsat sædkvalitet og større risiko for testikel og brystkræft

- Udbredt anvendelse af sprøjtemidler resulterer i større modstandsdygtighed hos

skadedyrene. Giver negativ indvirkning på bier og mariehøns

- Stigende mængde af pesticider findes i grundvandet, på trods af den øgede opmærksomhd

- Fra 1998 til 2003 rester af sprøjtegifte 40% af undersøgte boringer

- Grænseværdierne for de tilladte mængder var overskredet i 15% af tilfældene

- I 2003 fandt man pesticider i 27% af undersøgelserne, dog var grænseværdierne kun

overskredet i 10% af tilfældene. Faldet skyldes at man lukker de boringer med for høj

grænseværdi

- Flere ukrudtsmidler er nu forbudt (prefix) da det er er på vej mod de dybe

grundvandsmagasiner

- En mullighed er at give landmændene kompensation for ikke at benytte pesticider og

særligt udsatte grundvandsmagasiner, det vil dog medføre en prisstigning i vandet på op til

2 kr pr. m3

- Følgeudgifterne er efterhånden så store, at det snart kan betale sig at udelade brugen af

pesticider og kunstgødning

- Pesticider er et stigende problem, og flere boringer vil fremover blive lukket

- NOVA 2003 er et nationalt overvågningsprogram, som skal registrere grundvandets

forurening med ca. 46 pesticider. Det mest fundene nedbrydning produkt er BAM (25% af

tilfældene)

Nitrat i grundvandet:

- Nitrat forureningen var den mest omtalte fladeforurening frem til 96/97 hvor

sprøjtegiftene igen blev aktuelle

- Det er en vigtig ting i både natur og kunstgødning

- Et overforbrug af kunstgødning og kunstvanding vil resultere i nedsivning til grundvandet

- For at hindre udbyttet af høsten falder, må landmanden sprede natur eller kunstgødning

ud på sine marker, for at opretholde kvælstof på sine marker og derved beholde størst

muligt udbytte af sin høst

- Der er nitrat i kunstgødning, og optages direkte af planterne

- Naturgødning skal først nedbrydes før det bliver omdannet til nitrat

- Nedbrydningsprocessen der finder sted, kaldes nitrifikation og finder sted når

temperaturen er over 5 grader

- Det betyder at nitratdannelsen finder sted efter landmanden har fjernet planterne fra

marken.

- Den nitrat der bliver dannet efter høsten, vil sive end til grundvandet

- Nitrat i grundvandet er kræftfremkaldende

- Nitrat hæmmer blodets evne til at transportere ilt (farligt for spædbørn)

- Dvs vi fører mere nitrat ind vandkredsløbet end vi fjerner igen

- Ikke alt nitrat overskuddet havner i grundvandet

- En stor del af overskuddet udvaskes i vådområderne der dermed bliver overgødet. Det

betyder algevækst

- Sigtedybden i søerne nedsættes, derved kommer der mindre lys til bundplanterne, hvis

fotosyntesemuligheder hæmmes

- Derved nedsættes iltproduktionen ved bunden, og da bakterier kræver store iltmængder

for at nedbryde alger, opbruges alt ilten og der opstår iltsvind i søer, fjorde og havområder

- Den manglende nedbrydning betyder gæringsprocesser hvorved der dannes gasarter som

methan, svovlbrinte ammoniak. Dvs fisk og bunddyr forgiftes eller dør af iltmanglen

- Økologisk landbrug må ikke bruge pesticider og kunstgødning

- Bidrager ikke til pesticid forureningen, men kan dog bidrage til nitratforureningen

- Overdrevet forbrug af husdyrgødning kan resultere i nitratforurening

Nitratforurening:

- Nitratforureningen er værre i nord og vestjylland pga. de sandholdige jorde

- 10 – 100 år tager det regnvand at synke ned til de dybere grundvandsmagasiner

- Da forbruget er steget kraftigt siden 50erne, må man forvente en stor stigning i nitrat i

grundvandet de kommende år

- Lerjord sænker ikke blot nedsivningshastigheden, den er også i stand til at fjerne nitrat pga.

sit indhold af jernforbindelser

- I DK er grænseværdien for drikkevandet nitratindhold 50 mg pr liter

- En betydelig del af vores boringer overstiger denne grænse

- Meget nedbør øger nitratindholdet i grundvandet

- De mest kritiske steder i Jylland er der mål op til 150 mg pr liter

- Selvom vi lagde landbrugsdyrkelsen helt om, ville vi stadig se en stigning af forurening de

næste år, pga fortidens synder

Vandmiljøplaner:

- I 87 lavede folketinget en vandmiljøhandlingsplan for at beskytte nitratnedsivning og

vådområderne mod nitratudvaskning. Man kendte ikke til farligheden ved sprøjtegifter og

derfor var de ikke en del af planen

- Et af initiativerne var ”grønne marker” hvor man sår efterafgrøder som raps eller anvender

vintersæd således at der fra det tidligste forår til det seneste efterår er et levende aktivt N

(kvælstof)- opsugende rodnet til stede i jordoverfladen

- Desuden blev der lavet regler om forbedret gødningsplanlægning

- En begrænsning af kvælstofforureningen kan ske ved at nedpløje halmen efter høst

- Braklægningsordninger vil også kunne nedsætte kvælstofforureningen

- Man håber en gang i fremtiden at gensplejsning kan afhjælpe forureningen

- 80% af det kvælstof der udledes til hav stammer fra landbruget

- Landbruget er desuden ansvarligt for størstedelen af udledningen af kvælstof til

grundvandet

- Landbrugets udledning af kvælstof skulle halveres fra 87-93, men det forblev ved samme

mængde

- Vandmiljøplan 2 blev i 98 realiseret, da 1eteren ikke nåede sit mål

- Et af initiativerne var udlægge 16.000 hektar landbrugsjord til våd eng, som så skulle fjerne

noget af det overflødige kvælstof ved biologisk denetrifikation

- Vandmiljø plan 2 nåede heller målet og derfor kom vandmiljøplan 3 som kører fra 2005 til

2015

- Her skal landbrugets påvirkning af vand-miljø, natur og naboer reduceres

- Kvælstof og fosfor skal reduceres yderligere

- Man skal reducere stank til chikane for naboer

- Der skal sættes et forskningsprogram i gang til udvikling af nye metoder

Syreregn:

- Afbrændingen af fossile brændstoffer forurener atmosfæren med gasser som

kvæstofoxider og svovl dioxid. Disse gasser kan i atmosfæren omdannes til saltpetersyre

eller svovlsyre

- Syrerne fortyndes af nedbøren og føres med tilbage til jordoverfladen som syreregn

- Den falder oftest langt fra forureningskilden og kan skade bygninger, vegeatation i

jordbund og vådområder. Dvs den er kilde til en form for fladeforurening

- Syren ætser blade og planter og er derfor årsag til skovdød og skovødelæggelser i

centralkeuropa

- Syren ændrer desuden PH-værdien i skovbunden og dermed vækstbetingelserne

- Problemet større i Norge og Sverige end i DK, da der her er meget kalk som virker

neutraliserende på nedbøren

- Skal problemet løses, skal man afsvovle den anvendte kul og olie. (dyrt men kan betale sig)

- DK er nettoeksportør af syreregn= udslippet af syre til atmosfæren, er større end det der

falder ned og os igen

- Mindre end 20 % falder ned på os selv igen

- I DK er udslippet af udslippet af syrerne reduceret mærkbart de seneste år

- Der forudsiges øget syreregn i U-landende, efterhånden som industrien (pga.

globaliseringen) flytter deres produktion derned

Mulige perspektiver:

- Komplicerede rensninger af vandet er ekstremt dyre, og det kunne påvirke den danske

velfærd, og det er vi danskere absolut ikke interesseret i. stor modstand i øjblikket mod

forringelse af velfærden. Derfor vil det absolut ikke være populært med dyrere vand

- Ligesom dyre afgifter på sukker og tobak nedsætter forbruget drastisk, ville større

vandafgifter og vandafledningsafgifter også nedsætte forbruget af vand

- Bøde til landmand på Langeland, som lukkede gylde ud i en bæk og dermed forurenede

diverse vandløb og dræbte alt liv i bækkene. Erstatsningskrav på 120.000 kr. for tabt

fiskeri samt rensning af vandløb.

- Hvis danskerne virkelig interesserede sig for grundvandet, skulle alle bare købe

økologisk, da det ikke er særligt forurenende, men da de øgede priser nedsætter

velfærden er det ikke aktuelt

- Dagligt dør mere end 4000 mennesker verden over på grund af urent drikkevand, lyder

det i ny WHO-rapport. Regeringer over hele verden skal derfor gøre en indsats for at

hindre det. Plager også I-lande. Klimaforandringer og stigende efterspørgsel kan betyde

at der blive større mangel på rent drikkevand i de kommende årtier

- Indien, som i fremtiden bliver verdens folkerigeste nation, er ramt af store

tørkeproblemer når monsun regnen svigter. Det kan give gigantiske problemer for

befolkningen i fremtiden

- At vand er ufatteligt vigtigt og altid på dagsordenen understreges i mellemøsten, hvor

vand altid er en vigtig del af fredsforhandlingerne

- Danmark ligger blandt de ni dårligste, når det gælder gennemførelsen af EU 's fælles

planer for rent vandmiljø. Vi har i skrivende stund 16 advarsler fra EU for manglende

gennemførelse af fælles miljølovgivning. Regeringen har et mål om 15 % økologiske

arealer i 2020

- Regeringen vil udsætte de ekstremt upopulære vandmiljøkrav fra 2015 til 2025, da det er

for omkostningsrigt for landbruget og skævvrider konkurrence evnen samtidig med er

det ekstremt dyrt. Man regner med et 2-cifret milliard beløb for at kunne klare EU´s

miljøkrav og det formentlig derfor de udsætter det.

- Skævvridning pga klimaforandringer. Nedbørsfattige steder bliver mere tørre og

nedbørsrige steder bliver mere våde, med voldsomme katastrofer til fælge. Det betyder

mere ekstreme forhold

- En løsning kunne være at bruge noget at den massive landbrugsstøtte til

miljøforbedringer istedet

- For at passe på vores grundvand, har regeringen upeget 3 forskellige områder i landet, hvor

der er godt og meget drikkevand, hvor der ikke er så meget og så hvor der er meget

begrænset med drikkevand.

EU’s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december 2000. Vandrammedirektivet skal sikre

at alle EU-landenes vandløb, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Dette skal bl.a. ske

ved at:

 forebygge yderligere forringelse af vandområderne,

 beskytte og forbedre vandområdernes miljøtilstand bl.a. ved at begrænse

udledninger og tab af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer,

 fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af

tilgængelige vandressourcer,

 mindske og forhindre yderligere forureningen af grundvand, samt

 afbøde virkninger af oversvømmelser og tørke. Konkret betyder

Vandrammedirektivet at de danske myndigheder inden 2015 skal sikre at de danske

vandløb, søer, kystvande og grundvand har "god kvalitet". Ifølge direktivet betyder

det, at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande kun afviger lidt fra den

upåvirkede referencetilstand.

 Viden om det aktuelle tab af salt fra vejene, som siver ned til grundvandet er meget begrænset, og

modelberegninger i undersøgelsen er derfor baseret på antagelser. Under Københavns

Vestegnskommuner, regnes der i undersøgelsen med at 15 % af vejsaltet tabes til grundvandet. Det

vil resultere i, at kloridindholdet i grundvandet vil stige med 25-40 mg/l over baggrundsniveauet i

løbet af 20-40 år. Lokalt vil grundvandets kloridindhold dog kunne forøges med op til 125 mg/l, som

følge af vejsaltningen. Fordobles tabet af vejsalt til 30 % fordobles det resulterende kloridindhold.

- Sænkning af grundvandsspejlet har også betydning for risikoen for forurening af

grundvandet. Når grundvandspejlet falder, trænger der ilt ned i jorden på steder, hvor

der tidligere var iltfrit. Det giver mulighed for, at jordens mineraler iltes, hvilket kan føre

til forurening af vandet. Ved iltning af f.eks. svovlkis dannes der bl.a. sulfat og nikkel.

Den slags kemiske forbindelser og metaller kan derefter udvaskes til grundvandet.

For kraftig pumpning kan også føre til, at det dybereliggende salte grundvand trænger

op i det ferske vand og ødelægger drikkevandet. Det sker ofte ved kysterne, hvor det

salte grundvand ligger tæt på overfladen, og hvor der bor mange mennesker, der skal

bruge vand. Endelig kan for kraftig pumpning betyde at ungt grundvand nær overfladen

trækkes ned og forurener vandforsyningen med nitrat og pesticider.

- Den forventede store vinternedbør vil resultere i stigende grundvandsstand og en markant større

afstrømning i vandløbene specielt i vinterhalvåret. Desuden vil et højere havniveau resultere i

stigende grundvandsstand i et bælte på 2 til 10 kilometer fra kysten. Begge dele kan resultere i

vandlidende områder eller oversvømmelse, der kan skabe problemer for landbrugsdriften langt

hen i foråret. Grundvandsstanden vil generelt stige, men der kan forventes udtørring af de

øverste grundvandsmagasiner i sensommeren, hvilket kan resultere i mindre afstrømning i

vandløbene i august-september. Følgevirkningerne afhænger ikke kun af klimaet, men også af

behovet for markvanding og hvilke afgrøder, der kommer til at dominere. Fx vil en fordobling af

skovarealet kun resultere i en marginal reduktion i den gennemsnitlige grundvandsdannelse, men

det må forventes at grundvandsdannelsen reduceres mærkbart i sensommeren for områder

domineret af skov. Undersøgelsen har analyseret enkeltstående scenarier for ændringer i

arealanvendelsen og havniveauet og kan derfor ikke give svar på den eksakte størrelse af

ændringerne, men arbejdet udpeger en række vigtige konsekvenser af betydning for den

fremtidige arealplanlægning og vandindvindingsstrategi.

- Også nabostaterne Alabama og Mississippi samt strande og koralrev i Florida risikerer at blive ramt af den

voksende olieforurening.

- Desuden er flere end 600 dyrearter truet af udslippet, heriblandt pelikaner, havskildpadder, alligatorer,

delfiner og tunfisk. Dog kan oliekatastrofen føre til noget positivt, da det enorme pres fra alle sider om at

finde alternative energimetoder kan bære frugt. Hele branchen er nu under pres.

Tema 4

Bæredygtighed og dansk landbrug

- 200 år siden boede størstedelen af befolkningen på landet

- Man var udelukkende selvforsynende og en fejlslagen høst, kunne få katastrofale følger

- Siden 1950 er dansk landbrug gået fra at være det dominerende erhverv til at det nu kun

beskæftiger 2 % af den samlede arbejdsstyrke

- Alligevel er 60% af DKs areal er opdyrket og kultiveret af landbruget

- Det skyldes selvfølgelig en enorm forbedring i produktiviteten

- Som er et resultat af at landbruget er blevet specialiseret, teknologiseret og industrialiseret

Landboreformerne i 1700-tallet:

- Reformerne i slutningen af 1700-tallet blev startskuddet til det landbrug vi kender i dag

- Stavnsbåndet blev ophævet, så bønderne nu er frihed til at bestemme hvor de skulle have

en gård. De var nu ikke tvunget til at blive på den gård de var født

- Desuden blev hoveriet reguleret

- Disse årsager førte til at fødevareproduktionen steg væsentligt

Udskiftning og udflytning:

- Indtil dette tidspunkt, delte man jordene efter et retfærdighedsprincip , så man både

havde dårligt og god jord

- Det var dog ikke ret effektivt= lavt høstudbytte

- Ved udskiftningen blev den enkelte bondes jord samlet

- Derudover var der en udflytning, der betød af nogle af gårdene blev flyttet ud af landsbyen

- Ikke populært, men nødvendigt, da ikke alle bønder kunne få deres marker i direkte

tilknytning til landsbyen

- Man kunne risikere lang transport hvis man blev i landsbyen og fik yderste mark og

derudover var brandfaren stor i landsbyen

- Nu kunne bonden også selv bestemme hvordan jorden skulle dyrkes og hvilke afgrødder

der skulle dyrkes

- Nye redskaber som f.eks plove kom til

- Alle disse nyskabende reformer betød at landbrugsproduktionen fordobledes fra 1770-

1800

- Desuden steg efterspørgslen på landbrugsvarer fra f.eks England

Industriel forarbejdning af råvarerne:

- Fra 1876 og resten af århundrede var der krise i det europæiske landbrug

- Korn priserne faldt voldsomt, da USA pludselig, pga. de nye dampskibe, kunne konkurrere

på det vesteuropæiske marked

- Derfor blev dansklandbrug omlagt fra at eksportere korn til at eksportere forarbejdede

animalske produkter

- Desuden blev det starten på den første industrielle forarbejdning af landbrugsråvarer

- Mælk blev til smør og ost. Svin forarbejdes til skinke og bacon. Derudover fik varerne

længere holdbarhed

- Den animalske produktion gik fra at være selvforsynende til at være produceret for et

marked

- Der blev også etableret tærskeværk, selvbindere og metalplove

Andelsbevægelse udvikles:

- Tyskland lagde i 1879 told på eksport af levende kvæg

- I stedet blev der satset på mejeri

- De blev skabt som andelsmejerier og der kom hurtigt 700 til

- Alle andelshavere havde lige stemmeret

- Andelsbranchen bredte sig hurtigt til slagterierne

- Første andelsslagteri kom i 1887

- De slagtede først om fremmest svin, specielt fordi Tyskland i 1895 lukkede for import af

levende svin

- Andelsbranchen var primært et dansk fænomen

- Succesen skyldtes små og mellemstore landmænds frygt for udnyttelse af godsejerne

- De slog sig sammen i foreninger og i dag er de stadig vigtige

Landbrugets udvikling efter 1950:

- Fra slutningen af 1800 til 2.verdenskrig voksede landbrugsproduktion, men strukturen

forblev intakt

- Godt 200.000 landbrug i DK

- I begyndelsen af 50´erne startede en omfattende teknologisk udvikling i landbruget

- 8-10 landbrug lukkede pr. dag frem til 2005

- Gns. Landbrug voksede fra 15 ha jord til 56, 5 ha jord

- Gik fra at det dominerende erhverv, til kun at udgøre 2% af arbejdsstyrken

Mekaniseringen i 50erne og 60erne

- Udviklingen startede med indførslen af traktorer efter 2.verdenskrig

- På 10 år kom der 100.000 flere traktorer og beskæftigelsen faldt med omtrent samme

antal personer ligesom hestene forsvandt

- Mejetærskere voksede også eksplosivt

- Landbrug blev til familielandbrug der kun i perioder havde brug for ekstra arbejdskraft

- Tidligere var der karle, malkepiger, fodermestre stuepiger osv

- Mekaniseringen gjorde det muligt at klare sig med mindre arbejdskraft

- Desuden betød push-pull effekten en fremskyndelse af mekanisk arbejdskraft

Specialisering i 70 erne:

- Landmændene forventede stor ting af EF, og de var i høj grad med til at stemme os ind

- Man forventede større indtjening (øget eksport) og derfor investerede mange landmænd i

maskiner og driftbygninger

- Ejendomspriserne steg, og det betød at var sværere at overtage en gård

- For at klare de økonomiske problemer, valgte mange landmænd at specialisere landbruget

- Enkelt typer af afgrøder og dyr blev nu vejen frem i stedet for at spille på flere heste

- Det var en økonomisk fordel at specialisere sig fordi man ikke skulle investere dobbelt op

- Forskellene på store og små besætninger var ikke ret store, modsat var de store hvis man

havde flere heste at spille på

- Samtidig skulle de kun holde sig opdateret på 1 ting

- Svineproduktion kræver f.eks særligt kendskab til svins vækstbetingelser, foderets

sammensætning og symptomer på sygdom

- Derudover specialiserede man sig på marken og i stalden, så dyrene i stalden passede

sammen med foderet på marken, så man sparede penge der

- Det gav til gengæld langt mere effektiv produktion

Overproduktion og krise:

- Produktionen voksede kraftigt men det gjorde befolkningstilvæksten ikke, og derfor blev

markedet hurtigt mættet

- I 70erne kom de første overskudlagre i EU

- Overproduktionen betød faldende priser, som betød landmændene havde problemer med

at klare tilbagebetalingen fra de store investeringer tidligere

- I slutningen af 70erne startede en tvangsaktionsbølge der fortsatte frem til midten af

90erne

- Priserne på landbrugsejendomme, var pga. forventningerne til EF, vokset kraftigt i 70erne

- Ekstremt mange tvangsauktioner i mere end 20 år

Det industrialiserede landbrug:

- Dansk lavet var blevet et industrialiseret landbrug omkring år 2000

- Mekaniseringen, specialiseringen og automatiseringen har haft en selvforstærkende effekt

- Han er nød til at holde sig opdateret omkring sygdomsbekæmpelse, optimale foder

sammensætning, have overblik over stort regnskab osv.

- Det betød en polarisering af landbruget fra slutningen af 90erne

- Der blev færre mellemstore brug og flere store og små landbrug

- De må brug var typisk deltidsbrug

- I 2003 var der 48600 landbrug. 22000 var deltidslandbrug

- Derudover var der 80.000 landejendomme, der ikke længere havde landbrug

- Forpagtet jord var steget fra at udgøre 7% i 60erne til 28% i 2003

- Ovenstående understreger meget godt polariseringen der skete i landbruget, pga.

specialiseringen, at det blev større og effektiviteten steg, derfor havde de brug for at leje

mere jord

- Desuden havde deltidslandbrugene brug for penge ved bortforpagtning og mindre

arbejdsbyrde

- Landmænds gns. alder Har ligget stabilt omkring 52 år siden 50erne. Dog er spredningen

stor

- Heltidslandmænd specialiserede sig i 3 vidt forskellige former for industrialiseret landbrug

- Planteavl, mælkegårde og svinefarme

- Disse landbrugsproduktioner udgør kun ¼ af landbrugene og har kun ½ af jorden

- Alligevel står de for ¾ af produktionen inden for korn, mælk og svinekød

- Planteavl er typisk på Sjælland, Lolland og Falster (god lerjord giver god høst)

- Den animalske produktion er primært på Fyn og i Jylland

Planteproduktion:

- Som følge af specialiseringen blev de fleste gårde lagt sammen

- I 2004 var 44 % specialiseret udelukkende i planteproduktion

- Stort skift i dyrkede afgrøder pga. varmere klima samt mere hårdføre vinterafgrøder

- Vinterafgrøderne giver højere høstudbytte og efter vandmiljøplanen var de krævet

- I 84 var vårbyg den langt største afgrøde, da den gav det sikreste udbytte dengang

- I dag er vinterhvede den mest udbredte afgrøde efterfulgt af vårbyg

- Der var et stigende udbytte pr ha. Af kartofler og kornproduktion

- Det skyldtes stordriftsfordelene samt større modstandsdygtighed overfor visse sygdomme

- Sommerens temperaturer og nedbørsforhold har således stor betydning for kornhøsten

- Udbyttet varierer meget fra år til år

- Vækstsæson= den periode hvor middeltemperaturen i døgnet er over 5 grader

- I de seneste år har det betydet en vækstsæson på 225 dage mod 205 dage for 100 år siden

- Derfor kan man nu dyrke majs og vinterraps

- Høstudbyttet er desuden utroligt afhængig af jordforholdende

- Bedst er lerjorde i østdanmark. Værst er de sandede jorde i vestjylland

- Størstedelen af kornet fra DK, bliver anvendt som svinefoder, hvorimod korn til brød bliver

importeret fra Frankrig og Tyskland de har flere solskinstimer (bedre)

- I slutningen af 90erne blev der udviklet majs og roer, der kunne tåle Roundup

- Da der var stor modstand af de gensplejsede majs og roer, kom tilladelsen først i hus i 2006

- Uden for EU er antallet af gensplejsede afgrøder dog vokset eksplosivt

Mælkeproduktion:

- 7000 landmænd har malkekøer, 90% af dem har specialiseret sig kun i det

- Typisk har en landmand 100 malkekøer og en mælkekvote han overvejer at forøge, da de

største mælkeproducenter tjener mest på deres malkekøer

- Dog er han nød til at bygge en ny stald hvis han vil udbygge, og det er ikke uden risici i en

tid hvor mælkepriserne er faldende

- Derfor overvejer han også at drosle ned og sælge sine mælkekvoter og i stedet dyrke noget

planteproduktion. Det er et typisk dilemma for en landmand.

- Strukturen i mælkeproduktionen er de seneste 10 år ændret sig drastisk

- Gårdene er halveret og samtidig er den gns. Besætningsstørrelse fordoblet

- Forklaringen skal ses i indførslen af en mælkebørs i 97

- Specialiseringen betød også en kraftig effektivisering

- Den gns. Mælkeydelse pr ko pr dag er steget fra 10 liter i 60 til 22 liter i 2004

- Det skyldes bla målrettet avlsarbejde

- Der kom automatiske foderanlæg malkeanlæg og udsugnings anlæg

- Automatiseringen betød mindre behov for arbejdskraft

- I slutningen af 90erne kom mælkerobotterne ind i landbruget

- Denne robot klarede alt. Herunder bla. Malkning og fodring. Boksen blev tilpasset efter

koens størrelse som robotten også kendte. Gik noget galt, udløste det en alarm

- Yderligere teknologiske udviklinger er under opsejling

Svineproduktion:

- Er de seneste år blevet industrialiseret

- Bygger ofte på et stort antal af svin (typisk over 500 søer)

- På 25 år faldt antallet af svineproducenter fra 68.000 til 11.000

- Antallet af svin steg i denne periode fra 10 til 13 mil

- Landmandens overskud er afhængig af prisen på foder, varme og el, der varierer

- Størstedelen af pengene går dog til store lån og investeringer i automatiserede anlæg

- Staldende er bygget således at de passer til de forskellige stadier i svineproduktionen

- Fødende grise bliver flyttet til en stald, så de ikke ligger sig på de nyfødte grise

- Smågrise går i klimastalde, så de ikke bruger energi på ar opvarme sig

- Når smågrisene er 10 uger kommer de i fedestald hvor de er indtil de slagtes

- Nogle landmænd specialiserer sig i at producere smågrise, andre køber dem som smågrise

og fodrer dem op til de skal slagtes

- Da konkurrence er hård, skal der hele tiden effektiviseret. Det sker b.l.a ved at give svinene

den mest optimale foderblanding

- Derfor har de EDB styring af temperatur, foder, ventilation og lys

- Lys styring er væsentligt, da grise ikke bevæger sig i mørke, forbrænder de heller ikke noget

- De sidste 20 år er det gået fra at tage 6 måneder til 5 måneder at opdrætte en slagtegris

- Desuden er avlen blevet bedre, så grisene i dag er længere

- Samtidig får en so flere grise om året. Fra 16 til 24 om året siden 1980

- Disse effektiviseringer har betydet en stigning på 51 % i svinekødproduktionen siden 90

- DK´s største eksport vare. (udgør 5% af DK´s samlede eksport)

- Største kilde til miljøforurening i DK (nitrat og fosfat)

Store husdyrbrug skal miljøgodkendes:

- Specielt store husdyrbrug belaster det lokale miljø, da de har problemer med at komme af

med gødningen fra de mange dyr

- I 94 blev de store landbrug med indførelsen af de såkaldte VVM-regler

- Det gør de for at sørge for forureningen ikke sker tæt på vandløb

- VVM-regler gælder for svine, kvæg og fjerkræbrug med mere end 250 dyreenheder

- En dyreenhed= antal dyr der pr år producerer så meget gødning at det svarer til 100 kg

nitrat

- Pga. den forberedende fodereffektivitet, ændrer antallet af slagte svin på en dyreenhed

hele tiden

- I 1994 kom der en landbrugslov der satte et loft på 500 dyreenheder

- Det dæmpede antallet af store landbrug i en periode indtil år 2000

- Overstiger en svineproduktion 250 dyreenheder kræver den kommunens godkendelse

- Ved grundlaget for kommunens beslutning, skal der være en VVM- redegørelse

- Dvs der skal foreligge en plan om hvornår svinegødningen skal foregå da det helst skal ske

når det forurener mindst

- Et landbrug med husdyr betragtes som bæredygtigt hvis den producerede mængde

husdyrgødning, inden for de fastlagte krav, kan spredes på det enkelte landbrug

- Harmonikravet for kvægbrug er 1,7 dyreenhed pr. ha. For fjerkræ er det 1,4

- Overskud af husdyrgødning er især problematisk for svine og fjerkræbrug

- Den høje husdyrtæthed hos fjerkræ er fordi en stor del af disse er jordløse

- Ifølge harmonibestemmelserne skal overskuddet af husdyrgødning brugs i nabolandbrug

- Jo større husdyrtæthed, jo mere vil det belaste udbringningsområdet jo større behov for at

transportere gødning over større afstande

- Det vil måske i fremtiden ligge en dæmper på den animalske produktion

Opbremsning af stordrift:

- Folketinget har i flere omgange vedtaget landbrugslove der regulerer mulighederne for

sammenlægninger af gårde og tager hensyn til natur og miljø

- Man må fra 2004 af ikke udvide sit landbrug til at være større end 4 ejendomme eller 400

hektar

- Formålet var at bremse de aller største sammenlægninger, så jordprisen ville blive mindre

og dermed gør det lettere for unge landmænd at købe et landbrug

- Loven støttede udviklingen af dansk landbrug i en bæredygtig retning

- Modsætningen er USA, der har helt frie rammer og svineproduktioner på 300.000 søer

- Dog er der tegn på at loven ikke bliver overholdt. F.eks blev en landmand afsløret i at

producere for mange (og dermed langt mere gylle). Resultat blev at produktionen skulle

reduceres til 1/3

Vandmiljøet er afhængigt af dansk landbrug:

- Industrialiseringen fik store konsekvenser for miljøet

- Den voldsomme konkurrence og arbejdspresset fik landmændene til fortsætte med at

udvikle det specialiserede landbrug

- Flere landmænd gik bort fra sædskifte og dyrkede hvede eller byg i stedet da de gav den

bedste indtjening pr ha.

- Det kunne kun lade sig gøre med kraftig tilførsel af gødning og sprøjtning med pesticider

- Fra 60 til 80 tredobledes forbruget af gødning (nitrat) pr arealenhed

- Samtidigt steg anvendelsen af pesticider.

- I regnfulde perioder betød det at markerne blev udvasket og forurenede søer, åer og

vandløb og desuden sivede ned til grundvandet

- For ikke at presse jorden og vandet for meget, blev der lavet love for at skåne disse

- I 1984 kom 1. vandmiljøplan, den var rettet mod nitratforureningen fra kunstgødning og

husdyrgødning

- Indeholdt bla regel om at fra 1990 skulle 65% af arealet være grønne marker

Forbrug af gødning:

- Landbrugets forbrug af kunstgødning toppede i 83/84 (vandmiljøplanens skyld)

- Vandmiljøplan 1. og 2. (1998, 2004) skærpede kravene til landbruget om fordelingen af

husdyrgødningen

- Forbruget af kunstgødning faldt med 55% fra 84 til 2004

- Bla. Fordi det samlede landbrugsareal faldt med 10 % i denne periode

- Derudover voksede arealet med bælgafgrøder (den er delvist selvforsynende med

kvælstofforbindelser) desværre er der risiko for den nitrat der ikke er udnyttet, når

bælgplanten visner, bliver udvasket

- Desuden steg udnyttelsesgraden af nitraten i husdyrgødningen fra 10,3% i 83/84 til 55% i

96/97

- Endelig kom der flere økologiske landbrug til

- Desværre gav det faldne forbrug af gødning resultater i form af faldende nitratforurening

af vandløb og grundvand

- Specielt de sandede jorde i Vestjylland var resultatløse

- Problemet er at den nitrat forurening vi måler i dag, er et resultat af en overgødning tilført

jorden for mange årtier siden

Forbrug af sprøjtemidler:

- Forbruget af sprøjtemidler i landbruget faldt med 60% fra 85 til 2003

- Pga. brugen af nye sprøjtemidler

- Landmanden sprøjtede den enkelte mark færre gange

- 100 sprøjtegifte blev taget ud af brug pga nedsivnings faren til grundvandet

- GEUS overvåger grundvandskvaliteten og fandt i 2003 gifte i 27% af tilfældene og i 10% af

tilfældene var grænseværdien for drikkevand på 0,1 mikrogram pr liter overskredet

- Dog er grænseværdien langt under det, man anser for sundhedsskadeligt

- Vi har dog kun set toppen af isbjerget, da vi stadig har resultaterne fra 80erne og 90erne til

gode, da vand som bekendt jo er op mod 50 år om at komme op

Kritik af det industrielle landbrug:

- Kritikken gik på manglende dyreetik og kvaliteten af fødevarerne var ringe

- Derfor kom der regler om minimumsareal pr burhøne, forbud mod tremmekalve samt krav

om bekæmpelse af salmonellabakterier

- Køerne blev fremavlet til at kunne producere 80 liter mælk om dagen, den øgede vægt gav

koen problemer med at gå på benene

- Disse ting fik forbrugerne til at efterspørge økologi

- Første økologiske landbrug blev godkendt i 89 af plantedirektoratet

- Herefter steg tilgangen til økologi indtil 2003, hvor især økologisk mælk var svært at

afsætte

- Størstedelen af de økologiske landbrug er i Jylland

Krav til økologisk produktion:

- Kravene til det økologiske landbrug skal sikre dyrenes helbredstilstand og en mere

miljøvenlig dyrkning

- Man tager afstand fra: at anvende syntetiske gødningsstoffer, sprøjtemidler, at fremskynde

dyr og planters vækst, holde dyr under industriligende forhold

- At omlægge til økologisk landbrug kræver godkendelse fra plantedirektoratet

- Hvert år skal landmanden indsende sine planer om årets afgrødesammensætning, samt om

husdyrproduktionensstørrelse og sammensætning

- Derudover skal han føre regnskab der skal opbevares i 3 år, over køb af lager og salg af alle

produkter

- Samt en mark og gødningsplan som skal opbevares i 5 år

- Der må kun anvendes gødning fra økologiske husyr, kompost eller afgrøderester

- For at blive godkendt, skal et landbrug som hovedregel drives uden kunstgødning og

sprøjtemidler i 2 år. Dvs. man er først et økologisk landbrug det 3.år

- Oksekød er først økologisk når køerne har levet 1 år under økologiske forhold

- Svin og fjerkræ kan hurtigere omlægges

- Krav til at dyrenes foder skal være økologisk

- Dyrene skal have mulighed for daglig motion hele året

- Dyrene må kun bindes kortvarigt

- Grise skal kunne fortage hudpleje både inden og udendørs

- Skrappe regler for medicin brug, for ikke at efterlade rester i kødet

- Der skal føres detaljeret logbog omkring dyrlægebesøg dosering af medicin osv.

- EU har vedtaget fælles overordnede regler for økologiske landbrug som betyder et forbud

mod gensplejsede planter

- Dog er der forskellige regler i enkelte lande

Økonomi i økologi:

- Stor opbakning til økologi siden 1990

- Økologisk mælk, ost, æg og gryn er nu standardvarer

- I 2003 var der dog en tilbagegang på omkring 200

- 84% af de økologiske landbrug ligger i Jydeland

- De mest succesfulde øko varer er havregryn og mælk

- DK er det land i verden der drikker mest økologisk mælk

- En periode blev der produceret mere økologisk mælk end der kunne sælges, derfor

blandede de det med den ikke-økologiske mælk. Det gjorde at landmændene ikke fik så

mange penge for deres mælk

- Mælkeproducenterne er afhængige af mejeriselskaberne som bestemmer

produktudviklingen og markedsføringen af økologiske mælkeprodukter

- De økonomiske planteavlere har også problemer pga. det massive prisfald på korn

- Derfor er det svært at køre økonomisk som økologisk landbrug

- De mister store indtægter på den måde

- Pga. tilskud man nu kan få til miljøvenlige dyrkningsmetoder, er økologien lidt nedafgående

Jordbund:

- De danske jordbunde har store regionale forskelle

- Det betyder stor forskel i høstudbyttet og husdyrtætheden regionalt

- Der er aflejret mange forskellige materialer efter istiden

- En jordbund med mange små partikler har stor vandbindende evne

- Der hvor jorden bedst kan tåle store gødningsmængder (sjælland) er der færrest husdyr

- Morbunden ses typisk i vestjylland

- Muldbunden ses typisk på Sjælland

EU´s landbrugspolitik:

- Bortset fra de økologiske landbrug, har udviklingen i dansk landbrug været totaldomineret

af EU siden 72

- EU´s politik gik ud på at støtte priserne på landbrugsvarer, så de var sikret mindstepriser

- Den politik lykkedes over alt forventning

- EU fik stor overskudproduktion og var ikke længere nettoimportør af landbrugsvarer

- 50% af EU´s samlede budget, blev brugt på at støtte landbruget

- EU gav støtte til: Hektarstøtte efter hvor meget jord han dyrkede

- Dyrepræmie udregnet efter antallet af dyr landmanden havde

- Indirekte garantipriser, hvor EU købte varerne hvis ikke markedet kunne holde priserne

over et fast minimum

Overskudslagre:

- Eu´s overskudslagre af mælk og smør, opstod da produktionen oversteg efterspørgslen

- Derfor indførte EU i 1984 mælkekvoter, der betød et loft for hvor meget man måtte

producere på et år

- Kvoterne kan købes/sælges til andre

- I 1992 ændrede EU landbrugspolitikken. Overskudproduktionen for korn, raps og ærter var

et stigende problem og derfor nedsatte EU garantipriserne kraftigt

- Til gengæld fik man en præmie hvis man tog opdyrket jord ud af produktion

- I 2004 var 10% af den danske landbrugsjord braklagt

- I 90erne snakkede man om om østlandende i Europa skulle optages, da landbrugsarealet så

ville blive forøget med 50% i EU. Til gengæld ville der så ikke være råd til de samme

støtteordninger mere

- Fortsatte eksplosive stigninger i fremtiden for overskudlagrene i EU

- Derfor diskussion om at fjerne landbrugsstøtten i EU

EU-reform i 1999 og

- Reformen i 99 betød at den indirekte støtte skulle cuttes altså man ville lave en kraftig

reducering af garantipriserne

- En støtte der også var imod reglerne i handelsorganisationen WTO

- Dog endte det med at EU-landende ikke kunne enes om de store nedskæringer og derfor

blev de alligevel kun sænket lidt

- Til gengæld blev de direkte tilskud til hektar forøget

- Dog var der et krav om at 10 % af jorden skulle ligge brak

- På den måde forsøgte EU at begrænse landbrugsarealet

- I september 2003 blev man enig om en gennemgribende landbrugsreform, der skulle

træde i kraft mellem 2005 og 2007

- Den betyder at landbrugsstøtten er koblet til det konkrete areal landmanden har

- Samtidig sættes EU´s mindste priser for mælk og korn ned

- Målet er at få overskudslagrene væk og sætte efterspørgslen i højsædet

- Reformen er en omlægning af landbrugsstøtten ikke en afskaffelse (som DK ellers ønskede)

- Reformen blev iværksat i 2005 i DK

- Den betyder den bliver udbetalt til landmændende uafhængigt af hvor meget de

producerer

- Enkeltbetalingsordning på 2300 kr pr ha.

- Mælketillæg hvis der produceres mælk

- Der bliver desuden stillet krav til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd

Landbrugsstrukturen i EU:

- Gns. Størrelsen på landbrug i EU, er en del mindre end i DK

- Ligesom i DK er strukturudviklingen i EU større og færre landbrug

- Ingen steder i EU kan de klare sig uden landbrugsstøtten

- De nye østlande tildeles ikke så meget støtte endnu

EU og ulandende:

- Landbrugsstøtten resulterer i at eksporten fra Ulande ikke er konkurrencedygtig

- EU beskytter ved at ligge told på u landes varer og fortsætte landbrugsstøtten til EU-lande

- Specielt de nordiske lande i EU, arbejder på at få afskaffet landbrugsstøtten og dermed

liberalisere landbrugshandlen

- EU´s overskudproduktion bliver solgt med eksportstøtte til ulande til priser der ligger under

produktionsprisen på verdensmarkedet

- WTO og Ulande vil have fjernet landbrugsstøtten helt

- På et WTO topmøde, blev det i juli 2004 dog vedtaget at alle former for eksportstøtte skal

afskaffes. Dog var det kun en erklæring og det er ikke juridisk bindende

- Mulige perspektiver:

- Den massive landbrugsstøtte er konkurrence forvridende over for u-landende, der

umuligt kan hamle op med de priser vi giver i dag. Forbrugerne er med til at presse prisen

op ved at købe det billigste og ved ikke at købe økologi.

- En mere miljø orienteret regering, ville formentlig fokuserer mere på miljø, end på

økonomisk fremgang. Det ville ved f.eks S og SF give flere miljøkrav til landmændene og

bedre vilkår for vores miljø, men samtidig højere priser for os forbrugere

- Bøde til landmand på Langeland, som lukkede gylde ud i en bæk og dermed forurenede

diverse vandløb og dræbte alt liv i bækkene. Erstatningskrav på 120.000 kr. for tabt

fiskeri samt rensning af vandløb.

- Langt mere politisk støtte til økologisk landbrug kunne gøre DK renere miljømæssigt.

Men igen et politisk spørgsmål som en anden regering nok ville være gladere for S/SF

- Lavine af dårlige sager skaber en ond cirkel for landbruget og fødevareindustrien. Et

image, som selv ikke de bedste tiltag inden for dyrevelfærd kan redde. Det giver

detsuden problemer for rekrutteringen til landbrugsuddannelser der har lavet

adgangskvotienter. Stort image problem er forklaringen. Et bedre image kunne måske

forbedre arbejdsforhold, give større tillid til landmændene og dermed mere salg

- Udkantsdanmark udvikling er ikke til fordel for landmændene. De bliver isolerede og

færre får lyst til at beskæftige sig med noget ude på landet

- Giv landmændene større gevinster på deres slag af det miljøvenlige biogas, i stedet

for at belønne dem for noget som ikke nødvendigvis er positivt

- Fakta: Landbrug på støtten

- Skatten på produktionsjord bliver nedsat med 500 millioner kr. fra 2011 og frem. De

første to år kommer pengene primært udefra. Fra 2013 skal landbruget selv betale for

skattelettelsen i form af afgifter på pesticider og kvælstof.

- I forvejen har landbruget i alt fået 3,6 milliarder kroner i skattelettelser siden 2002.

- I samme periode har dansk landbrug modtaget 80,3 milliarder kr. i støtte fra EU.

Nedsættelser af gebyer for økologiske landbrug. Nedsætte omkostninger til offentlig

fødevarekontrol. En aftale der skulle sikre væksten og beskæftigelsen i landbruget

samtidig med den forhindrer udkants danmark knækker over

- Pakken kritiseres kraftigt, fordi det oprindelige mål om at nedsætte pestideforbruget,

nu kan droppes, hvis det anses for økonomisk uansvarligt. Det er en kraftig

nedprioritering af miljøet og landmændene jubler. Derved viser venstre sine sande

bønderrødder og vandramme direktivet ser ikke ud til at kunne nås

- Forbrug af sprøjtegifte og pesticider, kunne reduceret voldsomt, hvis man kunne

forudsige hvordan en sæson blev vejrmæssigt. Det kunne ske hvis vi knækkede

koderne til de komplicerede oceaner

Tema 5

Fødevarekvalitet og fødevareforsyning

- Hver time dør mennesker af sult eller sygdomme forbundet med sult

- Hver dag går 800 mil sulte i seng, halvdelen af dem er børn

- I de rige lande er det omvendt, hver 3. dansker er overvægtig

- Det giver en ekstremt skæv fødevareforsyning

- Fremtiden ser mere dyster ud, der vil blive flere munde at mætte og mindre mad. Desuden

stiger miljøproblemerne mange steder

- Dog kunne man sagtens brødføde en hel verden, hvis fødevarerne var ligeligt fordelt

Udviklingen i fødevareforsyningen… og mange får for lidt:

- Den gns. Føde mængde i verden pr indbygger i verden er 11.600 kJ. Det daglige

energibehov er omkring 10.000 kJ, dvs. der er nok til alle

- Der er en stigning i fødevaremængden, på trods af vi er 3 milliarder flere end i 61

- Problemet er at vi i vesten spiser meget mere end nødvendigt og i Ulande får de alt for lidt

- Det ikke kun landende i mellem forskellen er stor, også i selve landet kan der være store

forskelle. De privilegerede kan f.eks proppe sig med mad, mens andre sulter

- Der er et fald i hvor mange mennesker der går sultne i seng. 900 mil mennesker gik sultne i

seng i 1970 mod 800 mil i 2005

- Tallet er dog steget siden at alle verdens lande lovede at halvere det antal mennesker der

gik sultne i seng

- Desuden er fejlernæring et stort problem

- Mere end 2milliarder!! Lider af mangel på mineraler, vitaminer, jod og jern

- Det giver ekstremt mange sygdomme

- Modsat er der 1,7 milliarder overvægtige på jorden

- De findes også i fattige lande, hvor fejlernæring er synderen

- Det betyder mange livstilssygdomme

- Overvægten skyldes bla. Det enorme forbrug af animalske produkter (kød)

- Selv en gns. Huskat i vesten får mere kød end en i Ulandende

- Når dyrene der skal slagtes, også skal fodres betyder det at vi får 3 gange så meget mad

som en borger i et Uland

Fremtidens fødevareforsyning: en stakket frist?

- Mange har forudsagt mange gange, at befolkningsvæksten ville blive så stor, at alle ikke

kunne brødfødes

- Endnu har de ikke fået ret.

- Det skyldes ikke mindst ” den grønne revolutuon”, der er et storstilet forsøg på at indføre

bedre dyrkningsmetoder i Ulandende.

- Beregningsmåden eksperterne gik ud fra var simpel: flere mennesker på samme

jordareal=for lidt mad i længden

- Fødevareproduktionen er 3 doblet siden 60erne, men fødevareproduktion pr. indbygger er

nogenlunde konstant pga. den eksplosive befolkningstilvækst

- Nu er verdenskorn produktion for første gang begyndt at stagnere

- Pessimisterne frygter at kornproduktionen pr indbygger de næste 30 år vil falde markant

- Selvom de får ret, betyder det ikke noget for os i de rige lande

- Primært afrika bliver hårdt ramt, da der her bliver mindre mad til flere munde

- Desværre er det ofte børn, kornmanglen kommer til at ramme

- Hvert 4. af verdens børn får ikke mad nok

- Konsekvenserne af at være underernæret er katastrofale, da børn dør langt nemmere af

sygdomme, hvis de overlever, risikerer de at få mentale og fysiske men resten af livet

- Nogle frygter Kina befolkningsvækst og forudser massiv korn eksport til Kina på størrelse

med hele verdens nuværende samlede korn forbrug

- Andre afviser at det bliver så markant

- Det helt klart er det at Kina på sigt, ikke kan brødføde sig selv

- Malthus har endnu ikke fået ret, men har aldrig været tættere på end nu

- Hvert år bliver der 78 mil flere mennesker på jorden

- I år 2050 vil der være 3 milliarder flere munde at mætte end i dag

Forskellige dyrkningssystemer:

- Der er skarpe kontraster i måden at dyrke landbrug på

- Det er 10.000 år siden vi begyndte at dyrke jorden

- Ændringen var tvunget, da befolkningsvæksten var stigende

- Sådan har det været lige siden, nye systemer har været nød til at blive iværksat for fortsat

at kunne brødføde de mange mennesker

- Flyttemarksbrug, nomadisme, svedjebrug, og det mekaniserede landbrug er forskellige

landbrugssystemer

- Mange kvinder står for landbrugsproduktionen i Ulandende

Nye landbrugssystemer: succes med bagside

- 11 % af jordens overflade dyrkes

- Det tal kunne fordobles hvis der var tilstrækkelige investeringer

- i de næsten 20 år forventes op mod 10% af jorden at gå tabt som følge af jordødelæggelse

- Erosion, overgrænsning, tilsaltning pga. kunstvanding og andre faktorer spiller ind

- Mængden af landjord er faldet med en fjerdel pr indbygger mens anvendelsen af

kunstgødning er 4 doblet de sidste 50 år

Den grønne revolution:

- Det største og mest ambitiøse forsøg på at skaffe mad til alle, gik under navnet ”den

grønne revolution”

- I slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne forsøgte videnskabsfolk og

landbrugsrådgivere fra den industrialiserede verden at hjælpe Ulande med deres

sultproblemer

- Landbrugsproduktionen skulle forbedres ved at overføre moderne landbrugsteknologi

- Grundstenene i udbredelsen var nye højtydende kornsorter- hvede, ris og majs

- Derudover kom der en pakke med tekniske hjælpemidler, i form af dyrkningsteknik, nye

landbrugsredskaber, maskiner, kunstgødning, sprøjtemidler samt kunstvanding

- Revolutionen har, de steder den slog igennem, opfyldt målsætningen hvad angår udbytte

pr arealenhed

- Risudbyttet er i Asien steget til det dobbelte

- Til gengæld er kunstgødningen steget med 8.000%!!!!! i Kina

- Derudover er prisen på kunstgødningen steget kraftigt også pga. den massive efterspørgsel

- Revolutionen har haft varieret gennemslagskraft rundt omkring i verden

- I Latinamerika var det primært hvede og majsproduktionen der slog igennem

- Det betød større udbytte

- I Afrika slog den derimod aldrig rigtig igennem

- Tværtimod slog den fejl

- Udbyttet for de traditionelle afrikanske sorter var yderst beskeden

- Udbyttet for majsen har også været lille

- I Asien medførte det en produktionsstigning der var større end befolkningstilvæksten

- Den er desuden en vigtig faktor for at Indien i dag er nettoeksportør af fødevarer

- Indiens produktion af korn er mere end fordoblet på bare 20 år

- Det betød også at fødevaremængden der var tilgængelig pr borger steg med 50%

- Revolutionen satte en stopper for de helt store hungerkatastrofer i Asisen, men udryd ikke

sulten og underernæringen

Kritik af den grønne revolution:

- Fattige bønder turde ikke dyrke de højtydende sorter pga. de store omkostninger ved og

usikre forsyninger af kunstgødning og sprøjtemidler

- Kritikken gik på at den favoriserede de mere velstående bønder

- Desuden blev den kritiseret for at skabe øget ulighed

- Frygten for mere arbejdsløshed pga. de nye maskiner lød kritikken også på

- Kritikken med at småbønder ikke turde dyrke de højtydende sorter, viste sig fejlagtig

- Fremskridtet på landbrugsproduktionen gavnede også smede, syersker, tømrere

- Det betød der kom andre arbejdspladser

- Derfor har kritikken, i hvert fald de fleste steder, vist sig uberettiget

- Succesen for revolutionen afhang i den grad af kunstvanding, derfor var der store forskelle

på om den blev en succes. Hvor der var rigeligt med vand, blev det en succes

- Det lykkedes heller ikke at modvirke de store økonomiske konsekvenser af tørke

Gensplejsning: nye former for forædling

- Fremskridtende for landbruget er i høj grad pga. forædling

- De bedste er omhyggeligt blevet udvalgt til produktionen

- På den måde har mennesket gennem årtusinder fremavlet nye planter og dyr

- Nu er gensplejsning blevet en del af den traditionelle forædlingsproces

- Bortset fra videnskaben overskrider de naturlige grænser for hvilke planter og dyr der kan

kombineres

- Ved gensplejsning overfører genetisk materiale fra en organisme til en anden, for at

ændre/forbedre dyrs og planters egenskaber

- F. eks overføres de fra en bakterie til et dyr eller en plante, det har fået miljøorganisationer

til at råbe op

- Første generation af gensplejsede planter kunne tåle bestemte sprøjtemidler eller var

resistent overfor skadedyr

- Anden generation af planter er resistente overfor virus og svampe

- I 3.generation forventes det at planter bliver tolerante overfor tørke, kulde, salt eller sur

jord

- Men disse planter, som ellers kunne redde en stor del af Ulandende, er langt ude i

fremtiden

- Først må man dog vurdere risikoen ved at lave dem

- Det bliver sværere og sværere at vurdere, jo mere komplicerede vi laver dem

- Dog svært at afvise helt, når de potentielt kan redde hungersnød

- Dog bruges gensplejset bomuld flere steder i Ulandende

- Det har flere steder halveret pesticideforbruget, men har også skabt frygt for at insekter

bliver resistente over for den gift der er i planten

- Forskningen i det halter dog lidt, da forskere hellere vil forske i ting, som kan forbedre

tingene for de rigere folk, da de kan betale mere. Det er med andre ord ikke attraktivt nok

at forske i Ulandende interesser

- Der skal underlægges kontrol, overholdes høje etiske standarder, foregå i åbenhed, for at

forskningen i gensplejsning skal fortsætte sikkert

Dyrkningsproblemer i Syd:

- Ligesom de andre ambitiøse og intensive dyrkningsmetoder, skabte ”den grønne

revolution” også miljøproblemer

- Verdensproduktionen af sprøjtemidler er siden 1945 steget 33 gange

- Det stigende forbrug i Ulandende, skaber også skader. Det anslås at 2 millioner om året

får en forgiftning heraf dør 35.000

- Skaderne sker fordi bønderne ikke får nok viden om stofferne

- Desuden er mange af stoffer mere skadelige end dem vi bruger i Vesten

- Virksomheder i rige lande eksporterer fortsat de sprøjtegifter til Ulandende, selvom de er

forbudt i vesten

- Det er selvom de ekstremt giftige

- Landbruget i de rige lande, påvirker miljøet i de fattige lande

- Store regnskovsområder er blevet ryddet i Ulande, for at dyrke Kassava som skal bruges til

EU´s dyr som foder

- Det blev også gjort for at skaffe dollars, ikke mad

- Rydningen af regnskovene har betydet store miljøødelæggelser

- Regnskyl har givet erosion, voldsomme jordskred og tusinder er blevet dræbt

- På den måde hænger miljøproblemerne sammen med landbrugsproduktionen i Europa

- Dog er ulandende også selv skyld i miljøproblemerne

- Bla. Brasilien har selv være med til at ødelægge En del af Amazonas regnskoven

- Det betyder efter 10 års frugtbarhed, at jorden ender som måneagtigt landskab, fordi den

bliver udpint

- Der forsvinder godt 9 mil hektar skov om året. (svarer til det dobbelte af DK´s areal)

- Erosion er også stort problem, og jorden har de sidste 20 år mistet 480 milliarder tons muld

- Problemet er specielt stort i Ulande

- 1/3 af landbrugsjorden i verden er i fare for at ende som ørken pga. dårlig dyrkningspraksis,

erosion, nedslidning og træfældning

- 1/5 af verdens befolkning er i fare for at blive påvirket af ørkendannelsen

- I dag er de dog på rette vej og er blevet meget mere miljøbevidste

Landbrugets miljøproblemer i Nord:

- Også i de rige lande er der store miljøproblemer

- Selvom vi også er ramt i DK, er det meget værre andre steder

- Bla. I Usbekistan, hvor prisen er giftig modermælk, halskræft, svindende søer og forurenet

drikkevand

- Det skyldtes den massive bomuldsproduktion i Sovjet tiden

- Nu er helt nye miljøproblemer på vej

- Vækstfremmere og vækst hormoner er blevet en del af dyrefoderet

- Vækstfremmere har givet muligt for udvikling af bakterier der er resistente overfor

pencilen

- Desuden er der i 1998 fundet salmonella i oksekød, der var multiresistent

- Problemerne har fået svineavlere og fjerkræavlere til at love at fjerne vækstfremmere

- Dog er kvælstofudvaskningen faldet med 48% fra 87-2003

Fødevarepolitik:

- Når har overskudslagre, og giver eksportstøtte til at slippe af med det, påvirker det alle

landmænd i Ulandende, da det så ikke kan sælge deres til konkurrence dygtige priser

- Mellem 60 og 90% af befolkningen i Ulandende bor på landet og derfor er landbrugspolitik

utroligt vigtigt for dem

- Hele landets budget afhænger mange steder af landbrugseksport

- Da den langt fra er så vigtig i f.eks DK, så er landbrugspolitikken altså langt vigtigere i

Ulandende end i Ilandende

- Problemet er bare at I-Landendes landbrugspolitik, skaber negative følger for landende i

Ulande

Fødevarehjælp – hvordan?

- Man kunne bare sende mad til Afrika fra vores overskudlagre, men der er mange

komplikationer

- I 2003 fik 103 millioner mennesker mad via FN´s fødevareprogram

- Fødevareprogrammer har hver dag 20 fly i luften, 5.000 lastbiler og 40 skibe i gang med at

levere mad

- Folk sulter, fordi de ikke har råd til maden, ikke fordi den ikke er der

- Og fødevarehjælpen skal deles ud med varsomhed, for ikke at udkonkurrere landmænd i

Ulande som lever af det

- Det kan blive en sovepude for Ulande, for hvorfor købe mad, når man kan få det gratis?

- Nogle steder, giver man i stedet penge til dem som sulter

- Det bedste er når de varer fra EU, kommer fra et Uland som har overskud af føden, bliver

brugt i et U-land igen. På den måde hjælper man 2 gange

- Fødevarehjælp må kun være en slags lappeløsning – midlertidigt

- Derfor er landbrugspolitikken så essentiel

Overbrugspolitik i Nord: Overskudsproduktion

- i de rige lande har bøderne både fået hjælp fra regeringerne og EU

- formået har været at øge fødevaresikkerheden

- det har været en stor succes

- EU var nettoimportør (mere import end eksport) af fødevarer inden den fælles

landbrugspolitik blev sat i værk

- I dag er EU verdens næststørste eksportør af mad, efter USA

- Succesen har betydet store overskudslagre

- Men den har også været dyr! I 2002 fik landbruget 900 milliarder i støtte

- Politikken har været dyr for landmænd i alle fattige lande

- Derudover kan de ikke komme ind på EU´s marked pga kvoter og toldsatser

- Desuden har vi i EU importbegrænsninger

- Vi holder deres produkter ude selvom hundredetusinder af unge mænd i vores nabolande

går rundt uden arbejde

- Verdens 50 fattigteste lande, LCD lande, har nu, stortset, fået fri adgang til det Europæiske

marked (undtagen våben, sukker, bananer og ris)

- Dog kommer der nye barrierer i form af skrappere miljø og sundhedskrav

- EU´s landbrugsstøtte giver i øvrigt store prissvingninger på verdensmarkedet

- Analyser viser at en liberalisering ville halvere svingningerne på verdensmarkedet

Reformer og retfærdighed:

- Dog er der også positive ting ved de riges landbrugspolitik, selv for nogle U-lande

- Egypten kan f.eks ikke brødføde sig selv, og må derfor importere kød og korn. De nyder

dermed godt af de lave prise på verdensmarkedet, der er skabt af EU´s politik

- På lang sigt vil højere verdensmarkedspriser få småbønder til at øge deres produktion af

mad

- Jamaica har også nydt godt af det, da de pga. tidligere koloni status, havde en favorabel

eksportaftale med EU af sukkerroer.

- Desuden har Botswana og Zimbabwe gode handelsaftaler med EU

- Alle de forskellige faktorer gør det ekstremt kompliceret at lave retfærdige

landbrugsaftaler

- Støtten er nu stille og roligt på vej ned, landmændende får nu ikke støtte for hvor meget de

producerer, men for hvor meget jord de har

- Dvs. de kun vil producere det der er brug for= konkurrencen på verdensmarkedet bliver

mere lige

- Dog får de stadig støtte, og derved er det stadig næsten umuligt at eksportere

landbrugsvarer ud af Afrika

- Lang vej igen, før det er helt retfærdigt

Landbrugspolitik i Syd: billigt brød i byerne

- U-lande producerer kun 25% mere korn end I-lande, på trods af de er næsten 5 gange så

mange mennesker

- Regeringen i Ulandende har ført en politik, som skulle skaffe billig mad til byerne

- Den var været stikmodsat politikken i EU

- Zimbabwe var dog i 80erne en undtagelse. De forsøgte at efterligne EU, det lykkedes og de

var i nogle år selvforsynende med majs

- Kina lykkedes også med en landbrugspolitik i 78, de fik øget kornproduktionen betydeligt

- Desværre holder det sjældent på sigt. Talrige Ulande har derefter straffet bønderne, med

en opprioritering af industrien og støttet byboerne

- Landbrugspolitikken har de fleste steder været katastrofal og derfor har de også selv en

andel i det nuværende underskud af mad

- Desuden har der ofte været krige i Syd og det har haft skidte konsekvenser for bønderne

- Derudover har de brug mange af deres få penge på militært isenkram

- Somalia har f.eks brugt 5 gange flere penge på militær end på sundhed og uddannelse

- DK spenderer f.eks kun 13% af deres beløb på sundhed og uddannelse, på millitær

- Dvs. Ulande har til dels selv skylden for deres fødevareunderskud, men er ikke alene om

det

Verdenshandelen: mad for milliarder:

- I lande følger dagligt med i verdensmarkedet og udviklingerne på markedet globalt

- Ulande derimod kommer sjældent i kontakt med det marked, da mange af dem kun er

selvforsynende

- Der er underskrevet på en aftale om en verdensomspændende liberalisering af

landbrugshandelen

- Det er sket pga. de ulige konkurrencevilkår

- Det er sket i WTO, der sørger for liberalisering af verdenshandelen. Tidligere var det kun

industrivarer, men i 86 kom landbrugsvarerne med

- Det har skabt store demonstrationer op igennem 90erne

- De mest markante modstandere såvel som fortalere for liberaliseringen kommer fra både

syd og nord

- En såkaldt g-10 med bla Norge Schweiz og Sydkorea er imod liberalisering

- De kæmper mod g-20 hvor Indien og Kina bla. Befinder sig

- Se fig 7,24 side 170 for de forskellige grupper

- USA har positioneret sig i en mellem position i forhandlingerne, de støtter liberaliseringer,

men deler selv omfattende støtte ud til deres egne landmænd

- Der er mange grupper og mange interesser, derfor er det uhyre svært at nå til enighed

- Kunsten er at styrke fødevaresikkerheden og afhjælpe fattigdommen samtidig med man

ikke skader miljøet for voldsomt

Den gode cirkel:

- Fødevaremangel, miljøproblemer, gensplejsning, dårlig landbrugspolitik og svære

internationale forhandlinger

- Dog er der også positive historier rundt omkring i verden

- Danske bønder føler sig klemt mellem forbrugernes konstante krav om billige fødevarer,

bankerne som vil have lån tilbage, politikere der truer med at fjerne landbrugsstøtten,

miljøorganisationer som konstant ligger pres på og vil have landmænd til at betale for

deres miljø svineri

Fremtidsperspektiver på fødevareproduktionen:

- U lande har en række faktorer som forhindring for højere fødevareproduktion

- Lave priser til bønder på landbrugsvarer, høje millitær udgifter i stedet for uddannelse og

sundhed, og ulige jordfordeling, hvor gods ejerne sidder på det gode jord

- Ulandendes problemer løses ikke ved gaver men ved hjælp til at støtte deres landmænd i

en bæredygtig udvikling

- Svært at balancere mellem at tilfredsstille forbrugerne og være miljøvenlig samtidig

- Det er en meget svær opgave at få løst alle problemerne

Mulige perspektiver

- Www. okobloggen. dk hedder et nyt tiltag fra Fødevareministeriet, Økologisk

Landsforening og Landbrug & Fødevarer , som skal være med til at skabe debat om,

hvordan Danmark når regeringens mål om fordobling af det økologiske areal i 2020.

- WTO står fuldstændig stille, den er ikke væltet, men det ser faretruende ud,

- »I dag står vi midt i en økonomisk krise, der giver de rige lande mindre lyst til at lægge

kræfter i en ny udviklingsrunde. I stedet ser vi i stigende grad nye toldbarrierer i EU og en

række protektionistiske tiltag i USA, mens de begge satser entydigt på bilaterale

handelaftaler

- »USA har travlt med at passe på økonomien og de amerikanske arbejdspladeser. Og man

skal huske på, at Demokraterne aldrig har været særlig frihandelsbegejstrede,«

understreger Morten Emil Hansen. Og EU har en stor hurdle foran sig: Landbrugsstøtten.

Den bliver nok først rigtig attraktiv at rulle tilbage, når europæiske lande for alvor ser

afsætningsmuligheder på de nye markeder

Tema 6

Dagligvejr i Danmark

Temperatur og årstidsvariationer:

- Solen er drivkraften bag alle klimaforhold på jorden (forenklet)

- Udsender kortbølget stråling, der opvarmer land, vand, bygninger planer osv.

- Kloden afgiver 24/7 varme til atmosfæren. Dog mest om vinteren og om natten, fordi der

er forskellen på temperaturen i atmosfæren og jorden størst.

- Varmeafgivelsen fra jorden, sker ved langbølget stråling og varmeledning

- De varmeafgivelser skaber både vind og de havstrømme vi har i dag

- Solstrålingen på jorden er størst, på den del af jorden der er tættest på solen (I de

ækvatoriale områder)

- Temperaturen et sted, bestemmes af 2 faktorer. Solhøjden (fig2.1 s. 29) samt dagens

længde (indstrålingstiden)

- Det forklarer hvorfor der er varmere ved ækvator, selvom solen er væk hele natten, end

ved de polære områder når solen skinner hele dagen.

- Årstidsvariationerne opstår fordi jordens omdrejningsakse, modsat jordens bane, ikke er

vinkelret (90)

- Kun ved ækvator er dag og nat stortset lige lange året rundt. Jo tættere vi er på polerne, jo

større årstidsvariationer er der på dagslængden.

- Strålingsoverskud ved ækvator og strålingsunderskud ved polerne.

- Vind og havstrømme transporter energien fra strålingsoverskudet til områder med

strålingsunderskud. Ellers havde temperaturforskellene været langt større.

- Samtidig sker der udveksling af kolde og varme vinde til de modsatte områder.

- Af ovenstående grunde er strålingsforholdende i høj grad en væsentligt faktor ang. Vejret

og klimaet.

Vejr, klima og forudsigelser:

- Vejret kan se nu her. Klima er gennemsnitsforholdende et givent sted. Normalt udregnet i

30 års perioder.

- Ekstremt komplekse forhold spiller ind, når man forudsiger vejret.

- Forudsiges vha. tidligere situationer med samme tryk, temperatur, luftfugtighed,

strålingsbalance osv.

Solen, landet og vandet:

- Ved sommersolhverv, når solen er højest på den nordlige halvkugle, skulle man tro

temperaturen var højest. Den topper dog først halvanden måned efter. Årsagen er at det

tager tid at få landjorden, søer og have varmet op.

- Tilsvarende er det ikke varmest om dagen, når solen er højest på himlen, men først nogle

timer senere. Ligesom den koldeste periode heller ikke december, men januar og februar.

- Årsagen er at vand og land ikke opvarmes lige hurtigt.

- Vandet har 2-3 gange så stor varmekapacitet som jordoverfladen.

- Derfor tager det også 2-3 gange så lang tid at varme op.

- Tilsvarende er vand også længere tid om at afgive varme om vinteren

- Derfor vil et givent steds temperatur, være bestemt af om stedet befinder sig tæt på havet

eller midt på et kontinent

- Kystklima er når temperaturstigningerne er relativt små fra sommer til vinter

- Fastlands klima er når årstidsvariationerne er store (dk, moskva)

- Jo længere fra ækvator= det større temperatur variation. Bliver dog modificeret i forhold til

afstanden til havet

- Andre ting end, indstrålingsvinkel, indstrålingstid og havets nærhed betyder noget for

varmen i atmosfæren og på jorden. Jordens farve og fugtig betyder også noget for hvor

meget af solens stråler jorden optager

- Lysoverflade=reflekterer og modtager dermed ikke så meget varme

- Mørkoverflade= reflekterer mindre og bliver derfor varmere

- Derfor er der varmere i byer, end på landet

- Albedo= procentcis betegnelse for hvor meget forskellige overflader absoberer

- Luftens indhold af gasser, som vanddamp og CO2 for solens opvarmning af jorden

Tryk og vinde:

- Jo højere du kommer op, jo tyndere er luften

- Derfor ilten i luften også reduceret

- Luft består af 78 % kvælstof, 21 % ilt og 1 % andre gasser

- Når luften er ”tynd” er der i virkeligheden lufttrykket der er lavt. Altså molekyletætheden

er lille

- I 5 ½ km. Højde, er lufttrykket kun det halve af hvad det er nede ved jorden

- Luftrykket bestemmes af vægten af den mængde luft, der er over det pågældende sted.

Derfor falder luftrykket jo højere vi kommer op

- Derfor bliver et luften på et bjerg tyndere og tyndere jo højere man kommer op

- Luftens sammesætning på toppen af et bjerg er den samme, men der er færre

luftmolekyler og derfor er der mindre ilt i det luft du indånder på toppen

- Da muskler skal bruge ilt, er det sværere at yde en fysisk præstation

- Tryk måles i hpa hektopascal

- Hvis det på jorden er over 1013 er der tale om højtryk, er det under er der tale om lavtryk

- Naturen vil altid prøve at skabe ligevægt, derfor søger højtryk mod lavtryk

- Forenklet sagt, kan man sige at det er luftrykket der bestemmer om det bliver alt fra brise

til orkan

- Høj og lavtryk kan dannes på 2 måder. Ved termiske tryk og dynamiske tryk

- Termiske højtryk dannes af afkøling. Termisk lavtryk dannes af opvarmning. D

- Dannes typisk over land

- Dynamiske høj og lavtryk er betinget af store bevægelser i atmosfæren, fx i forbindelse

med fronter, eller den jetstrøm der bevæger sig i 6-10 km højde.

- Dette kan også ske ved subtrobiske højtryk eller lavtryk ved polarfronten

Termiske tryk

- Varmluft er lettere end kold luft

- Udnyttes bla. I en luftballon

Sø og Landbriser:

- Tidligt om morgenen: vindstille og havblik. Op ad dagen får vi så pålandsvind, eller den

såkaldte søbrise der skaber bølger i vandet. Hen på aftenen bliver det atter vindstille. En

times tid efter solen er gået ned, kommer den såkaldte landbrise.

- Grunden til disse fænomener er opvarmning af land og vand

- Bliver luften hurtigt opvarmet på en solrig dag og lufttemperaturen ude over havet er en

del lavere, så er der grundlag for sø- og landbrise.

- Tommelfingeregel siger at det skal være mindst 5-10 grader varmere inde på land

- Netop denne temperatur forskel skabes op ad dagen og medfører at der bliver skabt

termisk lavtryk over land og højere lufttryk ude i havet. Dette skaber søbrisen.

- I løbet af natten kan det omvendte så ske. Det kaldes en landbrise

- Søbrisen kan blive 8-10 m/s, landbrisen højest 1-2 m/s

- Typisk i april og maj måned, hvor havvandet stadig er koldt

Cirkulation på globalt plan:

- De varmehøjtryk ved ækvator vil søge til de kolde lavtryk ved polerne.

- Ligesom det omvendte vil ske

Corioliskraften:

- Betyder at vindende og anden bevægelse på jorden afbøjes pga. jordens rotation

- Forudsager at vinden bøjes mod højre eller venstre

- Har størst betydning for processor der tager lang tid

- Er grunden til at lavtryk eksisterer så lang tid

- Når det er vindstille bevæger luften sig med samme hastighed som jorden

- Afbøjningen er større jo længere væk fra ækvator vi befinder os

Huskeregel 1: Land opvarmes hurtigere end vand, men afkøles også hurtigere

Huskeregel 2: Vinde blæser fra højtryk mod lavtryk

Huskeregel 3: Varm luft er lettere end kold luft

Huskeregel 4: Corioliskraften. Alle bevægelser afbøjes på grund af Jordens rotation. På den nordlige

halvkugle mod højre, på den sydlige halvkugle mod venstre.

Det globale vindsystem:

- 3 vejr bælter på hver halvkugle – ækvator, polarfronten og Nordpolen

- Ved ækvator dannes der vind som stiger op og blæser mod polerne. Denne luft bliver

afbøjet pga. corioliskraften og bliver den subtropiske jetsrøm

- Den voldsomme ophobning af luft i højden forudsager at der kommer en række

højtryksceller som s¨er de subtropiske højtryk

- De kaldes dynamiske højtryk fordi de er dannet ud fra dynamikken/bevægelser i vinden i

de højere luftlag

- De polære celler finder vi i nord og syd Polen. Den kraftige afkøling får luften til at trække

sig sammen og synke ned og derved opstår der et termisk højtryk

- Den blæser væk fra polerne og møder den varmere tropikluft, som så blæser mod nord og

syd fra de subtropiske højtryksceller

- En front er en betegnelse for 2 forskellige luftarter der mødes. F.eks varm og kold luft

- De blander sig ikke, den kolde glider under den varme. Ved store temperaturforskelle

dannes der en kraftigt hvirveldannelse/storm

- Den massive tryk og temperaturforskelle, mellem den varme og kolde luft, forudsagder de

polære jetstrøm der findes i 6-10 kms højde

- Denne polærejetstrøm kan komme op på 200 km/t og kan resultere i en kortere flyvetur

fra amerika til europa

- Der skabes pga hav og bjerge og land bølger i jetstrømmen. Der kan være op til 6 bølger på

jetstrømmen kloden rundt

- Disse bølger har stor betydning for vejret på jorden

- Den kan både skabe cykloner og anti cykloner

- Jetstrømmens hastighed og dens forløb varierer. Derfor er vejret så foranderligt

- Lavtrykkene i vestenvindsbæltet bidrager til varmetransporten mellem nord og syd

- Bidrager også til en opblanding mellem kold og varm luft

- Varmetransporten i de tropiske bælter sker ved cirkulationen mellem ITK-Zonen og de

subtropiske højceller. I vestensvinds bæltet sker varmetransporten ved vandringen af de

mange højtryk langs polarfronten

- Det globale vindsystem flytter med årstiderne. Nordpå om sommeren og sydpå om

vinteren

- Det dynamiske højtryk har stationære tendenser

Nedbør:

- Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft

- Det regner når luft afkøles og ikke længere kan indeholde den mængde vanddamp der er i

luften

Luftfugtighed:

- Luftmassensdugtemperatur= den temperatur hvor luftmassen er 100 % mættet med

vanddamp.

- Der falder nedbør når det punkt er nået

Skyer, tåge og dis:

- Skyer består af iskrystaller eller meget små vanddråber

- Dannes når luftmasse afkøles til under dugpunktstemperaturen

- Lille vægtfylde, der betyder at der er skyer der ikke er nedbør fra, da luftmodstanden er

større end deres vægt og skyerne derfor ikke falder ned igennem atmosfæren

- Tåge og dis dannes tæt ved jordoverfladen

- Er sigtbarheden mindre end 1000 m kaldes det tåge, ellers er det dis

- Der dannes rim i tågen hvis temperaturen er under frysepunktet. Dvs. rimtåge!

- Der dannes oftest tåge udfra 2 måder: Advektionståge eller Udstrålingståge

- Advektionståge dannes når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold land eller

havoverflade

- Udstrålingståge dannes når vi har klare og stille nætter. Kaldes også ”mosekonebryg”

Dannelse af nedbør:

- Nedbør dannes når luftmasser indeholdende fugtighed stiger til vejrs og afkøles så meget

at luften afkøles til under dugpunkttemperaturen

- Afkøles med ca 1 grad pr. 100 meter under opstigningen til den når dugtpunkt

- Fortsætter afkølingen til under dugpunkttemperaturen, vil der dannes nedbør

- Der kræver energi/varme at få vandt til at fordampe

- Den varme/energien afgives til luften igen når vandampene er fortættet til nedbør

- Derfor bliver temperatur faldet i mættet luft kun ½ grad pr. 100 meter

- Mængden af nedbør afhænger af afkølingsgraden, luftens aktuelle absolutte mængde af

vanddamp, som er afhængig af luftens temperatur og af den luftmængde der er tale om

- Det regner kraftigere i troperne, fordi en afkølet luft fra 30 til 20 grader, afgiver mere

vanddamp pr. m3, end en afkølet luft fra 20 til 10 grader

Nedbørstyper

- Nedbørstyper af afhængig af temperaturen i atmosfæren

- Under frysepunktet hele vejen gennematmosfæren giver sne. Frost i øvre halvdel vil

medføre at iskrystallerne når at smelte undervejs og derved får vi nedbøren som slud eller

regn

- Isslag skabes ved at der er frostvejr på landjorden og temperaturen er over frysepunktet i

skyen

- Hagl opstår når delvist smeltede iskrystaller på vej ned gennem atmosfæren fanges af en

kraftigt opstigende luftstrøm i skyen og igen føres højere op og fryser til is.

- Der er 3 hovedtyper nedbør: Stigningsrregn, frontnedbør og konvektionsnedbør

- Stigningsregn: skyer, der bliver drevet til vejrs af tærrenet, f.eks overgangen fra hav til

land. Fordi der ved opstigningen sker en afkøling af luften (Men i princippet er al anden

nedbør også forårsaget af opstigning)

- Frontnedbør: Det fænomen der bringer mest regn på vores breddegrader. Mange lavtryk

fra polarfronten passerer Danmark. En koldfront bevæger sig hurtigere end en varmfront,

da en at den kolde luft hurtigere fortrænger den varme luft, end en varmfront fortrænger

kold luft. Dynamisk lavtryk= cykloner dynamisk højtryk= anti cykloner…. Varmfronten

bringer typisk, stille, langvarig og silende regn. Koldfronten er typisk korte intervaller med

kraftig regn efterfulgt af torden og hagl. Se forklaring side 44, fig. 2.17!!!!!!!

- Konvektionsnedbør: er varmetordenregn og ses mest ved troperne og kontinentale

områder i sommerhalvåret

ITK Zonen:

- Vindende skabt fra ækvator, bliver pga af corioliskraften afbøjet og bliver derfor til

nordøstenvinde og sydøsten vinde – Nordøstpassaten og sydøstpassaten. De mødes så ved

det ækvatoriale lavtryksbælte og det kaldes for intertropiske konvergenszone-

- Stabile vinde, blæser konstant året rundt

- Følger solens zenitbane, med 1-2 måneder forsinkelse

- Bevæger sig mod nord i juni-august og mod syd i dec-feb

- Forskydes mere mod nord end syd

- Skyld i massive nedbør

- Når ikke helt ud i vendekredsene – det kan skabe ørkenområder

Monsunvinde:

- Skabes af store termiske sommerlavtryk og vinterhøjtryk

- Betyder årstid på arabisk

- Oftest på store kontinenter på den nordlige halvkugle, pga. opvarmningen er kraftigere end

ved havområder

- Sommer og vinter monsun

Orkaner:

- En vindhastighed over 32,7 m/s

- Kan kun dannes ved hav over 27 grader

- Kan ikke dannes ved ækvator, da der ikke er nogen coriolis kraft

- Se fig. 2.22 side 47

El Nino og La Nina:

- Er betegnelsen for en opvarmning af det centrale og østlige tropiske hav stillehav

- Giver mere nedbør

- Kan resultere i store temperatur ændringer hvis den er kraftig

- Se fig. 2.23 side 48

De tre ispoler:

- 3 ispoler. Nord og syd samt Himalaya

- Himalaya fører vand ned til Asiens mest befolkede områder og sørger for vand til dem

- Shelf is flyder oven på havand og store mængder er smeltet. Det betyder dog ingenting for

højden af vandet, da de fylder det samme når det allerede ligger i vandet

- Dog holder shelfisen på isen inde på halvøen.

- Smelter isen ved anarktis stiger havene 50 meter

- Shelf isen burde ikke smelte, da temperaturen stadig er mange grader under frysepunktet

- Forskere spekulerer i at det er varmt overfladevand der kommer op fra bunden og smelter

isen

- Antarktis del op i 3 områder, øst antarktis , vest Antarktis og den vest Antarktiske halvø.

- Der er afsmeltning på alle poler undtagen på østantarktis hvor der stadig bliver mere is

- Antarktis taber en masse is i øjeblikket, men dog meget korte måleserier

- Afsmeltning omkring bjergområder, er nogle steder fordoblet på 9 år

- Smeltevand som er blevet til en kæmpe sø, risikerer at ende som en flod nedaf himalaya og

rive ALT med sig og skabe en kæmpe katastrofe

- Dog er problemet ikke for meget vand men på sigt for lidt vand, hvis gletcherne forsvinder

- Det kan berøre 1,3 milliarder mennesker som er forsynet fra smeltevandet derfra

- Desuden regner man med at 3 milliarder er indidrekte afhængig af vand derfra

- Dog vil mængden af vand være den samme, men komme mere årstidsbestemt i form af

mere nedbør

- Arktis er den grønlandske indlandsis og er nogle steder 3 km tyk

- Store is masser smelter fra indlandsisen, meget større masser end man troede var muligt

- Tyder på det er 150 km3 om året

- Gletcherne smelter på 2 måder: på oversiden når det bliver varmere i luften og ved at

gletchere brækker af og forsvinder ud i havet

- Der sker det samme som på antarktis, varmt vand kommer på under gletscherne nede fra

og smelter dem

- Det skyldes måske en ændring i golfstrømmen, der fører det varme vand ind mod Grønland

og dermed en naturlig proces

- Dog kan det også være en proces som sker, fordi vi har forårsaget det

- IPPC mener havet stiger ½ meter de næste 100 år, en ekstremist mener 5 meter!

- IPPC har dog ikke taget højde for eskalerende afsmeltninger, og derfor er et bedre bud 1,2

meter

Vejret fra verdenshavet:

- El nino er en forandring i havstrømmene. Det varme vand i stillehavet, skubbe fra at ligge

omkring Indonesien, til at komme lige over lige vest for sydamerika, det har haft meget

store konsekvenser for vejret igennem en længere periode.

- Vandet ved sydamerika bliver varmere og varmere. De høje havtemperaturer varmer

luften op, vindende over stillehavet ændrer sig og resultatet er usædvanligt vejr i hele

stillehavsområdet

- El nino kan forudsiges flere måneder i forvejen

- Lavtryk skabes ved Island og Grønland

- Det gælder om at finde en nordisk el nino, så vi bedre er i stand til at forudsige vejret

- De første 3 meter havvand kan indeholde ligeså meget varme som 100 km atmosfære!

- Derfor fungerer havene som et slags genopladeligt batteri og kaldes en slags vejrgenerator

- Ofte er der store temperaturforskelle i atmosfæren og i havet

- Det påvirker de fysiske forskelle i luftmasserne, sådan at nogle steder bliver der skabt

højtryk og andre steder lavtryk

- Trykforskellene sætter luften i bevægelse

- I et højtryk står der rigtig mange luftmolekyler iforhold til et område med lavtryk

- Nu skulle man tro at luften ville udligne sig ved at højtryk søgte mod lavtryk, men så enkelt

er det ikke pga. corioliskraften

- Dvs at jo længere nordpå man kommer, jo mere bliver vand og luft roteret rundt og det får

stor betydning for luftens og havenes strømninger

- Derfor er det ufatteligt komplicerede forhold der afhænger af hvordan vejret bliver

- En stor del af problemet ved langtidsprognoser, er den begrænsede viden om oceanerne

- Vander opfører sig på samme måde som når højtryk søger mod lavtryk

- Trykforskellene i havet påstår pga. det vejr der står ovenover vandet

- Vinden blæser vandet af sted samtidig med at atmosfæren står og trykker ned på vandet

- Hvis der er et højtryk i luften, så vil det presse vandet væk fra et område med højtryk, hen

til et område hvor der er lavtryk i luften

- Golfstrømmen bliver drevet på ovenstående måde

- En anden vigtig faktor der skaber luftforskelle i havet er den såkaldte fortætning

- Fortætning opstår f.eks når havet taber energi til atmosfæren, så bliver vandet kølet ned

og det får vandet til at trække sig sammen, da koldt vand er tungere end varmt vand

- Der sker det samme når varmt vand bliver transporteret op imod koldere egne, der bliver

skabt en lodret strøm. Jo mere salt der er, jo mere tryk kommer der, da saltvand er tungere

- Det er de mekanismer der pumper vandet tusinder af km ned i dybet (grønlandspumpen)

hvor saltet bliver skilt fra vandet når det fryser til is

Lokalt vejr:

- Norske fjælde, kold luft fra østersøen kan give ekstreme vejrhold på Bornholm og kaldes

Østersøbyer, ligesom der kan opstå Kattegat byger på samme måde

- Sydvestjylland har færrest solskinstimer i DK pga. de mange byer der opstpr

Storm og orkan:

- Dybt lavtryk er en betingelse for at en storm kan etableres

- Samtidig skal der være et relativt højtryk

- Lavtrykkene dannes ved polarfronten

- Stormstyrke 25 m/s

- Temperaturforskelle skaber dybe lavtryk jo større temperatur forskelle= jo større dybt

lavtryk

- Temperaturforskellene er større ved efterår og forår

- Storm sker kun i efteråret da havvandet er varmt, det skaber vanddamp, jo større mulighed

for lavtrykkene fordybes