Naturgeografi
1
Datering:
Relativ datering, er hvor man afgør, hvad der er ældst og yngst, af forskellige aflejringer. Fx kan
man næsten med sikkerhed sige, at de øverste aflejringer er de yngste, medmindre der er sket
nogle forstyrrelser i lagende. Derudover bruger man det også til, at se hvordan dyrelivet og
plantelivet har ændret, sig igennem årene. I de forskellige jordaflejringer, både fra havbund og
på land, kan man finde dyre fossiler og planterester, som kan fortæller, hvordan arter er uddøet
og nye er opstået og på den måde, få et indblik i jordens historie, i den tid mennesket ikke har
eksisteret. I forhold til relativ datering, er absolut datering en mere nøjagtig måde, at finde
alderen på aflejringer. Da man i relativ datering, kun bestemmer hvad der er ældst og yngst,
bestemmer man med absolut datering, den præcise alder på aflejringerne. For at finde alderen
med absolut datering, bruger man bl.a. radiometriske målinger, hvor man finder ud af, hvor
hurtigt de radioaktive stoffer nedbrydes og omdannes. Hvis man fx skal finde alderen, på en
bjergart, kan man se på, hvor meget radioaktivstof den indeholder og sammenligne det med det
radioaktive stofs halveringstid og derpå se hvor lang tid det er siden, at det radioaktive stof
begyndte at halveres. Og på den måde finde bjergartens år 0. Før i tiden, var det ikke i så stor
grad muligt, at lave en absolut datering for geologer. I hvert fald ikke for offentligheden. Kirken
mente i 1600-tallet, at jorden var skabt 4004 f.kr. og det var derfor ikke nemt, for datidens
geologer fx Niels Stensen, at få andre til at acceptere hans resultater.
Mineraler & Bjergarter:
Mineraler er i alle tilfælde, bortset fra det flydende metal kviksølv, et fast kemisk stof med en
præcis kemisk sammensætning og med en krystal struktur. Mineraler er dannet i naturen og der
findes omkring 3.000 mineraler. Sammenhængen mellem mineraler og bjergarter, er at
bjergarterne er lavet af mineraler. Men der findes mange slags bjergarter og grunden til det er,
at det er forskelligt hvordan og hvilke mineraler der er sat sammen og hvordan de er lavet. Der
findes tre slags bjergarter, magmatiske bjergarter, sedimentære bjergarter og metamorfe
bjergarter.
Magmatiske bjergarter, har på et tidspunkt været flydende magma, som senere er størknet.
Magmatiske bjergarter er også forskellige fra hinanden, ud fra deres størknings proces. Hvis det
har haft lang tid til at størkne, har de forskellige mineraler, haft lang tid til at finde sammen og
har derfor lavet, en bjergart med mineraler, der har vokset sig store og givet en grovkornet
bjergart. Disse magmatiske bjergarter, kaldes plutoniske bjergarter eller dybbjergarter, og er
dannet nede i jorden, i et magmakammer. Hvis magmaet derimod, er størknet hurtigt har
mineralerne ikke nået at finde sammen, og giver derfor en finkornet magmatisk bjergart, som
Naturgeografi
2
kaldes for vulkanske bjergarter eller dagbjergarter, fordi den hurtige størkning forekommer ved
vulkanudbrud, hvor bjergarten hurtig nedkøles.
Sedimentære bjergarter, er lavet af sammenpressede sedimenter, som er materiale afsat af vand,
vind eller is. Bjergarten kan være lavet af både organisk eller uorganisk materiale. Sedimentære
bjergarter, er som regel lagdelte og består mest af lyse mineraler. Når sedimenterne kommer
under stort tryk, udskilles mineraler imellem sedimentet og binder det sammen, til en fast
struktur.
Metamorfe bjergarter, er bjergarter der er omdannet, ved høj temperatur og stort tryk.
Temperaturen er dog aldrig så stor, at materialet smelter. Ved tilstrækkelig kraftig påvirkning,
kan mineralerne blive ustabile og derpå kan der dannes nye mineraler, der tilpasser sig
ændringerne af tryk og temperatur.
Den geologiske cyklus, viser jordens overfladeprocesser. Hvordan nedbrydning, transport og
aflejring af bjergarter, er bestemt af klimaet. Og hvordan jordskorpens dybere deles processer,
som fx omsmeltning er påvirket, af lihosfærepladernes bevægelser.
Biogene aflejringer, er aflejringer bestående af dyrefragmenter, fx olie, kalk og kul, mens
mineralske aflejringer, består af mineraler, som fx kvarts og feldspat.
Danmarks undergrund:
For 100-60 millioner år siden i Danienperioden, var Danmark dækket af hav, som havde en
dybde på mellem 50-200 meter. I havet levede der kalkskallede dyr, hvis efterladte skeletdele i
dag udgør, kalken i vores undergrund, samt det salt, som havet efterlod sig. Grunden til havet
over Danmark forsvandt, var at Danmark i sin tid, lagde omtrent samme sted som Sahara ligger i
dag og de højde temperaturer gjorde derfor, at havet over Danmark fordampede. Det hav der
dækkede Danmark, blev kaldt Zechsteinhavet og saltlaget der aflejrede sig der, var ca. 1,5 km
tykt. Senere hen er saltlaget blevet aflejret af fx danskerkalken og er kommet under et stort tryk
og en forøget temperatur. Når saltet er begravet, under tre km sediment, bliver saltet opvarmet
til de omkring 100 grader og bliver derfor flydende. Salt har en lavere massefylde, end de fleste
bjergarter og vil derfor på grund af presset, søge mod højere liggende steder i undergrunden, og
på den måde, skabe en paddehat lignede form bestående af salt.
Naturgeografi
3
Jordskælv & vulkaner:
Jorden har 8 store lithosfæreplader og adskillige mindre plader. Jordskælv forekommer ved at to
lithosfæreplader støder sammen, gnider mod hinanden, støder sammen og den ene plade glider
ned under den anden, støder sammen og skubber hinanden opad, eller når to plader trækker sig
fra hinanden. På denne måde opstår der rystelser, som kan måles på Richterskalaen, alt efter
hvor voldsomt et jordskælv det har været.
Igennem jordskælvsbølger, har man fundet ud af at Jorden er opdelt i lag. Lagende har hver
deres fysiske egenskaber. Inderst er jordens kerne, uden på den er kappen og yderst skorpen.
Skorpen og kernen er i fast tilstand, mens jordens kappe er flydende. Skorpen er jordens
tyndeste lag og er imellem 8-70 km tyk, alt efter om det er en oceanbundskorpe, eller en
kontinentalskorpe. Kappen er 2633 km tyk, mens kernen er 1231 km tyk.
Langt størstedelen af vulkaner, ligger på lithosfærepladers grænse, da de er et nemt
gennemtrængeligt sted, for lavaen at komme op fordi der her er en sprække i skorpen. Vulkaner
opstår når et lavakammer under jordens overflade, kommer under tryk og derfor for lavaen til
at søge op mod jordens overflade. I nogle tilfælde, kan der også godt opstå vulkaner, midt inde
på en lithosfæreplade, et såkaldt ”hotspot”. Man ved endnu ikke hvordan, det kan lade sig gøre,
men det skyldes sikkert et sart punkt i jordskorpen. Et ”hotspot” er stationært, så efterhånden
som pladerne flytter sig, vil der dannes nye vulkaner, og de gamle vulkaner vil ikke længere
være aktive.
Der findes flere forskellige slags vulkaner. En skjoldvulkan findes mest langs de konstruktive
pladegrænser, hvor lithosfæren er tynd og asthenosfæren ligger tæt på overfladen. En
skjoldvulkan, er ikke særlig høj men i stedet meget bredere, og har derfor en lille
hældningsprocent (disse vulkaner er meget almindelige på Island). En keglevulkan (strato
vulkan), har et magmakammer, der ligger dybt i jorden og der skal derfor et større tryk til, at få
den i udbrud. Lavaen i keglevulkaner, er mere sejtflydende, fordi den er mindre varm og danner
derfor kegleformen. Et udbrud i en keglevulkan, er sjældnere men også meget kraftigere, end en
skjoldvulkan. Keglevulkaner opstår ved ødelagte pladerander, i forbindelse med subduktion af
lithosfæreplader. Under udbrud af en keglevulkan, kan der forekomme en størkning i
kraterrøret, hvis trykket fra magmakammeret ikke er stort nok. Det vil danne en prop i
vulkanen og vil være med til at skabe mere tryk på vulkanen, og dermed skabe en eksplosion.
Når det sker, er der tale om den vulkantype der hedder eksplosionvulkan. I stedet for at der
kommer lava ud fra vulkanen, eksplodere bjerget og udgiver aske og tefra, fordi
størkningsprocessen i magmakammeret, har stået på så længe, at magmaet næsten er størknet.
Naturgeografi
4
I en eksplosionsvulkan, tømmes magmakammeret hurtig, og kan på den måde være med til at
vulkanen kollapser, som bliver kaldt ”Kaldera Kollaps”.
Vulkaner og jordskælv, behøver ikke at være afhængige af hinanden. Fx ved et hotspot midt på
en plade, er der ikke særlig meget jordskælvaktivitet. Og ved en pladegrænse, kan der også godt
være gnidninger imellem pladerne, som der laver jordskælv, uden der behøver være en vulkan.
Kilder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Mineral
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordsk%C3%A6lv