Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
1/7
DEMOGRAFIRAPPORT
INDLEDNING
Denne rapport omhandler demografi, altså statistiske beskrivelser af befolkningers tilstande og forandringer,
og der fokuseres på befolkningspolitik. Jeg vil beskrive de forskellige typer befolkningspolitik, og forsøge at
gøre rede for hvilke problemer, der kan få en regering til at iværksætte en befolkningspolitik. Forskellige
regeringer benytter forskellige midler i deres befolkningspolitik, og politikkens succes varierer. Jeg vil gen-
nemgå disse metoder ved at inddrage Frankrig, Rumænien, Kina og Indien som eksempler.
BEFOLKNINGSPOLITIK
Befolkningspolitik kan være enten kvalitativ eller kvantitativ. Som det ligger i navnene, forsøger man ved en
kvalitativ politik at regulere kvaliteten af folks liv, hvor man ved en kvantitativ politik stræber mod en regu-
lering af antallet af indbyggere i landet.
Kvalitativ befolkningspolitik omfatter befolkningspolitiske foranstaltninger vedtaget af statsmagten. Disse
foranstaltninger har en direkte indvirkning på de demografiske komponenter, og iværksættes derfor udeluk-
kende med det formål at øge befolkningens velfærd. De demografiske komponenter omfatter fødsler, døds-
fald, vielser/skilsmisser og ind- og udvandring. De faktorer, der styrer de demografiske komponenter, kaldes
de demografiske determinanter. Eksempelvis styres antallet af fødsler i et land bl.a. af vielsesalderen, hold-
ningen til sex, alders- og kønsstrukturen og muligheden for børnepasning.
Kvantitativ befolkningspolitik omfatter statsmagtens mål for befolkningens størrelse og sammensætning –
altså en regulering af antallet af borgere via fødsler. Denne politik kan være ekspansiv, hvis formålet er at
øge befolkningstilvæksten (antal fødte fratrukket antal døde pr. 1000 indbyggere), eller restriktiv, hvis for-
målet er at gøre befolkningstilvæksten mindre. Der ses dog også eksempler på en mere eller mindre neutral
politik, hvor regeringen ikke blander sig. Eksempler på lande, hvor der føres en ekspansiv politik, kunne
være Frankrig eller Rumænien, og eksempler på lande, hvor en restriktiv politik er iværksat, kunne være
Kina eller Indien.
For at kunne danne sig et overblik over befolkningens tilstand og kunne lave prognoser om befolkningens
tilstand i fremtiden, bruger man forskellige ”værktøjer”, bl.a. befolkningspyramider:
Befolkningspyramider
En befolkningspyramide benyttes for at kunne danne sig et grafisk overblik over befolkningens tilstand. Det
er en grafisk afbildning af en befolknings sammensætning på et givent tidspunkt. Det er et horisontalt søjle-
diagram med mænd og kvinder til hver side og med årgangene i % af hele befolkningen. I et samfund hvor
børnegenerationen er betydeligt større end forældregenerationen, vil figuren blive pyramideformet. Pyrami-
derne kan enten være progressive, stationære eller regressive. Nedenstående figur viser en progressiv befolk-
ning med fremadskridende befolkningstal. Fertilitetskvotienten er høj, mortalitetskvotienten er aftagende, og
dermed er befolkningstilvæksten meget stor.
Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
2/7
Figuren nedenfor viser en stationær befolkning med lige fødsels- og dødsrate. Fødsels- og dødsraten er høj
og derfor er befolkningstilvæksten lille.
Følgende figur viser en regressiv men ung befolkning - altså en befolkning med tilbageskridende befolk-
ningstilvækst.
IVÆRKSÆTTELSE AF EN BEFOLKNINGSPOLITIK
Det er klart at tilstedeværelsen af en befolkningspolitik varierer fra land til land. Behovene for en befolk-
ningspolitik er vidt forskellige rundt omkring i verden, og ligeledes er der stor forskel på hvilke problemer de
enkelte lande har.
Mænd
Kvinder
Progressiv
Stationær
Mænd
Kvinder
Regressiv
Mænd
Kvinder
Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
3/7
Et af de problemer, der kunne få en regering til at iværksatte en ekspansiv befolkningspolitik, kunne være en
ældrepukkel. Hvis et land har en stor generation, der snart går på pension, men en lille generation til at for-
sørge dem, bliver forsøgerbyrden pludselig forøget drastisk. En regering kunne derfor i god tid forsøge at få
folk til at få flere børn, så kvantitetsforskellen mellem de arbejdsdygtige og de ikke arbejdsdygtige bliver
udlignet, og kunne derved undgå dette problem. På længere sigt vil en lav befolkningstilvækst medføre et
fald i landets produktion. Der vil ikke være så mange på arbejdsmarkedet som tidligere, og tidligere arbejds-
pladser vil stå tomme. I sådan et tilfælde kan det blive nødvendigt at lukke op for grænserne og lade indvan-
drere få arbejde i landet.
Den mest iøjefaldende faktor, der kunne medføre en restriktiv befolkningspolitik, er overbefolkning. Det er
især i fattige lande, såsom lande i Afrika, at dette hurtigt bliver et problem. Under de dårlige vilkår er res-
sourcerne ikke tilstrækkelige til at forsørge den voksende befolkning, og der bliver hungersnød. Andre følger
af overbefolkningen er arbejdsløshed og forurening. De forskellige følger kan få en katastrofal indvirkning
på landet og på befolkningen, da det hele nemt ender i en ond cirkel, der er svær at bryde. Selvom en effektiv
befolkningspolitik indføres, er den svær at håndhæve og virker måske for langsomt – den langsomme proces
skyldes bl.a. befolkningens bremselængde, altså den tid det tager befolkningstilvæksten at blive nul i forbin-
delse med et nettoreproduktionstal på 1.000.
EKSPANSIV BEFOLKNINGSPOLITIK
I dette afsnit vil jeg fortælle lidt om den ekspansive befolkningspolitik, der bliver ført i hhv. Frankrig og
Rumænien.
Frankrig
Frankrig har i en længere periode ført en befolkningspolitik, der målbevidst stimulerer fødslerne med skatte-
begunstigelser, børnetilskud osv. Politiken har båret frugt og i perioden fra Anden Verdenskrig til vor tid har
Frankrig forøget befolkningstallet med 50% - fra 40 millioner til 60 millioner indbyggere
1
. Nogle kritikere
mener, at det har været spild af arbejdskraft at iværksætte denne ekspansive kampagne. Ifølge kritikerne tog
politikere som Chirac og Mitterand fejl mht. deres prognoser omkring et ”mennesketomt Frankrig om 20
eller 30 år”, og de mener at den stigende befolkningstilvækst ville være indtruffet under alle omstændighe-
der.
De positive resultater lod ellers vente på sig, som det kan ses ud fra Frankrigs fertilitetsrate gennem årene:
1
Oplysninger fundet i artiklen ”Det barnløse Europa: Frankrig fører det Europæiske fødselskapløb”, Information d. 12 marts 2001
(fundet vha. Skolernes Databasesøgning - http://skoda.emu.dk/ )
1966 - 2,9
1983 - 1,9
1995 - 1,7
2001 - 1,8
Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
4/7
Indtil et tidspunkt sidst i 90’erne, så det ikke ud til, at Frankrig ville få succes med sin ekspansive politik.
Omkring 1999 skete der dog en voldsom stigning, og i år 2000 oplevede Frankrig en stigning af antallet af
fødsler på 4,7% i forhold til antallet i det forrige år. I 2001 var Frankrig således nr. to i Europa mht. flest
fødsler pr. kvinde – kun Irland havde højere tal end Frankrig.
Som nævnt gjorde Frankrig brug af økonomiske incitamenter i befolkningspolitikken. I 1983 var man ved at
lave et lovforslag om at betale op til 24.000 francs til par, der ville have mere end to børn. På det tidspunkt
var Frankrig underbefolket, og der var tale om stor profit, så man kunne lokke folk med til det. Blandt til-
buddene kan nævnes:
Noget kan tyde på at befolkningen langt om længe har fået tillid til regeringen og dens politik, og Frankrig
kan nu håbe på en udligning af generationsforskellen.
Rumænien
Regeringen i Rumænien har store problemer med at holde på de unge i landet. Flere og flere udvandrer til
andre lande – hovedsageligt til USA. Alene i 1981 emigrerede 18.000 rumænere, hvoraf omkring 2.500 af
dem slog sig ned i USA. For at forhindre denne store udvandring satte man skatten på emigration op, bl.a.
kostede en universitetsuddannelse omkring 40.000 dollar.
Rumænien har, som det eneste østland, forbudt abort. Fødselstallene er også her katastrofale. I 1982 blev der
i Rumænien født 103.000 børn, mens der i 1983 kun blev født 66.550 børn – tæt på en halvering af fødsels-
tallet! Som det ses af nedenstående boks har fertilitetsraten varieret meget i Rumænien:
Regeringens politik så ud til at slå fejl, men pludselig steg fødselshyppigheden voldsomt og toppede i 1990,
hvor regeringen og de vedtagne love blev afskaffet, med en værdi på 2,1. Siden er fødselshyppigheden faldet
brat, så det kan tyde på at befolkningspolitikken alligevel har haft en vis indvirkning på befolkningen.
Rumæniens regering havde i 1983 sat sig det mål, at den ville have fødselsraten hævet fra de daværende 1,43
til 2. De ville forsøge at opnå en stigning i antallet af borgere på 2,4 millioner – fra 22,6 millioner i 1983 til
25 millioner i år 1990. Som det ses af ovenstående boks, kom fødselsraten faktisk over det ønskede!
- barselsorlov i 6 måneder
- børnepasning for alle
- rabat på metrobilletter for store familier
- et tilskud på 1.000 francs pr. måned i to år
- kvindens pensionsalder nedsættes med knap 2 år pr. barn
- børnepenge
1970 - 2,9
1983 - 1,43
1990 - 2,1
1995 - 1,4
Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
5/7
RESTRIKTIV BEFOLKNINGSPOLITIK
I dette afsnit vil jeg fortælle lidt om den restriktive befolkningspolitik, der bliver ført i hhv. Kina og Indien.
Kina
Befolkningen i Kina vokser alt for hurtigt. Hvis man ikke regelmæssigt kontrollerer befolkningstilvæksten
og får den ”justeret” passende, vil det resultere i forskellige folkelige katastrofer såsom hungersnød og øget
forurening.
I Kina har regeringen grebet ind i situationen med den strenge ét-barns politik, der blev indført i 1981 og
som siger: ét barn pr. familie. Giftealderen for kvinder er sat til 23 – 25 år, og for mænd er den 27 år.
Overholder man regeringens politik bliver man belønnet, og ligeledes blive man straffet for at overtræde den.
Eksempler på de frynsegoder regeringen udlover kunne være:
Overskrides grænsen bliver familien straffet hårdt af staten, hvis de har indgået en ét-barns kontrakt. Famili-
en udsættes bl.a. for:
For at staten skal nå deres oprindelige mål er de nødt til at sætte hårde og kyniske grænser for, hvor mange
børn kvinder må få. Som nævnt blev ét-barns loven vedtaget i 1981. Mange kvinder ventede på dette tids-
punkt deres andet eller tredje barn. Lastvogne fragtede kvinder til klinikker, hvor kvinderne fik foretaget en
abort. Kvindernes liv blev sat på spil ved disse indgreb, og bagefter måtte de oven i købet betale for dem.
På arbejdspladserne i Kina bliver der holdt godt øje med kvinderne. En person holder kvinderne under kon-
trol og checker om de er blevet gravide, og skulle det ske at en kvinde er blevet gravid for anden gang, er det
også denne persons opgave at få den gravide overtalt til at få foretaget en abort. Kvinderne bliver også ud-
spurgt om forskellige ting, såsom hvornår de havde deres sidste menstruation.
- 15 ekstra barselsorlovsdage foruden de normale 60 dage
- forældrene kan få deres barn passet gratis
- forældrene får 5 Yuan mere i børnepenge pr. måned, hvilket
svarer til ca.
1
/12 af en ufaglært arbejders løn
- når forældrene når pensionsalderen får de 5% mere i pension
- skolegang for barnet er gratis i de første syv skoleår
- bøder
- evt. fængsel
- alle særydelser skal betales tilbage
- ingen pasningsgaranti for barnet
- når barnet er født betales 10% af årsindkomsten tilba-
ge i 14 år
Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
6/7
Folk bliver konstant mindet om politikken, firmaer modtager diplomer for lave fødselstal og familier bliver
opsøgt af familieplanlæggere, der informerer dem om regeringens ønsker – på et vist plan er der tale om
hjernevask. De opvoksende generationer må have et meget anderledes syn på, hvordan en familie bør være
opbygget, eftersom de er indoktrineret med ét-barns politikken.
Befolkningspolitikken i Kina ser ud til at virke, men virkemidlerne de tager i brug synes til tider kyniske og
brutale. Gennem årene er fertilitetsraten i Kina faldet som følge af politikken
2
:
Den faldende fødselshyppighed passer godt til de mål Kinas regering havde sat sig – deres restriktive politik
lader til at være en succes, selvom virkemidlerne er hårde. Spørgsmålet er, hvornår der vil blive løsnet op for
de strenge regler.
Indien
Næst efter Kina har Indien verdens næststørste indbyggertal - i dag er tallet oppe på omkring 1 milliard. Der
kunne have været 60 millioner flere indere i dag, hvis det ikke var for den fjerdedel af nyfødte piger, der
årligt bliver slået ihjel, og hvis børnedødeligheden var lavere, ville indbyggertallet for længst have overhalet
Kinas.
Kernen i indisk familieplanlægning bestod i en periode af sterilisation af kvinder. I blev omkring
4 millioner kvinder steriliseret. En kvinde får 130 rupees (ca. 30 kr.) for at lade sig sterilisere. Piger har gene-
relt en meget lav status i de indiske familier. Når en pige er omkring 14-15 år, er hun klar til at blive gift, og
når dette finder sted, må familien betale en stor medgift til mandens familie – en medgift der ofte er så stor,
at familien efterfølgende har svært ved at klare sig. Pigeproblemet har nogle ubehagelige følger såsom fo-
sterdrab på piger og de såkaldte ”køkkenulykker”, hvor kvinder bliver brændt levende.
Den summariske fertilitet for Indien har udviklet sig således
3
:
Den restriktive befolkningspolitik ser ud til at have haft succes. I løbet af perioden er der næsten
sket en halvering af fødselsraten. Sammenligner man tallene med Kinas fødselsrater (der også var 5,8 i
1970), kan man se at Kina har haft størst succes med sin befolkningspolitik.
2
Fertiliteten for år 2001 er taget fra: http://www.bartleby.com/151/a30.html
3
Fertiliteten for år 2001 er taget fra: http://www.bartleby.com/151/a30.html
1970 - 5,8
1995 - 1,9
2001 - 1,8
1970 - 5,8
1995 - 3,2
2001 - 3,0
Geografirapport om befolkningspolitik - 25-10-02
7/7
SITUATIONEN I DANMARK
De danske kvinder er blandt de kvinder, der føder flest børn i Europa – generelt er fertiliteten høj i alle de
nordiske lande. Det skyldes bl.a. en god økonomi, gode muligheder for børnepasning, barselsorlov og børne-
penge.
I Sydeuropa er fertiliteten ikke så høj som i Danmark. Fertiliteten ligger i Danmark i dag på omkring 1,77,
mens den i fx Spanien kun er omkring 1,24. Når man planlægger familie og børn, er der mange faktorer, der
spiller ind, og disse faktorer kan ændre sig med tiden i takt med en ændring i mentalitet hos befolkningen. I
dag betyder uddannelse fx meget mere end det gjorde for 50 år siden, og når kvinderne vil ud på arbejdsmar-
kedet, kan det være én af årsagerne til, at kvinder først får børn i en sen alder. Derudover er der i mange lan-
de også problemer med at få børnene passet, så det kan være svært at passe et job samtidig med at have børn.
I Danmark vokser befolkningen, men det skyldes nu først og fremmest indvandring. Fødselsoverskuddet var
meget lille i en periode, men blev dog positivt i 90’erne. I 1980’erne var tallet negativt. Fertilitetsudviklingen
i Danmark ser sådan ud
4
:
De gode vilkår i Danmark medfører en relativt høj fødselsrate. Samtidig stiger den gennemsnitlige levealder
også, og det medfører yderligere stigninger i indbyggertallet, men antallet af folk i den arbejdsdygtige alder
falder, og efterlønspolitikkens succes har givet bagslag.
KONKLUSION
Hvert land har sine egne mål for, hvordan befolkningen skal være sammensat og hvor stor den skal være. En
dygtigt iværksat befolkningspolitik kan hjælpe med at realisere disse mål. I lande som Kina og Indien, hvor
der føres en stærkt restriktiv politik, har man ved brug af til tider meget hårdhændede metoder formået at
nedsætte fødselsraten betydeligt. Et land som Mexico har haft et fald i fødselsraten vha. en mere fri familie-
planlægning, hvor det var muligt for den enkelte familie, at tage stilling til hvor mange børn de ønskede.
Den ekspansive politik, der bliver ført i Frankrig og Rumænien, bygger mere på incitamenter end på strenge
regler og forbud. Dog har man i Rumænien fx forbudt abort – et træk der må siges at være ret kynisk.
Selvom befolkningspolitik ofte synes kynisk og egoistisk, er der et mål med det. Hvis der ikke bliver ført
befolkningspolitik, kunne det inden for de nærmeste år medføre store humanitære katastrofer, så en langsig-
tet plan for befolkningens udvikling er en nødvendighed.
4
Tallet fra år 2000 er taget fra: http://www.iiasa.ac.at/Research/ERD/DB/data/hum/dem/dem_8a.htm
1970 - 2,0
1983 - 1,38
1995 - 1,8
2000 - 1,77